|
29.8.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 234/41 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 25. august 2006
om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige godkendelser af det nye aktive stof beflubutamid
(meddelt under nummer K(2006) 3806)
(EØS-relevant tekst)
(2006/584/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Tyskland modtog i marts 1998 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra UBE Europe GmbH om optagelse af det aktive stof beflubutamid (tidligere betegnelser: UBH 820, UR 50601) i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2000/784/EF (2) blev det bekræftet, at dossieet var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF. |
|
(2) |
Bekræftelsen af, at dossieet er fuldstændigt, er en forudsætning for, at der kan foretages en grundig behandling af det, og for at medlemsstaterne foreløbigt kan godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktive stof, for en periode på højst tre år, samtidig med at betingelserne i artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF, navnlig kravet om, at der skal foretages en grundig vurdering af det aktive stof og plantebeskyttelsesmidlet ud fra direktivets krav, opfyldes. |
|
(3) |
Virkningerne af dette aktive stof på menneskers sundhed og miljøet er blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. Den 3. august 2002 forelagde den rapporterende medlemsstat et udkast til en vurderingsrapport for Kommissionen. |
|
(4) |
Efter at den rapporterende medlemsstat forelagde udkastet til vurderingsrapport for Kommissionen, er det fundet nødvendigt at anmode ansøgeren om yderligere oplysninger og at lade den rapporterende medlemsstat undersøge disse oplysninger og forelægge sin vurdering. Gennemgangen af dossieet fortsætter derfor, og det vil ikke være muligt at afslutte evalueringen af dossieet inden for den periode, der er fastsat i direktiv 91/414/EØF. |
|
(5) |
Da den hidtidige evaluering ikke umiddelbart giver anledning til bekymring, bør medlemsstaterne kunne forlænge de midlertidige godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det pågældende aktive stof, med en periode på 24 måneder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 91/414/EØF, så undersøgelsen af dossieet kan fortsætte. Det forventes, at evalueringen kan afsluttes, og der kan træffes beslutning om eventuel optagelse af beflubutamid i bilag I inden for 24 måneder. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Medlemsstaterne kan forlænge midlertidige godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder beflubutamid, med en periode på højst 24 måneder fra datoen for denne beslutnings vedtagelse.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/64/EF (EUT L 206 af 27.7.2006, s. 107).