23.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 229/10


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. august 2006

om visse beskyttelsesforanstaltninger over for bluetongue

(meddelt under nummer K(2006) 3849)

(EØS-relevant tekst)

(2006/577/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 17., 19. og 21. august 2006 underrettede henholdsvis Nederlandene, Belgien og Tyskland Kommissionen om en række kliniske tilfælde, hvor der var mistanke om bluetongue på fåre- og kvægbedrifter i områder i Nederlandene, Belgien og Tyskland beliggende inden for en radius på 50 km fra Kerkrade i Nederlandene, hvor den første mistanke om et tilfælde opstod.

(2)

Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene har forbudt flytning af dyr af arter, der er modtagelige for bluetongue, samt sæd, æg og embryoner heraf ud af de ramte områder i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (2) og Kommissionens beslutning af 23. maj 2005 om beskyttelses- og overvågningszoner i forbindelse med bluetongue og betingelser for flytninger ud af og gennem disse zoner (3).

(3)

De ramte medlemsstater har vedtaget passende foranstaltninger i betragtning af deres entomologiske, økologiske, geografiske, meteorologiske og epidemiologiske situation.

(4)

Spredning af bluetongue fra det ramte område kan udgøre en alvorlig fare for dyr i Fællesskabet.

(5)

Mens der foretages yderligere epidemiologiske undersøgelser og laboratorieundersøgelser, bør der af hensyn til klarheden og gennemskueligheden vedtages sygdomsbekæmpende foranstaltninger på fællesskabsplan vedrørende flytning af dyr af arter, der er modtagelige for bluetongue, samt sæd, æg og embryoner heraf ud af de ramte områder.

(6)

I lyset af udviklingen i situationen og på grundlag af resultaterne af de yderligere undersøgelser bør de trufne foranstaltninger ved først givne lejlighed tages op på et møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(7)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1.   De i bilaget anførte medlemsstater forbyder flytning af dyr af arter, der er modtagelige for bluetongue, samt sæd, æg og embryoner heraf, der er indsamlet eller produceret fra den 1. maj 2006, fra de i bilaget anførte områder til andre dele af Fællesskabet eller til tredjelande.

2.   Medlemsstaterne indrømmede fritagelser fra forbuddet i stk. 1, der er omhandlet i artikel 4 og 6 i beslutning 2005/393/EF.

3.   De pågældende medlemsstater foretager om nødvendigt supplerende undersøgelser uden for de i bilaget anførte områder i lyset af den entomologiske, økologiske, geografiske, meteorologiske og epidemiologiske situation.

De pågældende medlemsstater anvender fortsat alle de hensigtsmæssige foranstaltninger, som de allerede har truffet.

På grundlag af undersøgelsesresultaterne tager de pågældende medlemsstater de trufne foranstaltninger op til revision og kan træffe yderligere hensigtsmæssige foranstaltninger.

Artikel 2

Medlemsstaterne ændrer deres handelsforanstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning og offentliggør dem. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. august 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(2)   EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74.

(3)   EUT L 130 af 24.5.2005, s. 22. Senest ændret ved beslutning 2006/572/EF (EUT L 227 af 19.8.2006, s. 60).


BILAG

BELGIEN:

 

Provinsen Antwerpen

 

Provinsen Vlaams-Brabant

 

Provinsen Brabant-Wallon

 

Hovedstadsregionen Bruxelles

 

Provinsen Namur

 

Provinsen Limburg

 

Provinsen Luxembourg

 

Provinsen Liège

 

Provinserne Østflandern og Hainaut:

Området øst for følgende veje:

N6 mod nord til R50 (Mons kommune)

R50 mod øst til N56

N56 mod nord til N525

N525 mod nord til N57

N57 mod nord til N42

N42 mod nord via Wettersesteenweg (Oosterzele kommune) til N465

N465 mod nord til N9

N9 mod vest til R4

N4 mod nord til N423

N423 mod nord til den nederlandske grænse.

TYSKLAND:

Nordrhein-Westfalen

Stadt Aachen

Kreis Aachen

Stadt Bochum

Stadt Bonn

Kreis Borken

Stadt Bottrop

Kreis Coesfeld

Stadt Dortmund

Kreis Düren

Stadt Düsseldorf

Stadt Duisburg

Ennepe-Ruhr-Kreis

Erftkreis

Kreis Euskirchen

Stadt Essen

Stadt Gelsenkirchen

Stadt Hagen

Stadt Hamm

Kreis Heinsberg

Stadt Herne

Hochsauerlandkreis

Kreis Kleve

Stadt Köln

Stadt Krefeld

Stadt Leverkusen

Märkischer Kreis

Kreis Mettmann

Stadt Mönchengladbach

Stadt Mülheim a. d. Ruhr

Kreis Neuss

Oberbergischer Kreis

Stadt Oberhausen

Kreis Olpe

Kreis Recklinghausen

Stadt Remscheid

Rheinisch-Bergischer Kreis

Rhein-Sieg-Kreis

Kreis Siegen-Wittgenstein

Kreis Soest

Stadt Solingen

Kreis Unna

Kreis Viersen

Kreis Wesel

Stadt Wuppertal

Rheinland-Pfalz

Kreis Ahrweiler

Kreis Altenkirchen

Kreis Bernkastel-Wittlich

Området nord for B41 i Kreis Birkenfeld

Kreis Bitburg-Prüm

Kreis Cochem-Zell

Kreis Daun

Stadt Koblenz

Bykommunerne Breitscheid, Bacharach, Oberdiebach og Manubach i Kreis Mainz-Bingen

Kreis Mayen-Koblenz

Kreis Neuwied

Rhein-Hunsrück-Kreis

Rhein-Lahn-Kreis

Stadt Trier

Kreis Trier-Saarburg

Westerwaldkreis

Saarland

Kommunerne Mettlach og Perl i Kreis Merzig-Wadern.

Hessen

Kommunerne Breitscheid, Diedorf og Haiger i Lahn-Dill-Kreis

Kommunerne Dornburg, Elbtal, Elz, Hadamar, Limburg a.d. Lahn, Mengerskirchen og Waldbrunn (Westerwald) i Kreis Limburg-Weilburg

Heidenrod kommune i Rheingau-Taunus-Kreis.

LUXEMBOURG:

Hele området.

NEDERLANDENE:

Regionerne (compartimenten) 9 til 20, som defineret i henhold til systemet for anmeldelse af dyresygdomme (ADNS).