|
25.7.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 201/34 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 19. juli 2006
om principiel anerkendelse af, at det dossier, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af metaflumizon i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er komplet
(meddelt under nummer K(2006) 3238)
(EØS-relevant tekst)
(2006/517/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 6, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EF-liste over aktive stoffer, der må blandes i plantebeskyttelsesmidler. |
|
(2) |
BASF Agro S.A.S. indgav et dossier om det aktive stof metaflumizon til Det Forenede Kongeriges myndigheder den 29. marts 2005 med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. |
|
(3) |
De britiske myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at dossieret om det pågældende aktive stof efter den indledende undersøgelse synes at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II til direktiv 91/414/EØF. Det indgivne dossier synes også at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktive stof. Ansøgeren sendte derefter i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF dossieret til Kommissionen og de andre medlemsstater, ligesom det blev forelagt for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. |
|
(4) |
Der bør ved denne beslutning gives en officiel EF-bekræftelse af, at dossieret anses for i princippet at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktive stof, kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF. |
|
(5) |
Denne beslutning indskrænker ikke Kommissionens ret til at kræve, at ansøgeren forelægger yderligere data eller oplysninger for at præcisere visse punkter i dossieret. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Uden at det berører bestemmelserne i artikel 6, stk. 4, i direktiv 91/414/EØF, opfylder det dossier om det aktive stof i bilaget til denne beslutning, der er forelagt for Kommissionen og medlemsstaterne for at få stoffet optaget i bilag I til nævnte direktiv, i princippet de krav til data og oplysninger, der er fastsat i bilag II til direktivet.
Dossieret opfylder også kravene til data og oplysninger i bilag III til direktivet med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det aktive stof, under hensyntagen til de foreslåede anvendelser.
Artikel 2
Den rapporterende medlemsstat fortsætter den detaljerede gennemgang af det pågældende dossier og rapporterer konklusionerne af gennemgangen sammen med eventuelle henstillinger om, hvorvidt det pågældende aktive stof skal optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF eller ej, og eventuelle betingelser herfor til Europa-Kommissionen så hurtigt som muligt og senest et år efter datoen for offentliggørelsen af denne beslutning i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/45/EF (EUT L 130 af 18.5.2006, s. 27).
BILAG
AKTIVE STOFFER, DER ER OMFATTET AF DENNE BESLUTNING
|
Nr. |
Almindeligt anvendt navn, CIPAC-identifikationsnummer |
Ansøger |
Ansøgningsdato |
Rapporterende medlemsstat |
|
1 |
Metaflumizon CIPAC nr. 779 |
BASF Agro S.A.S. |
29.3.2005 |
UK |