22.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 200/11

RÅDETS AFGØRELSE

af 17. juli 2006

om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

(2006/512/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 202, tredje led,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 28. juni 1999 afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (2). Nævnte afgørelse fastlagde et begrænset antal procedurer for udøvelsen af disse beføjelser.

(2)

Ovennævnte afgørelse bør ændres med henblik på at indføre en ny procedure for udøvelsen af gennemførelsesbeføjelserne, nemlig forskriftsproceduren med kontrol, der giver lovgiveren mulighed for at modsætte sig vedtagelsen af et udkast til foranstaltninger, hvis denne tilkendegiver, at udkastet indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, eller at udkastet ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet.

(3)

Det er nødvendigt at følge den nye forskriftsprocedure med kontrol i forbindelse med generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, der er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere med nye ikke-væsentlige bestemmelser.

(4)

Inden for samme procedures rammer bør underretningen af Europa-Parlamentet om udvalgenes arbejde forbedres —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 1999/468/EF foretages følgende ændringer:

1)

I slutningen af betragtning 5 indsættes følgende:

»undtagen dem, som vedrører forskriftsproceduren med kontrol;«

2)

Efter betragtning 7 indsættes følgende betragtning:

»(7a)

det er nødvendigt at følge forskriftsproceduren med kontrol i forbindelse med generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en retsakt, der er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere med nye ikke-væsentlige bestemmelser. Denne procedure skal gøre det muligt for lovgivningsmyndighedens to parter at foretage kontrol forud for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger. De væsentlige bestemmelser i en retsakt kan kun ændres af lovgiveren på grundlag af traktaten;«

3)

Betragtning 10 affattes således:

»(10)

denne afgørelse tilsigter for det tredje at forbedre underretningen af Europa-Parlamentet ved at fastlægge, at Kommissionen regelmæssigt skal underrette det om udvalgenes arbejde, at Kommissionen skal tilsende det dokumenter vedrørende udvalgenes arbejde samt underrette det, når den forelægger Rådet foranstaltninger eller udkast til foranstaltninger, der skal træffes; der lægges særlig vægt på underretningen af Europa-Parlamentet om udvalgenes arbejde inden for rammerne af forskriftsproceduren med kontrol for at sikre, at Europa-Parlamentet kan træffe afgørelse inden for den fastsatte frist;«

4)

I artikel 1 tilføjes i sidste linje »5a« mellem »5« og »6«.

5)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Første afsnit, indledningen, affattes således: »1. Med forbehold af stk. 2 bygger valget af procedure for vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger på følgende vejledende kriterier:«

b)

Der tilføjes følgende stykke:

»2.   Når en basisretsakt, der er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, foreskriver vedtagelse af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne retsakt, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere med nye ikke-væsentlige bestemmelser, vedtages sådanne foranstaltninger efter forskriftsproceduren med kontrol.«

6)

I artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 2, erstattes »stk. 2« af »stk. 2 og 4«.

7)

Efter artikel 5 indsættes følgende artikel:

»Artikel 5a

Forskriftsprocedure med kontrol

1.   Kommissionen bistås af et forskriftsudvalg med kontrol, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2.   Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om udkastet inden for en frist, som formanden kan fastsætte alt efter, hvor meget spørgsmålet haster. Det udtaler sig med det flertal, der efter traktatens artikel 205, stk. 2 og 4, gælder for afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget vægtes de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, som anført i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3.   Er de foranstaltninger, Kommissionen påtænker, i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, finder følgende procedure anvendelse:

a)

Kommissionen forelægger straks udkastet til foranstaltninger for Europa-Parlamentet og Rådet til kontrol.

b)

Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med flertal blandt sine medlemmer, eller Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan modsætte sig Kommissionens vedtagelse af det pågældende udkast, idet de begrunder deres modstand ved at tilkendegive, at det udkast til foranstaltninger, som Kommissionen har fremlagt, indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, eller at udkastet ikke er foreneligt med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet.

c)

Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet inden for en frist på tre måneder regnet fra udkastets forelæggelse modsætter sig udkastet til foranstaltninger, vedtager Kommissionen ikke foranstaltningerne. I så fald kan Kommissionen forelægge udvalget et ændret udkast til foranstaltninger eller fremsætte forslag til en retsakt i henhold til traktaten.

d)

Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist modsat sig udkastet til foranstaltninger, vedtager Kommissionen foranstaltningerne.

4.   Er de foranstaltninger, Kommissionen påtænker, ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, finder følgende procedure anvendelse:

a)

Kommissionen forelægger straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes, og fremsender samtidig forslaget til Europa-Parlamentet.

b)

Rådet træffer med kvalificeret flertal afgørelse om forslaget inden for en frist på to måneder regnet fra forslagets forelæggelse.

c)

Hvis Rådet inden for denne frist med kvalificeret flertal modsætter sig de foreslåede foranstaltninger, vedtages disse ikke. I så fald kan Kommissionen forelægge Rådet et ændret forslag eller fremsætte forslag til en retsakt i henhold til traktaten.

d)

Påtænker Rådet at vedtage de foreslåede foranstaltninger, forelægger det dem straks for Europa-Parlamentet. Træffer Rådet ikke afgørelse inden for førnævnte frist på to måneder, forelægger Kommissionen straks foranstaltningerne for Europa-Parlamentet.

e)

Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med flertal blandt sine medlemmer inden for en frist på fire måneder regnet fra forslagets fremsendelse i overensstemmelse med litra a), kan modsætte sig vedtagelsen af de pågældende foranstaltninger, idet det begrunder sin modstand ved at tilkendegive, at de foreslåede foranstaltninger indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, eller at disse foranstaltninger ikke er forenelige med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet.

f)

Hvis Europa-Parlamentet inden for denne frist modsætter sig de foreslåede foranstaltninger, vedtages disse ikke. I så fald kan Kommissionen forelægge udvalget et ændret udkast til foranstaltninger eller fremsætte forslag til en retsakt i henhold til traktaten.

g)

Har Europa-Parlamentet ved udløbet af ovennævnte frist ikke modsat sig de foreslåede foranstaltninger, vedtages disse alt efter tilfældet af Rådet eller af Kommissionen.

5.   Uanset stk. 3 og 4 kan en basisretsakt i behørigt begrundede undtagelsestilfælde foreskrive

a)

at de i stk. 3, litra c), samt stk. 4, litra b) og e), fastsatte frister forlænges med yderligere en måned, når foranstaltningernes kompleksitet tilsiger det, eller

b)

at de i stk. 3, litra c), samt stk. 4, litra b) og e), fastsatte frister afkortes, når effektivitetshensyn tilsiger det.

6.   En basisretsakt kan foreskrive, at såfremt de i stk. 3, 4 og 5 fastsatte frister for forskriftsproceduren med kontrol i særligt hastende tilfælde ikke kan overholdes, finder følgende procedure anvendelse:

a)

Er de foranstaltninger, Kommissionen påtænker, i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, vedtager Kommissionen foranstaltningerne, som straks iværksættes. Den meddeler straks Europa-Parlamentet og Rådet disse foranstaltninger.

b)

Inden for en frist på en måned efter meddelelsen kan Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse med flertal blandt sine medlemmer, eller Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, modsætte sig de foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget, idet de begrunder deres modstand ved at tilkendegive, at foranstaltningerne indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i basisretsakten, eller at foranstaltningerne ikke er forenelige med basisretsaktens formål eller indhold eller ikke overholder subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet.

c)

Modsætter Europa-Parlamentet eller Rådet sig foranstaltningerne, ophæver Kommissionen disse. Kommissionen kan dog opretholde foranstaltningerne midlertidigt, hvis sundheds-, sikkerheds- eller miljøbeskyttelseshensyn tilsiger det. I så fald forelægger den omgående udvalget et ændret udkast til foranstaltninger eller fremsætter forslag til en retsakt i henhold til traktaten. De midlertidige foranstaltninger forbliver i kraft, indtil de erstattes af en endelig retsakt.«

8)

I artikel 7, stk. 3, første punktum, slutningen, tilføjes følgende:

»på en måde, der sikrer, at fremsendelsessystemet er gennemskueligt, og at de fremsendte oplysninger og procedurens forskellige trin kan identificeres«.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2006.

På Rådets vegne

E. TUOMIOJA

Formand

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2)   EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.