7.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 152/32


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 31. maj 2006

om ændring af tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 for så vidt angår visse virksomheder i sektorerne for kød og for fisk i Slovakiet

(meddelt under nummer K(2006) 2073)

(EØS-relevant tekst)

(2006/394/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig kapitel 5, afdeling B, litra d), i bilag XIV, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Slovakiet er blevet indrømmet overgangsperioder for visse virksomheder, der er anført i tillægget (1) til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003.

(2)

Tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 er blevet ændret ved Kommissionens beslutning 2004/463/EF (2), 2005/189/EF (3) og 2005/661/EF (4).

(3)

Det fremgår af en officiel erklæring fra den kompetente slovakiske myndighed, at en virksomhed i sektoren for kød har afsluttet forbedringen af sit anlæg og nu er i fuld overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter. En kødvirksomhed, der er opført på listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen, er delvis ophørt med sine aktiviteter. En virksomhed i sektoren for fisk er lukket. Disse virksomheder bør derfor udgå af listen over virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen.

(4)

Tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af hensyn til klarheden bør listen udskiftes.

(5)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed er blevet orienteret om de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tillægget til bilag XIV til tiltrædelsesakten af 2003 erstattes af teksten i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT C 227 E af 23.9.2003, s. 1654.

(2)  EUT L 156 af 30.4.2004, s. 143. Berigtiget i EUT L 202 af 7.6.2004, s. 95.

(3)  EUT L 62 af 9.3.2005, s. 34.

(4)  EUT L 245 af 21.9.2005, s. 18.


BILAG

»Tillæg

jf. kapitel 5, afdeling B, i bilag XIV (1)

Liste over virksomheder, herunder mangler og frister for udbedring af disse mangler

Veterinært autorisationsnummer

Virksomhedens navn

Mangler

Overgangsordningen udløber

GA 6-2

Sered'ský MP a.s., Bratislavská 385, Sered'

Rådets direktiv 64/433/EØF:

 

bilag I, kapitel I, punkt 1, litra a), b) og g)

 

bilag I, kapitel I, punkt 11

 

bilag I, kapitel II, punkt 14, litra a)

31.12.2006


(1)  Teksten til bilag XIV findes i EUT L 236 af 23.9.2003, s. 915