|
2.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 148/53 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 29. maj 2006
om ændring af beslutning 2006/135/EF for så vidt angår oprettelse af område A og B i visse medlemsstater som følge af udbrud af højpatogen aviær influenza
(meddelt under nummer K(2006) 2090)
(EØS-relevant tekst)
(2006/384/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (3), særlig artikel 18,
under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (4), særlig artikel 66, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Danmark har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om et udbrud af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenza A-virus af subtype H5N1 hos fjerkræ på landets område og har truffet de relevante foranstaltninger, der er foreskrevet i Kommissionens beslutning 2006/135/EF af 22. februar 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i Fællesskabet (5). |
|
(2) |
Danmark har efter udbruddet truffet de fornødne foranstaltninger i henhold til beslutning 2006/135/EF. Efter at Kommissionen har fået meddelt de pågældende foranstaltninger, har den set nærmere på dem i samarbejde med den berørte medlemsstat, og den finder det godtgjort, at område A og B, som den pågældende medlemsstat har oprettet, indebærer tilstrækkelig afstand til udbruddet hos fjerkræ. Det er derfor nødvendigt at oprette område A og B i Danmark og at fastlægge varigheden af denne regionalisering. |
|
(3) |
På grundlag af artikel 2, stk. 4, litra b) og c), i beslutning 2006/135/EF og en afsluttende evaluering af den epidemiologiske situation med hensyn til højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 i visse dele af Sverige og Tyskland er foranstaltningerne i henhold til artikel 2, stk. 2, i beslutning 2006/135/EF vedrørende de pågældende områder ikke længere nødvendige. |
|
(4) |
Det er derfor nødvendigt at ændre del A og B i bilag I til beslutning 2006/135/EF i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Bilag I til beslutning 2006/135/EF erstattes af bilaget til nærværende beslutning.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Senest ændret ved direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33). Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).
(3) EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 590/2006 (EUT L 104 af 13.4.2006, s. 8).
(4) EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.
(5) EUT L 52 af 23.2.2006, s. 41. Senest ændret ved beslutning 2006/293/EF (EUT L 107 af 20.4.2006, s. 44).
BILAG
Bilag I til beslutning 2006/135/EF affattes således:
»BILAG I
DEL A
Område A, jf. artikel 2, stk. 1:
|
ISO-landekode |
Medlemsstat |
Område A |
Anvendelsen ophører (dato) |
|||||||||||||||||||||||
|
Kode |
Navn |
|||||||||||||||||||||||||
|
DK |
DANMARK |
|
Kommunerne:
|
28.6.2006 |
||||||||||||||||||||||
DEL B
Område B, jf. artikel 2, stk. 2:
|
ISO-landekode |
Medlemsstat |
Område B |
Anvendelsen ophører (dato) |
|
|
Kode |
Navn |
|||
|
DK |
DANMARK |
ADNS 00700 |
Amt: FYN« |
28.6.2006 |