|
28.4.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 115/40 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 21. april 2006
om ændring af Kommissionens beslutning 2004/407/EF for så vidt angår import af fotogelatine
(meddelt under nummer K(2006) 1627)
(Kun den tyske, den engelske, den franske og den nederlandske udgave er autentiske)
(2006/311/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (1), særlig artikel 4, stk. 4, og artikel 32, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge forordning (EF) nr. 1774/2002 er import og transit af animalske biprodukter og forarbejdede produkter til og gennem Fællesskabet forbudt, undtagen hvis det er i overensstemmelse med nævnte forordning. |
|
(2) |
Ifølge Kommissionens beslutning 2004/407/EF af 26. april 2004 om midlertidige sundheds- og certifikatudstedelsesbestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår import af fotogelatine (2) fra visse tredjelande skal Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige uanset forbuddet i forordning (EF) nr. 1774/2002 tillade import af en bestemt slags gelatine udelukkende bestemt til fotoindustrien (fotogelatine). |
|
(3) |
Ifølge beslutning 2004/407/EF må fotogelatinen kun importeres fra de tredjelande, der er nævnt i den beslutning, nemlig Japan og USA. |
|
(4) |
Luxembourg har bekræftet behovet for at importere fotogelatine fra USA bestemt for fotoindustrien i Luxembourg. Derfor bør Luxembourg have mulighed for at tillade import af fotogelatine, forudsat at betingelserne i beslutning 2004/407/EF overholdes. Importen kan imidlertid godt foregå i Belgien. |
|
(5) |
For at lette overførslen fra Belgien til Luxembourg af den importerede fotogelatine bør betingelserne i bilag I og III til belutning 2004/407/EF ændres på visse punkter. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I beslutning 2004/407/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Dispensation vedrørende import af fotogelatine Uanset artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1774/2002 tillader Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige import af gelatine fremstillet af materialer, som indeholder rygsøjle fra kvæg, der er klassificeret som kategori 1-materiale i henhold til nævnte forordning, udelukkende bestemt til fotoindustrien (»fotogelatine«), i overensstemmelse med denne beslutning.« |
|
2) |
Artikel 9 affattes således: »Artikel 9 Adressater Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.« |
|
3) |
Bilag I og III ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning. |
Artikel 2
Denne beslutning anvendes fra tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 208/2006 (EUT L 36 af 8.2.2006, s. 25).
BILAG
1.
Bilag I affattes således:»BILAG I
Oprindelsestredjelande, oprindelsesanlæg, bestemmelsesmedlemsstater, grænsekontrolsteder, hvor varen først indføres til EF, og godkendte fotovirksomheder
|
Oprindelsestredjeland |
Oprindelsesanlæg |
Bestemmelsesmedlemsstat |
Grænsekontrolsted, hvor varen først indføres til EF |
Godkendt fotovirksomhed |
||||||||||||||||||||||
|
Japan |
|
Nederlandene |
Rotterdam |
Fuji Photo Film BV, Tilburg |
||||||||||||||||||||||
|
Japan |
|
Frankrig |
Le Havre |
|
||||||||||||||||||||||
|
Det Forenede Kongerige |
Liverpool Felixstowe |
|
||||||||||||||||||||||||
|
USA |
|
Luxembourg |
Antwerpen Zaventem Luxembourg |
|
||||||||||||||||||||||
|
Frankrig |
Le Havre |
|
||||||||||||||||||||||||
|
Det Forenede Kongerige |
Liverpool Felixstowe |
|
2.
Bilag III affattes således:»BILAG III
Modeller for sundhedscertifikater ved import fra tredjelande af teknisk gelatine til anvendelse i fotoindustrien
Bemærkninger
|
a) |
Eksportlandet udsteder veterinærcertifikater som vist i bilag III ved import af teknisk gelatine til anvendelse i fotoindustrien. De skal indeholde de erklæringer, der kræves for det pågældende tredjeland, og eventuelt de supplerende garantier, der kræves for eksporttredjelandet eller en del af det. |
|
b) |
Originalen af hvert certifikat skal bestå af et enkelt ark med tryk på begge sider, eller det skal, hvis der kræves mere tekst, være udformet således, at alle de nødvendige sider udgør et samlet hele. |
|
c) |
Det skal udfærdiges på mindst et af de officielle sprog i den EU-medlemsstat, hvor EU-grænsekontrollen skal finde sted, og i EU-bestemmelsesmedlemsstaten. Disse medlemsstater kan dog tillade andre sprog, eventuelt vedlagt en officiel oversættelse. |
|
d) |
Hvis certifikatet vedhæftes yderligere sider med henblik på identifikation af enkeltprodukter i sendingen, skal disse sider også betragtes som en del af det originale certifikat, og hver af disse sider forsynes med den udstedende embedsdyrlæges underskrift og stempel. |
|
e) |
Hvis certifikatet med vedhæftede skemaer som nævnt i litra d) består af mere end en side, skal hver side nederst på siden pagineres med sidetal af samlet sidetal og øverst forsynes med det af myndighederne tildelte certifikatkodenummer. |
|
f) |
Det originale certifikat skal udfyldes og underskrives af embedsdyrlægen. I den forbindelse sørger eksportlandets myndigheder for, at der følges samme principper for udfærdigelse af certifikatet som dem, der er fastsat i Rådets direktiv 96/93/EF. |
|
g) |
Underskriftens farve skal afvige fra påtrykkets farve. Det samme gælder stempler, dog ikke prægestempler eller vandmærker. |
|
h) |
Det originale certifikat skal ledsage sendingen til EF-grænsekontrolstedet, indtil den ankommer til bestemmelsesfotovirksomheden. |