13.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 104/48


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 12. april 2006

om ændring af beslutning 2003/526/EF for så vidt angår foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af klassisk svinepest i Tyskland

(meddelt under nummer K(2006) 1521)

(EØS-relevant tekst)

(2006/284/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som reaktion på udbrud af klassisk svinepest i visse medlemsstater vedtog Kommissionen beslutning 2003/526/EF af 18. juli 2003 vedrørende beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i visse medlemsstater (2). Ved nævnte beslutning blev der fastsat visse supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest.

(2)

Tyskland har underrettet Kommissionen om den seneste udvikling med hensyn til denne sygdom hos vildtlevende svin i delstaten Nordrhein-Westfalen. Der bør på grundlag af de foreliggende epidemiologiske oplysninger foretages ændringer i listen over de områder i Tyskland, hvor beskyttelsesforanstaltningerne mod sygdommen finder anvendelse, så listen også kommer til at omfatte visse områder i Nordrhein-Westfalen og tilstødende områder i Rheinland-Pfalz.

(3)

Sygdomssituationen i andre områder af delstaten Rheinland-Pfalz er blevet væsentligt bedre. De i beslutning 2003/526/EF fastsatte foranstaltninger bør derfor ikke længere omfatte disse områder.

(4)

Beslutning 2003/526/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 2003/526/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(2)   EUT L 183 af 22.7.2003, s. 46. Senest ændret ved beslutning 2005/339/EF (EUT L 108 af 29.4.2005, s. 87).


BILAG

»BILAG

DEL I

De områder i Tyskland og Frankrig, der er omhandlet i artikel 2, 3, 5, 6, 7 og 8

1.   Tyskland

A.

I delstaten Rheinland-Pfalz:

a)

Kreis Südliche Weinstraße, Ahrweiler og Daun

b)

byerne Landau og Pirmasens

c)

i Kreis Bitburg-Prüm: Gemeinde Prüm samt Ortschaft Burbach, Balesfeld og Neuheilenbach (i Gemeinde Kyllburg)

d)

i Kreis Cochem-Zell: Gemeinde Kaisersesch og Ulmen

e)

i Kreis Germersheim: Gemeinde Lingenfeld, Bellheim og Germersheim

f)

i Kreis Mayen-Koblenz: Gemeinde Vordereifel, Gemeinde Mendig (vest for motorvej A 61 og Bundesstrasse B 262) og byen Mayen (vest for Bundesstrasse B 262 og nord for Bundesstrasse 258)

g)

i Kreis Südwestpfalz: Gemeinde Waldfischbach-Burgalben, Rodalben, Hauenstein, Dahner-Felsenland, Pirmasens-Land og Thaleischweiler-Fröschen; Ortschaft Schmitshausen, Herschberg, Schauerberg, Weselberg, Obernheim-Kirchenarnbach, Hettenhausen, Saalstadt, Wallhalben og Knopp-Labach.

B.

I delstaten Nordrhein-Westfalen:

a)

byen Aachen: syd for motorvej A 4 og A 544 og Bundesstrasse B 1

b)

byen Bonn: syd for Bundesstrasse 56 og motorvej A 565 (Bonn-Endenich til Bonn-Poppelsdorf) og sydvest for Bundesstrasse 9

c)

i Kreis Aachen: byerne Monschau og Stolberg; Gemeinde Simmerath og Roetgen

d)

i Kreis Düren: byerne Heimbach og Nideggen; Gemeinde Hürtgenwald and Langerwehe

e)

i Kreis Euskirchen: byerne Bad Münstereifel, Mechernich og Schleiden; Ortschaft Billig, Euenheim, Euskirchen, Flamersheim, Kirchheim, Kuchenheim, Kreuzweingarten, Niederkastenholz, Palmersheim, Rheder, Roitzheim, Schweinheim, Stotzheim og Wißkirchen (i byen Euskirchen); Gemeinde Blankenheim, Dahlem, Hellenthal, Kall og Nettersheim

f)

i Kreis Rhein-Sieg: byerne Meckenheim og Rheinbach; Gemeinde Wachtberg; Ortschaft Witterschlick, Volmershofen, Heidgen (i Gemeinde Alfter), Buschhoven, Morenhoven, Miel og Odendorf (i Gemeinde Swisttal).

2.   Frankrig:

Det område i departementerne Bas-Rhin og Moselle, der er beliggende vest for Rhinen og Rhin-Marne-kanalen, nord for motorvej A4, øst for floden Saar og syd for grænsen til Tyskland og kommunerne Holtzheim, Lingolsheim og Eckbolsheim.

DEL II

De områder i Slovakiet, der er omhandlet i artikel 2, 3, 5, 7 og 8

Området henhørende under veterinær- og fødevareadministration Trenčín (distrikterne Trenčín og Bánovce nad Bebravou), Prievidza (distrikterne Prievidza og Partizánske), Púchov (kun distriktet Ilava), Žiar nad Hronom (distrikterne Žiar nad Hronom, Žarnovica og Banská Štiavnica), Zvolen (distrikterne Zvolen, Krupina og Detva), Lučenec (distrikterne Lučenec og Poltár) og Veľký Krtíš.«