1.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/50

(1)

Ved brev af 22. december 2003 (A/39031) anmeldte Tyskland sine planer om at yde et investeringstilskud under de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (2) (herefter benævnt »multisektorale rammebestemmelser af 1998«) til fordel for Kronoply GmbH, Heiligengrabe (Brandenburg), (herefter benævnt »Kronoply«). Den påtænkte støtte blev registreret under nr. N 609/2003.

(2)

Ved brev af 18. februar 2004 (SG/D/200649) underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (3). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(4)

Ved brev af 19. marts 2004 (A/32003) fremsatte Tyskland sine bemærkninger.

(5)

Ved brev af 24. maj 2004 (A/33878) fremsatte advokatfirmaet Luther Menold Rechtsanwaltsgesellschaft mbh bemærkninger på vegne af Kronoply. Disse bemærkninger blev videresendt til Tyskland (D/58277) den 19. november 2004.

(6)

Denne sag har tilknytning til statsstøtte N 813/2000 til fordel for Kronoply, som godkendtes af Kommissionen.

(7)

Kommissionen godkendte den 3. juli 2001 (SG/D/289524) en bruttostøtteintensitet på 31,5 % til fordel for Kronoply under de multisektorale rammebestemmelser af 1998 med henblik på opførelsen af en fabrik til produktion af »Oriented Strand Boards« (4) (herefter benævnt OSB) i Heiligengrabe, Brandenburg, som er et støtteberettiget område som defineret i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Støtteintensiteten blev fastsat til 3,5 procentpoint under den maksimale støtteintensitet, da det pågældende marked blev anset for at være vigende.

(8)

Kommissionen beregnede de tre justeringsfaktorer, der skulle anvendes til fastsættelsen af den maksimale støtteintensitet i henhold til de multisektorale rammebestemmelser af 1998. Hvad angår den maksimale støtteintensitet, fremkom der en procentsats på 31,5 % (konkurrencefaktor: 0,75, faktor for forholdet mellem kapitalindskud – arbejdspladser: 0,8 og faktor for regionale virkninger: 1,5). Støtten beløb sig således til 35,4 mio. EUR (5).

(9)

Fastlæggelsen af konkurrencefaktoren førte til uenighed mellem Kommissionen og Tyskland. Begge parter definerede dog det relevante marked som værende markedet for OSB- og krydsfinerprodukter. Tyskland havde i starten fremlagt undersøgelser, som viste, at dette marked ikke var vigende. Kommissionen stillede sig tvivlende over for disse undersøgelser, idet de byggede på en usædvanlig stor stigning i efterspørgslen for år 2000 i forhold til de foregående år. Efter gentagne udvekslinger af oplysninger reducerede Tyskland intensiteten for den anmeldte støtte fra 35 % til 31,5 %:

(10)

Ved brev af 3. januar 2002 (A/30013) anmodede Tyskland om en ændring af Kommissionens beslutning. Tyskland fremlagde beviser for, at den forudsagte stigning i efterspørgslen for 2000 faktisk var indtruffet, og at markedet dermed ikke var vigende. Kommissionen afviste ved brev af 5. februar 2002 (D/50463) at ændre sin tidligere beslutning med den begrundelse, at støtten var blevet vurderet ud fra en korrekt beregning af alle relevante faktorer. Kommissionen kunne af følgende årsager ikke ændre sin begrundelse: vurderingen af konkurrencefaktoren byggede på en sammenligning af udviklingen i det konstaterede forbrug af de pågældende produkter og en vækstrate i den pågældende produktionssektor for perioden 1994 - 1999 og på en prognose, der på beslutningstidspunktet var korrekt.

(11)

Anden anmeldelse var et forsøg på at opnå den tidligere afviste højere intensitet på 35 % gennem en yderligere støtte på 3,5 % (dvs. 3 939 947 EUR).

(12)

Tyskland fremførte, at markedsdefinitionen i den første anmeldelse N 813/2000 indholdsmæssigt var forkert og henviste til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (6) (herefter forordning (EF) nr. 659/1999), i henhold til hvilken en beslutning kan ophæves på følgende betingelse: »Kommissionen kan ophæve en beslutning […], hvis den var baseret på urigtige oplysninger, som blev indsendt under proceduren, og som var af afgørende betydning for beslutningen…«

(13)

Mens det relevante marked i den oprindelige anmeldelse var blevet defineret som markedet for OSB og krydsfiner, viste nye undersøgelser ifølge Tyskland, at det ville være mere korrekt at definere det relevante marked som markedet for OSB og kun visse krydsfinerprodukter. Markedet ville i henhold til denne nye markedsdefinition i det pågældende tidsrum ikke være vigende (jf. punkt 3.4 i de multisektorale rammebestemmelser af 1998), og derfor burde man godkende en fuld støtteintensitet på 35 %.

(14)

Kommissionen har ikke efterkommet Tysklands anmodning om ud fra en anden definition af substituerbare produkter at indskrænke det relevante marked til OSB og kun visse krydsfinerprodukter .

(15)

Kommissionen anså det ikke for nødvendigt at revurdere markedet, idet to vigtige elementer ikke var til stede, hvilket gav anledning til alvorlig tvivl om, hvorvidt støtten var forenelig med fællesmarkedet:

•   Manglende tilskyndelse: Kommissionen nærede alvorlig tvivl om, hvorvidt den anmeldte støtte har nogen tilskyndelseseffekt, da investeringerne allerede er gennemført. Hvis støtten ikke har nogen tilskyndelseseffekt, finder undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), om regionaludvikling ikke anvendelse.

•   Manglende nødvendighed: Kommissionen betvivlede stærkt, at støtte til allerede gennemførte investeringer kan betragtes som støtte til at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), anførte betydning. En støtteintensitet på 31,5 % var i det pågældende tilfælde en tilstrækkelig tilskyndelse til at udløse investeringen.

(16)

Tyskland insisterede fortsat på, at Kommissionen skulle revurdere markedssituationen i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 659/1999.

(17)

Kronoply holdt fast ved, at det er muligt med flere anmeldelser i forbindelse med samme investering og henviste til afgørelser i forskellige retssager:

(18)

Kronoply fremhævede også, at Kommissionen skal tage stilling til indholdet af den nye anmeldelse og anførte særlig to grunde i den forbindelse:

(19)

Kronoply erklærede sig uenig i, at der ikke var tale om en tilskyndelseseffekt, og anførte især følgende argumenter:

(20)

Efter at have gennemgået Tysklands og Kronoplys bemærkninger holder Kommissionen fast ved det synspunkt, den havde, da beslutningen om at indlede proceduren blev truffet, nemlig at en revurdering af markedet i henhold til de multisektorale rammebestemmelser af 1998 ikke var nødvendig, da to vigtige forudsætninger for støtten ikke var opfyldt, nemlig tilskyndelseseffekt og nødvendighed.

(21)

Kommissionen er af den opfattelse, at denne anmeldelse N 609/2003 (af 22. december 2003) skal opfattes som endnu en separat anmeldelse af støtte til fordel for Kronoply, men at denne støtte ikke medfører yderligere investeringer eller oprettelse af arbejdspladser. Det betyder, at der ikke opstår yderligere støtteberettigede omkostninger i henhold til retningslinjerne for regionalstøtte, hvormed en yderligere støtte kunne begrundes.

(22)

Kommissionen havde med sin beslutning SG(2001) D/289524 af 3. juli 2001 godkendt en investeringsstøtte på 35,4 mio. EUR til fordel for Kronoply. Beslutningen hvilede på de oplysninger, som Tyskland dengang havde fremlagt. Kommissionen besluttede ikke at fremsætte indvendinger og godkendte støtten, sådan som den var blevet foreslået af Tyskland. Beslutningen blev accepteret af Tyskland og Kronoply. Støtten blev dernæst ydet af de tyske myndigheder, og Kronoply afsluttede sine investeringer den 31. januar 2003.

(23)

Først 18 måneder efter Kommissionens endelige beslutning – og næsten et år efter afslutningen på investeringsprojektet – forelagde Tyskland med anmeldelsen af 22. december 2003 en ny markedsdefinition og erklærede, at det på baggrund af nye undersøgelser ville være mere korrekt at definere det relevante marked som markedet for OSB og kun visse krydsfinerprodukter. Som allerede anført i beslutningen om indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure vil Kommissionen under disse omstændigheder ikke revurdere sin tidligere beslutning. Kommissionen er af den opfattelse, at Tysklands fremlæggelse af en anden markedsdefinition ikke falder ind under artikel 9 i forordning (EF) nr. 659/1999.

(24)

I overensstemmelse med den afgørelse, som Retten i Første Instans har truffet i retssagen Kronoply/Kommissionen, er Kommissionen af den opfattelse, at en medlemsstat kan anmelde yderligere støtte eller ændre i et allerede godkendt projekt eller i forskellige trancher af statsstøtte til et bestemt projekt, og at Kommissionen kan godkende disse anmeldelser, når der for den enkelte tranche kan påvises tilskyndelseseffekt og nødvendighed. Imidlertid anmeldte Tyskland ud over det allerede afsluttede projekt ingen yderligere investeringsprojekter fra Kronoply. Det projekt, der skulle finansieres, var derudover afsluttet et år før anmeldelsen af det nye støtteprojekt. Kommissionen er derfor kommet til det resultat, at formålet med den anden anmeldelse udelukkende er at opnå den tidligere afviste støtteintensitet på 35 %, uden at det udløser yderligere støtteberettigede omkostninger, som kan medføre en godkendelse af støtte på op til 3 936 947 EUR, og uden at der foreligger tilskyndelseseffekt og nødvendighed.

(25)

Som EF-Domstolen fastslog i sin dom af 5. oktober 2000 i sag C-288/96 (Forbundsrepublikken Tyskland/Kommissionen) (12), skal Kommissionen anse en sådan støtte som støtte til driften, da den ydes, uden at der kræves en modydelse fra modtagerne, og den har til formål at forbedre virksomhedernes driftsøkonomi.

(26)

Selvom Kommissionen er af den opfattelse, at den i tilstrækkelig grad har godtgjort, at en godkendelse af yderligere støtte ikke fører til nye investeringer og ikke indeholder nogen tilskyndelse, ønsker den alligevel at kommentere Tysklands og Kronoplys bemærkninger om begrebet tilskyndelseseffekt nærmere.

(27)

Driftsinvesteringer bør betragtes som en dynamisk proces. Det er vigtigt, at man skelner mellem to faser, nemlig en forhåndsvurdering og en efterfølgende vurdering:

(28)

I henhold til punkt 4.2 i retningslinjerne for regionalstøtte skal støttemodtageren have ansøgt om støtten, inden projektet indledes. Hvis det er tilfældet, går Kommissionen ud fra, at der er tale om en tilskyndelseseffekt.

(29)

I bemærkningerne giver Tyskland og Kronoply udtryk for, at forudsætningerne i punkt 4.2. i retningslinjerne for regionalstøtte er opfyldt, idet Kronoply havde ansøgt om støtte, inden projektet blev indledt.

(30)

Ved hjælp af kriteriet i punkt 4.2 søger man at efterprøve tilskyndelseseffekten uden at trække investeringerne for meget i langdrag. En omfattende undersøgelse af alle økonomiske aspekter af støttemodtagerens investeringsbeslutning kan vise sig at være meget vanskelig eller tidsrøvende og dermed hindre investeringen og den økonomiske udvikling af regionen.

(31)

I forbindelse med vurderingen af tilskyndelseseffekten af den yderligere støtte på 3,5 % er det afgørende, om forskellen mellem de 31,5 % og de 35 % gjorde en forskel for tilskyndelseseffekten og påvirkede Kronoplys beslutning om at investere:

(32)

I stedet for yderligere at beskæftige sig med Kronoplys forhåndsvurdering mener Kommissionen, at det giver mere mening at tage udgangspunkt i fakta. Som bekendt besluttede Kronoply at investere og fortsatte også sin aktivitet, efter at virksomheden kun havde fået bevilget støtte på 31,5 %. Investeringen blev gennemført som oprindeligt planlagt. Kronoply tilpassede heller ikke sin investering ud fra den lavere støtteintensitet.

(33)

Kronoply ændrer ikke sit projekt, uanset om virksomheden får yderligere støtte. Der er ingen tegn på, at Kronoply med en yderligere støtte vil forøge produktionen eller udvide produktionsanlægget. Da investeringen allerede er foretaget, er der heller ingen grund til at frygte, at Kronoply stopper sin produktion, hvis virksomheden ikke får yderligere støtte.

(34)

På den baggrund er Kommissionen kommet frem til det resultat, at en yderligere støtte på 3,5 % ikke vil have tilskyndelseseffekt.

(35)

Som allerede anført i beslutningen om indledning af proceduren skal støtten have tilskyndelseseffekt, hvis den skal medvirke til at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), anførte betydning. Hvis investeringen allerede har fundet sted som i dette tilfælde, vil en støtte ikke have en sådan tilskyndelseseffekt og vil ikke føre til nye investeringer eller oprettelse af arbejdspladser. Kommissionen kan således ikke retfærdiggøre støtten med en forøgelse af nye investeringer eller oprettelse af arbejdspladser i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), anførte betydning. Kommissionen kommer således igen frem til det resultat, at en yderligere støtte på 3 936 947 EUR vil udgøre driftsstøtte.

(36)

Hvad angår udredningerne i beslutningen om at indlede proceduren, er Kommissionen af den opfattelse, at princippet om nødvendighed umiddelbart fremgår af begrebet kontrol af statsstøtte. Kommissionen kan kun erklære støtte for at være i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, når den kan fastslå, at støtten bidrager til virkeliggørelsen af et af de nævnte mål, som den virksomhed, der modtager støtten, ikke kunne opnå ved egen kraft under normale markedsvilkår. Det er i overensstemmelse med Kommissionens normale praksis, som særlig er blevet bekræftet af EF-Domstolen i dom af 17. september 1980 i sag 730/79 (Philip Morris/Kommissionen) (13).

(37)

Som anført i betragtning 26 til 35 har den planlagte støtte ingen tilskyndelseseffekt, for så vidt angår nye investeringer eller oprettelsen af arbejdspladser. Støtten kræver hverken modydelse af støttemodtageren eller et bidrag til et fælles mål. Der er derfor tale om driftsstøtte til dækning af løbende omkostninger, som Kronoply normalt selv skulle afholde.

(38)

Punkt 4.15 i retningslinjerne for regionalstøtte forbyder normalt driftsstøtte. Denne form for støtte kan undtagelsesvis ydes i områder, der falder ind under traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), forudsat at den findes velbegrundet på grundlag af dens bidrag til den regionale udvikling og støttens karakter, og at dens omfang står i forhold til de ulemper, den skal opveje. Tyskland har hverken fremlagt oplysninger om eventuelle ulemper eller godtgjort, hvordan den yderligere støtte skal bidrage til regionaludviklingen.

(39)

Af de faktiske omstændigheder fremgår det, at yderligere støtte ikke er nødvendig, da Kronoply er fast besluttet på at fortsætte sine aktiviteter også efter godkendelsen af en lavere støtteintensitet på 31,5 %. Det betyder, at Kronoplys økonomiske aktiviteter er rentable, eller at virksomheden i al fald ikke er afhængig af yderligere støtte. Enhver yderligere støtte i denne fase ville være en uventet gevinst for Kronoply.

(40)

Kommissionen kommer således frem til det resultat, at en yderligere grund til, at støtten ikke er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), er, at den ikke er nødvendig for regionaludviklingen.

(41)

Endelig undersøges det, om undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, finder anvendelse på støtten.

(42)

Kommissionen konkluderer, at den anmeldte støtte udgør statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, anførte betydning. Da denne støtte hverken har tilskyndelseseffekt eller er nødvendig, finder undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 eller 3, ikke anvendelse. Denne støtte er således en ulovlig driftsstøtte og kan ikke ydes -