25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/44 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 21. februar 2006
om beskyttelsesforanstaltninger over for visse flyvende hunde, hunde og katte fra halvøen Malaysia og Australien
(meddelt under nummer K(2006) 417)
(EØS-relevant tekst)
(2006/146/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 18, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens beslutning 1999/507/EF af 26. juli 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for visse flyvende hunde, hunde og katte fra halvøen Malaysia og Australien (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Beslutningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. |
(2) |
De vigtigste dyresundhedsmæssige betingelser, som medlemsstaterne skal overholde ved import fra tredjelande af hunde, katte og andre dyr, der er modtagelige for rabies, er fastsat i Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (4). Imidlertid er sundhedscertifikatudstedelsen endnu ikke harmoniseret. |
(3) |
I Australien og Malaysia er flere mennesker meldt døde af henholdsvis Hendra disease og Nipah disease. |
(4) |
Flyvende hunde af arten Pteropus anses for at være den naturlige vært for Hendra disease virus og anses for at være virus-reservoir for Nipah disease. Disse pattedyr viser imidlertid ingen kliniske tegn på sygdom, og neutraliserende antistoffer kan findes sammen med viruset. |
(5) |
Flyvende hunde indføres undertiden fra tredjelande. Da Fællesskabet endnu ikke har dyresundhedsbestemmelser for indførsel af flyvende hunde fra tredjelande, synes det nødvendigt at indføre visse beskyttelsesforanstaltninger for så vidt angår Hendra disease og Nipah disease. |
(6) |
Hendra disease kan overføres af katte, og hunde og katte kan få Nipah disease. Udsættelse for de respektive vira fremmer serokonversion i dyr, der er syge eller rekonvalescenter, hvilket kan afsløres ved laboratorieanalyser. |
(7) |
Forekomsten af denne zoonotiske sygdom i ovennævnte lande udgør en fare for personer og modtagelige dyr i Fællesskabet. |
(8) |
Der bør vedtages EF-beskyttelsesforanstaltninger over for import af flyvende hunde, hunde og katte fra halvøen Malaysia og Australien. |
(9) |
I Australien er der dog ikke siden 1999 rapporteret tilfælde af Hendra disease, som er en anmeldelsespligtig sygdom i henhold til australsk lov. Der bør derfor ikke opstilles krav om særlige laboratorieprøver for katte, der indføres fra Australien. |
(10) |
Af klarhedshensyn bør der fastsættes bestemmelser, som muliggør forsendelse af hunde og katte i transit via internationale lufthavne i Malaysia. |
(11) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1. Indførsel af flyvende hunde af arten Pteropus fra halvøen Malaysia og Australien er forbudt.
2. Uanset stk. 1 kan flyvende hunde af arten Pteropus med forbehold af bestemmelserne i direktiv 92/65/EØF indføres på følgende betingelser:
a) |
når dyrene stammer fra kolonier i fangenskab |
b) |
når dyrene har været isoleret i karantænefaciliteter i mindst 60 dage |
c) |
når dyrene har udvist negative resultater ved en serumneutralisering eller ved en godkendt ELISA-test for antistoffer mod Hendra og Nipah sygdomsvira, udført i et laboratorium, som de kompetente myndigheder har godkendt til disse test, på blodprøver, der er taget ved to lejligheder med et interval på 21-30 dage, idet den anden prøve skal tages i løbet af de sidste ti dage inden eksporttidspunktet. |
Artikel 2
1. Indførsel af hunde og katte fra halvøen Malaysia er forbudt.
2. Uanset stk. 1 kan hunde og katte indføres på følgende betingelser:
a) |
når dyrene ikke har haft kontakt med grise i de sidste 60 dage inden eksporttidspunktet |
b) |
når dyrene ikke har befundet sig på bedrifter, hvor der i de sidste 60 dage er blevet bekræftet udbrud af Nipah disease |
c) |
når dyrene har udvist negative resultater ved en ELISA-test til påvisning af IgG, udført i et laboratorium, som de kompetente veterinærmyndigheder har godkendt til test for antistoffer mod Nipah sygdomsvira, på en blodprøve, der er taget i løbet af de sidste ti dage inden eksporttidspunktet. |
3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for hunde og katte i transit, hvis de forbliver inden for en international lufthavns område.
Artikel 3
1. Indførsel af katte fra Australien er forbudt.
2. Uanset stk. 1 kan katte indføres på betingelse af, at dyrene ikke har befundet sig på bedrifter, hvor der i de sidste 60 dage er blevet bekræftet udbrud af Hendra disease.
3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for katte i transit, hvis de forbliver på en international lufthavns område.
Artikel 4
Beslutning 1999/507/EF ophæves.
Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende beslutning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 5
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(2) EFT L 194 af 27.7.1999, s. 66. Senest ændret ved beslutning 2000/708/EF (EFT L 289 af 16.11.2000, s. 41)
(3) Se bilag I.
(4) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54. Senest ændret ved direktiv 2004/68/EF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 320). Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 128.
BILAG I
Ophævet beslutning med ændringer
Kommissionens beslutning 1999/507/EF |
|||
|
|||
|
|||
|
BILAG II
Sammenligningstabel
Beslutning 1999/507/EF |
Nærværende beslutning |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 2, indledende sætning |
Artikel 1, stk. 2, indledende sætning |
Artikel 1, stk. 2, første led |
Artikel 1, stk. 2, litra a) |
Artikel 1, stk. 2, andet led |
Artikel 1, stk. 2, litra b) |
Artikel 1, stk. 2, tredje led |
Artikel 1, stk. 2, litra c) |
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 2, indledende sætning |
Artikel 2, stk. 2, indledende sætning |
Artikel 2, stk. 2, første led |
Artikel 2, stk. 2, litra a) |
Artikel 2, stk. 2, andet led |
Artikel 2, stk. 2, litra b) |
Artikel 2, stk. 2, tredje led |
Artikel 2, stk. 2, litra c) |
Artikel 2, stk. 3 |
Artikel 2, stk. 3 |
Artikel 3 |
Artikel 3 |
Artikel 4 |
— |
— |
Artikel 4 |
Artikel 5 |
Artikel 5 |
— |
Bilag I |
— |
Bilag II |