KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 6. februar 2006

om gennemførelse i 2006 af undersøgelsesprogrammer i medlemsstaterne vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle

(meddelt under nummer K(2006) 251)

(2006/101/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I beslutning 90/424/EØF er det fastsat, at EF yder et tilskud til iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle EF's veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.

(2)

I en rapport af 27. juni 2000 fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel og i EFSA's udtalelse af 20. september 2005 om vilde fuglearter henstilledes der til, at fjerkræflokke og vilde fugle undersøges for aviær influenza, særlig for at bestemme prævalensen af aviær influenzavirus af undertype H5 og H7.

(3)

Ved Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (2) er det fastsat, hvilke EF-bekæmpelsesforanstaltninger der skal anvendes i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ. Der er imidlertid ikke fastsat bestemmelser om regelmæssige undersøgelser af sygdommens forekomst hos fjerkræ og vilde fugle.

(4)	Det blev ved Kommissionens beslutning 2002/649/EF (3), 2004/111/EF (4) og 2005/464/EF (5) bestemt, at de enkelte medlemsstater skulle forelægge Kommissionen et program for overvågning af aviær influenza.

(5)	Kommissionen godkendte ved beslutning 2002/673/EF (6), 2004/630/EF (7) og 2005/732/EF (8) medlemsstaternes programmer vedrørende undersøgelser for aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle i de perioder, der anføres i disse programmer.

(6)

I flere medlemsstater er der ved undersøgelserne påvist lavpatogen aviær influenzavirus af undertyperne H5 og H7. Selv om den nuværende prævalens af aviær influenzavirus kan betegnes som forholdsvis lav, er det vigtigt at fortsætte og forbedre overvågningen for at opnå en større indsigt i epidemiologien vedrørende lavpatogen aviær influenzavirus og forebygge, at viraene cirkulerer ubemærket i fjerkræpopulationen. Resultaterne af medlemsstaternes undersøgelser har vist sig at være meget nyttige i overvågningen af forekomsten af de undertyper af aviær influenzavirus, der kan udgøre en væsentlig risiko, hvis de muterer til en mere virulent form. I lyset af den aktuelle sygdomssituation i Europa bør der ske en skærpelse af overvågningen af aviær influenza. Det samlede EF-tilskud til medlemsstaterne vedrørende denne indsats bør sikre øget overvågning.

(7)	Derfor bør medlemsstaterne forelægge Kommissionen deres programmer vedrørende undersøgelser for aviær influenza til godkendelse, så EF kan yde sit finansielle tilskud.

(8)	Hvad angår overvågningen af vilde fugle bør resultaterne fra igangværende videnskabeligt arbejde, som er ved at blive gennemført af EFSA og Generaldirektoratet for Miljø, tages i betragtning, efterhånden som de foreligger. Resultaterne vil desuden blive anvendt til at revidere denne beslutning.

(9)

Alle naturligt forekommende arter af vilde fugle i EF er omfattet af beskyttelsesordningen i henhold til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (9), og der skal derfor i forbindelse med al overvågning af aviær influenza i fuldt omfang tages hensyn til direktivets krav.

(10)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De enkelte medlemsstater forelægger senest den 7. februar 2006 Kommissionen et program til godkendelse, der vedrører gennemførelse af undersøgelser for aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, i overensstemmelse med bilaget.

Artikel 2

EF yder et finansielt tilskud til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, på 50 % af medlemsstaternes udgifter, dog højst 2 000 000 EUR for alle medlemsstater under ét.

Artikel 3

De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for testning, må ikke overstige:

a)	ELISA-test	:	1 EUR pr. test
b)	agar-gel-immunodiffusionstest	:	1,2 EUR pr. test
c)	hæmagglutination-inhibitionstest for H5/H7	:	12 EUR pr. test
d)	virusisolationstest	:	30 EUR pr. test
e)	PCR-test	:	15 EUR pr. test.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31).

(2) EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(3) EFT L 213 af 9.8.2002, s. 38.

(4) EUT L 32 af 5.2.2004, s. 20. Ændret ved beslutning 2004/615/EF (EUT L 278 af 27.8.2004, s. 59).

(5) EUT L 164 af 24.6.2005, s. 52. Ændret ved beslutning 2005/726/EF (EUT L 273 af 19.10.2005, s. 21).

(6) EFT L 228 af 24.8.2002, s. 27. Ændret ved beslutning 2003/21/EF (EFT L 8 af 14.1.2003, s. 37).

(7) EUT L 287 af 8.9.2004, s. 7. Senest ændret ved beslutning 2004/679/EF (EUT L 310 af 7.10.2004, s. 75).

(8) EUT L 274 af 20.10.2005, s. 95.

(9) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

BILAG

PROGRAMMER, DER SKAL GENNEMFØRES I MEDLEMSSTATERNE I FEBRUAR-DECEMBER 2006, VEDRØRENDE OVERVÅGNING AF AVIÆR INFLUENZA HOS FJERKRÆ OG VILDE FUGLE

A. Mål, generelle krav til og kriterier for undersøgelserne

A.1. MÅL

At påvise forekomsten af infektioner med aviær influenzavirus af undertype H5 og H7 hos forskellige arter fjerkræ ved at gentage tidligere screeninger i en ændret, mere målrettet form.

At sikre, at overvågningen af aviær influenza hos vilde fugle fortsættes med henblik på et system for tidlig varsling om stammer af aviær influenza, der kan overføres fra vilde fugle til fjerkræ.

At øge kendskabet til truslen mod dyresundheden fra vildtlevende dyr i form af aviær influenza.

At fremme sammenkoblingen og integrationen af nettene for overvågning af influenza hos mennesker og dyr.

A.2. GENERELLE KRAV OG KRITERIER

Prøvetagningen afsluttes senest den 31. december 2006.

Prøvetagningen skal for fjerkræs vedkommende foretages over en periode, der omfatter passende produktionsperioder for hver fjerkrækategori.

Fristen for indsendelse af de endelige undersøgelsesresultater er den 31. marts 2007.

Analyser af prøver gennemføres på de nationale laboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale laboratoriers tilsyn.

Alle resultater (både serologiske og virologiske) sendes til EF-referencelaboratoriet for aviær influenza for at blive sammenholdt. Der skal sikres en god informationsstrøm. EF-referencelaboratoriet yder teknisk bistand og fører et udvidet lager af diagnosereagenser. EF-referencelaboratoriet forsyner de nationale laboratorier med antigener til undersøgelsen for at sikre ensartethed.

Alle virusisolater af aviær influenza sendes til EF-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EF-lovgivningen. Vira af undertype H5 og H7 skal straks indsendes og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til direktiv 92/40/EØF. Derudover kræver EF-referencelaboratoriet, at H5- og H7-positive sera, der er indsamlet fra andefugle, indsendes »blindt«, for at der kan etableres et arkiv, som skal gøre det lettere at udvikle fremtidige test.

B. Undersøgelse for aviær influenza hos fjerkræ

Der gennemføres retrospektive undersøgelser på bedriften af alle positive prøveresultater, og konklusionerne af sådanne undersøgelser meddeles til Kommissionen og EF-referencelaboratoriet.

Særlige protokoller, som skal ledsage det materiale, der sendes til EF-referencelaboratoriet, og rapporteringstabeller til indsamling af undersøgelsesdata stilles til rådighed af EF-referencelaboratoriet. I disse tabeller skal det angives, hvilke laboratoriemetoder der er anvendt. Tabellerne bruges til at indsende resultaterne samlet i ét dokument.

Der indsamles blodprøver til serologisk undersøgelse fra alle fjerkræarter, også frilandsfjerkræ/fritgående fjerkræ, fra mindst 5-10 fugle (bortset fra ænder, gæs og vagtler) pr. bedrift og fra hver enkelt stald, såfremt der er mere end én stald på bedriften.

Prøvetagningen skal gennemføres stratificeret i hele medlemsstaten, sådan at prøverne kan betegnes som repræsentative for hele medlemsstaten, idet der skal tages hensyn til følgende:

a)	Antallet af bedrifter, som skal testes (bortset fra ænder, gæs og kalkuner), fastlægges således, at der ved en prævalens af smitteramte bedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 95 % med sikkerhed påvises mindst én smitteramt bedrift (jf. tabel 1).

b)	Antallet af fugle, hvorfra der skal tages prøver på hver enkelt bedrift, fastlægges således, at der, hvis prævalensen af seropositive fugle er på ≥ 30 %, er 95 % sandsynlighed for at finde mindst én fugl, som reagerer positivt.

På grundlag af en risikovurdering og den pågældende medlemsstats specifikke situation skal der med prøvetagningen ligeledes tages hensyn til følgende:

Produktionstyperne og de dermed forbundne specifikke risici målrettes til opdræt af frilandsfjerkræ/fritgående fjerkræ og hobbyflokke, idet der tages hensyn til andre relevante faktorer såsom fjerkræhold med dyr af forskellig alder, brug af overfladevand, relativt længere levetid, hold af mere end én art på en bedrift osv.

b)	Antallet af kalkun-, ande- og gåsebedrifter, som skal testes, fastlægges således, at der ved en prævalens af smitteramte bedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 99 % med sikkerhed påvises mindst én smitteramt bedrift (jf. tabel 2).

c)	Programmet skal omfatte bedrifter med vildt, strudsefugle og vagtler, hvis der er et betydeligt antal af sådanne bedrifter i en medlemsstat. For så vidt angår vagtler tages der kun prøver af voksne (eller æglæggende) avlsfugle.

d)	Tidspunktet for prøvetagningen skal falde sammen med årstidsbestemt produktion. Prøvetagningen kan dog, hvor det er relevant, lokalt foregå i andre bestemte perioder, hvor tilstedeværelsen på en bedrift af andet fjerkræ, der er værtsdyr, kan øge risikoen for, at sygdommen indføres.

e)	Medlemsstater, som skal tage prøver for Newcastle disease for at bevare deres status som lande, der ikke vaccinerer mod denne sygdom som fastsat i Kommissionens beslutning 94/327/EF (1), kan eventuelt anvende disse prøver fra avlsflokke til overvågning af antistoffer mod H5/H7.

Tabel 1

Antal bedrifter, hvorpå der skal udtages prøver fra hver enkelt kategori fjerkræ (bortset fra kalkun-, ande- og gåsebedrifter)

Antal bedrifter pr. fjerkrækategori pr. medlemsstat	Antal bedrifter, der skal udtages prøver på
Til og med 34	Alle
35-50	35
51-80	42
81-250	53
> 250	60

Tabel 2

Antal kalkun-, ande- og gåsebedrifter, hvorpå der skal udtages prøver

Antal bedrifter pr. medlemsstat	Antal bedrifter, der skal udtages prøver på
Til og med 46	Alle
47-60	47
61-100	59
101-350	80
> 350	90

C. Særlige krav til påvisning af infektioner med aviær influenzavirus af undertype H5/H7 hos ænder, gæs og vagtler

Blodprøver til serologisk undersøgelse tages fortrinsvis fra fugle, der holdes på friland.

Fra hver enkelt udvalgt bedrift tages 40-50 blodprøver med henblik på serologisk undersøgelse.

D. Undersøgelse for aviær influenza hos vilde fugle

D.1. UDFORMNING OG GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSEN

Kontakter med organisationer, der beskæftiger sig med bevarelse/iagttagelse af fugle, og med ringmærkningsstationer er en forudsætning. Hvis det er relevant, udtages prøverne under tilsyn fra personale fra sådanne grupper/stationer eller jægere.

Aktiv overvågning af levende eller nedlagte fugle skal fokusere på følgende:

identifikation af populationen af arter af vilde fugle, der udgør en forhøjet risiko, på grundlag af:

i)	oprindelse og trækruter

ii)	antal vilde fugle i Fællesskabet

iii)	sandsynligheden for kontakt med tamfjerkræ

identifikation af risikobehæftede steder på grundlag af:

i)	steder, hvor et stort antal trækfugle af forskellige arter kommer i kontakt med hinanden, navnlig de arter, der er opført i del F

ii)	kort afstand til bedrifter med tamfjerkræ

iii)	placering langs trækruter.

Ved udtagningen af prøver tages der hensyn til årstidsbestemte forhold i trækmønsteret, som kan variere i de forskellige medlemsstater, og de arter, der er opført i del F.

Passiv overvågning af vilde, dødfundne fugle skal primært fokusere på forekomst af abnorm dødelighed eller markante sygdomsudbrud:

a)	hos vilde fugle af de arter, der er opført i del F, og andre vilde fugle, der lever i kontakt med dem

b)	på steder omhandlet i punkt 2, litra b), nr. i).

Øget dødelighed hos flere arter på samme sted er yderligere en faktor, der skal tages i betragtning.

D.2. PRØVETAGNINGSMETODER

Der tages kloaksvaberprøver til virologisk undersøgelse. Prøver fra årsunger taget om efteråret og prøver fra værtsarter, som er meget modtagelige og har mere kontakt med fjerkræ (som f.eks. gråænder), giver muligvis det bedste resultat.

Foruden kloaksvaberprøver eller friske gødningsprøver tages der prøver af væv (dvs. hjerne, hjerte, lunge, nyre og tarme) fra dødfundne eller nedlagte vilde fugle med henblik på virusisolation og molekylær påvisning (PCR). Molekylære teknikker må kun anvendes på laboratorier, der kan garantere kvalitetssikring, og ved anvendelse af metoder, som EF-referencelaboratoriet har anerkendt til aviær influenza.

Der tages prøver fra forskellige arter af vildtlevende fugle. Der tages fortrinsvis prøver fra Anseriformes (vandfugle) og Charadriiformes (strandfugle).

Der tages svaberprøver, som indeholder ekskrementer, eller prøver af forsigtigt indsamlet friske ekskrementer fra vilde fugle, som er indfanget eller nedlagt, eller som er fundet lige efter, at de er døde.

Det er tilladt at samle op til fem prøver fra samme art, der er indsamlet på samme sted og tidspunkt, i en samleprøve. I forbindelse med samling af prøver skal det sikres, at enkeltprøverne kan testes igen, hvis der er et positivt resultat.

Der skal sikres optimale betingelser for opbevaring og transport af prøver. Hvis hurtig forsendelse, dvs. inden for 48 timer, til laboratoriet (i et transportmedium ved 4 °C), ikke kan garanteres, oplagres prøverne og transporteres derefter i tøris ved – 70 °C (temperaturer mellem 4 °C og – 70 °C er kun tilrådelige ved oplagring i meget kort tid og skal undgås i så høj grad som muligt).

E. Laboratorieundersøgelser

Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med de diagnosemetoder til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza, der er beskrevet i bilag III til direktiv 92/40/EØF (herunder også en hæmagglutination-inhibitionstest af sera fra ænder og gæs).

Medlemsstater, som agter at gennemføre laboratorieundersøgelser, der hverken er beskrevet i direktiv 92/40/EØF eller i OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, skal fremlægge de nødvendige valideringsdata for EF-referencelaboratoriet, samtidig med at de forelægger Kommissionen deres program til godkendelse.

Alle positive serologiske resultater skal bekræftes af de nationale laboratorier for aviær influenza med en hæmagglutinations-inhibitionstest af dertil udvalgte stammer, som leveres af EF-referencelaboratoriet for aviær influenza:

a)	en første test med Ostrich/Denmark/72420/96 (H5N2)

b)	test af alle dyr, som reagerer positivt, med Duck/Denmark/64650/03 (H5N7) for at udelukke antistoffer, som krydsreagerer med N2.

a)	en første test med Turkey/England/647/77 (H7N7)

b)	test af alle dyr, som reagerer positivt, med African Starling/983/79 (H7N1) for at udelukke antistoffer, som krydsreagerer med N7.

Alle prøver, der er indsamlet som led i undersøgelsen for aviær influenza hos vilde fugle (del D), skal PCR-testes hurtigst muligt (inden for 2 uger) for H5, og hvis der er en positiv reaktion, bør kløvningsstedet analyseres hurtigst muligt for at bestemme, om dets motiv er højpatogen aviær influenza (HPAI) eller lavpatogen aviær influenza (LPAI).

Der foretages ikke serologisk overvågning af aviær influenza hos vilde fugle.

Medlemsstaterne giver hver anden måned Kommissionen meddelelse om de H5- og H7-positive prøver, de har fundet ved overvågningen af fjerkræ og vilde fugle. Dette tilsidesætter ikke medlemsstaternes forpligtelse til i medfør af de relevante EF-bestemmelser straks at indberette HPAI-tilfælde til Kommissionen, uanset værtsart.

F. Foreløbig liste over arter af vilde fugle, der udgør en forhøjet risiko med hensyn til aviær influenza (*1)

Latinsk navn

Trivialnavn

1.	Anser albifrons

Blisgås

2.	Anser fabalis

Sædgås

3.	Anas platyrhynchos

Gråand

4.	Anas strepera

Knarand

5.	Anas acuta

Spidsand

6.	Anas clypeata

Skeand

7.	Anas penelope

Pibeand

8.	Anas crecca

Krikand

9.	Anas querquedula

Atlingand

10.	Aythya ferina

Taffeland

11.	Aythya fuligula

Troldand

12.	Vanellus vanellus

Vibe

13.	Philomachus pugnax

Brushane

14.	Larus ridibundus

Hættemåge

15.	Larus canus

Stormmåge

(1) EFT L 146 af 11.6.1994, s. 17.

(*1) Listen er ikke udtømmende, men blot en angivelse af trækfuglearter, der kan udgøre en forhøjet risiko for indslæbning af aviær influenza i Fællesskabet. Den vil løbende blive opdateret i overensstemmelse med resultater af videnskabelige undersøgelser, efterhånden som de foreligger.