|
8.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/42 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 30. januar 2006
om udvidelse af anvendelsen af afgørelse 2006/75/EF om ændring af og forlængelse af afgørelse 2001/923/EF om et handlingsprogram for udveksling, bistand og uddannelse med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (Pericles-programmet) til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen
(2006/76/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Da Rådet traf afgørelse 2006/75/EF (2) bestemte det, at afgørelsen skulle have virkning i de deltagende medlemsstater som defineret i artikel 1, første led, i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (3). |
|
(2) |
Den udveksling af oplysninger og personale samt den bistand og de uddannelsesforanstaltninger, der iværksættes som led i Pericles-programmet, bør imidlertid være ensartet overalt i Fællesskabet, og der bør derfor tages skridt til at sikre euroen samme grad af beskyttelse i de medlemsstater, hvor den ikke er officiel valuta — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Anvendelsen af afgørelse 2006/75/EF udvides til også at omfatte andre medlemsstater end de deltagende medlemsstater som defineret i artikel 1, første led, i forordning (EF) nr. 974/98.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2006.
På Rådets vegne
U. PLASSNIK
Formand
(1) Udtalelse afgivet den 13.10.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Se side 40 i denne EUT.
(3) EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2169/2005 (EUT L 346 af 29.12.2005, s. 1).