7.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/1

(1)

Den 24. januar 2006 gennemgik Rådet opdateringen af Finlands stabilitetsprogram, der dækker perioden 2005-2009.

(2)

Efter en ekstraordinært dyb recession i begyndelsen af 1990'erne ekspanderede den finske økonomi kraftigt i perioden 1995-2004 med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 3,6 %. Den kraftige aktivitetsvækst har medvirket til at skabe øget beskæftigelse; inflationen forblev imidlertid under gennemsnittet for euroområdet. I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes den reale BNP-vækst at aftage fra 2,7 % i 2005-2006 til i gennemsnit 2,3 % over resten af programperioden. Når dette scenario sammenholdes med de oplysninger, der er til rådighed nu, lader det til at afspejle forsigtige vækstantagelser. Inflationsfremskrivningerne i programmet forekommer realistiske.

(3)

I sin udtalelse af 17. februar 2005 om den forudgående opdatering af stabilitetsprogrammet for perioden 2004-2008 bakkede Rådet op om budgetstrategien i programmet. Det offentlige overskud for 2005 vurderes på grundlag af beregningerne fra Kommissionens tjenestegrene at blive på 1,9 % af BNP, hvilket svarer nøje til overskudsmålet i den forudgående opdatering af programmet.

(4)

Det opdaterede program følger i store træk modellen og kravene til fremlæggelse af data for stabilitets- og konvergensprogrammer i den nye adfærdskodeks (2).

(5)

Regeringens hovedmål er at skabe balance i de offentlige finanser ved normal økonomisk vækst og at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Det offentlige overskud, som ifølge fremskrivningerne vil udvise en svagt faldende tendens, antages at blive på 1,5 % af BNP i 2008-2009. Faldet i det primære overskud er noget større som følge af det forventede fald i renteudgifterne. Faldet i overskuddet er indtægtsstyret og afspejler de gradvise skattelettelser. Udgifterne forventes at blive holdt under kontrol som følge af regeringens budgetmæssige udgiftslofter og reduktionen af renteudgifterne.

I sammenligning med den forudgående opdatering er overskudsberegningerne for 2006-2009 blevet nedjusteret med ca. 0,5 % af BNP som følge af skattelettelser og forsigtigere udsigter for socialsikringsfondenes og kommunernes finansielle stilling.

(6)

I løbet af programperioden skulle det strukturelle overskud (dvs. den konjunkturjusterede saldo uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger), der beregnes efter den i fællesskab aftalte metode, efter planen falde en anelse fra ca. 2 % af BNP i 2005 til 1,75 % i perioden 2006-2008, men derefter stige igen i 2009, hvilket afspejler en forventet stigning i outputgabet. I programmet er det strukturelle underskud beregnet til 1,5 % af BNP ved programperiodens udløb (3), hvilket kan betragtes som programmets mellemfristede målsætning, da det svarer til principperne for mellemfristede målsætninger som specificeret i stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen. Da programmets mellemfristede målsætning er mere ambitiøs end mindstekravet (som er sat til et underskud på ca. 1 % af BNP), vil et sådant resultat formentlig opfylde målet om en sikkerhedsmargen mod et uforholdsmæssigt stort underskud. Hvad angår hensigtsmæssighed, ligger programmets mellemfristede målsætning inden for den ramme, der er anført for euroområdet og ERM II-stater i stabilitets- og vækstpagten og adfærdskodeksen, og den er væsentlig mere krævende, end hvad der antydes af gældskvoten og den gennemsnitlige potentielle outputvækst på lang sigt. En mellemfristet målsætning, der ligger pænt over det krævede minimum, begrundes i programmet med målet om at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, og det forhold, at den aldrende befolknings betydning i Finland spiller ind på et tidligt stadium.

(7)

Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være i balance. Skattefremskrivningerne lader til at være baseret på forsigtige antagelser, og udgiftsloftet har indtil nu fungeret meget effektivt. Der lægges i stabilitetsprogrammet vægt på risikoen for, at den aldrende befolknings negative konsekvenser for den økonomiske vækst og den faldende arbejdsstyrke kan være undervurderet i de nuværende beregninger. Som nævnt kan fremskrivningerne af den økonomiske vækst i opdateringen betragtes som forsigtige.

(8)

På baggrund af denne risikovurdering synes programmets finanspolitiske kurs at være tilstrækkelig til at opretholde programmets mellemfristede budgetmålsætning i hele programperioden. Der er desuden en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride tærsklen på 3 % af BNP for underskudskvoten med normale makroøkonomiske udsving i hele perioden.

(9)

Gældskvoten skønnes at have nået 42,7 % af BNP i 2005, men ligger fortsat et godt stykke under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I programperioden forventes gældskvoten at falde med 2,6 procentpoint.

(10)

Finland lader til at stå over for en lav risiko som følge af de forventede budgetudgifter til en aldrende befolkning. Bruttogældskvoten ligger for tiden under referenceværdien på 60 % af BNP og forventes at ligge under dette tal i det meste af fremskrivningsperioden, som løber indtil 2050. Socialsikringens betragtelige aktiver og den for tiden gunstige budgetstilling betyder tilsammen, at budgetkonsekvenserne som følge af en aldrende befolkning bliver mindsket. På lang sigt kan der imidlertid opstå farer for de offentlige finansers holdbarhed som følge af stigende pensionsudgifter. De væsentligste komponenter i bestræbelserne på at mindske risiciene for de offentlige finansers holdbarhed (4) er at lægge loft over aldersrelaterede udgifter på lang sigt, herunder gennemførelse af de seneste reformforanstaltninger med henblik på at øge den reelle pensionsalder, mens der opretholdes en sund budgetstilling.

(11)

De planlagte foranstaltninger vedrørende de offentlige finanser svarer i det store hele til de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, der indgår i de integrerede retningslinjer for perioden 2005-2008. Foranstaltningerne har især til formål at sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed og at fremme vækst og jobskabelse, og heri indgår en større pensionsreform, der er ved at blive gennemført gradvis.

(12)

I Finlands nationale reformprogram, der blev forelagt den 14. oktober 2005 i forbindelse med den nye Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, bliver der udpeget følgende udfordringer med væsentlige konsekvenser for de offentlige finanser: (i) de offentlige finansers holdbarhed og (ii) arbejdsmarkedets funktionsdygtighed. Budgetvirkningerne ved de initiativer, der er skitseret i det nationale reformprogram, afspejles fuldt ud i budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet. De foranstaltninger for de offentlige finanser, der er planlagt i stabilitetsprogrammet, er i overensstemmelse med initiativerne i det nationale reformprogram. Især gælder det, at der i stabilitetsprogrammet skitseres foranstaltninger med henblik på at øge effektiviteten inden for både centralregeringen og kommunerne, og det bekræftes, at det fortsat er hensigten at anvende centralregeringens budgetlofter ud over den nuværende lovgivningsperiode.