29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2171/2005

af 23. december 2005

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2005.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 (EUT L 286 af 28.10.2005, s. 1).

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (EUT L 117, 4.5.2005, p. 13).


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

1.

En farvemonitor af typen med flydende krystalanordninger (LCD) med skærmdiagonal på 38,1 cm (15 tommer) og dimensionerne 34,5 cm i bredden, 35,3 cm i højden og 16,5 cm (skærmformat 5:4) i dybden

en maksimal opløsning på 1 024 × 768 pixel ved 75 Hz

en pixelstørrelse på 0,279 mm.

Varen har kun en mini D-sub 15 pin grænseflade.

Den er udelukkende beregnet til anvendelse i forbindelse med varer henhørende under position 8471.

8471 60 80

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 5 B til kapitel 84 og teksten til KN-kode 8471, 8471 60 og 8471 60 80.

Varen kan ikke tariferes under position 8531, da dens funktion ikke er at give et visuelt signal (se de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8531, afsnit D).

Skærmen er beregnet til at modtage signaler fra centralenheden i et automatisk databehandlingssystem.

Varen er også i stand til at gengive video- og lydsignaler. I betragtning af skærmens størrelse og dens begrænsede kapacitet til at modtage signaler fra andre kilder end fra en automatisk databehandlingsmaskine via et kort uden videobehandlingsfunktioner, anses den imidlertid som værende af den art, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes i automatiske databehandlingssystemer.

2.

En farvemonitor af typen med flydende krystalanordninger (LCD) med skærmdiagonal på 50,8 cm (20 tommer) og dimensionerne 47,1 cm i bredden, 40,4 cm i højden og 17,4 cm i dybden (skærmformat 16:10), med

en pixeltæthed på 100 dpi

en pixelstørrelse på 0,25 mm

en maksimal opløsning på 1 680 × 1 050 pixel

en fast båndbredde på 120 MHz.

Varen er beregnet til anvendelse ved udvikling af sofistikeret grafik (cad/cam-systemer) samt redigering og produktion af videofilm.

Varen er udstyret med DVI-grænseflade, som sætter den i stand til at vise signaler modtaget fra en automatisk databehandlingsmaskine via et grafikkort, der kan behandle videosignaler (f.eks. med henblik på redigering og produktion af videofilm).

Varen kan også vise tekster, regneark, præsentationer og lign.

8528 21 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 5 B og 5 E til kapitel 84 samt teksten til KN-kode 8528, 8528 21 og 8528 21 90.

Tarifering i underposition 8471 60 er udelukket, fordi skærmen ikke er af den art, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes i automatiske databehandlingssystemer (jf. bestemmelse 5 B til kapitel 84).

Varen kan ikke tariferes under position 8531, da dens funktion ikke er at give et visuelt signal (se de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8531, afsnit D).

Varen er beregnet til at vise videosignaler i forbindelse med udviklingen af grafik eller redigering og produktion af videofilm i et cad/cam-system eller et videoredigeringssystem (jf. bestemmelse 5 E til kapitel 84).

3.

En farvemonitor af typen med flydende krystalanordninger (LCD) med skærmdiagonal på 54 cm (21 tommer) og dimensionerne 46,7 cm i bredden, 39,1 cm i højden og 20 cm i dybden (skærmformat 4:3), med

en maksimal opløsning på 1 600 × 1 200 pixel ved 60 Hz

en pixelstørrelse på 0,27 mm.

Varen har følgende grænseflader:

mini D-sub 15 pin

DVI-D

DVI-I

lydindgang og -udgang

Varen kan vise signaler modtaget fra forskellige kilder, såsom et lukket fjernsynsnet (CCTV), en dvd-afspiller, et videokamera eller en automatisk databehandlingsmaskine.

8528 21 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 5 til kapitel 84 samt teksten til KN-kode 8528, 8528 21 og 8528 21 90.

Tarifering i underposition 8471 60 er udelukket, fordi skærmen ikke er af den art, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes i automatiske databehandlingssystemer (jf. bestemmelse 5 til kapitel 84), i og med at den kan vise signaler fra forskellige kilder.

Varen kan ikke tariferes under position 8531, da dens funktion ikke er at give et visuelt signal (se de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8531, afsnit D).

4.

En farvemonitor af typen med flydende krystalanordninger (LCD) med skærmdiagonal på 76 cm (30 tommer) og dimensionerne 71 cm i bredden, 45 cm i højden og 11 cm i dybden (skærmformat 15:9), og med

en maksimal opløsning på 1 024 × 768 pixel

en pixelstørrelse på 0,50 mm.

Varen har følgende grænseflader:

15-pin mini DIN

BNC

4-pin mini DIN

RS 232 C

DVI-D

Stereo- og pc-lyd

Varen kan vise signaler modtaget fra forskellige kilder, såsom et lukket fjernsynsnet (CCTV), en dvd-afspiller, et videokamera eller en automatisk databehandlingsmaskine.

8528 21 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 5 til kapitel 84 samt teksten til KN-kode 8528, 8528 21 og 8528 21 90.

Tarifering i underposition 8471 60 er udelukket, fordi skærmen ikke er af den art, som udelukkende eller hovedsagelig anvendes i automatiske databehandlingssystemer (jf. bestemmelse 5 til kapitel 84), i og med at den kan vise signaler fra forskellige kilder.

Varen kan ikke tariferes under position 8531, da dens funktion ikke er at give et visuelt signal (se de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8531, afsnit D).