22.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 303/30


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1904/2005

af 21. november 2005

om fastsættelse af EF’s produktions- og importpriser for nelliker og roser ved anvendelse af importordningen for visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Jordan

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4088/87 af 21. december 1987 om betingelserne for anvendelse af præferencetold ved indførsel af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan, Marokko samt på Vestbredden og i Gazaområdet (1), særlig artikel 5, stk. 2, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 3 i forordning (EØF) nr. 4088/87 fastsættes EF's import- og produktionspriser hver 15. dag for enkeltblomstrede nelliker (standard), mangeblomstrede nelliker (spray) og stor- og småblomstrede roser og anvendes i to uger. Efter artikel 1b i Kommissionens forordning (EØF) nr. 700/88 af 17. marts 1988 om visse gennemførelsesbestemmelser for ordningen for indførsel til Fællesskabet af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben (2) fastsættes disse priser for perioder på to uger på grundlag af vejede oplysninger, som medlemsstaterne indsender.

(2)

Disse priser bør fastsættes straks, således at tolden kan beregnes.

(3)

Som følge af Cyperns tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 bør der ikke længere fastsættes importpriser for dette land.

(4)

Under hensyntagen til de aftaler, der er godkendt ved Rådets afgørelse 2003/917/EF af 22. december 2003 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatning af protokol nr. 1 og 2 til associeringsaftalen EF-Israel (3), Rådets afgørelse 2003/914/EF af 22. december 2003 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatning af protokol nr. 1 og 3 til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (4) og Rådets afgørelse 2005/4/EF af 22. december 2004 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbreddens og Gaza-stribens Palæstinensiske Myndighed om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatning af protokol nr. 1 og 2 til interimsassocieringsaftalen mellem EF og Den Palæstinensiske Myndighed (5), bør der heller ikke længere fastsættes importpriser for Israel, Marokko, Vestbredden og Gaza-striben.

(5)

I perioden mellem Foryaltningskomitéen for Levende Planter og Blomsterdyrkningens møder bør Kommissionen træffe disse foranstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

EF’s produktions- og importpriser for enkeltblomstrede (standard) og mangeblomstrede (spray) nelliker og stor- og småblomstrede roser, jf. artikel 1 i forordning (EØF) nr. 4088/87, fastsættes som angivet i bilaget til nærværende forordning for perioden 23. november til 6. december 2005.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 382 af 31.12.1987, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1300/97 (EFT L 177 af 5.7.1997, s. 1).

(2)  EFT L 72 af 18.3.1988, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2062/97 (EFT L 289 af 22.10.1997, s. 1).

(3)  EUT L 346 af 31.12.2003, s. 65.

(4)  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 117.

(5)  EUT L 2 af 5.1.2005, s. 4.


BILAG

(EUR/100 stk.)

Periode: 23. november til 6. december 2005

EF's importpris

Enkeltblomstrede nelliker

(standard)

Mangeblomstrede nelliker

(spray)

Storblomstrede roser

Småblomstrede roser

 

14,99

13,26

34,84

14,97

EF's importpris

Enkeltblomstrede nelliker

(standard)

Mangeblomstrede nelliker

(spray)

Storblomstrede roser

Småblomstrede roser

Jordan