19.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 273/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1702/2005

af 18. oktober 2005

om fastsættelse af eksportrestitutioner som led i system A1 og B for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 35, stk. 3, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 (2) blev der fastsat gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager.

(2)

I henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2200/96 kan der inden for de grænser, der følger af de aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, i fornødent omfang ydes eksportrestitution for de produkter, som eksporteres fra EF, for at muliggøre en økonomisk betydelig eksport.

(3)

I henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 bør det handelsmønster, som restitutionsordningen tidligere har skabt, ikke forstyrres. Af den årsag, og fordi eksporten af frugt og grøntsager er sæsonbestemt, bør det fastsættes, hvilke mængder der er omfattet pr. produkt, på grundlag af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som er fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (3). Disse mængder bør fordeles under hensyntagen til, hvor let fordærvelige de pågældende produkter er.

(4)

I henhold til artikel 35, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2200/96 skal restitutionerne fastsættes under hensyn til situationen og den forventede udvikling dels i priserne for frugt og grøntsager på EF's marked og de disponible mængder, dels i priserne i den internationale handel. Der skal også tages hensyn til afsætnings- og transportomkostningerne og til det økonomiske aspekt i forbindelse med den påtænkte eksport.

(5)

I henhold til artikel 35, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2200/96 fastsættes priserne på EF's marked under hensyn til de priser, som viser sig at være de gunstigste med henblik på eksport.

(6)

Den internationale handelssituation eller de særlige krav, der gør sig gældende på visse markeder, kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for et givet produkt alt efter produktets destination.

(7)

Tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler i kvalitetsklasse ekstra, I og II i de fælles handelsnormer kan i øjeblikket gøres til genstand for en økonomisk betydelig eksport.

(8)

For at de disponible midler kan udnyttes så effektivt som muligt, og under hensyn til EF-eksportens struktur bør eksportrestitutionerne fastsættes i henhold til system A1 og B.

(9)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   For system A1 er restitutionssatserne, perioden for ansøgning om restitution og de pågældende produktmængder fastsat i bilaget. For system B er de indikative restitutionssatser, perioden for indsendelse af licensansøgninger og de pågældende produktmængder fastsat i bilaget.

2.   De licenser, der udstedes vedrørende fødevarehjælp, og som er omhandlet i artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 (4), afskrives ikke på de mængder, der er nævnt i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 9. november 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).

(3)  EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 558/2005 (EUT L 94 af 13.4.2005, s. 22).

(4)  EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1741/2004 (EUT L 311 af 8.10.2004, s. 17).


BILAG

til Kommissionens forordning af 18. oktober 2005 om fastsættelse af eksportrestitutioner for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler)

Produktkode (1)

Bestemmelsessted (2)

System A1

Periode for ansøgning om restitution: 9.11.2005-9.1.2006

System B

Periode for indsendelse af licensansøgninger 16.11.2005-16.1.2006

Restitutionssats

(EUR/t netto)

Mængder

(t)

Indikativ restitutionssats

(EUR/t netto)

Mængder

(t)

0702 00 00 9100

F08

30

 

30

5 072

0805 10 20 9100

A00

38

 

38

54 862

0805 50 10 9100

A00

60

 

60

13 048

0806 10 10 9100

A00

22

 

22

5 125

0808 10 80 9100

F04, F09

35

 

35

30 091


(1)  Produktkoderne er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

(2)  Koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i bilag II til forordning (EØF) nr. 3846/87.

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

F03

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen Schweiz.

F04

:

Hongkong, Singapore, Malaysia, Sri Lanka, Indonesien, Thailand, Taiwan, Papua Ny Guinea, Laos, Cambodja, Vietnam, Japan, Uruguay, Paraguay, Argentina, Mexico og Costa Rica.

F08

:

Alle bestemmelsessteder, undtagen Bulgarien.

F09

:

Følgende bestemmelsessteder:

Norge, Island, Grønland, Færøerne, Rumænien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro (inklusiv Kosovo, i FN's regi, i henhod til FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999), Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Ukraine, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar, Oman, De Forenede Arabiske Emirater (Abu Dhabi, Dubai, Sharjah, Ajman, Umm al-Qaiwain, Ras al-Khaimah og Fujairah), Kuwait, Yemen, Syrien, Iran, Jordan, Bolivia, Brasilien, Venezuela, Peru, Panama, Ecuador og Colombia.

Landene og territorierne i Afrika, undtagen Sydafrika.

Bestemmelsessteder, der er nævnt i artikel 36 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11).