|
6.10.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 260/9 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1629/2005
af 5. oktober 2005
om 54. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, første led, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper eller enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. |
|
(2) |
Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 29. september 2005 at tilføje syv personer til listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(3) |
For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning virker effektivt, bør den træde i kraft øjeblikkeligt — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. oktober 2005.
På Kommissionens vegne
Eneko LANDÁBURU
Generaldirektør for eksterne forbindelser
(1) EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1551/2005 (EUT L 247 af 23.9.2005, s. 30).
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indsættes følgende under overskriften »Fysiske personer«:
|
1. |
Abd Allah Mohamed Ragab Abdel Rahman (alias a) Abu Al-Khayr, b) Ahmad Hasan, c) Abu Jihad). Fødselsdato: 3.11.1957. Fødested: Kafr Al-Shaykh. Nationalitet: egyptisk. Andre oplysninger: opholder sig muligvis i Pakistan, Afghanistan eller Iran. |
|
2. |
Zaki Ezat Zaki Ahmed (alias a) Rif’at Salim, b) Abu Usama). Fødselsdato: 21.4.1960. Fødested: Sharqiyah. Nationalitet: egyptisk. Andre oplysninger: opholder sig muligvis ved grænsen mellem Pakistan og Afghanistan. |
|
3. |
Mohammed Ahmed Shawk Al Islambolly (alias a) Abu Khalid, b) Abu Ja’far). Fødselsdato: 21.1.1952. Fødested: El-Minya. Nationalitet: egyptisk. Andre oplysninger: opholder sig muligvis i Pakistan, Afghanistan eller Iran. |
|
4. |
El Sayed Ahmad Fathi Hussein Elaiwa (alias a) Hatim, b) Hisham, c) Abu Umar). Fødselsdato: 30.7.1964. Fødested: Suez. Nationalitet: egyptisk. |
|
5. |
Ali Sayyid Muhamed Mustafa Bakri (alias a) Ali Salim, b) Abd Al-Aziz, c) Al-Masri). Fødselsdato: 18.4.1966. Fødested: Beni-Suef. Nationalitet: egyptisk. Andre oplysninger: opholder sig muligvis i Iran. |
|
6. |
Mahdhat Mursi Al-Sayyid Umar (alias a) Abu Hasan, b) Abu Khabab, c) Abu Rabbab). Fødselsdato: 19.10.1953. Fødested: Alexandria. Nationalitet: egyptisk. Andre oplysninger: opholder sig muligvis ved grænsen mellem Pakistan og Afghanistan. |
|
7. |
Hani El Sayyed Elsebai Yusef (alias Abu Karim). Fødselsdato: 1.3.1961. Fødested: Qaylubiyah. Nationalitet: egyptisk. Andre oplysninger: bosiddende i Det Forenede Kongerige. |