8.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 232/22


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1441/2005

af 18. juli 2005

om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af stålprodukter fra Republikken Kasakhstan og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2265/2004

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Republikken Kasakhstan (1), i det følgende benævnt »PSA«, trådte i kraft den 1. juli 1999.

(2)

Ifølge artikel 17, stk. 1, i PSA skal handelen med visse stålprodukter reguleres på grundlag af nævnte aftales afsnit III, undtagen artikel 11, og af bestemmelserne i en aftale om mængdeordninger.

(3)

Den 19. juli 2005 indgik Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan en sådan aftale om handel med visse stålprodukter (2), i det følgende benævnt »aftalen«.

(4)

Aftalens bestemmelser må kunne forvaltes i Fællesskabet under hensyntagen til erfaringerne fra de foregående aftaler vedrørende en lignende ordning.

(5)

De pågældende varer bør tariferes på basis af den kombinerede nomenklatur, der er indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (3).

(6)

Det er nødvendigt at sikre, at de pågældende produkters oprindelse kontrolleres, og at der indføres egnede metoder for et passende administrativt samarbejde med henblik herpå.

(7)

For at aftalen kan anvendes effektivt, må der kræves EF-importlicens for overgang til fri omsætning i Fællesskabet af de pågældende produkter sammen med en ordning for administrationen af udstedelsen af sådanne EF-importlicenser.

(8)

Produkter, der er anbragt i frizone eller indført i henhold til procedurerne for toldoplag, midlertidig indførsel eller aktiv forædling (suspensionsordningen), bør ikke afskrives på de kvantitative lofter for de pågældende produkter.

(9)

For at sikre at disse kvantitative lofter ikke overskrides, er det nødvendigt at fastlægge en særlig forvaltningsprocedure, hvorefter de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ikke udsteder importlicens uden Kommissionens forudgående bekræftelse af, at der fortsat er mængder til rådighed af det pågældende kvantitative loft.

(10)

I aftalen er der fastlagt en ordning for samarbejde mellem Republikken Kasakhstan og Fællesskabet med henblik på at hindre omgåelse gennem omladning, omdirigering eller på anden måde. Der bør fastsættes en konsultationsprocedure, under hvilken der kan nås til aftale med det berørte land om en tilsvarende tilpasning af det pågældende kvantitative loft, hvis det viser sig, at aftalen er omgået. Republikken Kasakhstan har forpligtet sig til at træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at enhver tilpasning kan foretages hurtigt. Opnås der ikke enighed inden for den fastsatte frist, bør Fællesskabet kunne foretage den tilsvarende tilpasning, når der foreligger klare beviser for omgåelse.

(11)

Indførslen i Fællesskabet af produkter, der er omfattet af denne forordning, har siden den 1. januar 2005 været betinget af, at der forelå en licens, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2265/2004 af 20. december 2004 om handel med visse stålprodukter mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kasakhstan (4). Ifølge aftalen skal denne indførsel afskrives på de lofter, der ved denne forordning er fastsat for 2005.

(12)

Af klarhedshensyn er det derfor nødvendigt at erstatte forordning (EF) nr. 2265/2004 med denne forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

1.   Denne forordning finder anvendelse på indførsel i Fællesskabet af de stålprodukter, der er anført i bilag I, og som har oprindelse i Republikken Kasakhstan.

2.   Stålprodukterne klassificeres i produktgrupper, jf. bilag I.

3.   De i stk. 1 omhandlede produkters oprindelse fastlægges i overensstemmelse med de i Fællesskabet gældende regler.

4.   Fremgangsmåden for kontrol af oprindelsen af de i stk. 1 omhandlede produkter er fastsat i kapitel II og III.

Artikel 2

1.   Indførsel af de produkter, der er anført i bilag I, og som har oprindelse i Republikken Kasakhstan, er undergivet de i bilag V fastsatte årlige kvantitative lofter. Frigivelse til fri omsætning i Fællesskabet af de i bilag I anførte produkter med oprindelse i Republikken Kasakhstan er betinget af, at der forelægges et oprindelsescertifikat som omhandlet i bilag II, og en importlicens udstedt af medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4.

Den tilladte indførsel afskrives på de kvantitative lofter, der er fastsat for det år, i hvilket produkterne afsendes fra eksportlandet.

2.   For at sikre at de mængder, for hvilke der udstedes importlicens, på intet tidspunkt overstiger de samlede kvantitative lofter for hver produktgruppe, udsteder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne først importlicens, efter at Kommissionen har bekræftet, at der stadig er disponible mængder til rådighed inden for de kvantitative lofter for den relevante gruppe af stålprodukter for leverandørlandet, for hvilke en importør eller importører har indgivet ansøgning til nævnte myndigheder. Med henblik på denne forordning findes der i bilag IV en liste over medlemsstaternes kompetente myndigheder.

3.   Indførsel af produkter fra den 1. januar 2005, for hvilke der krævedes en licens i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2265/2004, afskrives på de relevante lofter for 2005, der er fastsat i bilag V.

4.   I denne forordning anses fra datoen for dens anvendelse et produkt for at være afsendt på den dato, hvor det indlades på eksporttransportmidlet.

Artikel 3

1.   De kvantitative lofter, der er omhandlet i bilag V, gælder ikke for produkter, som er anbragt i frizoner eller på frilagre eller indført under proceduren for toldoplag, midlertidig indførsel eller aktiv forædling (suspensionsordningen).

2.   Når de i stk. 1 omhandlede varer efterfølgende frigives til fri omsætning, enten i uforandret stand eller efter bearbejdning eller forarbejdning, finder artikel 2, stk. 2, anvendelse, og de således frigivne varer afskrives på de relevante kvantitative lofter, der er fastsat i bilag V.

Artikel 4

1.   Med henblik på anvendelsen af artikel 2, stk. 2, underretter medlemsstaternes kompetente myndigheder, inden de udsteder importlicenser, Kommissionen om de mængder, for hvilke de har modtaget ansøgning om importlicens, og forelægger de originale eksportlicenser, de har modtaget. Kommissionen bekræfter straks, at der er plads inden for lofterne til indførsel af de mængder, for hvilke der er ansøgt om importlicenser, i den rækkefølge medlemsstaternes underretning er modtaget.

2.   De ansøgninger, der indgår i underretningerne til Kommissionen, er gyldige, hvis de hver især indeholder tydelig angivelse af eksportlandet, den pågældende produktgruppe, den mængde, der skal indføres, eksportlicensens nummer, kontingentåret og den medlemsstat, hvor produkterne skal overgå til fri omsætning.

3.   Kommissionen bekræfter så vidt muligt over for myndighederne i medlemsstaterne hele den mængde, der er angivet i de modtagne ansøgninger for hver produktkategori. Endvidere kontakter Kommissionen straks de kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan, såfremt de modtagne ansøgninger overstiger de kvantitative lofter, for at få problemet afklaret og finde en hurtig løsning.

4.   De kompetente myndigheder i medlemsstaterne underretter straks Kommissionen efter, at de er blevet informeret om mængder, som ikke er blevet udnyttet i løbet af importlicensens gyldighedsperiode. Sådanne uudnyttede mængder overføres automatisk til de resterende mængder af det samlede kvantitative fællesskabsloft for hver varekategori.

5.   De i stk. 1 til 4 nævnte underretninger formidles elektronisk via det integrerede net, der er etableret til dette formål, medmindre det af tvingende tekniske årsager midlertidigt er nødvendigt at benytte andre kommunikationsmidler.

6.   Importlicenserne eller tilsvarende dokumenter udstedes i overensstemmelse med kapitel II.

7.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om enhver annullering af allerede udstedte importlicenser eller tilsvarende dokumenter, hvis de hertil svarende eksportlicenser er blevet trukket tilbage eller annulleret af de kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan. Bliver Kommissionen eller en medlemsstats kompetente myndigheder af de kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan underrettet om tilbagetrækning eller annullering af en eksportlicens, efter at de pågældende produkter er blevet indført i Fællesskabet, afskrives de pågældende mængder på det kvantitative loft for det år, i hvilket produkterne blev afsendt.

Artikel 5

Med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 3, og artikel 3, stk. 4, i aftalen bemyndiges Kommissionen herved til at foretage de nødvendige tilpasninger.

Artikel 6

1.   Hvis de oplysninger, Kommissionen har til rådighed som følge af undersøgelser, der er foretaget i henhold til kapitel III, godtgør, at produkter som omhandlet i bilag I med oprindelse i Republikken Kasakhstan er blevet omladet, omdirigeret eller på anden måde indført i Fællesskabet ved omgåelse af sådanne kvantitative lofter, der er omhandlet i artikel 2, og Kommissionen finder, at de nødvendige tilpasninger bør foretages, anmoder den om konsultationer med henblik på at nå til en aftale om en tilsvarende tilpasning af de pågældende kvantitative lofter.

2.   Indtil resultatet af de i stk. 1 omhandlede konsultationer foreligger, kan Kommissionen, hvis der foreligger klare beviser for omgåelse, anmode Republikken Kasakhstan om som en forholdsregel at træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de tilpasninger af de kvantitative lofter, der er opnået enighed om under sådanne konsultationer, foretages for det år, hvori anmodningen om at indlede konsultationer blev fremsat, eller for det efterfølgende år, såfremt de kvantitative lofter for det førstnævnte år er udnyttet.

3.   Er Fællesskabet og Republikken Kasakhstan ikke i stand til at nå til en tilfredsstillende løsning, afskriver Kommissionen, hvis der foreligger klare beviser for omgåelse, de mængder, der svarer til mængden af produkter med oprindelse i Republikken Kasakhstan, på det kvantitative loft.

Artikel 7

Denne forordning bevirker i intet tilfælde en afvigelse fra bestemmelserne i aftalen, som i tilfælde af konflikt har forrang.

KAPITEL II

RETNINGSLINJER FOR FORVALTNINGEN AF DE KVANTITATIVE LOFTER

AFDELING 1

Tarifering

Artikel 8

Klassifikationen af produkter, der er omfattet af denne forordning, baseres på den kombinerede nomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87.

Artikel 9

På Kommissionens eller en medlemsstats initiativ undersøger Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen under Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, i henhold til bestemmelserne i nævnte forordning omgående alle spørgsmål vedrørende tariferingen i den kombinerede nomenklatur af de af denne forordning omfattede produkter, således at produkterne tariferes i de rigtige kategorier.

Artikel 10

Kommissionen underretter Republikken Kasakhstan om alle ændringer i den kombinerede nomenklatur og Taric-koderne med berøring til de af denne forordning omfattede produkter mindst en måned før deres ikrafttræden i Fællesskabet.

Artikel 11

Kommissionen underretter de kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan om alle afgørelser, der i henhold til de i Fællesskabet gældende procedurer træffes vedrørende tariferingen af produkter, der er omfattet af denne forordning, senest en måned efter at en sådan afgørelse er truffet. Meddelelsen skal indeholde:

a)

en beskrivelse af de pågældende varer

b)

produktgruppe og dertil svarende kode i den kombinerede nomenklatur (KN-kode) og Taric-koden

c)

en begrundelse for afgørelsen.

Artikel 12

1.   Medfører en tariferingsafgørelse, der er truffet i henhold til de i Fællesskabet gældende procedurer, en ændring i tariferingspraksis eller en ændring af produktgruppe for produkter, der er omfattet af denne forordning, giver medlemsstaternes kompetente myndigheder et varsel på 30 dage regnet fra datoen for Kommissionens meddelelse, inden afgørelsen træder i kraft.

2.   Produkter, der er afsendt før datoen for afgørelsens ikrafttræden, er fortsat omfattet af tidligere tariferingspraksis, forudsat at de pågældende produkter frembydes til indførsel senest 60 dage efter denne dato.

Artikel 13

Hvis en tariferingsafgørelse, der er truffet i henhold til de i artikel 12 omhandlede gældende fællesskabsprocedurer, omfatter en varekategori, der er undergivet et kvantitativt loft, indleder Kommissionen omgående konsultationer i henhold til artikel 9 med henblik på at nå til en aftale om de fornødne tilpasninger af de pågældende kvantitative lofter, der er fastsat i bilag V.

Artikel 14

1.   Er der uoverensstemmelse mellem den tarifering, der er anført i importdokumenterne for varer, som er omfattet af denne forordning, og den tarifering, der er fastsat af indførselsmedlemsstatens myndigheder, gælder den importordning, som i henhold til bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse ifølge den af nævnte myndigheder fastsatte tarifering midlertidigt for de pågældende varer, jf. dog alle øvrige bestemmelser, der er gældende på dette område.

2.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om de i stk. 1 omhandlede tilfælde, idet følgende særlig skal anføres:

a)

de relevante produktmængder

b)

den produktgruppe, der er anført på importdokumenterne, og den gruppe, de kompetente myndigheder har fastsat

c)

eksportlicensens nummer og den angivne kategori.

3.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder må ikke udstede en ny importlicens for stålprodukter, der er blevet omtariferet, når disse er omfattet af et kvantitativt fællesskabsloft, jf. bilag V, før de har modtaget Kommissionens bekræftelse af, at der efter fremgangsmåden i artikel 4 er den til indførslen fornødne mængde til rådighed.

4.   Kommissionen underretter de berørte eksportlande om de i denne artikel omtalte tilfælde.

Artikel 15

I de i artikel 14 nævnte tilfælde samt i tilfælde af samme art, som fremføres af de kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan, indleder Kommissionen om nødvendigt konsultationer med Republikken Kasakhstan med henblik på at nå til enighed om den endelige tarifering af de omstridte produkter.

Artikel 16

Kommissionen kan i samråd med indførselsmedlemsstatens eller -staternes og Republikken Kasakhstans kompetente myndigheder i de i artikel 15 omhandlede tilfælde fastsætte den endelige tarifering af de omstridte produkter.

Artikel 17

Når en som i artikel 14 omhandlet uoverensstemmelse ikke kan bilægges i overensstemmelse med artikel 15, vedtager Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 en foranstaltning til fastsættelse af tariferingen i den kombinerede nomenklatur.

AFDELING 2

Ordning med dobbeltkontrol til forvaltning af kvantitative lofter

Artikel 18

1.   De kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan udsteder en eksportlicens for alle forsendelser af stålprodukter, der er undergivet de i bilag V fastsatte kvantitative lofter, op til nævnte lofter.

2.   Importøren fremlægger originaleksemplaret af eksportlicensen med henblik på at få udstedt den i artikel 21 omhandlede importlicens.

Artikel 19

1.   Eksportlicensen for kvantitative lofter skal svare til den model, der er anført i bilag II, og den skal bl.a. attestere, at den pågældende produktmængde er afskrevet på det kvantitative loft, der er fastsat for den produktgruppe, hvorunder varen hører.

2.   Hver eksportlicens må kun omfatte en af de produktkategorier, der er angivet i bilag I.

Artikel 20

De udførte produkter afskrives på de kvantitative lofter, der er fastsat for det år, i hvilket de af eksportlicensen omhandlede produkter er afsendt i den i artikel 2, stk. 4, omhandlede betydning.

Artikel 21

1.   Har Kommissionen i henhold til artikel 4 bekræftet, at den fornødne mængde er til rådighed inden for det pågældende kvantitative loft, udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder en importlicens senest inden ti arbejdsdage, efter at importøren har forelagt originaleksemplaret af den tilsvarende eksportlicens. Eksportlicensen skal være fremlagt senest den 31. marts i året efter det år, i hvilket de af eksportlicensen omfattede varer blev afsendt. Importlicenserne udstedes af de kompetente myndigheder i den bestemmelsesmedlemsstat, der er angivet på eksportlicensen, uafhængigt af hvilken medlemsstat der er tale om, for så vidt Kommissionen i medfør af artikel 4 har bekræftet, at den ønskede mængde er til rådighed inden for det pågældende kvantitative loft.

2.   Importbevillingerne er gyldige i fire måneder fra udstedelsesdatoen. På behørigt begrundet anmodning fra en importør kan en medlemsstats kompetente myndigheder forlænge gyldighedsperioden med højst yderligere fire måneder.

3.   Importlicenserne udfærdiges efter den model, der findes som bilag III, og er gyldige på hele Fællesskabets toldområde.

4.   Importørens erklæring og ansøgning om importlicens skal indeholde:

a)

eksportørens fulde navn og adresse

b)

importørens fulde navn og adresse

c)

en nøjagtig beskrivelse af produkterne og Taric-koden eller -koderne

d)

produkternes oprindelsesland

e)

afsendelseslandet

f)

produktgruppe og -mængde

g)

nettovægt efter position i den kombinerede nomenklatur

h)

produkternes værdi cif Fællesskabets grænse efter KN-kode

i)

i givet fald betalings- og leveringsdato samt en kopi af konnossement og købekontrakt

j)

eksportlicensens dato og nummer

k)

alle interne koder til administrativ brug

l)

dato og importørens underskrift.

5.   Importørerne er ikke forpligtet til at indføre hele den mængde, der er omfattet af en importlicens, i en enkelt forsendelse.

6.   Importlicensen kan udstedes elektronisk, når blot de berørte toldsteder har adgang til dokumentet via et edb-net.

Artikel 22

Gyldigheden af importlicenser, der udstedes af medlemsstaternes myndigheder, er betinget af gyldigheden af og de anførte mængder i de eksportlicenser, der udstedes af de kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan, og på grundlag af hvilke importlicenserne er udstedt.

Artikel 23

Importlicenser eller tilsvarende dokumenter udstedes af medlemsstaternes myndigheder i henhold til artikel 2, stk. 2, uden forskelsbehandling til enhver importør i Fællesskabet, uanset hvor i Fællesskabet den pågældende er etableret, og under overholdelse af de øvrige betingelser, der kræves ifølge gældende regler.

Artikel 24

1.   Konstaterer Kommissionen, at de samlede mængder, der er omfattet af eksportlicenser udstedt af Republikken Kasakhstan, for en bestemt produktgruppe i et hvilket som helst år overstiger det kvantitative loft, der er fastsat for denne produktgruppe, anmodes medlemsstatens licensudstedende myndigheder omgående om at suspendere al yderligere udstedelse af importlicenser. I sådanne tilfælde indleder Kommissionen straks konsultationer.

2.   En medlemsstats kompetente myndigheder afviser at udstede importbevillinger for produkter med oprindelse i Republikken Kasakhstan, som ikke er omfattet af eksportlicenser, der er udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

AFDELING 3

Fælles bestemmelser

Artikel 25

1.   Der kan ved udfærdigelsen af den i artikel 18 nævnte eksportlicens og det i artikel 2 omhandlede oprindelsescertifikat, tages flere kopier, der tydeligt mærkes som sådanne. Originaleksemplaret og kopier af disse dokumenter udfærdiges på engelsk.

2.   Udfærdiges de i stk. 1 nævnte dokumenter i hånden, benyttes blæk og blokbogstaver.

3.   Til eksportlicenserne eller de tilsvarende dokumenter og oprindelsescertifikaterne anvendes format 210 x 297 mm. Der anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt på mindst 25 g/m2. Hver del skal være forsynet med guillochetryk i bunden, som gør al forfalskning ved hjælp af mekaniske eller kemiske midler synlig.

4.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder accepterer alene originaleksemplaret som værende gyldigt med henblik på indførsel i henhold til bestemmelserne i denne forordning.

5.   Hver eksportlicens eller tilsvarende dokument og oprindelsescertifikatet skal være forsynet med et standardiseret løbenummer, påtrykt eller anført på anden måde, hvorved det kan identificeres.

6.   Dette nummer sammensættes således:

følgende to bogstaver som betegnelse for eksportlandet:

KZ

=

Republikken Kasakhstan

følgende to bogstaver som betegnelse for den forventede bestemmelsesmedlemsstat:

AT

=

Østrig

BE

=

Belgien

CY

=

Cypern

CZ

=

Tjekkiet

DE

=

Tyskland

DK

=

Danmark

EE

=

Estland

EL

=

Grækenland

ES

=

Spanien

FI

=

Finland

FR

=

Frankrig

GB

=

Det Forenede Kongerige

HU

=

Ungarn

IE

=

Irland

IT

=

Italien

LT

=

Litauen

LU

=

Luxembourg

LV

=

Letland

MT

=

Malta

NL

=

Nederlandene

PL

=

Polen

PT

=

Portugal

SE

=

Sverige

SI

=

Slovenien

SK

=

Slovakiet

et etcifret tal til identifikation af kontingentåret svarende til det sidste ciffer i det pågældende år, f.eks. »5« for 2005

et tocifret tal til identifikation af det kontor i eksportlandet, der har udstedt dokumentet

et fortløbende femcifret tal fra 00001 til 99999, som tildeles den pågældende bestemmelsesmedlemsstat.

Artikel 26

Eksportlicensen og oprindelsescertifikatet kan udstedes efter afsendelsen af de produkter, de vedrører. Dokumenterne skal i så fald påtegnes »issued retrospectively«.

Artikel 27

1.   I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af en eksportlicens eller et oprindelsescertifikat kan eksportøren hos de kompetente myndigheder, som udstedte dokumentet, anmode om et duplikateksemplar, der udfærdiges på grundlag af de eksportdokumenter, den pågældende er i besiddelse af. Det således udstedte duplikateksemplar skal bære påtegnelsen »duplicate«.

2.   Datoen for udstedelsen af originaleksemplaret af eksportlicensen eller oprindelsescertifikatet skal være anført på duplikateksemplaret.

AFDELING 4

EF-importlicens — Fælles formular

Artikel 28

1.   De formularer, som de kompetente myndigheder i medlemsstater skal anvende til udstedelsen af de i artikel 21 nævnte importlicenser, skal være i overensstemmelse med den model til importlicens, der er angivet i bilag III.

2.   Formularerne til importlicenser og uddrag heraf udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf det første, der benævnes »Indehaverens kopi« og bærer nr. 1, udleveres til ansøgeren, og det andet, der benævnes »Kopi til den udstedende myndighed« og bærer nr. 2, opbevares af den myndighed, der har udstedt licensen. De kompetente myndigheder kan af administrative årsager føje yderligere kopier til eksemplar nr. 2.

3.   Formularerne trykkes på hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt mellem 55 og 65 g/m2. Deres format er 210 × 297 mm. Linjeafstanden for de maskinskrevne tekster er 4,24 mm (1/6 engelsk tomme). Formularernes rubricering skal nøje overholdes. De to sider af eksemplar nr. 1, der udgør selve licensen, skal desuden forsynes med et rødt guillocheret bundtryk, som gør forfalskning med mekaniske eller kemiske midler synlig.

4.   Medlemsstaterne er selv ansvarlige for trykning af formularerne. Disse kan også trykkes af trykkerier, der er godkendt af den medlemsstat, hvor de er etableret. I sidstnævnte tilfælde skal der findes en henvisning til denne godkendelse på hver formular. Hver formular skal være forsynet med trykkeriets navn og adresse eller med et mærke til dets identifikation.

5.   Ved udstedelsen forsynes importlicenserne og uddragene heraf af de berørte kompetente myndigheder med et udstedelsesnummer. Dette nummer formidles elektronisk til Kommissionen via det integrerede netværk, der er etableret i henhold til artikel 4.

6.   Licenserne og uddrag heraf udfærdiges på den udstedende medlemsstats officielle sprog eller et af dens officielle sprog.

7.   I rubrik 10 skal de kompetente myndigheder angive den relevante stålproduktgruppe.

8.   De myndigheder, der foretager udstedelse og afskrivning, skal til afstempling benytte et stempel. De udstedende myndigheders stempel kan dog erstattes af et reliefstempel uden farve kombineret med bogstaver og tal fremstillet ved perforering eller trykning på licensen. De tildelte mængder anføres af den udstedende myndighed ved hjælp af uforfalskelige midler, der gør det umuligt at tilføje tal eller yderligere angivelser.

9.   På bagsiden af eksemplar nr. 1 og eksemplar nr. 2 skal der være en ramme til den afskrivning, som foretages af toldmyndighederne ved opfyldelsen af indførsels- eller udførselsformaliteterne eller af de kompetente administrative myndigheder ved udstedelsen af uddrag. Er der på licenserne eller uddragene heraf ikke tilstrækkelig plads til afskrivningerne, kan de kompetente administrative myndigheder vedhæfte et eller flere forlængelsesblade med samme afskrivningsrubrikker som dem, der findes på bagsiden af eksemplar nr. 1 og eksemplar nr. 2 af licenserne eller uddragene heraf. De afskrivende myndigheder anbringer deres stempel således, at den ene halvdel befinder sig på licensen eller uddraget heraf og den anden halvdel på forlængelsesbladet. Afskrivningsmyndighederne sætter deres stempel halvvejs på licenserne eller uddragene heraf og halvvejs på forlængelsesbladet og i tilfælde af flere forlængelsesblade ligeledes halvvejs på hvert enkelt af disse.

10.   De af myndighederne i en medlemsstat meddelte licenser og uddrag heraf og anførte angivelser og påtegninger har i hver af de øvrige medlemsstater samme retsvirkninger som dem, der er knyttet til de af medlemsstaternes egne myndigheder udstedte dokumenter og anførte angivelser og påtegninger.

11.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan om fornødent kræve de angivelser, der er anført i licenserne eller uddragene heraf, oversat til vedkommende lands sprog eller et af dets officielle sprog.

KAPITEL III

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 29

Kommissionen meddeler medlemsstaternes myndigheder navn og adresse på de myndigheder, der i Republikken Kasakhstan er bemyndiget til at udstede oprindelsescertifikater og eksportlicenser, samt aftryk af de stempler, som disse myndigheder anvender.

Artikel 30

1.   Der foretages efterfølgende kontrol af oprindelsescertifikaterne eller eksportlicenserne ved stikprøver, eller når medlemsstaternes kompetente myndigheder har begrundet tvivl med hensyn til oprindelsescertifikatets eller eksportlicensens ægthed eller rigtigheden af oplysningerne vedrørende de pågældende produkters faktiske oprindelse.

I disse tilfælde tilbagesender myndighederne i Fællesskabet oprindelsescertifikatet, eksportlicensen eller en genpart heraf til de kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan, eventuelt med angivelse af de reelle eller formelle grunde, der gør en undersøgelse berettiget. Er der fremlagt en faktura, vedlægges oprindelsescertifikatet eller eksportlicensen eller genparten heraf denne faktura eller en genpart heraf. De kompetente myndigheder fremsender endvidere alle oplysninger, der er indgået, og som giver anledning til at formode, at oplysningerne i oprindelsescertifikatet eller eksportlicensen er urigtige.

2.   Stk. 1 finder ligeledes anvendelse ved efterfølgende kontrol af oprindelseserklæringer.

3.   Resultaterne af efterfølgende kontrol, der udføres i henhold til stk. 1, meddeles myndighederne i Fællesskabet inden for en frist på højst tre måneder. Det skal af disse oplysninger fremgå, om de certifikater, licenser eller erklæringer, hvis ægthed drages i tvivl, omhandler de produkter, der faktisk er udført, og om disse produkter er berettiget til udførsel til Fællesskabet i henhold til dette kapitel. Fællesskabets kompetente myndigheder kan også anmode om kopier af alle dokumenter, der er nødvendige for en nærmere undersøgelse af de faktiske forhold, særlig produkternes oprindelse.

4.   Fremgår det af resultaterne af den pågældende kontrol, at der er tale om misbrug eller betydelige uregelmæssigheder ved anvendelsen af oprindelseserklæringer, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

5.   Anvendelsen af fremgangsmåden i denne artikel i form af stikprøvekontrol må ikke udgøre en hindring for de pågældende produkters overgang til fri omsætning.

Artikel 31

1.   Fremgår det af den i artikel 30 omhandlede kontrolprocedure eller af de oplysninger, som er til rådighed for de kompetente myndigheder i Fællesskabet, at dette kapitels bestemmelser overtrædes, anmoder nævnte myndigheder Republikken Kasakhstan om at iværksætte passende undersøgelser vedrørende transaktioner, som er eller synes at være i strid med bestemmelserne i dette kapitel, eller sørge for, at sådanne undersøgelser foretages. Resultaterne af disse undersøgelser meddeles myndighederne i Fællesskabet sammen med alle andre relevante oplysninger, der kan bidrage til at fastslå produkternes faktiske oprindelse.

2.   Til opfølgning af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til bestemmelserne i dette kapitel, kan de kompetente myndigheder i Fællesskabet udveksle alle oplysninger med de kompetente myndigheder i Republikken Kasakhstan, som kan tjene til at forhindre, at bestemmelserne i dette kapitel overtrædes.

3.   Fastslås det, at bestemmelserne i dette kapitel er overtrådt, kan Kommissionen træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre en gentagelse af sådanne overtrædelser.

Artikel 32

Kommissionen koordinerer de foranstaltninger, medlemsstaternes myndigheder træffer i medfør af dette kapitel. Medlemsstaternes myndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke foranstaltninger de har truffet, og om de derved opnåede resultater.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Forordning (EF) nr. 2265/2004 ophæves.

Artikel 34

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2005.

På Rådets vegne

J. STRAW

Formand


(1)  EFT L 196 af 28.7.1999, s. 3.

(2)  Se side 64 i denne Tidende.

(3)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 493/2005 (EUT L 82 af 31.3.2005, s. 1).

(4)  EUT L 395 af 31.12.2004, s. 1.


BILAG I

SA Fladvalsede produkter

SA1. Bredbånd

 

7208100000

 

7208250000

 

7208260000

 

7208270000

 

7208360000

 

7208370010

 

7208370090

 

7208380010

 

7208380090

 

7208390010

 

7208390090

 

7211140010

 

7211190010

 

7219110000

 

7219121000

 

7219129000

 

7219131000

 

7219139000

 

7219141000

 

7219149000

 

7225200010

 

7225301000

 

7225309000

SA2. Tykke flader

 

7208400010

 

7208512010

 

7208512091

 

7208512093

 

7208512097

 

7208512098

 

7208519110

 

7208519190

 

7208519810

 

7208519891

 

7208519899

 

7208529110

 

7208529190

 

7208521000

 

7208529900

 

7208531000

 

7211130000

SA3. Andre fladvalsede produkter

 

7208400090

 

7208539000

 

7208540000

 

7208900010

 

7209150000

 

7209161000

 

7209169000

 

7209171000

 

7209179000

 

7209181000

 

7209189100

 

7209189900

 

7209250000

 

7209261000

 

7209269000

 

7209271000

 

7209279000

 

7209281000

 

7209289000

 

7209900010

 

7210110010

 

7210122010

 

7210128010

 

7210200010

 

7210300010

 

7210410010

 

7210490010

 

7210500010

 

7210610010

 

7210690010

 

7210701010

 

7210708010

 

7210903010

 

7210904010

 

7210908091

 

7211140090

 

7211190090

 

7211232010

 

7211233010

 

7211233091

 

7211238010

 

7211238091

 

7211290010

 

7211900011

 

7212101000

 

7212109011

 

7212200011

 

7212300011

 

7212402010

 

7212402091

 

7212408011

 

7212502011

 

7212503011

 

7212504011

 

7212506111

 

7212506911

 

7212509013

 

7212600011

 

7212600091

 

7219211000

 

7219219000

 

7219221000

 

7219229000

 

7219230000

 

7219240000

 

7219310000

 

7219321000

 

7219329000

 

7219331000

 

7219339000

 

7219341000

 

7219349000

 

7219351000

 

7219359000

 

7225401290

 

7225409000


BILAG II

EXPORT LICENCE

Image

Image

Image

Image


BILAG III

Det Europæiske Fællesskab — Importlicens

Image

Image

Image

Image


BILAG IV

LISTA DE LAS AUTORIDADES NACIONALES COMPETENTES

SEZNAM PŘÍSLUŠNÝCH VNITROSTÁTNÍCH ORGÁNŮ

LISTE OVER KOMPETENTE NATIONALE MYNDIGHEDER

LISTE DER ZUSTÄNDIGEN BEHÖRDEN DER MITGLIEDSTAATEN

PÄDEVATE RIIKLIKE ASUTUSTE NIMEKIRI

ΔΙΕΥΘΥΝΣΕΙΣ ΤΩΝ ΑΡΧΩΝ ΕΚΔΟΣΗΣ ΑΔΕΙΩΝ ΤΩΝ ΚΡΑΤΩΝ ΜΕΛΩΝ

LIST OF THE COMPETENT NATIONAL AUTHORITIES

LISTE DES AUTORITÉS NATIONALES COMPÉTENTES

ELENCO DELLE AUTORITÀ NAZIONALI COMPETENTI

VALSTU KOMPETENTO IESTĀŽU SARAKSTS

ATSAKINGŲ NACIONALINIŲ INSTITUCIJŲ SĄRAŠAS

AZ ILLETÉKES NEMZETI HATÓSÁGOK LISTÁJA

LISTA TA' L-AWTORITAJIET KOMPETENTI NAZZJONALI

LIJST VAN BEVOEGDE NATIONALE INSTANTIES

LISTA WŁAŚCIWYCH ORGANÓW KRAJOWYCH

LISTA DAS AUTORIDADES NACIONAIS COMPETENTES

ZOZNAM PRÍSLUŠNÝCH ŠTÁTNYCH ORGÁNOV

SEZNAM PRISTOJNIH NACIONALNIH ORGANOV

LUETTELO TOIMIVALTAISISTA KANSALLISISTA VIRANOMAISISTA

FÖRTECKNING ÖVER BEHÖRIGA NATIONELLA MYNDIGHETER

BELGIQUE/BELGIË

Service public fédéral, économie, PME, classes moyennes et énergie

Administration du potentiel économique

Direction «Industries» (Textile, diamant et autres secteurs)

Rue du Progrès 50

B-1210 Bruxelles

Fax (32-2) 277 53 09

EESTI

Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium

Harju 11

EE-15072 Tallinn

Faks: (372-6) 31 36 60

Federale Overheidsdienst Economie, K.M.O., Middenstand & Energie

Bestuur Economisch Potentieel

Directie Nijverheid (Textiel – Diamant en andere sectoren)

Vooruitgangsstraat 50

B-1210 Brussel

Fax (32-2) 277 53 09

ΕΛΛΑΔΑ

Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών

Διεύθυνση Διεθνών Οικονομικών Ροών

Κορνάρου 1

GR-105 63 Αθήνα

Φαξ: (30-210) 328 60 94

ČESKÁ REPUBLIKA

Ministerstvo průmyslu a obchodu

Licenční správa

Na Františku 32

110 15 Praha 1

Česká republika

Fax: (420) 224212133

ESPAÑA

Ministerio de Industria, Turismo y Comercio

Secretaría General de Comercio Exterior

Subdirección General de Comercio Exterior de Productos Industriales

Paseo de la Castellana, 162

E- 28046 Madrid

Fax (34) 913 49 38 31

DANMARK

Erhvervs- og Boligstyrelsen

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Vejlsøvej 29

DK-8600 Silkeborg

Fax (45) 35 46 64 01

FRANCE

Ministère de l'économie des finances et de l'industrie

Direction générale des entreprises

Sous-direction des biens de consommation

Bureau textile-importations

Le Bervil, 12, rue Villiot

F-75572 Paris Cedex 12

Fax (33-1) 53 44 91 81

DEUTSCHLAND

Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle

(BAFA)

Frankfurter Straße 29-35

D-65760 Eschborn 1

Fax: (+ 49) 6196 942 26

IRELAND

Department of Enterprise, Trade and Employment

Import/ Export Licensing, Block C

Earlsfort Centre

Hatch Street

Dublin 2

Ireland

Fax (353-1) 631 25 62

ITALIA

Ministero delle Attività produttive

Direzione generale per la Politica commerciale e per la gestione del regime degli scambi

Viale America, 341

I-00144 Roma

Fax (39) 06 59 93 22 35/06 59 93 26 36

ÖSTERREICH

Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

Außenwirtschaftsadministration

Abteilung C2/2

Stubenring 1

A-1011 Wien

Fax: (+ 43) 1 7 11 00/ 83 86

ΚΥΠΡΟΣ

Υπουργείο Εμπορίου, Βιομηχανίας και Τουρισμού

Υπηρεσία Εμπορίου

Μονάδα Έκδοσης Αδειών Εισαγωγής/Εξαγωγής

Οδός Ανδρέα Αραούζου Αρ. 6

CY-1421 Λευκωσία

Φαξ: (357-22) 37 51 20

POLSKA

Ministerstwo Gospodarki, Pracy i Polityki

Społecznej

Plac Trzech Krzyży 3/5

PL-00-507 Warszawa

Faks: + 48-22-693 40 21/693 40 22

LATVIJA

Latvijas Republikas Ekonomikas ministrija

Brīvības iela 55

LV – 1519 Rīga

Fakss: + 371-728 08 82

PORTUGAL

Ministério das Finanças

Direcção-Geral das alfândegas e dos impostos

Especiais sobre o consumo

Rua Terreiro do Trigo, edifício da Alfândega de Lisboa

P-1140-060 Lisboa

Fax: (351) 218814261

LIETUVA

Lietuvos Respublikos ūkio ministerija

Prekybos departamentas

Gedimino pr. 38/2

LT-01104 Vilnius

Faksas + 370 5 26 23974

SLOVENIJA

Ministrstvo za gospodarstvo

Področje ekonomskih odnosov s tujino

Kotnikova 5

SI-1000 Ljubljana

Faks (386-1) 478 36 11

LUXEMBOURG

Ministère des affaires étrangères

Office des licences

BP 113

L-2011 Luxembourg

Fax (352) 46 61 38

SLOVENSKÁ REPUBLIKA

Ministerstvo hospodárstva SR

Odbor licencií

Mierová 19

SK-827 15 Bratislava 212

Fax: (421-2) 43 42 39 19

MAGYARORSZÁG

Magyar Kereskedelmi Engedélyezési Hivatal

Margit krt. 85.

H-1024 Budapest

Fax: + 36-1-336 73 02

SUOMI

Tullihallitus

PL 512

FI-00101 Helsinki

Faksi (358-20) 492 28 52

MALTA

Diviżjoni għall -Kummerċ

Servizzi Kummerċjali

Lascaris

MT-Valletta CMR02

Fax: + 356-25-69 02 99

SVERIGE

Kommerskollegium

Box 6803

S-113 86 Stockholm

Fax (46-8) 30 67 59

NEDERLAND

Belastingdienst/Douane centrale dienst voor in- en uitvoer

Postbus 30003, Engelse Kamp 2

9700 RD Groningen

Nederland

Fax (31-50) 523 23 41

UNITED KINGDOM

Department of Trade and Industry

Import Licensing Branch

Queensway House - West Precinct

Billingham

TS23 2NF

United Kingdom

Fax (44-1642) 36 42 69


BILAG V

KVANTITATIVE LOFTER

(tons)

Produkter

2005

2006

SA. Fladvalsede produkter

SA1. Bredbånd

85 000

87 125

SA2. Tykke flader

0

0

SA3. Andre fladvalsede produkter

115 000

117 875