27.8.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 223/27

(1)

I september 2000 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1994/2000 (2) og (EF) nr. 1993/2000 (3) en endelig udligningstold på mellem 1 % og 8,2 % og en endelig antidumpingtold på importen af termoplastisk styren-butadien-styren-gummi (»SBSG«) med oprindelse i Taiwan.

(2)

Den endelige antidumpingtold for de eksporterende producenter i Taiwan udgjorde følgende i procent af cif-værdien, Fællesskabets grænse:

(3)

I overensstemmelse med artikel 5 i grundforordningen offentliggjorde Kommissionen den 28. maj 2004 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende (4) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af SBSG med oprindelse i Republikken Korea (»Korea«) og Rusland.

(4)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) om indledning af en interimsundersøgelse af den endelige antidumpingtold, der ved Rådets forordning (EF) nr. 1993/2000 blev indført mod importen af SBSG med oprindelse i Taiwan.

(5)

Antidumpingundersøgelsen blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 13. april 2004 af European Chemical Industry Council (»CEFIC« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegnede sig for hele produktionen i Fællesskabet af SBSG. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(6)

Interimsundersøgelsen var baseret på en anmodning fra CEFIC, der indeholdt beviser for, at der igen forekom dumping og skade, og at de eksisterende foranstaltninger ikke længere var tilstrækkelige til at modvirke den skadelige dumping.

(7)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Korea, Rusland og Taiwan, de importører, forhandlere og sammenslutninger heraf samt de leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, og repræsentanterne for de pågældende eksportlande og de klagende fællesskabsproducenter om indledningen af procedurerne. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(8)

I betragtning af det store antal importører af SBSG til Fællesskabet, som er anført i klagen og anmodningen, blev det i indledningsmeddelelsen påtænkt at benytte stikprøver af importørerne til at afgøre spørgsmålet om skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(9)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev alle importører anmodet om at give sig tilkende over for Kommissionen og afgive de grundlæggende oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelserne, om deres SBSG-relaterede aktiviteter i stikprøveperioden (1. april 2003 til 31. marts 2004). Efter at have gennemgået oplysningerne fra importørerne og som følge af det begrænsede antal besvarelser af spørgsmålene om stikprøven blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at benytte stikprøver.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, den vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelserne.

(11)

Der blev modtaget besvarelser fra en koreansk eksporterende producent, en russisk producent og to dermed forretningsmæssigt forbundne russiske selskaber, fire taiwanske producenter, fire producenter i Fællesskabet og fire uafhængige importører. Der blev ikke modtaget besvarelser fra brugerne.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 16, stk. 1, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(13)

Det fremgik af undersøgelsen, at den pågældende vare kun blev fremstillet af ét russisk selskab, nemlig Voronezhsyntezkauchuk, mens SIBUR hovedsagelig var ansvarlig for hjemmemarkedssalget og leveringen af råmaterialer. Gazexport stod for eksportsalget i størstedelen af undersøgelsesperioden. I forbindelse med denne undersøgelse vil de tre forretningsmæssigt forbundne russiske selskaber derfor blive betragtet som et enkelt selskab, nemlig »SIBUR-gruppen«.

(14)

I betragtning af behovet for yderligere at undersøge visse aspekter af spørgsmålene om skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser, navnlig i forbindelse med den sideløbende interimsundersøgelse af antidumpingtolden på importen af SBSG med oprindelse i Taiwan, blev der ikke indført midlertidige antidumpingforanstaltninger mod importen af SBSG med oprindelse i Korea og Rusland. Ikke desto mindre blev alle parter underrettet om de foreløbige resultater af undersøgelsen og blev indrømmet en frist til at fremsætte bemærkninger, og der blev taget hensyn til deres mundtlige og skriftlige kommentarer.

(15)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en endelig afgørelse, særlig med hensyn til importen af SBSG fra Taiwan.

(16)

Efterfølgende blev alle parter underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale, at:

(17)

De fik også en frist til at gøre indsigelse efter denne meddelelse. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og afgørelser er i relevante tilfælde blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(18)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(19)

Den pågældende vare er termoplastisk styren-butadien-styren-gummi, der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 4002 19 00, ex 4002 99 10 og ex 4002 99 90.

(20)

Styren-butadien-styren er en triblokcopolymer, der hovedsagelig fremstilles af monomerstyren og butadien. Varen findes enten i tør form eller, hvis der tilsættes olie under fremstillingen, som olieholdig. Den kan desuden fremstilles i forskellige typer, som kan identificeres gennem forskellige specifikationer, såsom forholdet mellem styren og butadien, olieindholdet eller den kemiske symmetri. Selv om der er et betydeligt antal mulige typer SBSG, har de samme grundlæggende fysiske egenskaber, og der er ingen klare skillelinjer mellem de forskellige typer. Desuden har alle typer SBSG samme anvendelsesformål, såsom varmebehandling af bitumen til asfaltvejbelægning og tagbelægning, til forbindelser til tekniske anvendelsesformål og fodtøj, til ændring af plastik og til klæbestoffer. De betragtes derfor som én og samme vare i forbindelse med denne undersøgelse.

(21)

Under kontrolbesøgene konstateredes det, at et selskab eksporterede styren-isopren-styren blokpolymer (»SIS«) til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Kommissionen fandt, at denne vare ikke kan anses for at være den pågældende vare. SIS har en anden fysisk sammensætning end SBSG, da monomeren i polymerens mellemste blok er isopren i stedet for butadien. Denne vare har derfor ikke samme fysiske egenskaber og er derfor ikke omfattet af den aktuelle procedure.

(22)

Den pågældende vare, SBSG fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Korea, Rusland og Taiwan samt SBSG fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen fandtes at have samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål. Disse varer anses derfor for at være identiske, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(23)

Nedenfor beskrevne generelle metode blev anvendt på alle eksporterende producenter i Korea, Rusland og Taiwan. I konklusionerne vedrørende dumping for de pågældende lande er der derfor kun behandlet spørgsmål af specifik interesse for hvert enkelt eksportland.

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først for hver samarbejdsvillig eksporterende producent, om dens samlede hjemmemarkedssalg af SBSG var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet havde en mængde svarede til mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet. Kommissionen identificerede efterfølgende de SBSG-typer, som solgtes på hjemmemarkedet af selskaber med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(25)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med de typer SBSG, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type SBSG blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(26)

Kommissionen undersøgte derefter for hver type SBSG, der solgtes på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4, ved at fastlægge andelen af det rentable salg til uafhængige kunder for den pågældende type. I tilfælde, hvor den mængde af den relevante SBSG-type, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej. I tilfælde, hvor det rentable salg af en SBSG-type udgjorde 80 % eller derunder af det samlede salg af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de rentable salgstransaktioner, der involverede den pågældende type, forudsat at dette salg udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde for den pågældende type.

(27)

I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst varetype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. I de tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne for en bestemt varetype, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi, fandt Kommissionen, at den beregnede værdi af den pågældende SBSG-type var et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(28)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (SG&A-omkostninger) samt fortjeneste. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen, om de SG&A-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde haft på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger.

(29)

De faktiske SG&A-omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for pålidelige, hvis det pågældende selskabs hjemmemarkedssalg kunne anses for repræsentativt i forhold til eksportsalget til Fællesskabet. Den indenlandske fortjenstmargen blev fastsat på grundlag af hjemmemarkedssalget af de typer, der solgtes i normal handel. Med henblik herpå blev den ovenfor beskrevne metode anvendt.

(30)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, altså på grundlag af de eksportpriser der faktisk var betalt eller skulle betales.

(31)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet på niveauet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer, hvor dette var berettiget, korrekt og støttet af dokumentation.

(32)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev der for hver eksporterende producent foretaget en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris.

(33)

Der blev modtaget en besvarelse af spørgeskemaet fra en koreansk eksporterende producent. Det fremgik af undersøgelsen, at hele det koreanske selskabs hjemmemarkedssalg var repræsentativt. Endvidere repræsenterede det samlede hjemmemarkedssalg af hver SBSG-type, der solgtes af selskabet, 5 % eller derover af det samlede salg af sammenlignelige SBSG-typer, der blev eksporteret til Fællesskabet, og det kunne derfor betragtes som repræsentativt.

(34)

Hjemmemarkedspriserne for to varetyper kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi. For tre varetyper var den normale værdi kun baseret på det rentable salg. For fem varetyper var under 10 % af hjemmemarkedssalget rentabelt i undersøgelsesperioden. I disse tilfælde beregnede Kommissionen derfor den normale værdi på grundlag af den eksporterende producents egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (SG&A-omkostninger) og fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. I denne forbindelse blev SG&A-omkostningerne baseret på selskabets SG&A-omkostninger, da dets hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt som defineret i grundforordningens artikel 2, stk. 2. For så vidt angår fortjenstmargenen blev fortjenesten på hjemmemarkedssalget i normal handel benyttet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum.

(35)

Da den pågældende vare blev eksporteret direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Fællesskabet.

(36)

Der blev foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering og kreditter, når dette var relevant og berettiget. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), anmodede selskabet om en justering for toldgodtgørelse af den normale værdi med den begrundelse, at den samme vare var pålagt importafgifter ved forbrug i eksportlandet, men at disse afgifter blev refunderet, når varen blev solgt til eksport; denne anmodning blev imødekommet.

(37)

Selskabet ønskede også en justering for mængderabatter. Under kontrolbesøget havde selskabet mulighed for at påvise, at mængderabatter påvirkede priserne. Det kunne imidlertid ikke sætte tal på de påståede rabatter eller påvise, at de var direkte forbundet med de pågældende salgstransaktioner. Påstanden blev derfor afvist, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(38)

Den fastsatte dumpingmargen udgør følgende af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(39)

Da dumpingmargenen for Korea Kumho Petrochemicals er ubetydelig, dvs. under 2 %, bør proceduren mod Korea afsluttes uden indførelse af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(40)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra tre forretningsmæssigt forbundne selskaber, og disse besvarelser blev behandlet samlet.

(41)

Det fremgik af undersøgelsen, at alt salg på det russiske hjemmemarked var repræsentativt, og at der kun var solgt én bestemt varetype til Fællesskabet. Det konstateredes, at der var et tilstrækkeligt hjemmemarkedssalg af den pågældende SBSG-type, og at dette salg kunne anses for at være repræsentativt. Endvidere fandtes det, at den varetype, som var eksporteret til Fællesskabet, var solgt i normal handel. De faktiske hjemmemarkedspriser kunne derfor benyttes til at fastsætte den normale værdi.

(42)

Et af selskaberne i SIBUR-gruppen fremstillede selv de vigtigste råmaterialer, butadien og styren, og købte kun disse materialer i tilfælde af mangelsituationer. Da der blev afgivet modstridende oplysninger om mængden af visse indkøbte råmaterialer i forhold til mængden af råmaterialer fremstillet i undersøgelsesperioden, benyttede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, og artikel 18 de foreliggende faktiske oplysninger — i dette tilfælde den største mængde indkøbte råmaterialer, der blev oplyst af selskaberne — til at fastlægge prisen på råmaterialer til brug for fastsættelsen af produktionsomkostningerne. De samlede reviderede produktionsomkostninger ændrede imidlertid ikke konklusionen om, at hjemmemarkedspriserne var et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(43)

I betragtning af opgavefordelingen mellem de pågældende selskaber måtte produktionsomkostningerne fastsættes ved at sammenlægge de relevante omkostninger for produktionsselskabet Voronezhsyntezkauchuk og SIBUR.

(44)

Efter at selskaberne var blevet underrettet om beslutningen om ikke at indføre midlertidige foranstaltninger, anmodede de om en justering af den fastsatte normale værdi med den begrundelse, at deres hjemmemarkedssalgspriser fejlagtigt var blevet oplyst inklusive russisk moms. Under kontrolbesøget blev hjemmemarkedssalgspriserne for et selskab efterprøvet og fandtes at være opgivet som nettopriser uden afgifter. For så vidt angår det andet selskab med salg på hjemmemarkedet kunne hjemmemarkedssalgspriserne ikke behørigt efterprøves under kontrolbesøget, da selskabet dengang ikke kunne fremlægge en fuldstændig liste over dets salgstransaktioner på hjemmemarkedet. De fuldstændige hjemmemarkedspriser, der senere blev oplyst, blev imidlertid kontrolleret på tilfældigt udvalgte fakturaer. Kommissionen konkluderede ud fra disse fakturaer, at selskabet havde opgivet de relevante hjemmemarkedssalgspriser som nettopriser uden afgifter. Kommissionen kunne ikke rettidigt foretage en yderligere momskontrol for det resterende hjemmemarkedssalg. Anmodningen blev derfor afvist.

(45)

Da den pågældende vare blev eksporteret direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Fællesskabet.

(46)

Da alt salg fandt sted ab fabrik, blev der kun foretaget justeringer for håndterings- og kreditomkostninger, hvor dette var relevant og berettiget.

(47)

Efter at selskaberne var blevet underrettet om beslutningen om ikke at indføre midlertidige foranstaltninger, anmodede de om en justering for forskelle i fysiske egenskaber i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), idet de fremførte, at den af dem fremstillede SBSG var af ringere kvalitet end den af EF-erhvervsgrenen fremstillede vare. Under kontrolbesøget blev det verificeret og bekræftet, at SBSG fremstillet og solgt på det russiske hjemmemarked og SBSG solgt til Fællesskabet var af samme kvalitet. Påstanden blev derfor afvist, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a).

(48)

Den fastsatte dumpingmargen udgør følgende af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(49)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra fire producenter af SBSG i Taiwan. Det fremgik af besvarelserne, at kun de to selskaber, der var genstand for individuel antidumpingtold, havde eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(50)

For et selskab fremgik det af undersøgelsen, at alt salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, og at der kun var solgt én bestemt varetype til Fællesskabet. Det konstateredes, at der var et tilstrækkeligt hjemmemarkedssalg af den pågældende SBSG-type, og at dette salg kunne anses for at være repræsentativt. Endvidere fandtes det, at den varetype, som var eksporteret til Fællesskabet, var solgt i normal handel. De faktiske hjemmemarkedspriser kunne derfor benyttes til at fastsætte den normale værdi.

(51)

For det andet samarbejdsvillige selskab fremgik det af undersøgelsen, at det samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt. Endvidere repræsenterede det samlede hjemmemarkedssalg af otte SBSG-typer, der solgtes af selskabet, 5 % eller derover af det samlede salg af sammenlignelige SBSG-typer, der blev eksporteret til Fællesskabet, og det kunne derfor betragtes som repræsentativt. En type SBSG, der solgtes til Fællesskabet, blev imidlertid ikke solgt på hjemmemarkedet.

(52)

Hjemmemarkedspriserne for otte varetyper kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi. For den varetype, hvor der ikke kunne findes noget hjemmemarkedssalg, beregnede Kommissionens tjenestegrene den normale værdi på grundlag af den eksporterende producents egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (SG&A-omkostninger) og fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. I denne forbindelse blev SG&A-omkostningerne baseret på dette selskabs SG&A-omkostninger for det hjemmemarkedssalg af samme vare, der var repræsentativt som defineret i grundforordningens artikel 2, stk. 2. For så vidt angår fortjenstmargenen blev fortjenesten på hjemmemarkedssalget i normal handel benyttet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(53)

Da den pågældende vare blev eksporteret direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Fællesskabet.

(54)

For et selskab blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering og kreditter, når dette var relevant og berettiget.

(55)

Dette selskab anmodede derefter om en justering for omkostninger påløbet efter salget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra h), idet det erklærede, at der i forbindelse med hjemmemarkedssalget blev tilbudt en særlig kundeservice efter salget. Under kontrolbesøget fik selskabet mulighed for at underbygge denne påstand, men det kunne ikke dokumentere, at der var ydet kundeservice efter salget. Påstanden blev derfor afvist, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(56)

Desuden ønskede selskabet en justering for valutaomregning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j). Anmodningen var baseret på det forhold, at selskabet beholdt det beløb, der var indkommet for visse eksporttransaktioner, i den fakturerede valuta og først vekslede det, når kursen var gunstig. Da den vekselkurs, der blev benyttet i regnskabssystemet, svarede til dagskursen for den individuelle eksportsalgstransaktion og derfor afspejlede salgsbeløbet i indenlandsk valuta, kunne der imidlertid ikke indrømmes nogen justering for spekulative valutagevinster. Selskabet påviste ikke, at betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), var opfyldt, og anmodningen blev derfor afvist.

(57)

For det andet selskab blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering, lastning, pakning og kreditter, når dette var relevant og berettiget.

(58)

Dette selskab anmodede også om en justering for forskelle i fysiske egenskaber i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), med den begrundelse, at der ikke på hjemmemarkedet havde været salgstransaktioner, der svarede til visse tilfælde af salg til Fællesskabet af en type af den pågældende vare af lavere kvalitet. Under kontrolbesøget havde selskabet lejlighed til at påvise, at de påståede forskelle i fysiske egenskaber påvirkede priserne og prissammenligneligheden. Det kunne imidlertid ikke påvise, at de påståede fysiske forskelle havde en konsekvent indvirkning på prisen eller anvendelsen af den pågældende vare i forhold til den relevante SBSG-type af højere kvalitet, der solgtes på hjemmemarkedet. Denne påstand blev derfor afvist.

(59)

De fastsatte dumpingmargener udgør følgende af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(60)

Følgende producenter i Fællesskabet støttede klagen:

(61)

Da disse fire klagende samarbejdsvillige fællesskabsproducenter tegnede sig for 100 % af produktionen i Fællesskabet af den pågældende vare, finder Kommissionen, at de klagende producenter udgør EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(62)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet plus al import fra Korea, Rusland og Taiwan plus en anslået andel for importen af SBSG fra andre tredjelande i henhold til de relevante KN-koder, da SBSG kun udgør en del af de varer, der er omfattet af de pågældende toldpositioner. Denne andel var baseret på den metode, der var benyttet i klagen, da der ikke forelå andre oplysninger. Importen fra Korea, Rusland og Taiwan blev fastsat på grundlag af tal fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i disse tre lande, da det under undersøgelsen var blevet konstateret, at de tegnede sig for 100 % af eksporten af den pågældende vare fra de pågældende lande til Fællesskabet.

(63)

Mellem 2000 og undersøgelsesperioden faldt forbruget i Fællesskabet fra 193 756 tons til 180 195 tons, dvs. med 7 %. Forbruget i Fællesskabet nåede imidlertid et højdepunkt i 2002 og faldt derefter brat med 9 %.

(64)

Kommissionen overvejede, om følgevirkningerne af importen af SBSG med oprindelse i Korea, Rusland og Taiwan skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

(65)

Ifølge denne artikel vurderes følgevirkningerne af indførsel fra mere end ét land, der samtidig er omfattet af antidumpingundersøgelser, kun kumulativt, hvis det fastslås, at (a) den dumpingmargen, der er fastlagt for indførslen fra hvert af de pågældende lande, er højere end den minimumsværdi, der er anført i artikel 9, stk. 3, i grundforordningen, og at den importerede mængde fra hvert land ikke er ubetydelig, og (b) det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af importen på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og den i Fællesskabet fremstillede samme vare.

(66)

For så vidt angår Korea og en eksporterende producent i Taiwan fremgik det af undersøgelsen, at der enten ikke forekom dumping, eller at dumpingmargenen var ubetydelig. Den pågældende import kunne derfor ikke vurderes kumulativt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4. Derimod ligger dumpingmargenerne for Rusland og den anden samarbejdsvillige taiwanske eksportør som ovenfor nævnt over ubetydelighedsgrænsen, og importen fra de pågældende lande er ikke ubetydelig ifølge grundforordningens artikel 5, stk. 7, idet den kumulerede markedsandel udgør 5,3 %.

(67)

For at afgøre, om en kumulativ vurdering er hensigtsmæssig på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de importerede varer fra de to selskaber og mellem de importerede varer og samme vare fremstillet i Fællesskabet, har Kommissionen analyseret eksportørernes markedsadfærd med hensyn til eksportmængder og -priser.

(68)

Eksportmængden udviklede sig efter samme mønster for Taiwan og Rusland, idet der konstateredes en stigning på 77 % for Rusland og på 151 % for Taiwan mellem 2001 (året efter indførelsen af foranstaltninger mod Taiwan) og undersøgelsesperioden. I betragtning heraf konkluderedes det, at der for så vidt angår udviklingen i eksportmængden til Fællesskabet ikke var nogen væsentlig forskel mellem den markedsadfærd, der udvistes af de russiske og taiwanske eksportører, som foretog dumping.

(69)

Der konstateredes også en tilsvarende markedsadfærd for de russiske og taiwanske producenter med hensyn til eksportpriserne. Faktisk sænkede disse lande deres gennemsnitlige enhedssalgspriser for SBSG med henholdsvis 18 % og 6 % mellem 2001 (hvor der blev indført foranstaltninger over for importen fra Taiwan, og hvor importmængden fra Rusland begyndte at blive betydelig) og udgangen af undersøgelsesperioden. Der blev også konstateret et tilsvarende underbudsniveau for importen fra begge lande.

(70)

Det fremgik også af undersøgelsen, at importen fra de pågældende lande til Fællesskabet benyttede samme salgskanaler, da denne import i langt de fleste tilfælde foregår gennem distributører og ikke ved salg til de endelige kunder.

(71)

Som ovenfor nævnt konstateredes det desuden, at den pågældende vare, uanset om den er importeret fra de pågældende lande eller fremstillet af EF-erhvervsgrenen, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anses for at være indbyrdes udskiftelig. Det blev således fastslået, at eksporten af den pågældende vare fra de pågældende lande konkurrerer indbyrdes og med SBSG fremstillet af EF-erhvervsgrenen.

(72)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at alle betingelser for kumulering af importen af SBSG med oprindelse i Rusland og Taiwan var opfyldt.

(73)

Dumpingimporten af SBSG fra Rusland og Taiwan steg kraftigt fra 2 834 tons i 2000 til 9 523 tons i undersøgelsesperioden. Den tilsvarende markedsandel steg fra 1,5 % i 2000 til 5,3 % i undersøgelsesperioden.

(74)

Den vejede gennemsnitspris for dumpingimporten af SBSG med oprindelse i Rusland og Taiwan faldt med 12 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden.

(75)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddets størrelse undersøgte Kommissionen data vedrørende undersøgelsesperioden. De relevante salgspriser for EF-erhvervsgrenen var priserne ved salg til uafhængige kunder, om nødvendigt justeret til niveauet ab fabrik, dvs. eksklusive omkostninger til fragt i Fællesskabet og efter fradrag af rabatter og nedslag. Priserne for de forskellige SBSG-typer, der var defineret i spørgeskemaerne, blev sammenlignet med eksportørernes salgspriser med fradrag af rabatter og om nødvendigt justeret til cif-niveauet, Fællesskabets grænse, med en passende justering for omkostninger til toldbehandling og omkostninger påløbet efter importen.

(76)

Det blev hævdet af importørerne og den russiske producent og også bekræftet af EF-erhvervsgrenen, at den af EF-erhvervsgrenen fremstillede samme vare generelt er af højere kvalitet end den pågældende vare, der importeres fra Rusland. På grundlag af de beviser, der blev fundet, fandt Kommissionen, at denne kvalitetsforskel berettigede til en anslået justering på 5 %, der blev lagt til de samarbejdsvillige eksporterende producenters cif-pris, Fællesskabets grænse.

(77)

I undersøgelsesperioden udgjorde den vejede gennemsnitlige underbudsmargen omkring 15 % for Rusland og for den taiwanske producent, der fandtes at foretage dumping.

(78)

Ved vurderingen af ovennævnte tal skal det erindres, at SBSG fra forskellige kilder — trods de foretagne kvalitetsjusteringer — i vidt omfang er indbyrdes udskiftelig, og at prisen derfor er et vigtigt kriterium, når der skal vælges forsyningskilde. Dette forstærker virkningen af ethvert konstateret prisunderbud.

(79)

EF-erhvervsgrenens produktion faldt udtrykt i mængde med 4 % i den betragtede periode. Efter en stigning i 2002 faldt produktionen i 2003 og i undersøgelsesperioden.

(80)

Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af den nominelle kapacitet i de af EF-erhvervsgrenen ejede produktionsenheder, idet der blev taget hensyn til tekniske produktionsafbrydelser og til, at dele af kapaciteten i visse tilfælde var blevet benyttet til fremstilling af andre varer på samme produktionslinjer.

(81)

Produktionskapaciteten for SBSG var stabil i den betragtede periode. Efter en svag stigning i 2001 og 2002 faldt den i 2003 til samme niveau som i 2000 og forblev på dette niveau i undersøgelsesperioden.

(82)

Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt med 4 procentpoint fra 79 % til 75 %. Da produktionskapaciteten var stabil, skyldes dette fald i kapacitetsudnyttelsen blot faldet i EF-erhvervsgrenens produktionsmængde.

(83)

I løbet af den betragtede periode forøgedes lagerbeholdningerne med 60 %. Væksten i lagrene synes at have to årsager, nemlig det faldende salg og en række nye SBSG-typer, hvis markedsføring krævede mere tid.

(84)

I den betragtede periode foretog EF-erhvervsgrenen investeringer for omkring 60 mio. EUR, hovedsagelig i fabrikker og maskiner (ca. 48 %) og i forsknings- og udviklingsprojekter (23 %). Disse investeringer var nødvendige hovedsagelig for at bevare produktionskapaciteten på det aktuelle niveau. Efter et kraftigt fald i 2001 og 2002 steg investeringerne igen i 2003 og undersøgelsesperioden, men lå stadig under niveauet i 2000. Stigningen i 2003 og undersøgelsesperioden skyldtes en tiltrængt vedligeholdelse og modernisering for at udvikle og indføre nye SBSG-typer, som var nødvendige for EF-erhvervsgrenens fortsatte konkurrencedygtighed. Desuden kan udsvingene i investeringerne forklares ved visse maskiners cykliske levetid. I løbet af den betragtede periode faldt de årlige investeringer samlet set med 11 %.

(85)

EF-erhvervsgrenens salg af SBSG på fællesskabsmarkedet faldt med 15 % fra 2000 til undersøgelsesperioden. Da forbruget i Fællesskabet kun faldt med 7 % i den betragtede periode, førte det kraftige fald i EF-erhvervsgrenens salg til et betydeligt tab af dens markedsandel, der rent faktisk faldt fra 89 % til 82 %.

(86)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris var stort set uændret i undersøgelsesperioden i forhold til 2000, idet den kun faldt med 1 %. EF-erhvervsgrenens enhedssalgspris steg først med 6 % mellem 2000 og 2001 og faldt derefter med 7 % fra 2001 til undersøgelsesperioden.

(87)

I løbet af den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitsfortjeneste på nettosalget af samme vare på fællesskabsmarkedet fra 2,2 % til 1,2 %. Den steg først stærkt fra 2,2 % i 2000 til 9,3 % i 2001, hvilket faldt sammen med indførelsen af antidumping- og udligningsforanstaltninger mod importen af SBSG fra Taiwan, og faldt derefter løbende fra og med 2001.

(88)

I undersøgelsesperioden var likviditeten på –0,7 mio. EUR. Situationen var vanskelig i 2000, hovedsagelig på grund af det høje investeringsniveau. EF-erhvervsgrenen var imidlertid i stand til at opnå en positiv likviditet i 2001, 2002 og 2003. Likviditetssituationen forværredes dog kraftigt fra 2002 til undersøgelsesperioden.

(89)

Afkastet af nettoaktiverne for den pågældende vare faldt med 5 % i løbet af den betragtede periode. Efter først at være steget med 0,3 % i 2001 og 2,8 % i 2002 faldt det stærkt til –8,5 % i 2003 og –11,2 % i undersøgelsesperioden.

(90)

Tre af de fire producenter i Fællesskabet tilhører store oliekoncerner, mens den fjerde ejes 100 % af en investeringsfond. For så vidt angår evnen til at tilvejebringe kapital fremsatte EF-erhvervsgrenen ingen påstande om, at den havde haft problemer med at tilvejebringe kapital til sine aktiviteter, og der var heller ikke tegn herpå.

(91)

EF-erhvervsgrenens beskæftigelse faldt med 7 % i den betragtede periode. Lønningerne var stabile i den betragtede periode: de samlede lønninger steg svagt med 1 %, hvilket er væsentligt mindre end inflationen i Europa i samme periode.

(92)

EF-erhvervsgrenens produktivitet steg med 4 % i den betragtede periode. De små udsving i den betragtede periode er direkte knyttet til udviklingen i beskæftigelsen. Denne stigning viser, at producenterne i Fællesskabet ikke blot tilpassede antallet af ansatte til det faldende salg, men også var i stand til at forbedre deres effektivitet.

(93)

Mellem 2000 og undersøgelsesperioden faldt forbruget i Fællesskabet med 6 %, mens EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder faldt med 15 %. EF-erhvervsgrenens salg faldt således meget mere end efterspørgslen i den betragtede periode. Dens markedsandel faldt følgelig med 8 procentpoint.

(94)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af de faktiske dumpingmargener kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på dumpingimporten fra Rusland og Taiwan.

(95)

Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen i en del af den betragtede periode led under dumpingimport og subsidieret import fra Taiwan. EF-erhvervsgrenens situation blev til en vis grad forbedret efter indførelsen af antidumping- og udligningsforanstaltninger mod importen fra Taiwan i 2000. Dens situation forværredes imidlertid igen efter 2002, hvor importen fra Taiwan, Rusland og Korea forøgedes væsentligt med priser, der underbød EF-erhvervsgrenens priser.

(96)

Den kumulerede mængde dumpingimport fra Rusland og Taiwan er steget, både i absolutte tal og med hensyn til markedsandel, og havde en samlet markedsandel på 5,3 % i undersøgelsesperioden. Desuden faldt den vejede gennemsnitlige pris på dumpingimporten fra Rusland og Taiwan med 12 % i løbet af den betragtede periode. Dette fald er afspejlet i det konstaterede prisunderbud.

(97)

De fleste af skadesindikatorerne for EF-erhvervsgrenen har udvist en negativ udvikling i den betragtede periode, hvilket tyder på en situation med skade. Det samlede forbrug af SBSG i Fællesskabet faldt med 7 %, mens EF-erhvervsgrenens salg faldt med 15 % med et tilsvarende tab af markedsandel på 7 procentpoint. Produktionsmængden faldt med 4 %, produktionskapaciteten stagnerede, og kapacitetsudnyttelsen faldt med 4 procentpoint. Den gennemsnitlige enhedssalgspris faldt med 1 %, og rentabiliteten af nettoomsætningen faldt med 1,1 procentpoint i den betragtede periode. Andre fortjenstrelaterede indikatorer, såsom afkastet af nettoaktiverne, forværredes også i den betragtede periode. Beskæftigelsen faldt med 7 %, mens produktiviteten steg med 4 %. Endelig steg gennemsnitslønningerne med 1 %, hvilket er mindre end de europæiske inflationsrater i den betragtede periode.

(98)

Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenen befinder sig i en vanskelig økonomisk og finansiel situation og har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(99)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen blev det undersøgt, om den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande. Endvidere undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, også andre kendte faktorer end dumpingimporten, der kan have skadet EF-erhvervsgrenen, for at sikre, at skade forvoldt af sådanne faktorer ikke fejlagtigt blev tilskrevet dumpingimporten.

(100)

Markedsandelen for dumpingimporten fra de pågældende lande steg med 3,8 % i den betragtede periode, mens prisen på denne import faldt med 12 % og underbød EF-erhvervsgrenens priser med 15,3 % i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen var stort set i stand til at fastholde stabile salgspriser i den betragtede periode, men dette skete på bekostning af salgsmængde og markedsandel, hvilket igen påvirkede rentabiliteten.

(101)

Selv om en første analyse af ovennævnte data tilsyneladende viser, at dumpingimporten har påvirket EF-erhvervsgrenens situation betydeligt, bekræftes dette imidlertid ikke af en mere dybtgående undersøgelse. For det første er der kun et delvist tidsmæssigt sammenfald mellem forværringen af EF-erhvervsgrenens situation og det tidspunkt, hvor dumpingimportens tilstedeværelse var mest mærkbar. Selv om dumpingimporten udtrykt i mængde faldt svagt mellem 2001 og 2002 og derefter steg kraftigt i 2003 (+ 80 %), udviste EF-erhvervsgrenens salg et gradvist fald i løbet af den betragtede periode. Endvidere fandt EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel først sted i perioden 2000-2002, mens dumpingimportens markedsandel voksede i hele den betragtede periode. Denne stigning var særlig stor i 2003 og undersøgelsesperioden, idet dumpingimportens markedsandel steg fra 2,5 % i 2002 til 4,7 % i 2003 og 5,3 % i undersøgelsesperioden. I samme periode øgede EF-erhvervsgrenen svagt sin markedsandel fra 81 % i 2002 til 82 % i 2003 og undersøgelsesperioden. Endvidere bemærkes det, at EF-erhvervsgrenen var mest rentabel i 2001 og 2002, hvor tabet af markedsandel fandt sted. Rentabiliteten faldt først derefter. EF-erhvervsgrenens salgspriser var stabile i den betragtede periode. Det erkendes, at der var et vist tryk på disse priser fra og med 2003, idet EF-erhvervsgrenen ikke kunne videregive visse omkostningsstigninger. Umuligheden af at videregive disse omkostningsforøgelser kan imidlertid ikke, eller kun i meget begrænset omfang, tilskrives dumpingimporten, særlig da det skal bemærkes, at der var tale om et større underbud for den ikke-dumpede import end for dumpingimporten. Endvidere var dumpingimportens markedsandel hele tiden lavere end 5,3 %, mens den ikke-dumpede import havde en markedsandel på omkring 12 %. Alt dette tyder på, at et eventuelt pristryk fra importen hovedsagelig kom fra den ikke-dumpede import.

(102)

I betragtning af ovenstående fandtes det, at dumpingimporten kan have udøvet et vist pres mod EF-erhvervsgrenens priser og haft en vis negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation. Da der ikke var et klarere sammenfald i tid mellem udviklingen i dumpingimportens mængde, markedsandel og priser på den ene side og samme faktorer for EF-erhvervsgrenen på den anden side var det imidlertid vanskeligt at fastlægge dumpingimportens følgevirkninger for den situation med skade, som EF-erhvervsgrenen befandt sig i. Det kunne derfor ikke konkluderes, at dumpingimporten havde spillet en afgørende rolle for den skadelige situation for EF-erhvervsgrenen.

(103)

Forbruget af SBSG i Fællesskabet faldt med 7 % i den betragtede periode. Dette kan i nogen grad have påvirket EF-erhvervsgrenens situation, da fremstilling af SBSG er en kapitalintensiv aktivitet, hvor salgsmængden har direkte indflydelse på rentabiliteten.

(104)

Faldet i forbruget kan imidlertid kun anses for at være en af flere årsager til den skadelige situation, som EF-erhvervsgrenen befandt sig i, da det påvistes, at importen fra Korea, Rusland og Taiwan steg i den betragtede periode og derved overtog en del af EF-erhvervsgrenens markedsandel.

(105)

Kursudsvingene mellem euroen og dollaren blev også undersøgt, da størstedelen af transaktionerne vedrørende import til Fællesskabet fra de pågældende lande forhandles i USD. Euroen er steget over for dollaren fra midten af 2002 med en betydelig stigning i undersøgelsesperioden, hvilket begunstigede eksporten til euro-zonen i denne periode. I lyset heraf påstod en eksportør og en interesseret part, at nedskrivningen af dollaren overfor euroen i en »dollar-orienteret« erhvervsgren måtte have bidraget betydeligt til den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, og at der derfor måtte tages hensyn til dette.

(106)

Det skal imidlertid bemærkes, at den samtidige revaluering af euroen begrænsede skaden for EF-erhvervsgrenen, da priserne på råmaterialer, der udgør omkring 40 % af produktionsomkostningerne, angives i USD på de internationale råvaremarkeder.

(107)

Desuden steg EF-producenternes eksport til uafhængige parter i den betragtede periode, mens importen af den pågældende vare fra USA til Fællesskabet faldt, hvilket viser, at opskrivningen af euroen i forhold til dollaren ikke i sig selv er en afgørende faktor i forbindelse med EF-producenternes tab af markedsandel i Fællesskabet.

(108)

Selv om det ikke kan udelukkes, at opskrivningen af euroen i forhold til dollaren kan have begunstiget importen af SBSG fra de pågældende lande, konkluderes det, at svingningerne i valutakurserne også modvirkede den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt. Desuden begunstigede denne opskrivning hverken importen fra andre dollarorienterede lande end de pågældende lande eller forhindrede EF-erhvervsgrenen i at øge eksporten til tredjelande. Kommissionen fandt derfor ikke, at svingninger i valutakurserne havde væsentlige følger for den skade, der var forvoldt producenterne i Fællesskabet. Af større betydning er det, at skadesanalysen vedrører dumpingimportens priser og mængder, men afgjort ikke spørgsmålet om, hvorfor dumpingimporten fandt sted til et bestemt prisniveau. Virkningerne af svingninger i valutakurserne på dumpingimportens priser synes således normalt ikke per definition at kunne være en skadesfaktor.

(109)

Følgevirkningerne af den ikke-dumpede import fra Korea og Taiwan på EF-erhvervsgrenens situation blev vurderet. For at bevare fortroligheden af de oplysninger, der blev afgivet af individuelle selskaber, anføres oplysningerne på kumuleret grundlag.

(110)

Den ikke-dumpede import fra Korea og Taiwan udviklede sig på samme måde. I løbet af den betragtede periode steg den kumulerede importmængde med 56 %, mens markedsandelen steg med 5,2 procentpoint til et niveau på 12,8 % i undersøgelsesperioden. Udtrykt i mængde var den ikke-dumpede import således 2,4 gange større end dumpingimporten i undersøgelsesperioden. Endvidere var den underbudsmargen, der kunne beregnes for den ikke-dumpede import fra Korea og Taiwan, større (17,4 %) end for dumpingimporten (15,3 %). Dette store underbud bidrog sammen med den betydelige ikke-dumpede importmængde stærkt til det pristryk, der konstateredes på fællesskabsmarkedet.

(111)

Det konkluderedes derfor, at den ikke-dumpede import fra Korea og Taiwan havde en sådan mængde og sådanne priser, at den kan anses for at have bidraget væsentligt til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og at dumpingimporten fra Rusland og Taiwan spillede en mindre vigtig rolle end den ikke-dumpede import.

(112)

Importen fra alle andre tredjelande havde en markedsandel i Fællesskabet på 0,4 % i undersøgelsesperioden, og det blev konkluderet, at den ikke havde væsentlig betydning for den skadelige situation, som EF-erhvervsgrenen befandt sig i.

(113)

Det bemærkedes, at omkostningerne til råmaterialer er steget i den betragtede periode. Dette bidrog til EF-erhvervsgrenens faldende rentabilitet. EF-erhvervsgrenen ville imidlertid normalt forsøge at videregive disse øgede omkostninger til kunderne. Som følge af et kraftigt pristryk fra den ikke-dumpede import og sandsynligvis i meget mindre omfang fra dumpingimporten var dette ikke muligt. Desuden steg omkostningerne til råmaterialer også for de koreanske og taiwanske eksporterende producenter i samme grad som for fællesskabsproducenterne. Det var derfor ikke stigningen i omkostningerne i råmaterialer i Fællesskabet som sådan, men snarere sammenfaldet mellem pristrykket fra importen og stigningen i omkostningerne, der påvirkede EF-erhvervsgrenens rentabilitet negativt.

(114)

I betragtning af ovenstående konkluderedes det, at udsvingene i omkostningerne til råmaterialer i Fællesskabet ikke havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

(115)

De foreliggende oplysninger tyder på, at dumpingimporten har udøvet et vist pres på EF-erhvervsgrenens priser og har bidraget til den skadelige situation, den befinder sig i. Imidlertid kunne det ikke ved en mere detaljeret analyse, navnlig baseret på udviklingstendenserne i den betragtede periode, fastslås, at der var en årsagssammenhæng, da der ikke var noget klart tidsmæssigt sammenfald mellem forværringen af EF-erhvervsgrenens situation og dumpingimportens følgevirkninger.

(116)

Det konstateredes også, at i det omfang, der var et tidsmæssigt sammenfald mellem på den ene side væksten i dumpingimporten fra Rusland og Taiwan med hensyn til mængde og markedsandel og på den anden side forværringen af EF-erhvervsgrenens situation, der gav sig udslag i tab af markedsandel og faldende rentabilitet, forekom der også et sådant tidsmæssigt sammenfald for den ikke-dumpede import, der i mængde voksede stærkere end dumpingimporten i den betragtede periode.

(117)

Desuden var den ikke-dumpede import fra Korea og Taiwan betydeligt større end dumpingimporten i undersøgelsesperioden, hvilket gav den en væsentligt højere markedsandel (12,8 % over for 5,3 %). Desuden underbød både dumpingimporten og den ikke-dumpede import EF-erhvervsgrenens priser, idet underbuddet var størst for den ikke-dumpede import. EF-erhvervsgrenen stod derfor over for en mere intens konkurrence til loyale priser fra importen fra producenter og lande, der ikke foretog dumping. Den ikke-dumpede import var således en fremtrædende faktor i forbindelse med den skadelige situation, som EF-erhvervsgrenen befandt sig i.

(118)

Det konstateredes også, at faldet i forbruget i Fællesskabet bidrog til den skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(119)

EF-erhvervsgrenen anfægtede disse konklusioner og fremførte, at virkningerne af andre faktorer ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og Taiwan og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Da de ikke fremførte nogen argumenter, der kunne omstøde den vurdering og de konklusioner, der er anført i betragtning (100) til (102), (103), (109) til (111) og (115) til (118), fandt Kommissionen imidlertid, at de fremførte argumenter ikke var tilstrækkelige til at drage nogen anden konklusion.

(120)

Selv om dumpingimporten kan have bidraget til skaden, konkluderes det, at det ikke kunne fastslås, at den isoleret set har forvoldt væsentlig skade. Andre faktorer blev faktisk undersøgt i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 7, og skaden kunne i betydelig grad tilskrives virkningerne af ikke-dumpede priser og faldende efterspørgsel.

(121)

I forbindelse med interimsundersøgelsen vedrørende Taiwan blev det også undersøgt, om de ændrede omstændigheder med hensyn til den oprindelige dumpingundersøgelse med rimelighed kunne anses for at være af vedvarende karakter, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(122)

Den sandsynlige udvikling af priserne på Taiwans hjemmemarked og af eksportpriserne for SBSG fra Taiwan blev undersøgt. I denne forbindelse konstateredes det, at Taiwan havde et betydeligt hjemmemarked for den pågældende vare, og at hjemmemarkedspriserne i forhold til den oprindelige undersøgelse var steget i endnu højere grad end omkostningerne til råmaterialer.

(123)

For så vidt angår eksporten af SBSG fra Taiwan til andre markeder skal det først bemærkes, at EU-markedet aftager en lille del af den samlede eksport. Det fremgik af undersøgelsen, at de samarbejdsvillige selskaber solgte 75 % af deres produktion af SBSG til veletablerede markeder i tredjelande. Desuden bemærkedes det, at eksportpriserne var steget støt fra 2002 til undersøgelsesperioden, nemlig med omkring 10 % og 15 %. Det forventes derfor ikke, at en ophævelse af foranstaltningerne mod Taiwan vil medføre en betydelig risiko for fornyet dumping.

(124)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, konkluderedes det derfor, at de ændrede omstændigheder med hensyn til den oprindelige undersøgelse vedrørende dumping med rimelighed kunne anses for at være af vedvarende karakter.

(125)

Da der ikke konstateredes dumping i forbindelse med importen af SBSG med oprindelse i Korea og for et selskab i Taiwan, og da den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, i væsentligt omfang kunne tilskrives andre faktorer såsom den ikke-dumpede imports mængder og priser og et fald i efterspørgslen, kunne der ikke i tilstrækkelig grad fastslås en årsagssammenhæng mellem dumping og skade for så vidt angår dumpingimporten med oprindelse i Rusland og Taiwan. Antidumpingprocedurerne vedrørende SBSG med oprindelse i Korea, Rusland og Taiwan bør derfor afsluttes i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 2 og 3 —