11.8.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 208/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1309/2005

af 10. august 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 3199/93 om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (1), særlig artikel 27, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 3199/93 (2) fastsætter, at denatureringsmidler, som anvendes i medlemsstaterne med henblik på fuldstændig denaturering af alkohol i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF, skal være beskrevet i bilaget til denne forordning.

(2)

Iflg. artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF fritager medlemsstaterne alkohol fra punktafgift, hvis den er fuldstændigt denatureret i overensstemmelse med en medlemsstats forskrifter, når sådanne forskrifter er behørigt anmeldt og godkendt i overensstemmelse med stk. 3 og 4 i den pågældende artikel.

(3)

Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien har meddelt, hvilke denatureringsmidler de påtænker at anvende.

(4)

Kommissionen videregav disse meddelelser til de øvrige medlemsstater den 1. maj 2004.

(5)

Der er modtaget indsigelser over for de anmeldte krav.

(6)

Der bør derfor foretages de relevante ændringer af forordning (EF) nr. 3199/93.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Punktafgiftsudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 3199/93 ændres som beskrevet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2005.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EFT L 288 af 23.11.1993, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2205/2004 (EUT L 374 af 22.12.2004, s. 42).


BILAG

Følgende afsnit indføjes i bilaget til forordning (EF) nr. 3199/93:

»Cypern

Pr. hektoliter ethylalkohol:

 

5 liter methanol til denaturering

 

0,5 liter mineralsk nafta (kendt som petroleumsolie)

 

2 kubikcentimeter methylenblåt (methylviolet)

»Methanol til denaturering« betyder enten:

a)

ren methylalkohol, som er tilsat minimum 1 volumenprocent pyridin,

eller

b)

trænafta, som er tilsat minimum 0,25 volumenprocent pyridin.

Tjekkiet

Pr. hektoliter ren alkohol:

1)

1 gram denatoniumbenzoat

0,2 liter thiophen

1 liter methylethylketon (butanon) og

0,2 gram methylenblåt (CI basic blue 52015)

2)

0,4 liter solventnafta

0,2 liter petroleum og

0,1 liter rensebenzin.

Estland

Pr. hektoliter ethylalkohol:

1)

2 liter methylethylketon og 3 liter methylisobutylketon

2)

2 liter acetone og 3 liter methylisobutylketon

3)

3 liter acetone og 2 gram denatoniumbenzoat.

Ungarn

Alkoholprodukter betragtes som denatureret alkohol (fremstillet ved denaturering), hvis de i forhold til deres indhold af ren ethylalkohol indeholder mindst:

a)

2 vægtprocent methylethylketon, 3 vægtprocent methylisobutylketon og 0,001 vægtprocent denatoniumbenzoat

eller

b)

1 vægtprocent methylethylketon og 0,001 vægtprocent denatoniumbenzoat

eller

c)

2 vægtprocent isopropylalkohol, 1 vægtprocent tert-butylalkohol og 0,001 vægtprocent denatoniumbenzoat,

og alkoholindholdet er på minimum 92 volumenprocent.

Kun kemiske produkter, hvis kvalitet er dokumenteret med analysecertifikater, kan betragtes som denatureringsmidler.

Letland

Minimummængde pr. hektoliter spiritus:

1)

Blanding af følgende stoffer:

Isopropyl 9 liter

Acetone 1 liter

Methylenblåt eller thymolblåt eller krystalviolet 0,4 gram

2)

Rensebenzin eller petroleum minimum 5 liter og maksimum 7 liter

3)

Blanding af følgende stoffer:

Methylethylketon 2 liter

Methylisobutylketon 3 liter

4)

Blanding af følgende stoffer:

Acetone eller isopropyl 3 liter

Denatoniumbenzoat 2 gram

5)

Ethylacetat 10 liter.

Litauen

Type ethylalkohol

Denatureringsmiddel

Mængde denatureringsmiddel pr. hektoliter ren alkohol

Ethylalkohol eller aldehydfraktion af ethylalkohol eller destilleret aldehydfraktion af ethylalkohol

Acetone og denatoniumbenzoat

3 liter

2 gram

Malta

Mineralsk denatureret sprit —

 

Basis:

 

90 volumenprocent ethanol

 

9,5 volumenprocent trænafta og

 

0,5 volumenprocent råpyridin

 

Pr. 1 000 liter tilsættes:

3,75 liter mineralsk nafta (petroleumsolie) og

1,50 ppm methylviolet.

Polen

Pr. hektoliter ren alkohol:

1)

0,75 liter methylethylketon bestående af

95 til 96 vægtprocent methylethylketon

2,5 til 3 vægtprocent methylispropylketon

1,5 til 2 vægtprocent ethylisoamylketon (5-methyl-3-heptanon)

samt 0,25 liter pyridinbase

2)

1 liter methylethylketon bestående af

95 til 96 vægtprocent methylethylketon,

2,5 til 3 vægtprocent methylisopropylketon,

1,5 til 2 vægtprocent ethylisoamylketon (5-methyl-3-heptanon)

samt et gram denatoniumbenzoat.

Slovakiet

Pr. hektoliter ren alkohol tilføjes:

a)

 

2 liter methylethylketon

 

3 liter methylisobutylketon

 

1 gram denatoniumbenzoat og

 

0,2 gram methylenblåt

b)

 

1,5 liter rensebenzin

 

1,5 liter kerosen og

 

2 gram denatoniumbenzoat.

Hektoliter ren alkohol er alkohol ved en temperatur på 20 °C.

Slovenien

Pr. hektoliter ren ethylalkohol:

1 580 g isopropylalkohol og

790 g tert-butylalkohol og

0,79 g denatoniumbenzoat.«