31.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/21


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 828/2005

af 30. maj 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 1555/96 for så vidt angår den mængde, der udløser tillægstold for tomater, abrikoser, citroner, blommer, ferskner (herunder blodferskner og nektariner), pærer og spisedruer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 33, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager (2) er der fastsat tilsyn med importen af de i bilaget anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2002, 2003 og 2004 foretages ændringer af den mængde, der udløser tillægstold for tomater, abrikoser, citroner, blommer, ferskner (herunder blodferskner og nektariner), pærer og spisedruer.

(3)

Forordning (EF) nr. 1555/96 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1555/96 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juni 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2)  EFT L 193 af 3.8.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 694/2005 (EUT L 112 af 3.5.2005, s. 10).

(3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).

(4)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.


BILAG

»BILAG

Varebeskrivelsen anses kun for at være vejledende, jf. dog reglerne for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur. Tillægstoldens anvendelsesområde bestemmes inden for rammerne af dette bilag af KN-koderne, således som disse er affattet på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse. Hvis der er et »ex« foran koden, bestemmes tillægstoldens anvendelsesområde både af KN-koden og af den tilsvarende anvendelsesperiode.

Løbe-nummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Anvendelsesperiode

Udløsningsmængde

(tons)

78.0015

ex07020000

Tomater

— fra 1. oktober til 31. maj

603 687

78.0020

— fra 1. juni til 30. september

531 117

78.0065

ex07070005

Agurker

— fra 1. maj til 31. oktober

10 626

78.0075

— fra 1. november til 30. april

10 326

78.0085

ex07091000

Artiskokker

— fra 1. november til 30. juni

2 071

78.0100

0709 90 70

Courgetter

— fra 1. januar til 31. december

65 658

78.0110

ex08051020

Appelsiner

— fra 1. december til 31. maj

620 166

78.0120

ex08052010

Klementiner

— fra 1. november til udgangen af februar

88 174

78.0130

ex08052030

ex08052050

ex08052070

ex08052090

Mandariner (herunder tangeriner og satsumas); wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter

— fra 1. november til udgangen af februar

94 302

78.0155

ex08055010

Citroner

— fra 1. juni til 31. december

291 598

78.0160

— fra 1. januar til 31. maj

50 374

78.0170

ex08061010

Spisedruer

— fra 21. juli til 20. november

222 307

78.0175

ex08081080

Æbler

— fra 1. januar til 31. august

730 999

78.0180

— fra 1. september til 31. december

32 266

78.0220

ex08082050

Pærer

— fra 1. januar til 30. april

239 335

78.0235

— fra 1. juli til 31. december

29 158

78.0250

ex08091000

Abrikoser

— fra 1. juni til 31. juli

127 403

78.0265

ex08092095

Kirsebær, undtagen surkirsebær

— fra 21. maj til 10. august

54 213

78.0270

ex08 09 30

Ferskner (herunder blodferskner og nektariner)

— fra 11. juni til 30. september

982 366

78.0280

ex08094005

Blommer

— fra 11. juni til 30. september

54 605«