30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/29


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 687/2005

af 29. april 2005

om fastsættelse af minimumssalgsprisen for skummetmælkspulver i forbindelse med den 17. dellicitation under den løbende licitation som omhandlet i forordning (EF) nr. 214/2001

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukt (1), særlig artikel 10, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2001 af 12. januar 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for skummetmælkspulver (2) har interventionsorganerne udbudt visse mængder skummetmælkspulver, som de ligger inde med, til salg ved løbende licitation.

(2)

Ifølge artikel 24a i forordning (EF) nr. 214/2001 fastsættes der på grundlag af de bud, der modtages ved hver dellicitation, en minimumssalgspris, eller det besluttes ikke at give tilslag.

(3)

På baggrund af de modtagne bud bør der fastsættes en minimumssalgspris.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forbindelse med den 17. dellicitation i henhold til forordning (EF) nr. 214/2001, for hvilken fristen for indgivelse af bud udløb den 26. april 2005, fastsættes minimumssalgsprisen for skummetmælkspulver til 195,50 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 30. april 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 37 af 7.2.2001, s. 100. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).