17.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/1

(1)

I juli 1999 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1728/1999 (2) en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester (»polyesterfibre«) med oprindelse i Taiwan.

(2)

I december 2000 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 2852/2000 (3) en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i bl.a. Republikken Korea.

(3)

Der blev fastsat følgende endelige antidumpingtold, udtrykt i procent af cif-værdien, Fællesskabets grænse, for de eksporterende producenter i Republikken Korea og Taiwan, der var omfattet af ovennævnte undersøgelser:

(4)

Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2003 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af korte polyesterfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Saudi-Arabien.

(5)

Den samme dag offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (»grundforordningen«) en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (5) om indledningen af en interimsundersøgelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1728/1999 og (EF) nr. 2852/2000 på importen af polyesterfibre med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan.

(6)

Antidumpingundersøgelserne blev indledt på grundlag af en klage og en anmodning indgivet den 10. november 2003 af Comité International de la Rayonne et des Fibres Synthétiques (»CIRFS« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 40 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af polyesterfibre. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af procedurerne.

(7)

Der findes i øjeblikket endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af polyesterfibre med oprindelse i i) Australien, Indonesien og Thailand, indført ved forordning (EF) nr. 1522/2000 (6), ii) Indien, indført ved forordning (EF) nr. 2852/2000, samt iii) Belarus, indført ved forordning (EF) nr. 1799/2002 (7).

(8)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kina, Saudi-Arabien, Korea og Taiwan, importører/forhandlere og deres sammenslutninger, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, såvel som repræsentanterne for de pågældende eksportlande og klageren samt andre EF-producenter, som den havde kendskab til, om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledningen af proceduren.

(9)

Med henvisning til det store antal kinesiske, taiwanske og koreanske eksporterende producenter, som var opført i klagen og i anmodningen, og det store antal EF-importører af den pågældende vare, blev stikprøver nævnt som en mulighed i begge indledningsmeddelelser for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. artikel 17 i grundforordningen.

(10)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter i de lande, der er omtalt i betragtning 9, og EF-producenterne anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelserne at indsende grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare for perioden 1. januar 2003 til 30. november 2003 (»stikprøveperioden«).

(11)

Efter en gennemgang af de oplysninger, som de kinesiske eksporterende producenter havde fremlagt, og med henvisning til det lave antal svar på stikprøvespørgsmålene blev det besluttet, at der ikke var brug for stikprøveudtagning blandt de kinesiske eksporterende producenter.

(12)

I Korea besvarede ni eksporterende producenter stikprøvespørgsmålene. De tre eksporterende producenter med den største eksportmængde blev udvalgt til at indgå i stikprøven. Et af de udvalgte selskaber ophørte imidlertid efterfølgende med at samarbejde og blev derfor erstattet af det selskab, der havde den fjerdestørste eksportmængde. Den endelige stikprøve repræsenterede mere end 80 % af den oplyste eksport af den pågældende vare til Fællesskabet og bestod af følgende selskaber:

(13)

I Taiwan besvarede fem selskaber stikprøvespørgsmålene og indgav oplysninger om eksportsalget af den pågældende vare til Fællesskabet i stikprøveperioden. De tre selskaber med den største eksportmængde blev udvalgt til at indgå i stikprøven. Det blev imidlertid efterfølgende konstateret, at et af de udvalgte selskaber ikke eksporterede den pågældende vare til forbrug i Fællesskabet i stikprøveperioden. Det måtte derfor udelukkes fra stikprøven. Det viste sig, at det fjerdestørste selskab, som derefter blev opfordret til at udfylde spørgeskemaet, var i samme situation. Hvis der var blevet inddraget et yderligere selskab i stikprøven, ville fristen for at udfylde spørgeskemaet skulle forlænges, hvilket på det daværende trin kunne have betydet, at undersøgelsen ikke kunne afsluttes i tide. Under alle omstændigheder tegnede de to resterende selskaber sig for mere end 95 % af eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet i stikprøveperioden og blev dermed anset for repræsentative. Stikprøven bestod derfor af følgende selskaber:

(14)

Med hensyn til importørerne i Fællesskabet blev fem selskaber, der ikke var forretningsmæssigt forbundet med de eksporterende producenter, oprindeligt udvalgt til at indgå i stikprøven på grundlag af omfanget af deres import fra de pågældende lande. Et af de udvalgte selskaber blev efterfølgende anset for ikke-samarbejdsvilligt og blev udelukket fra stikprøven. De resterende fire selskaber i stikprøven tegnede sig for 14,6 % af den samlede import af den pågældende vare. Den endelige stikprøve bestod af følgende selskaber:

(15)

Kommissionen sendte ansøgningsskemaer om henholdsvis markedsøkonomisk og individuel behandling til de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt. Der blev modtaget anmodninger om markedsøkonomisk behandling eller om individuel behandling, hvis det fremgik af undersøgelsen, at de eksporterende producenter ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling, fra fem eksporterende producenter og to forretningsmæssigt forbundne selskaber.

(16)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelserne. Der blev modtaget besvarelser fra fem kinesiske eksporterende producenter, to saudiarabiske eksporterende producenter, tre koreanske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, to taiwanske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, fem importører i Fællesskabet, der var forretningsmæssigt forbundet med en saudiarabisk eksportør, en importør i Fællesskabet, der indførte den pågældende vare fra Korea, to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, der indgik i stikprøven, seks producenter i EF-erhvervsgrenen, to ikke-klagende producenter, to leverandører af råmaterialer, ti brugere og en producent i referencelandet, dvs. Amerikas Forenede Stater (»USA«).

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om dumping, den deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(18)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eventuelle eksporterende producenter i Kina, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab for at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra referencelandet USA:

(19)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(20)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale, at

I henhold til grundforordningen blev parterne indrømmet en frist til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(21)

Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de endelige afgørelser er i påkommende tilfælde blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(22)

Definitionen af den pågældende vare er den samme som den, der blev benyttet i de i betragtning 1 og 2 nævnte undersøgelser.

(23)

Den pågældende vare er korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, og tariferes i øjeblikket under KN-kode 5503 20 00. Varen benævnes almindeligvis syntetiske polyesterfibre.

(24)

Varen er et basismateriale, der bruges i flere forskellige led af fremstillingen af tekstilvarer. Forbruget af polyesterfibre i Fællesskabet anvendes enten til spinding, dvs. til fremstilling af filamenter til tekstilproduktion, blandet med andre fibre, såsom bomuld og uld, eller til ikke-vævede anvendelsesformål, som f.eks. fyldemateriale, dvs. til udstopning eller polstring af visse tekstilvarer såsom puder, bilsæder og jakker.

(25)

Varen sælges som forskellige varetyper, der kan identificeres ved hjælp af forskellige specifikationer, som f.eks. vægt, brudstyrke, glans og siliciumbehandling, eller ved deres klassificering i varekategorier, som f.eks. runde fibre, hule fibre og bikomponentfibre og specialiteter såsom farvede og tresidede fibre. I produktionsmæssig henseende kan der sondres mellem nyfremstillede polyesterfibre baseret på nye råmaterialer og regenererede polyesterfibre baseret på genbrug af polyester. Endelig kan varen være af ringe kvalitet eller af første kvalitet.

(26)

Det fremgik af undersøgelsen, at alle typer af den pågældende vare som defineret i betragtning 23 trods forskelle i en række faktorer som defineret i den foregående betragtning har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og benyttes til samme formål. Derfor anses alle typer af den pågældende vare for at være en og samme vare i forbindelse med denne antidumpingprocedure.

(27)

Det blev konstateret, at de polyesterfibre, der indføres fra de berørte eksportlande og sælges på hjemmemarkedet i disse lande, den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i referencelandet (USA), samt den vare, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme anvendelsesformål. De anses derfor for at være identiske varer, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(28)

Den nedenfor beskrevne generelle metode blev anvendt over for alle eksporterende producenter i Republikken Korea, Taiwan, Saudi-Arabien og så vidt muligt Kina. I de nedenstående undersøgelsesresultater vedrørende dumpingimporten fra de pågældende lande beskrives derfor kun aspekter, der er specifikke for hvert enkelt eksportland.

(29)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev det først undersøgt for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, om deres hjemmemarkedssalg af polyesterfibre var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet set udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(30)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke af de typer polyesterfibre, der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. For så vidt angår undersøgelsen efter varetype fandt Kommissionen som anført i betragtning 27, at varetyper, der solgtes på henholdsvis hjemmemarkedet og til eksport, og som havde samme oprindelse, denier, sammensætning, tværsnit, glans, farve, siliciumbehandling, kvalitet og anvendelsesformål, var direkte sammenlignelige.

(31)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type polyesterfibre, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type polyesterfibre blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type polyesterfibre, der eksporteredes til Fællesskabet.

(32)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget af hver type polyesterfibre, der solgtes på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen, ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende type polyesterfibre til uafhængige kunder. I de tilfælde, hvor mindst 80 % af den samlede salgsmængde af en bestemt type polyesterfibre blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, og hvor den vejede gennemsnitspris for denne type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for den pågældende type ved hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden, uanset om dette salg havde været fortjenstgivende eller ej. I de tilfælde, hvor mængden af det fortjenstgivende salg af en bestemt type polyesterfibre udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af denne type, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev normalværdien fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de fortjenstgivende salgstransaktioner for den pågældende type, dog forudsat at dette salg udgjorde mindst 10 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type.

(33)

Hvis det fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde mindre end 10 % af den samlede salgsmængde for denne type, blev den pågældende type ikke anset for at være solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen med rimelighed kunne anvendes som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt varetype, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode.

(34)

Det blev undersøgt, om den normale værdi kunne fastsættes på grundlag af andre producenters hjemmemarkedspriser i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i grundforordningen. Da der ikke var nogen pålidelige hjemmemarkedspriser for andre producenter til rådighed, blev der anvendt en beregnet normal værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

(35)

I henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af de enkelte eksporterende producenters egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt fortjeneste.

(36)

Kommissionen undersøgte derfor, om de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, som hver af de pågældende eksporterende producenter havde haft på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger.

(37)

De faktiske SA&G-omkostninger blev anset for pålidelige, hvis det pågældende selskabs hjemmemarkedssalg kunne anses for repræsentativt, jf. artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Den indenlandske fortjenstmargen blev fastsat på grundlag af hjemmemarkedssalget i normal handel.

(38)

I alle tilfælde, hvor disse betingelser ikke var opfyldt, undersøgte Kommissionen, om det var muligt at anvende oplysninger for andre eksportører eller producenter på hjemmemarkedet i oprindelseslandet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, litra a), i grundforordningen. Når der kun fandtes pålidelige oplysninger for en enkelt eksporterende producent, var det ikke muligt at fastlægge et gennemsnit som omhandlet i artikel 2, stk. 6, litra a), i grundforordningen, og det blev undersøgt, om betingelserne i artikel 2, stk. 6, litra b), var opfyldt, dvs. om der kunne anvendes oplysninger vedrørende den pågældende eksportørs eller producents produktion og salg af varer inden for samme generelle kategori. Når disse oplysninger ikke var tilgængelige eller ikke blev indgivet af den eksporterende producent, blev SA&G-omkostninger og fortjeneste fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, litra c), dvs. på grundlag af enhver anden rimelig metode.

(39)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(40)

Når eksportsalget fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet importør, og der ikke kunne fæstes lid til eksportprisen, blev den i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen beregnet på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang blev videresolgt til en uafhængig køber, behørigt justeret for alle de omkostninger, der påløb mellem indførsel og videresalg, samt en rimelig margen til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste. I denne forbindelse blev den forretningsmæssigt forbundne importørs egne SA&G-omkostninger benyttet. Det er Kommissionens faste praksis at fastsætte fortjenstmargenen på grundlag af oplysninger fra samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(41)

Det skal bemærkes, at undersøgelsen viste, at en af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører kun handlede med den pågældende vare som en bivirksomhed. Der blev derfor ikke taget hensyn til fortjenstmargenen for denne importør.

(42)

Den normale værdi og eksportpriserne for sammenlignelige typer blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer, hvor dette var berettiget, korrekt og behørigt dokumenteret.

(43)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen, og undtagen i de i betragtning 45 beskrevne tilfælde, blev dumpingmargenen for hver af de eksporterende producenter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen for hver enkelt varetype.

(44)

I et af tilfældene måtte det undersøges, om det var muligt at sammenligne de enkelte transaktioner, fordi det ikke ville afspejle dumpingens fulde omfang at anvende metoden med gennemsnit i forhold til gennemsnit (jf. betragtning 133 til 135). Det var imidlertid ikke muligt at foretage en sammenligning på grundlag af de enkelte transaktioner, da antallet af transaktioner på hjemmemarkedet og antallet af eksporttransaktioner afveg betydeligt fra hinanden. Desuden kunne der ikke konstateres nogen transaktioner på hjemmemarkedet, der tidsmæssigt faldt sammen med eksporttransaktioner.

(45)

Når eksportmønstret var meget forskelligt for forskellige perioder, og den i betragtning 43 beskrevne metode ikke i fuldt omfang afspejlede den dumping, der fandt sted, blev det vejede gennemsnit af den normale værdi sammenlignet med priserne for alle individuelle eksporttransaktioner i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(46)

For de eksporterende producenter, der var forretningsmæssigt forbundne selskaber, blev der beregnet en gennemsnitlig dumpingmargen i henhold til Kommissionens faste praksis for forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter.

(47)

For ikke-samarbejdsvillige selskaber blev der i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen fastsat en restdumpingmargen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(48)

Før restdumpingmargenen kunne fastsættes, måtte graden af samarbejdsvilje undersøges. Graden af samarbejdsvilje blev anset for at være høj, når eksportmængden fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter lå tæt på Eurostats oplysninger for det pågældende land, og der ikke var nogen grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. For at sikre, at eventuelle foranstaltninger ville blive effektive, blev det i dette tilfælde besluttet at fastsætte restdumpingmargenen til den højeste dumpingmargen, der var konstateret for et samarbejdsvilligt selskab.

(49)

Når der blev udvist en lav grad af samarbejdsvilje, blev restdumpingmargenen fastsat på grundlag af den højeste dumpingmargen for en repræsentativ model, der var konstateret for en anden samarbejdsvillig producent. Denne fremgangsmåde fandtes også nødvendig for at undgå at belønne manglende samarbejdsvilje, og fordi der ikke var tegn på, at en ikke-samarbejdsvillig part havde foretaget dumping på et lavere niveau.

(50)

I antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1-6, i grundforordningen for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c).

(51)

Til orientering er de kriterier i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen, som de ansøgende selskaber skal godtgøre, at de opfylder, kort beskrevet nedenfor:

(52)

Fem eksporterende producenter i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen og besvarede ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos disse selskaber for at indhente og efterprøve alle de nødvendige oplysninger, som var afgivet i anmodningerne om markedsøkonomisk behandling.

(53)

Undersøgelsen viste, at kun et ud af de nævnte fem selskaber opfyldte alle kriterier, og det blev derfor indrømmet markedsøkonomisk behandling. Det drejer sig om følgende eksporterende producent i Kina:

(54)

De resterende fire anmodninger måtte afvises. Nedenstående tabel sammenfatter afgørelsen for de fire selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(55)

De pågældende selskaber fik mulighed for at kommentere ovennævnte undersøgelsesresultater. Alle fire selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, var uenige i afgørelserne og hævdede, at de burde indrømmes denne behandling.

(56)

Hvad angår det første kriterium, dvs. at erhvervsmæssige beslutninger og omkostninger træffes og afholdes som reaktion på markedssignaler og uden væsentlig indgriben fra statens side, og at omkostningerne afspejler markedsværdierne, gjorde et af selskaberne indsigelse mod Kommissionens konklusion om, at det modtog statsstøtte, og at omkostningerne derfor ikke fuldstændig afspejlede markedsværdierne. I dette tilfælde havde den statsejede aktionær indskudt aktiver, da selskabet blev oprettet, og blev ikke kompenseret for selskabets øgede værdi, da aktierne efterfølgende blev solgt. Ved kontrolbesøget på stedet blev der indsamlet beviser, der bekræftede, at den statsejede aktionær ikke blev kompenseret for den pågældende værdistigning. Som følge af denne finansielle fordel behøvede selskabet ikke at betale markedsværdien for de aktiver, der indgik i produktionen af den pågældende vare. Beslutningerne vedrørende omkostninger og input blev derfor ikke anset for at være truffet som reaktion på markedssignaler.

(57)

Selskabet forsøgte desuden at skjule enhver statslig indgriben. Ved at gennemgå oversættelsen af den kinesiske udgave af selskabets erhvervslicens blev det rent faktisk konstateret, at oplysninger om aktionærens forretningsprofil, især vedrørende administration og drift af de kommunalt ejede aktiver, tydeligvis var udeladt. Det måtte derfor konkluderes, at den eksporterende producent ikke fremlagde tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet drev virksomhed under markedsøkonomiske vilkår. Ingen af de argumenter, der blev fremført af det pågældende selskab efter offentliggørelsen af disse oplysninger, kunne ændre denne konklusion, og anmodningen måtte afvises.

(58)

Hvad angår det andet kriterium, dvs. at selskaberne skal benytte ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, påstod de fire selskaber, at de opfyldte kriteriet, fordi deres regnskaber blev uafhængigt revideret. Det blev imidlertid konstateret, at revisorerne i deres beretninger for tre af selskabernes vedkommende ikke nævnte en række alvorlige problemer (bl.a. manglende overholdelse af grundlæggende internationale regnskabsstandarder), der blev opdaget ved kontrolbesøget på stedet, og heller ikke forklarede ændringer i de pågældende selskabers regnskabsføring. For et andet selskab blev det konstateret, at dets regnskaber ikke afspejlede revisorens henstillinger. Det måtte derfor konkluderes, at ingen af de pågældende fire selskabers regnskaber blev revideret i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, jf. artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, i grundforordningen, og anmodningerne blev afvist.

(59)

Med hensyn til det tredje kriterium påstod tre selskaber, at der i modsætning til, hvad Kommissionen havde konkluderet, ikke var overført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. I et af tilfældene måtte denne påstand afvises, da det blev konstateret, at det pågældende selskab modtog et rentefrit lån fra regeringen og en række øvrige former for støtte. Dette betyder, at der er overført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, som påvirker produktionsomkostningerne. Hvad angår det andet selskab var det ikke muligt at afstemme de beløb, der skulle betales, med de beløb, der rent faktisk var betalt, for selskabets brugsret til jorden. Hvad mere er, og dette vedrører også det andet kriterium, blev selskabets immaterielle aktiver ikke afskrevet i overensstemmelse med regnskabsstandarderne. Et tredje selskab hævdede, at det ikke var ensbetydende med overførsel af væsentlige fordrejninger fra det tidligere markedsøkonomiske system, at det ikke kunne bevise, at dets kapital var indskudt i overensstemmelse med selskabsvedtægterne, fordi der kun var private interesser involveret. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at reglerne vedrørende selskabets indskudskapital ikke blev efterlevet. Det blev derfor konkluderet, at dette selskab var genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, og at dets omkostninger, især i forbindelse med afskrivning af aktiver, blev væsentligt fordrejet. Det blev efterfølgende konkluderet, at de pågældende selskaber ikke opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), tredje led, i grundforordningen, og deres anmodninger måtte derfor afvises.

(60)

Et af selskaberne hævdede, at Kommissionen havde truffet sin afgørelse om selskabets ansøgning om markedsøkonomisk behandling, efter at den frist på tre måneder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 7, litra c), var udløbet, og at denne afgørelse derfor ikke var gyldig.

(61)

I den forbindelse skal det bemærkes, at Kommissionen flere gange forlængede fristen for de pågældende kinesiske eksporterende producenter, herunder det ovennævnte selskab, der havde meget svært ved at udfylde ansøgningsskemaerne om markedsøkonomisk behandling inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(62)

Det skal også bemærkes, at de fleste af de anmodninger om markedsøkonomisk behandling, der blev modtaget, var mangelfulde og krævede en række væsentlige præciseringer og yderligere oplysninger, hvilket forsinkede undersøgelsen. Endelig blev analysen forsinket på grund af en række komplicerede spørgsmål, f.eks. vedrørende selskabsstrukturer og salgskanaler, og de alvorlige problemer, der blev konstateret med hensyn til selskabernes regnskaber under kontrolbesøget på stedet, og det var derfor ikke muligt at træffe en afgørelse vedrørende de modtagne anmodninger om markedsøkonomisk behandling inden tre måneder efter iværksættelsen af undersøgelsen.

(63)

I den forbindelse skal det bemærkes, at den manglende overholdelse af fristen ikke har nogen umiddelbare retlige følger, da selskaberne fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Det skal desuden bemærkes, at det ovennævnte selskab ikke fremsatte påstand om nogen negative følgevirkninger af den forlængede periode, der var nødvendig for at træffe afgørelsen om markedsøkonomisk behandling. Heller ingen af de andre interesserede parter hævdede, at de havde lidt nogen skade.

(64)

På ovenstående baggrund konkluderes det, at der også kan træffes gyldig afgørelse om markedsøkonomisk behandling efter udløbet af fristen på tre måneder, og det pågældende selskabs anmodning blev derfor afvist.

(65)

Det rådgivende udvalg blev hørt, og de direkte berørte parter blev informeret herom. EF-erhvervsgrenen fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger, men der blev ikke modtaget bemærkninger til den afgørelse, der var truffet om markedsøkonomisk behandling.

(66)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen fastsættes der en enhedstold for lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, medmindre selskaberne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i grundforordningen kan påvise, a) at de frit kan tilbageføre kapital og fortjeneste, b) at deres eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit, c) at størstedelen af aktierne tilhører private, d) at valutaomregninger foretages til markedskursen, og e) at statens indgriben ikke er af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(67)

Ud over markedsøkonomisk behandling anmodede de fem eksporterende producenter også om individuel behandling, i tilfælde af at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Som nævnt ovenfor skal selskaberne kunne påvise, at de opfylder kriterierne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. Som beskrevet i betragtning 57 gav et af selskaberne misvisende oplysninger om et af dets aktionærers forretningsprofil for at skjule enhver indgriben fra statens side. Derfor kunne selskabet ikke påvise, at det fuldstændig frit kunne fastsætte eksportpriser og -mængder samt salgsbetingelser. Det kunne desuden heller ikke påvise, at statens indgriben ikke er af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes en individuel toldsats for denne eksportør. Da selskabet ikke opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, blev det besluttet ikke at indrømme det individuel behandling.

(68)

Et af de andre tre selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, var delvis udenlandsk ejet og kunne frit tilbageføre fortjenesten. De andre to selskaber ejes af kinesiske private selskaber, der er beliggende i Kina, og er derfor ikke omfattet af dette kriterium. På grundlag af bekræftede oplysninger fra disse tre selskaber blev det konstateret, at staten ikke påvirkede deres mulighed for frit at fastsætte deres eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser. Statens indgriben blev heller ikke anset for at være af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, da hovedparten af aktierne i disse selskaber tilhører fuldstændig private selskaber. Da de konkurrerer med hinanden på både hjemme- og eksportmarkedet, vil de enkelte selskaber hellere drage fordel af deres individuelle margen end at gribe til nogen form for omgåelse. Som nævnt i betragtning 54 opfyldte alle selskaberne det femte kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen om, at alle valutaomregninger foretages til markedskursen. Det blev derfor konkluderet, at tre af de selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, opfyldte kravene til individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(69)

Det blev således konkluderet, at følgende tre eksporterende producenter i Kina bør indrømmes individuel behandling:

(70)

Den kinesiske eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev anmodet om at fremsende en fuldstændig besvarelse af et spørgeskema med oplysninger om hjemmemarkedssalg og om produktionsomkostninger for den pågældende vare. Besvarelsen blev efterprøvet ved et kontrolbesøg hos det pågældende selskab.

(71)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi benyttede Kommissionen samme metode som beskrevet i betragtning 29 til 38.

(72)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«).

(73)

I indledningsmeddelelsen blev USA nævnt som et egnet tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger hertil. Tre eksporterende producenter gjorde indsigelse mod dette valg inden for den fastsatte frist, og en af dem foreslog, at man som referenceland skulle vælge eksportlandet med den laveste normale værdi, der var omfattet af denne procedure. Det blev fremført, at USA var på et andet økonomisk udviklingstrin end Kina, og at omkostningerne, herunder priserne på råmaterialer, var forholdsvis dyrere i USA.

(74)

For at undersøge, om USA var et passende valg af referenceland, anmodede Kommissionen først om oplysninger vedrørende salgs- og markedsbetingelser fra kendte producenter af polyesterfibre i andre lande med markedsøkonomi, nemlig USA, Indien, Indonesien og Thailand. En producent i USA, en producent i Indien og to producenter i Indonesien indsendte de ønskede oplysninger. Det blev også undersøgt, om Taiwan eller Republikken Korea, der er omfattet af den i betragtning 5 nævnte sideløbende interimsundersøgelse vedrørende den samme vare, kunne anses for et egnet referenceland.

(75)

Med hensyn til Taiwan fremgik det af oplysningerne fra den sideløbende interimsundersøgelse, at der kun blev solgt nyfremstillede polyesterfibre på hjemmemarkedet, hvorimod de kinesiske eksportører, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, udelukkende solgte genbrugte polyesterfibre, hvilket ville kræve store justeringer, når den normale værdi blev sammenlignet med eksportprisen. Med hensyn til Korea blev det konstateret, at de eksporterende producenter udførte deres varer til dumpingpriser til Fællesskabet (jf. betragtning 112 til 137), hvilket tydede på, at der sandsynligvis var fordrejninger på hjemmemarkedet i dette land. Desuden blev der hovedsagelig solgt nyfremstillede polyesterfibre på det koreanske marked, mens kun et enkelt selskab (ud af tre) producerede genbrugte polyesterfibre. I modsætning hertil blev der i USA både solgt nyfremstillede og genbrugte polyesterfibre i store mængder. Det blev derfor konkluderet, at der ikke var nogen umiddelbar grund til, at Korea eller Taiwan skulle være mere egnede som referencelande end USA. De andre potentielle referencelande er omfattet af antidumping- og/eller udligningstold, hvilket kan tyde på fordrejninger på hjemmemarkedet for denne vare.

(76)

Ifølge Kommissionens oplysninger har USA et stort og meget konkurrencedygtigt marked for den pågældende vare med mere end ti producenter og en betydelig import fra tredjelande. Selv om der var indført antidumpingtold på importen af den pågældende vare fra Republikken Korea og Taiwan, forekom der stadig en betydelig import af polyesterfibre fra andre lande.

(77)

Som nævnt i betragtning 27 var den vare, der fremstilles og sælges på det amerikanske hjemmemarked, identisk med den vare, der eksporteres fra Kina til Fællesskabet. Det var kun de varetyper, der fremstilles med den samme produktionsproces i USA, der indgik i sammenligningen, dvs. polyesterfibre fra genbrugt affald.

(78)

I Kina blev det vigtigste råmateriale, dvs. genbrugt affald, hovedsagelig indkøbt på hjemmemarkedet, selv om der også blev importeret noget fra USA og Europa. Producenten i referencelandet købte udelukkende råmaterialer fra indenlandske leverandører. Det blev derfor konkluderet, at adgangen til råmaterialer i USA var lettere eller i det mindste lige så let som i Kina.

(79)

Det blev ikke anset for rimeligt at vælge referencelandet på grundlag af den lavest konstaterede normale værdi, da et sådant valg ikke ville være baseret på klare kriterier, men på det endelige resultat. Det faktum, at omkostningerne skulle være højere i et tredjeland med markedsøkonomi, kan heller ikke i sig selv anses for en grund til ikke at betragte et sådant land som et egnet referenceland. En af grundene til statslig indgriben kan være at holde omkostningerne nede for at støtte visse nationale industrier og sørge for, at de forbliver konkurrencedygtige. I sådanne tilfælde kan de lavere omkostninger blot være et resultat af den statslige indgriben og ikke af markedskræfterne. Formålet med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen er netop, at valget af et referenceland skal gøre det muligt at basere den normale værdi på priser og omkostninger, der ikke er påvirket af forholdene i et land uden markedsøkonomi.

(80)

Hvad angår de forskellige økonomiske udviklingstrin i USA og Kina er dette ikke i sig selv en relevant faktor for valget af referenceland. Det vil rent faktisk føre til en lavere normal værdi at vælge et moderne og omkostningseffektivt marked med en kraftig konkurrence end et referenceland med en tilsvarende økonomisk udvikling som det ikke-markedsøkonomiske land.

(81)

I betragtning af ovenstående blev det konkluderet, at USA var det mest egnede referenceland, og at valget af USA derfor forekom rimeligt og berettiget, jf. artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(82)

Kommissionen sendte efterfølgende et mere detaljeret spørgeskema til producenten i USA og anmodede om oplysninger vedrørende salgspriserne på hjemmemarkedet og produktionsomkostningerne for den samme vare. Producentens besvarelse blev efterprøvet på stedet.

(83)

Efter at fristen for at fremsætte bemærkninger til de fremlagte oplysninger var udløbet, hævdede to kinesiske eksporterende producenter, at USA ikke var et egnet referenceland, da der siden januar 2001 har været en undersøgelse i gang om konkurrencebegrænsende adfærd og prisaftaler på det amerikanske marked for polyesterfibre, der omfatter såvel det samarbejdsvillige som otte andre selskaber i USA. To af de medtiltalte selskaber i undersøgelsen har erkendt sig skyldige, og et af dem blev idømt en bøde. Det blev fremført, at Sydkorea eller Taiwan burde anvendes i stedet.

(84)

Det skal bemærkes, at ovennævnte undersøgelse vedrører en praksis, der fandt sted mere end et år inden undersøgelsesperiodens begyndelse, og at der ikke findes nogen oplysninger, der tyder på, at denne praksis for de to markedsaktører, der har erkendt sig skyldige, skulle have påvirket de priser i undersøgelsesperioden, der blev lagt til grund for beregningen af den normale værdi. Det blev tværtimod konstateret ved at sammenligne den fortjenstmargen, som producenten i referencelandet havde på hjemmemarkedssalget af den samme vare, med fortjenstmargenen for producenterne i Korea og Taiwan, at denne margen enten var den samme eller lavere. Undersøgelsen har desuden ikke ført til nogen anklager mod den samarbejdsvillige amerikanske producent (Wellman Inc), som i september 2004 blev underrettet af de amerikanske myndigheder om, at der ikke ville blive rejst tiltale mod selskabet og dets ansatte. På denne baggrund konkluderes det, at de oplysninger fra den samarbejdsvillige amerikanske producent, der blev lagt til grund for fastsættelsen af den normale værdi, ikke er blevet fordrejet af nogen konkurrencebegrænsende adfærd, der tidligere måtte have fundet sted på det amerikanske marked. Under disse omstændigheder bekræftes det, at USA er et egnet referenceland. Det skal imidlertid bemærkes, at de nuværende undersøgelsesresultater vil kunne tages op til fornyet overvejelse, hvis en undersøgelse viser, at en sådan konkurrencebegrænsende adfærd fandt sted i undersøgelsesperioden eller fordrejede resultaterne af denne undersøgelse.

(85)

I henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af bekræftede oplysninger fra producenten i referencelandet, dvs. på grundlag af alle de priser, der var betalt eller skulle betales på det amerikanske hjemmemarked for sammenlignelige varetyper, da salget fandtes at have fundet sted i normal handel og i repræsentative mængder.

(86)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi benyttede Kommissionen samme metode som beskrevet i betragtning 29 til 38.

(87)

Hele eksportsalget til Fællesskabet fra de eksporterende producenter, der var indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor i henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(88)

Der blev foretaget justeringer for forskelle i toldgodtgørelse, transport-, forsikrings-, håndterings-, emballerings- og kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i tilfælde, hvor det var relevant og berettiget.

(89)

Nogle af de varetyper, der blev eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter, som fik individuel behandling, havde visse andre fysiske egenskaber end de sammenlignelige typer, der solgtes i referencelandet, bl.a. hvad angår glans, farve, tværsnit og siliciumbehandling. Der blev derfor foretaget en justering i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra a), i grundforordningen. I mangel af mere pålidelige oplysninger blev justeringen foretaget på grundlag af den prisforskel, der blev konstateret i referencelandet for disse specifikke egenskaber.

(90)

Det fremgik af undersøgelsen, at salget i referencelandet udelukkende fandt sted til slutbrugere, mens de kinesiske eksporterende producenter også solgte gennem andre salgskanaler. Da disse salgskanaler ikke fandtes i referencelandet, blev der indrømmet en særlig justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii), i grundforordningen ved at trække et beløb svarende til 10 % af bruttofortjenstmargenen fra den normale værdi ved salg til slutbrugere.

(91)

Den normale værdi blev fastsat på ovenstående grundlag for mellem ca. 70 % og 90 % af den mængde af den pågældende vare, som de selskaber, der var indrømmet individuel behandling, eksporterede til Fællesskabet. Dette blev anset for at være repræsentativt for den dumping, der fandt sted.

(92)

For den kinesiske eksporterende producent blev der også foretaget en justering for forskelle i momsrefusion.

(93)

For det selskab, der var indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af en sammenligning af selskabets normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og dets vejede gennemsnitlige eksportpriser pr. varetype som fastsat ovenfor.

(94)

For de tre selskaber, der var indrømmet individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat i referencelandet for de varetyper, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende varetype, der eksporteredes til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(95)

For det samarbejdsvillige selskab, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, og for alle ikke-samarbejdsvillige eksportører blev den landsdækkende dumpingmargen fastsat som det vejede gennemsnit af den dumpingmargen, der blev konstateret for den producent, der ikke drev virksomhed under markedsøkonomiske vilkår og ikke blev indrømmet individuel behandling, og den højeste dumpingmargen for en repræsentativ model, der solgtes af en samarbejdsvillig eksporterende producent, der ikke drev virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, jf. betragtning 49.

(96)

Dumpingmargenerne udgør følgende i procent af cif-nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(97)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra to eksporterende producenter og fem importører, der var forretningsmæssigt forbundet med en af eksportørerne.

(98)

Denne eksporterende producent havde et repræsentativt salg af den samme vare på hjemmemarkedet. Dette salg kunne imidlertid af prismæssige årsager ikke anses for at have fundet sted i normal handel. I mangel af pålidelige oplysninger fra andre producenter i eksportlandet måtte den normale værdi derfor beregnes, jf. artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

(99)

For at beregne den normale værdi blev de faktiske SA&G-omkostninger, der var forbundet med den eksporterende producents hjemmemarkedssalg i normal handel af den samme vare i undersøgelsesperioden, lagt oven i producentens gennemsnitlige fremstillingsomkostninger for hver varetype, der var udført i undersøgelsesperioden.

(100)

Da der ikke fandtes pålidelige oplysninger for andre eksporterende producenter i Saudi-Arabien (jf. betragtning 104 til 106), og da den pågældende eksporterende producent ikke stillede nogen oplysninger til rådighed om produktion og salg af varer inden for samme generelle kategori, måtte fortjenstmargenen fastsættes på grundlag af enhver anden rimelig metode, jf. artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen. I denne forbindelse blev en fortjenstmargen på 5 % anset for rimelig. Der foreligger ingen oplysninger, der tyder på, at denne fortjenstmargen overstiger den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter normalt opnår ved salg af varer inden for samme generelle kategori på Saudi-Arabiens hjemmemarked, jf. artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen.

(101)

Hele salget til Fællesskabet fandt sted gennem en forretningsmæssigt forbundet importør, der videresolgte varen til såvel forretningsmæssigt som ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder. De forretningsmæssigt forbundne kunder videresolgte derefter den pågældende vare til andre uafhængige kunder. Eksportprisen blev derfor beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen.

(102)

Der blev foretaget justeringer for forskelle i transport-, forsikrings-, emballerings- og kreditomkostninger.

(103)

Den eksporterende producent anmodede også om en justering af den normale værdi for omkostninger ved kundeservice på hjemmemarkedet. Ud over at der ikke var nogen dokumentation for det anmodede beløb, kunne det ikke ud fra de foreliggende oplysninger konkluderes, at denne faktor påvirkede prisernes sammenlignelighed. Det kunne navnlig ikke påvises, at kunderne på hjemmemarkedet konsekvent betalte andre priser på grund af denne faktor. Det blev desuden fastslået, at disse udgifter ikke kun var forbundet med salget af den samme vare på hjemmemarkedet, men også med andre markeder, herunder salget af den pågældende vare til Fællesskabet. På denne baggrund måtte den ønskede justering afvises, da den ikke opfyldte kravene i artikel 2, stk. 10.

(104)

Der var store mangler og modstridende oplysninger i besvarelsen af spørgeskemaet fra denne eksporterende producent. Selskabet blev anmodet om at rette, supplere og tydeliggøre sin besvarelse, men indgav ikke de manglende oplysninger og foretog ikke de nødvendige rettelser. Et kontrolbesøg på stedet afslørede desuden, at NPF ikke havde indberettet over halvdelen af sit hjemmemarkedssalg af polyesterfibre i undersøgelsesperioden. Det var endvidere ikke muligt at afstemme oplysningerne om selskabets samlede salg, herunder eksportsalget til Fællesskabet, med dets regnskabsdokumenter. Salgsoplysningerne i besvarelsen af spørgeskemaet blev derfor ikke anset for et pålideligt grundlag for fastsættelsen af dumpingmargenen.

(105)

Oplysningerne om produktionsomkostningerne kunne heller ikke afstemmes med selskabets interne regnskabsdokumenter, og der blev ikke indgivet nogen beviser for, at de pågældende oplysninger var fuldstændige og korrekte. Det blev derfor konkluderet, at de modtagne oplysninger om den samme vares produktionsomkostninger ikke var pålidelige og ikke kunne lægges til grund for beregningen af den normale værdi.

(106)

På denne baggrund kunne dumpingmargenen for denne eksporterende producent ikke fastsættes på grundlag af selskabets egne data. Dumpingmargenen blev derfor fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen. I betragtning af de ufuldstændige oplysninger fra NPF var der ingen grund til at konkludere, at NPF foretog dumpingeksport i et andet omfang end den anden eksporterende producent i Saudi-Arabien. Det blev derfor anset for passende at fastsætte dumpingmargenen for NPF til det samme niveau som for den anden eksporterende producent i Saudi-Arabien.

(107)

Selskabet gjorde indsigelse mod denne fremgangsmåde og hævdede, at der var fuld gennemsigtighed i dets virksomhed, og at eventuelle fejl i de indgivne oplysninger var utilsigtede og rene skrivefejl. Der blev imidlertid ikke fremlagt yderligere oplysninger, der kunne få Kommissionen til at ændre sine afgørelser.

(108)

Den anden saudiarabiske eksporterende producent var uenig med ovennævnte fremgangsmåde og hævdede, at den ville belønne manglende samarbejdsvilje. Det blev desuden hævdet, at NPF eksporterede andre varetyper, der ikke kan sammenlignes med de typer, der eksporteres af Sabic. I den forbindelse skal det bemærkes, at dumpingmargenen for NPF blev fastsat på grundlag af de foreliggende oplysninger. Da langt størstedelen af eksporten (81 %) af den pågældende vare fra Saudi-Arabien til Fællesskabet blev foretaget af Sabic, blev dette derfor i mangel af andre rimelige metoder anset for et passende grundlag for fastsættelsen af dumpingmargenen for NPF. Som anført ovenfor var der desuden ingen grund til at konkludere, at NPF foretog dumpingeksport i et andet omfang end den anden eksporterende producent i Saudi-Arabien. Med hensyn til de forskellige varetyper, der eksporteres af de to selskaber, skal det bemærkes, at de alle falder ind under definitionen af den pågældende vare. Under disse omstændigheder anses Kommissionens fremgangsmåde for rimelig.

(109)

Dumpingmargenen blev fastsat på grundlag af en sammenligning af selskabets normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og dets vejede gennemsnitlige eksportpriser pr. varetype som fastsat ovenfor. Som beskrevet i betragtning 106 blev dumpingmargenen for den anden eksporterende producent i Saudi-Arabien, dvs. NPF, fastsat til det samme niveau som den dumpingmargen, der blev konstateret for den samarbejdsvillige producent i Saudi-Arabien (Sabic).

(110)

Sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Dumpingmargenerne udgør følgende i procent af cif-nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(111)

Da de førnævnte to selskaber tegnede sig for hele eksportsalget fra Saudi-Arabien til Fællesskabet, jf. betragtning 48, blev resttolden også fastsat på grundlag af niveauet for det samarbejdsvillige selskab, der havde den højeste dumpingmargen. Resttolden udgør således 31,7 % af cif-nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(112)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de tre eksporterende producenter, der var udvalgt til at indgå i stikprøven.

(113)

En af de eksporterende producenter indgav først oplysninger om alle varer, der indeholdt polyester. Da denne undersøgelse kun vedrører korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 5503 20 00 (dvs. med mindst 50 % polyester), blev der set bort fra de varer, som den eksporterende producent havde angivet indeholdt mindre end 50 % polyester.

(114)

Salget for de tre eksporterende producenter, der var udvalgt til at indgå i stikprøven, var repræsentativt, jf. betragtning 29 til 31. Den normale værdi blev i vid udstrækning fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Republikken Korea, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i grundforordningen. For de varetyper, hvis hjemmemarkedssalg ikke var tilstrækkeligt til at blive anset for repræsentativt eller ikke fandt sted i normal handel, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen, jf. betragtning 34.

(115)

En af de eksporterende producenter i Republikken Korea opførte salget til koreanske produktionsvirksomheder som hjemmemarkedssalg, selv om varen i sidste ende var bestemt til eksport. Den eksporterende producent hævdede, at dette salg var bestemt til indenlandsk forbrug. Det pågældende salg var imidlertid omfattet af administrative ordninger, der udelukkende fandt anvendelse på eksportsalg, idet det ikke var underlagt indenlandsk omsætningsafgift, normalt blev faktureret i USD og betalt ved hjælp af remburs, var omfattet af toldgodtgørelsesordninger og som hovedregel blev klassificeret som lokale eksportsalg i selskabernes regnskaber. Under disse omstændigheder og i overensstemmelse med fremgangsmåden i den i betragtning 2 nævnte undersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) blev der ikke taget hensyn til dette salg ved beregningen af den normale værdi for det pågældende selskab.

(116)

Den samme eksporterende producent i Republikken Korea var omfattet af et nationalt program for koreanske selskaber i økonomiske vanskeligheder, det såkaldte saneringsprogram. Ved hjælp af dette program var selskabet i stand til at konvertere gæld til egenkapital, hvorved et betydeligt beløb kunne bogføres som indkomster, der således i vid udstrækning kunstigt kompenserede for selskabets SA&G-omkostninger. Dette beløb bør derfor ikke anses for en almindelig indkomst, som der skal tages hensyn til ved beregningen af SA&G. De oplyste SA&G-omkostninger, herunder den kunstige indkomst, afspejlede følgelig ikke på en rimelig måde de omkostninger, der var forbundet med produktion og salg af den samme vare. Derfor blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen ikke taget hensyn til dette beløb ved beregningen af SA&G-omkostningerne.

(117)

Selskabet hævdede også, at det havde opnået økonomisk fordel ved at omlægge uerholdelige fordringer, hvilket der burde tages hensyn til i beregningen af SA&G-omkostningerne. Da disse fordringer ikke er knyttet til den pågældende vare, men vedrører fordele under saneringsprogrammet, udgør de ikke en almindelig indkomst, som der skal tages højde for ved beregningen af SA&G-omkostningerne. Selskabet hævdede, at omlægningen af uerholdelige fordringer finder sted hvert år og derfor ikke bør udelukkes fra beregningen. Dette er i strid med selskabets reviderede beretninger, som viser, at der ikke har været en sådan omlægning i de sidste to regnskabsår, og at den er specifikt knyttet til saneringsprogrammet. Det fastholdes derfor, at denne fordel ikke skal medregnes i SA&G-omkostningerne.

(118)

Selskabet hævdede, at justeringerne af SA&G-omkostningerne var baseret på dets almindelige forretningsvirksomhed, og at der derfor ikke burde ses bort fra dem. Selskabet indgav nye oplysninger efter at være blevet underrettet om resultaterne, som imidlertid viste, at de ovennævnte fordele ikke var knyttet til den pågældende vare. De nye ukontrollerede oplysninger var desuden i strid med de oplysninger, der blev indhentet ved kontrolbesøget på stedet, og kunne derfor ikke godtages. På denne baggrund afvises anmodningerne vedrørende saneringsprogrammet.

(119)

Den samme eksporterende producent angav en høj indkomst fra en forsikringsudbetaling i undersøgelsesperioden på grund af en brand, der opstod i en af produktionslinjerne for den pågældende vare inden undersøgelsesperioden. Selskabet trak denne indkomst fra de SA&G-omkostninger, der var forbundet med hjemmemarkedssalget af den pågældende vare. Selskabet tog imidlertid ikke højde for de omkostninger, der påløb i undersøgelsesperioden som følge af den pågældende brand. Derfor var SA&G-omkostningerne sat alt for lavt. Indkomsten fra forsikringen blev anvendt til at installere en ny produktionslinje, der ikke længere fremstillede den pågældende vare. Enhver indkomst og omkostning som følge af branden blev derfor enten anset for at være opstået uden for undersøgelsesperioden eller for ikke at være knyttet til den pågældende vare og bør derfor ikke indgå i fastlæggelsen af SA&G-omkostningerne med henblik på at beregne den normale værdi.

(120)

Efter at være blevet underrettet om resultaterne gjorde selskabet indsigelse mod disse konklusioner med den begrundelse, at det havde haft omkostninger på grund af forretningstab. Denne påstand var imidlertid allerede blevet undersøgt ved kontrolbesøget på stedet, hvor selskabet ikke kunne fremlægge dokumentation for den del af forsikringsindtægten, der angiveligt var knyttet til forretningstabet. Denne anmodning måtte derfor afvises.

(121)

I den oprindelige undersøgelse oplyste en af de eksporterende producenter, at selskabet havde en forretningsmæssigt forbundet importør i Fællesskabet. Den eksporterende producent hævdede, at denne situation havde ændret sig, og at den pågældende importør, som stadig drev virksomhed i Fællesskabet, ikke længere var forretningsmæssigt forbundet med selskabet. Det skal bemærkes, at importøren aftog en stor andel af den koreanske eksporterende producents salg af den pågældende vare til Fællesskabet. Spørgsmålet blev nøje undersøgt for at fastlægge, om det var berettiget at gøre brug af bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 9, i dette tilfælde.

(122)

Der blev foretaget en analyse af de priser, som den koreanske eksporterende producent tog for sit salg til den forretningsmæssigt forbundne importør. Det blev konstateret, at priserne for dette salg konsekvent var de samme som for salget til ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i undersøgelsesperioden. Under disse omstændigheder blev priserne mellem de forretningsmæssigt forbundne parter anset for at være de samme som for andre kunder og pålidelige. Da eksportpriserne var pålidelige, var der ikke nogen grund til at gøre brug af bestemmelserne i artikel 2, stk. 9, i grundforordningen eller at drage konklusioner om forholdet mellem de to selskaber.

(123)

For denne eksporterende producent blev eksportprisen derfor fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales af samtlige kunder i Fællesskabet.

(124)

For de to andre eksporterende producenter blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales af ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet.

(125)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der, hvor det var relevant og berettiget, taget hensyn til forskelle i importafgifter og indirekte skatter, told, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, bankgebyrer, kreditomkostninger og provision.

(126)

Alle tre eksporterende producenter anmodede om toldgodtgørelse med den begrundelse, at importafgifterne blev pålagt samme vare, når den var beregnet til forbrug i eksportlandet, men blev tilbagebetalt, når varen blev solgt til eksport til Fællesskabet. I samtlige tilfælde blev det fundet godtgjort, at det anmodede beløb var højere end den afgift, der blev erlagt for samme vare på hjemmemarkedet, og godtgørelserne blev derfor justeret i overensstemmelse dermed.

(127)

Efter at være blevet underrettet om resultaterne gjorde to af selskaberne indsigelse mod den metode, der blev anvendt til at foretage justeringen for toldgodtgørelsen, da den ikke var den samme som i den oprindelige undersøgelse. De hævdede, at der i stedet burde gøres brug af metoden fra deres besvarelser af spørgeskemaet.

(128)

Det blev konstateret, at den af selskaberne anvendte beregningsmetode, der svarede til metoden i den oprindelige undersøgelse, ikke afspejlede de faktiske importafgifter, som pålægges samme vare. Den opfyldte derfor ikke kravene i artikel 2, stk. 10, litra b), i grundforordningen og måtte afvises. Den metode, der blev anvendt i den nuværende undersøgelse, var i overensstemmelse med betingelserne i artikel 2, stk. 10, litra b), og blev derfor fastholdt, fordi den var den bedst egnede.

(129)

Desuden påberåbte alle tre eksporterende producenter sig kreditomkostninger på grundlag af den faktiske løbetid for kunderne under det »open account«-betalingssystem, der benyttes på det koreanske hjemmemarked. Det blev fundet godtgjort, at de eksporterende producenter under et sådant system rent faktisk som hovedregel ikke indrømmede særlige løbetider, og at de indrømmede løbetider ikke kunne opgøres præcist, fordi indtægterne ikke kunne knyttes til bestemte fakturaer. På dette grundlag kunne disse godtgørelser ikke indrømmes.

(130)

Efter at være blevet underrettet om resultaterne hævdede to af selskaberne, at det ikke i sig selv er en begrundelse for at afvise en justering for kreditomkostninger, at de benytter et »open account«-system. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at der ikke var nogen konsekvent sammenhæng mellem priserne og de oplyste kreditvilkår. Det kunne ikke påvises, at der blev aftalt særlige kreditvilkår med kunden inden salget, og at de derfor påvirkede priserne og deres sammenlignelighed. De eksporterende producenters anmodninger måtte derfor afvises.

(131)

En af de eksporterende producenter anmodede om en justering for andre faktorer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra k), i grundforordningen, med den begrundelse at eksport- og hjemmemarkedssalg fandt sted i forskellige handelsled, hvilket påvirkede prisernes sammenlignelighed. Det blev hævdet, at hjemmemarkedssalget hovedsagelig fandt sted til slutbrugere, mens eksportsalget til Fællesskabet hovedsagelig fandt sted til distributører. Da selskabet ikke var i stand til at sætte tal på en passende justering, blev anmodningen baseret på artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii), i stedet for artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), i grundforordningen. Selskabet hævdede senere, at justeringen burde baseres på forskellen mellem hjemmemarkedspriserne ved salg til henholdsvis slutbrugere og distributører. Selskabet kunne imidlertid ikke påvise, at der fandtes en sådan konsekvent og tydelig prisforskel. Det kunne således ikke konkluderes, at forskellen i handelsled påvirkede prisernes sammenlignelighed, og denne anmodning måtte derfor afvises.

(132)

En af de eksporterende producenter hævdede, at det var berettiget at foretage en justering for fysiske egenskaber, da der var forskelle i denier og glans mellem de forskellige varetyper. Selskabet kunne imidlertid ikke dokumentere, at forskellen i denier og glans påvirkede priserne eller deres sammenlignelighed, og denne anmodning måtte derfor afvises.

(133)

Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. varetype ab fabrik viste, at der forekom dumping for to af de eksporterende producenter. For en af de eksporterende producenter skal det desuden bemærkes, at eksportpriserne i den sidste måned af undersøgelsesperioden (»den anden periode«) i almindelighed gennemsnitligt var højere end priserne inden denne måned (»den første periode«). Selv om eksportpriserne i den anden periode var høje og for det meste lå over dumpingniveau, forekom der betydelig dumping i den første periode, hvor eksportpriserne var lavere. Eksportprismønstret var således meget forskelligt for den første og den anden del af undersøgelsesperioden. Det blev desuden konstateret, at en sammenligning på grundlag af gennemsnit ikke ville afspejle den betydelige dumping, der forekom i den første del af undersøgelsesperioden, da der med denne metode ikke kunne tages tilstrækkeligt hensyn til de store forskelle i eksportprismønstret mellem den første og den anden del af undersøgelsesperioden. På denne baggrund og i lyset af de resultater, der er nævnt i betragtning 124, blev det konkluderet, at den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit burde sammenlignes med priserne for alle individuelle eksporttransaktioner i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen for at afspejle det fulde omfang af den dumping, der fandt sted.

(134)

Af de i betragtning 44 nævnte grunde var det ikke muligt at sammenligne de enkelte normale værdier og de enkelte eksportpriser for hver eneste transaktion. Da en af de eksporterende producenter kun udfærdigede en enkelt faktura pr. måned og pr. kunde, var det ikke muligt at foretage en rimelig sammenligning mellem de enkelte eksporttransaktioner og de enkelte salgstransaktioner på hjemmemarkedet. Det ville have været nødvendigt at basere en sådan sammenligning på et gennemsnit af priser for den samme måned (og således ikke på de enkelte transaktioner) eller at vælge den eksportpris, der skulle sammenlignes, på vilkårlig vis.

(135)

Den eksporterende producent, for hvem den vejede gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med priserne på de enkelte eksporttransaktioner, gjorde indsigelse mod denne metode. Selskabet hævdede, at der var en økonomisk begrundelse for dette begrænsede antal transaktioner, der fandt sted til priser, der ikke var dumpingpriser, i den sidste måned af undersøgelsesperioden, og at det derfor ikke er berettiget at sige, at der var et eksportprismønster for hver periode. Det skal imidlertid bemærkes, at den økonomiske begrundelse for disse fakturaer — uagtet om en sådan begrundelse er relevant i denne forbindelse — ikke kunne kontrolleres hos den endelige kunde. Desuden er den eksporterende producents påstand om, at der er en økonomisk begrundelse for dette begrænsede antal transaktioner, i strid med oplysninger, som selskabet selv har indgivet, og hvori det i forbindelse med undersøgelsen blev hævdet, at priskompensationen havde fundet sted efter undersøgelsesperioden. Desuden svarede den dumpingmargen, der blev fastsat for selskabet på grundlag af vejede gennemsnit for de elleve måneder af undersøgelsesperioden (bortset fra december) og for det første semester af undersøgelsesperioden, til den dumpingmargen, der blev konstateret ved at benytte vejede gennemsnit og transaktioner for hele undersøgelsesperioden. På denne er baggrund er det rimeligt at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi med priserne på alle de enkelte eksporttransaktioner i dette tilfælde.

(136)

For de samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven, blev der beregnet et vejet gennemsnit af dumpingmargenerne for selskaberne i stikprøven. I den forbindelse blev der set bort fra Sung Lim Co., Ltd., hvis dumpingmargen var minimal, jf. artikel 9, stk. 6, i grundforordningen.

(137)

De fastsatte dumpingmargener udgør følgende udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(138)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de to eksporterende producenter, der var udvalgt til at indgå i stikprøven.

(139)

Begge de eksporterende producenter indgav først oplysninger om alle varer, der indeholdt polyester. Da denne undersøgelse kun vedrører korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 5503 20 00 (dvs. med mindst 50 % polyester), blev der set bort fra de varer, som den eksporterende producent havde angivet indeholdt mindre end 50 % polyester.

(140)

Salget af den samme vare var repræsentativt for begge de eksporterende producenters vedkommende. Den normale værdi blev i vid udstrækning fastsat på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Taiwan, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i grundforordningen. For de varetyper, hvis hjemmemarkedssalg ikke var tilstrækkeligt eller ikke fandt sted i normal handel, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen, jf. betragtning 34. SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fastsat på grundlag af faktiske oplysninger vedrørende den af undersøgelsen omfattede eksporterende producents produktion og salg i normal handel af samme vare, jf. artikel 2, stk. 6, i grundforordningen.

(141)

For begge eksporterende producenter blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt af uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(142)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der, hvor det var relevant og berettiget, taget hensyn til forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, bankgebyrer, nedslag og rabatter, kreditomkostninger og provision.

(143)

Den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type polyesterfibre blev i henhold til artikel 2, stk. 11, i grundforordningen sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type ab fabrik og i samme handelsled.

(144)

Sammenligningen viste, at der forekom dumping for de to taiwanske eksporterende producenter i undersøgelsen, og at dumpingmargenen svarede til det beløb, hvormed den fastsatte normale værdi oversteg prisen ved eksport til Fællesskabet.

(145)

De fastsatte dumpingmargener udgør følgende udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(146)

Da begge dumpingmargener er minimale, dvs. mindre end 2 %, bør proceduren vedrørende Taiwan ifølge Kommissionens faste praksis afsluttes uden indførelse af foranstaltninger, hvis de omstændigheder, der førte til disse resultater, kan anses for at være af varig art.

(147)

Som led i interimsundersøgelsen vedrørende Taiwan og Republikken Korea undersøgte Kommissionen også, om de omstændigheder, der havde ændret sig i forhold til den oprindelige undersøgelse hvad angår dumping og skade, kunne anses for at være af varig art i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

(148)

Med hensyn til Taiwan blev det desuden i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7, i grundforordningen undersøgt, om det var sandsynligt, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne bortfaldt.

(149)

Som nævnt ovenfor fremgik det af den nuværende undersøgelse, at der forekom dumping for to af de tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, om end det var på et lavere niveau end i den oprindelige undersøgelse. For den tredje eksporterende producent blev dumpingen konstateret at være minimal, som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse.

(150)

I undersøgelsen af, om de ændrede omstændigheder var af varig art, blev der for hver af de tre eksporterende producenter i Republikken Korea, der indgik i stikprøven, og som tegnede sig for mere end 80 % af eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, taget hensyn til produktionskapaciteten, udviklingen i salgsmængden på hjemme- og fællesskabsmarkedet og i eksporten til andre markeder i tredjelande samt priserne på den pågældende vare på hvert af de nævne markeder.

(151)

Produktionsmængden af den pågældende vare er steget lidt, nemlig med 3,5 %, siden 2001 (der blev indført foranstaltninger i december 2000), mens produktionskapaciteten er faldet med ca. 4 %. Kapacitetsudnyttelsen var derfor høj (89 % i 2001 og 95 % i undersøgelsesperioden), og den overskydende kapacitet begrænset. De eksporterende producenter forventede ikke nogen produktivitetsstigning i de kommende år, og en af de største eksportører af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden ophørte endda med at producere den pågældende vare efter undersøgelsesperioden.

(152)

Hjemmemarkedssalget har været forholdsvis stabilt i de seneste år. Selv om forbruget på hjemmemarkedet måske vil falde, hvis visse brugere af polyesterfibre eventuelt flytter deres produktionsanlæg væk fra Korea, forventes det ikke, at der vil ske væsentlige ændringer på hjemmemarkedet i den nærmeste fremtid. Selv hvis forbruget af polyesterfibre skulle falde på hjemmemarkedet, kan produktionen enten omlægges til andre typer garn af polyester, hvilket teknisk set er meget let at gøre, eller den pågældende vare kan eksporteres til andre tredjelande, hvor der enten ikke er nogen antidumpingtold, eller hvor den er lavere end på markedet i Fællesskabet, eller begge dele. Desuden er koreanske producenter eksportorienterede selskaber, idet 70 % af deres produktion af polyesterfibre sælges til markeder i tredjelande. Da selskaberne ikke er så afhængige af hjemmemarkedet, vil det ikke påvirke deres fortjeneste i særlig høj grad, hvis forbruget på hjemmemarkedet falder. Det vil derfor ikke umiddelbart være nødvendigt at øge salget til andre kunder uden for Korea ved hjælp af lavere priser. Det kan således ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderes, at ændringer i hjemmemarkedets størrelse automatisk vil føre til en øget eksport af polyesterfibre til Fællesskabet til stadig lavere dumpingpriser.

(153)

Eksportsalget til andre tredjelande har i de sidste tre regnskabsår ligget stabilt på ca. 68 % af det samlede salg af den pågældende vare. Der er ingen grund til at antage, at markederne i tredjelande ikke vil kunne aftage en øget eksport i fremtiden, især ikke med tanke på at efterspørgslen på polyesterfibre er stigende verden over, fordi den pågældende vare har fået flere anvendelsesformål, der ikke længere er begrænsede til spinding og vævning, men også i stigende omfang omfatter anvendelsesformål for ikke-vævet materiale.

(154)

På baggrund af de koreanske producenters høje kapacitetsudnyttelse, den lille overskydende kapacitet og den forholdsvis stabile situation på hjemmemarkedet og på andre eksportmarkeder er det endvidere usandsynligt, at et lavere niveau for antidumpingforanstaltningerne vil føre til en betydelig stigning i importen af den pågældende vare til Fællesskabet.

(155)

Det blev undersøgt, om en lavere dumpingmargen sandsynligvis ville føre til lavere eksportpriser, hvilket igen kunne medføre øget dumping. Da eksporten til Fællesskabet var omfattet af foranstaltninger og var stabil og betydelig på trods af disse foranstaltninger, var der intet, der tydede på, at lavere dumpingmargener ville medføre lavere eksportpriser. Tværtimod kan det fremføres, at hvis importørerne skulle betale lavere antidumpingtold, ville selskaberne i Korea kunne øge deres priser uden at ændre den endelige pris, der betales af den uafhængige kunde.

(156)

Der var intet, der tydede på, at den normale værdi, der fastsættes i denne undersøgelse, ikke vil kunne anses for at være af varig art.

(157)

Det kan hævdes, at udviklingen i råmaterialepriserne, som er tæt forbundet med oliepriserne, vil kunne påvirke den normale værdi i betydelig grad. Da priserne på råmaterialerne fastsættes på internationalt plan, blev prisstigninger imidlertid anset for at få de samme virkninger for eksportprisen som for den normale værdi, da alle markedsaktører vil blive påvirket på samme vis.

(158)

På denne baggrund blev det i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen konkluderet, at de ændrede omstændigheder, der har ført til den lavere dumpingmargen, med rimelighed kan anses for at være af varig art.

(159)

Med hensyn til det selskab, hvis dumpingmargen var minimal, skal det bemærkes, at selskabet allerede har været omfattet af en antidumpingtold på 0 % siden indførelsen af de endelige foranstaltninger i 2000. På trods af lavprisimporten fra navnlig Kina og Saudi-Arabien, som konkurrerede med importen fra Korea, kunne der imidlertid ikke konstateres nogen dumpingimport for dette selskab i den nuværende interimsundersøgelse. Der er derfor ingen grund til at antage, at dette selskab vil ændre sin eksportadfærd nævneværdigt fremover.

(160)

Da der blev konstateret lavere dumpingmargener for alle de pågældende selskaber i Korea, og denne situation ikke anses for at være af kortvarig art, bør de foranstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 2852/2000, ændres i overensstemmelse hermed.

(161)

Af samme grund bør det bekræftes, at dumpingmargenen for Sung Lim Co., Ltd. er minimal.

(162)

I analysen blev der for de to eksporterende producenter i Taiwan, der indgik i stikprøven, og som tegnede sig for mere end 90 % af eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, taget hensyn til produktionskapaciteten, udviklingen i salgsmængden på hjemme- og fællesskabsmarkedet og i eksporten til andre markeder i tredjelande (bortset fra Fællesskabet) samt priserne på den pågældende vare på hver af de nævne markeder.

(163)

I de sidste fire regnskabsår er produktionskapaciteten for de to eksporterende producenter i Taiwan faldet med ca. 6,5 %. Den samlede kapacitetsudnyttelse er kun på 73 %, men har imidlertid været stabil hele tiden. De foreliggende oplysninger tyder på, at produktionen er ved at flytte til andre lande (Vietnam, Kina), hvor produktiviteten er bedre. Selv om der findes overskydende kapacitet, er det derfor ikke sandsynligt, at eksporten til Fællesskabet vil stige, hvis foranstaltningerne bortfalder, fordi den overskydende kapacitet snarere vil blive overført til andre tredjelande.

(164)

I de sidste tre regnskabsår har de eksporterende producenters største marked for den pågældende vare ikke været Fællesskabet, men andre tredjelande. Omfanget af salget til markedet i Fællesskabet var dog betydeligt og udgjorde 24 % af det samlede salg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Det skal imidlertid bemærkes, at denne andel er blevet mindre med tiden (den var på 29 % i 2001). På trods af de foranstaltninger, der opretholdes i andre tredjelande (Kina og Japan), steg eksporten til tredjelande med 14 % på tre år og udgjorde i undersøgelsesperioden 62 % af det samlede salg af den pågældende vare.

(165)

Salget på hjemmemarkedet var stabilt i de sidste tre regnskabsår og udgjorde 13,4 % af det samlede salg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden.

(166)

I betragtning af at de eksporterende producenter fortsat har øget deres eksport til andre tredjelande end Fællesskabet, selv om de er omfattet af antidumpingforanstaltninger i adskillige tredjelande, og samtidig har indtaget en betydelig plads på markedet i Fællesskabet, er der ikke noget tydeligt tegn på, at en overskydende kapacitet vil blev omlagt til markedet i Fællesskabet, hvis proceduren vedrørende Taiwan afsluttes. I den forbindelse konkluderes det endvidere, at overførslen af produktionskapacitet til tredjelande ikke har noget at gøre med, om der findes handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger over for importen med oprindelse i Taiwan.

(167)

Der blev foretaget en sammenligning mellem priserne på den pågældende vare, når den solgtes til eksport til henholdsvis Fællesskabet og andre tredjelande i undersøgelsesperioden.

(168)

Samlet set (dvs. for alle typer af den pågældende vare) lå salgspriserne for den pågældende vare betydeligt højere (mere end 10 % i de sidste tre regnskabsår) i Fællesskabet end i andre tredjelande. Denne forskel i priserne mellem markedet i Fællesskabet og andre eksportmarkeder kan imidlertid i vid udstrækning forklares med, at der var stor prisspredning mellem de varetyper, der blev udført af de eksporterende producenter. Da der eksporteres store mængder til Fællesskabet på trods af de gældende antidumpingforanstaltninger, vil eksportørerne endda kunne få en vis margen til at øge deres eksportpriser, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(169)

På dette grundlag er der intet, der tyder på, at prisniveauet på andre eksportmarkeder afspejler selskabets mulighed for at sænke priserne på eksporten til Fællesskabet.

(170)

Der blev ikke fundet tegn på, at den normale værdi havde ændret sig. Hjemmemarkedet har været stabilt, og det har omkostningssituationen på hjemmemarkedet også været.

(171)

Hvad angår råmaterialeprisernes indflydelse på den normale værdi gælder konklusionerne i betragtning 157 også for Taiwan.

(172)

Ifølge den ovenstående analyse er der intet, der tyder på, at der igen vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(173)

De nuværende foranstaltninger over for importen af polyesterfibre med oprindelse i Republikken Korea ligger på et højere niveau end, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumpingimport. I betragtning af sandsynligheden for, at der fortsat eller igen vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne bortfalder, og konstateringen af, at der forekommer dumping på trods af de gældende foranstaltninger over for Republikken Korea, konkluderes det, at foranstaltningerne bør ændres og fastsættes til det niveau, der konstateres i den nuværende undersøgelse.

(174)

De gældende foranstaltninger over for importen af polyesterfibre fra Taiwan er ikke længere berettigede. Da der ikke var noget, der tydede på, at der sandsynligvis igen eller fortsat vil forekomme dumping, hvis foranstaltningerne bortfalder, og i betragtning af den minimale dumping, der blev konstateret i denne undersøgelse, konkluderes det, at proceduren vedrørende Taiwan bør afsluttes uden indførelse af foranstaltninger.

(175)

Den klagende EF-erhvervsgren gjorde indsigelse mod den foreslåede afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen fra Taiwan. Det blev hævdet, at Kommissionen burde undersøge det taiwanske marked som helhed og ikke kun situationen for de eksporterende producenter i stikprøven, da der er større sandsynlighed for, at de selskaber, der ikke indgår i stikprøven, genoptager dumpingeksporten, hvis foranstaltningerne bortfalder. Det blev fremført, at de selskaber, der ikke indgik i stikprøven, havde finansielle vanskeligheder og derfor højst sandsynligt ville forsøge at maksimere deres likviditet ved at øge deres eksportmængde (til dumpingpriser), hvilket også blev bekræftet af deres prispraksis i forbindelse med eksporten til USA. Det blev desuden hævdet, at denne eksport ville få betydelige virkninger, da disse selskabers produktionskapacitet ville svare til 66 % af forbruget i Fællesskabet.

(176)

Det skal bemærkes, at den udvalgte stikprøve ikke alene repræsenterede 95 % af Taiwans eksport til EU, men også 43 % af Taiwans eksport til andre lande, 71 % af salget på hjemmemarkedet og 57 % af den indenlandske produktion af polyesterfibre, og at den derfor i høj grad var repræsentativ, jf. artikel 17 i grundforordningen. Det skal endvidere bemærkes, at den klagende EF-erhvervsgren ikke gjorde indvendinger mod stikprøven på noget tidligere trin i proceduren.

(177)

Med hensyn til sandsynligheden for, at der igen vil forekomme dumping, var den klagende EF-erhvervsgrens argumenter baseret på påstande, som ikke var understøttet af tilstrækkelige beviser. Hvad angår påstanden om, at de selskaber, der ikke indgik i stikprøven, havde finansielle vanskeligheder og derfor højst sandsynligt ville forsøge at maksimere deres likviditet ved at øge deres dumpingeksport til EU, skal det derfor bemærkes, at likviditeten kan forbedres på andre måder end ved at øge salgsmængden, som f.eks. gennem yderligere låntagning, salg af urentable forretningssektorer og forhøjelse af kapitalen ved aktieudstedelse. Der blev heller ikke indgivet overbevisende dokumentation for påstanden om, at der forekom dumpingeksport til USA. Endelig tager den klagende EF-erhvervsgren i sin analyse af produktionskapaciteten i Taiwan ikke højde for, at kapaciteten kan være blevet reduceret som følge af udflytningen af taiwanske produktionsanlæg til lande uden for Taiwan og en af de taiwanske producenters konkurs.

(178)

På denne baggrund bekræftes konklusionen vedrørende sandsynligheden for, at der igen vil forekomme dumpingeksport fra Taiwan.

(179)

Følgende producenter i Fællesskabet har givet deres tilslutning til klagen:

(180)

Da disse seks samarbejdsvillige EF-producenter, der indgår i klagen, tegner sig for 49 % af produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet, og ingen af de ikke-klagende EF-producenter har givet udtryk for modstand mod indledningen af denne procedure, anses de klagende producenter for at udgøre EF-erhvervsgrenen i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. To af de ikke-klagende producenter indgav generelle oplysninger til Kommissionen, men bakkede ikke op om klagen.

(181)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af den indførte mængde af den pågældende vare fra de berørte lande og fra alle andre tredjelande, der vides at producere og eksportere den pågældende vare til Fællesskabet, samt både EF-erhvervsgrenens og andre EF-producenters salgsmængde på markedet i Fællesskabet. Da kun to ud af ti ikke-klagende EF-producenter indgav oplysninger om deres salg, blev salget for de resterende otte ikke-klagende producenter beregnet på grundlag af oplysninger i EF-erhvervsgrenens klage. Disse oplysninger blev underbygget af publikationer fra et uafhængigt konsulentfirma, der var specialiseret i fibersektoren.

(182)

Mængden af varer, der var indført under de pågældende KN-koder, blev af hensyn til konsekvensen fastsat på grundlag af tal fra Eurostat i denne procedure. Det skal bemærkes, at den importmængde, der var oplyst af producenterne i de pågældende eksportlande, var i overensstemmelse med de tilsvarende tal fra Eurostat.

(183)

Det fremgår af disse oplysninger, at forbruget i Fællesskabet er stagneret, og at det faldt fra 712 773 tons i 2000 til 709 828 tons i undersøgelsesperioden.

Tabel 1

(184)

For Taiwans vedkommende udgjorde dumpingmargenen mindre end 2 % (jf. betragtning 138 til 146). Derfor var betingelserne for at foretage en kumulativ vurdering af importen af den pågældende vare fra dette land og importen af den pågældende vare fra de andre lande, der var omfattet af undersøgelsen, ikke opfyldt i henhold til artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

(185)

Kommissionen undersøgte endvidere, om virkningerne af importen af polyesterfibre med oprindelse i Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea (i det følgende benævnt »de pågældende lande«) burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

(186)

Det fastsættes i denne artikel, at følgevirkningerne af indførslen fra to eller flere lande, der samtidig er omfattet af den samme undersøgelse, kan vurderes kumulativt, hvis det fastslås, at i) den dumpingmargen, der er fastlagt for indførslen fra hvert land, er højere end den minimumsværdi, der er anført i artikel 9, stk. 3, i grundforordningen, ii) den indførte mængde fra hvert land ikke er ubetydelig, og iii) det vil være hensigtsmæssigt at foretage en sådan vurdering på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og den i Fællesskabet fremstillede vare.

(187)

Som nævnt ovenfor har den nuværende undersøgelse vist, at dumpingmargenerne for Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea ligger et godt stykke over minimumsværdien, og at importmængden fra disse lande ikke er ubetydelig i henhold til artikel 5, stk. 7, i grundforordningen (deres markedsandele nåede op på henholdsvis 4,7 %, 3,1 % og 10 % i undersøgelsesperioden).

(188)

For at kunne fastslå, om det vil være hensigtsmæssigt at foretage en sådan kumulativ vurdering på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og den i Fællesskabet fremstillede vare, undersøgte Kommissionen indledningsvis eksportørernes markedsadfærd hvad angår eksportpriser og -mængder.

(189)

Det blev konstateret, at markedsadfærden hvad angår eksportpriser var den samme for de kinesiske, saudiarabiske og sydkoreanske producenter. Disse lande har nemlig sænket deres gennemsnitlige enhedspriser for polyesterfibre med henholdsvis 27 %, 23 % og 15 % i den betragtede periode. Desuden var underbudsniveauet næsten det samme for importen fra alle de tre lande (jf. betragtning 200).

(190)

Alle tre lande har endvidere betydelige markedsandele i Fællesskabet, selv om Sydkorea er langt det største eksportland af de tre pågældende lande (i undersøgelsesperioden var markedsandelen på 4,7 % for Kina, 3,1 % for Saudi-Arabien og 10 % for Sydkorea).

(191)

Det blev også fastslået i undersøgelsen, at varerne indføres fra Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea via de samme salgskanaler til Fællesskabet, idet de indførte varer i langt hovedparten af tilfældene ikke sælges til de endelige kunder, men forhandles via distributører.

(192)

Som nævnt ovenfor (jf. betragtning 22 ff.) blev det konstateret, at den pågældende vare, der indføres fra Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea, og den vare, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, har de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og derfor anses for at være identiske med hensyn til indbyrdes udskiftelighed og substituering, hvilket betyder, at de enkelte typer konkurrerer med hinanden.

(193)

En af de eksporterende producenter fra Saudi-Arabien hævdede, at de polyesterfibre, der fremstilles i landet, hverken konkurrerer med de polyesterfibre, der fremstilles af de andre pågældende lande, navnlig ikke af Kina, eller af EF-erhvervsgrenen. Ifølge oplysningerne fra denne producent er produktionen af polyesterfibre i Saudi-Arabien udelukkende koncentreret om grundlæggende eller almindelige polyesterfibre, dvs. de varetyper, der er mere egnede til generel brug end til specifikke formål, mens producenterne i Kina og Fællesskabet har kapacitet til at producere eller rent faktisk producerer mere specielle varetyper. Disse specielle typer polyesterfibre er som regel mærkevarebeskyttede og skræddersyede til særlige formål eller endelige anvendelser, som f.eks. fibre, der er brandhæmmende og antibakterielle, og som ikke fnuldrer, hvilket i almindelighed kræver forskning og udvikling på højt plan. Nogle brugere hævdede endvidere, at de såkaldte konjugerede hulfibre (»hollow conjugate fibres«), som disse brugere anså for en specialvare, kun leveres i Fællesskabet af sydkoreanske producenter.

(194)

Disse argumenter blev ikke bekræftet af undersøgelsen. For det første blev det konstateret, at eksporten fra Kina udelukkende består af grundlæggende eller almindelige polyesterfibre. For det andet er eksporten af polyesterfibre fra Sydkorea ikke koncentreret om konjugerede hulfibre, da disse kun udgjorde 24 % af den samlede eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Desuden kan konjugerede hulfibre ikke anses for en specialvare ifølge ovenstående definition på specielle varetyper. Der er således indhentet teknisk dokumentation for, at alle producenter af polyesterfibre under normale omstændigheder er i stand til at producere konjugerede hulfibre, men at de fleste af dem undlader at gøre det, fordi produktionen ikke længere er bæredygtig på grundlag af det nuværende prisniveau. Endelig er EF-erhvervsgrenens salg af polyesterfibre hovedsagelig koncentreret om grundlæggende eller almindelige polyesterfibre, selv om den også fremstiller og sælger specialvarer.

(195)

Det blev således konstateret, at eksporten af den pågældende vare fra de pågældende lande konkurrerede indbyrdes og med de polyesterfibre, som EF-erhvervsgrenen fremstiller eller har mulighed for at fremstille.

(196)

På dette grundlag blev det konkluderet, at alle betingelser for at kumulere importen af polyesterfibre med oprindelse i Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea var opfyldt.

(197)

Den kumulerede dumpingimport fra Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea steg fra 111 905 tons i 2000 til 125 633 tons i undersøgelsesperioden, dvs. med 12 %.

(198)

De kumulerede markedsandele steg fra 15,6 % i 2000 til 17,6 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 2

(199)

Den vejede gennemsnitspris på dumpingimporten med oprindelse i Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea faldt med 18 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden.

Tabel 3

(200)

For at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen oplysninger vedrørende undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne ved salg til uafhængige kunder, om fornødent justeret til ab fabrik, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af nedslag og rabatter. Priserne for de forskellige typer polyesterfibre, der var defineret i spørgeskemaerne, blev sammenlignet med eksportørernes salgspriser efter fradrag af rabatter og efter at have foretaget de nødvendige og berettigede justeringer for at nå frem til cif-priser, Fællesskabets grænse.

(201)

I undersøgelsen var den vejede gennemsnitlige underbudsmargen på 16 % for Kina, 16,8 % for Saudi-Arabien og 24 % for Sydkorea.

(202)

EF-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt med 5 % i den betragtede periode.

Tabel 4

(203)

Produktionskapaciteten for polyesterfibre var stabil i den betragtede periode. Den steg således kun fra 271 466 tons i 2000 til 277 561 tons i den betragtede periode. I undersøgelsesperioden udgjorde EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet 36 % af det samlede forbrug i Fællesskabet.

(204)

Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt med 6 procentpoint fra 87 % til 81 %. Eftersom produktionskapaciteten ikke blev mindre, skyldes denne faldende kapacitetsudnyttelse blot, at EF-erhvervsgrenen har mindsket sin produktionsmængde.

Tabel 5

(205)

Lagrene steg med 13 % i den betragtede periode. Dette anses imidlertid ikke for at være et udtryk for skade, da lagerbeholdningerne er i overensstemmelse med EF-erhvervsgrenens politik om at holde lagrene på et niveau, der ca. svarer til en måneds produktion.

Tabel 6

(206)

Investeringerne blev fastsat på grundlag af oplysninger fra fem af selskaberne. Det sjette selskab indgav ikke pålidelige oplysninger. I den betragtede periode har de fem selskaber, der indgav pålidelige investeringsoplysninger, foretaget investeringer for et beløb på 34,5 mio. EUR. Som det fremgår af tabel 7, har investeringerne været tiltagende, undtagen i 2002, hvor de faldt i forhold til det foregående år. Det blev imidlertid konstateret, at der næsten udelukkende blev investeret i udskiftninger. Hovedparten af investeringerne var direkte knyttet til fremstillingen af den pågældende vare. Kun en enkelt af producenterne i EF-erhvervsgrenen har foretaget betydelige investeringer i et genbrugsanlæg, der leverer råmateriale (polyethylenterephthalat (»PET«) i flager) til produktionen af polyesterfibre.

(207)

Både niveauet og arten af investeringerne (navnlig udskiftninger) anses for at ligge i den nedre ende af spektret for en kapitalintensiv erhvervsgren.

Tabel 7

(208)

EF-erhvervsgrenens salg af polyesterfibre i Fællesskabet faldt med 6 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Eftersom forbruget i Fællesskabet steg med 11 % i den betragtede periode, førte denne salgsnedgang til tabte markedsandele. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt således fra 31 % til 29 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 8

(209)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris pr. enhed faldt med 8 % i den betragtede periode. Som det fremgår af tabel 9, indtraf dette fald efter 2001, hvilket var samtidig med den kraftige stigning i importen fra de pågældende lande og den store nedgang i priserne på denne import.

Tabel 9

(210)

Den vejede gennemsnitlige rentabilitet i procent af EF-erhvervsgrenens nettoomsætning faldt fra 4,4 % i 2000 til – 3,2 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 10

(211)

I den betragtede periode faldt likviditeten fra 25 687 824 EUR i 2000 til 12 178 328 EUR i undersøgelsesperioden.

(212)

Afkastet af nettoaktiverne blev fastsat på grundlag af oplysninger fra fem af selskaberne. Det sjette selskab indgav ikke pålidelige oplysninger. Selskabets samlede afkast af nettoaktiverne fulgte imidlertid den samme udvikling som for den pågældende vare i de andre fem selskaber. Det fremgik af de modtagne oplysninger, at der var en drastisk nedgang i afkastet af nettoaktiverne i den betragtede periode. Afkastet faldt således fra 51,1 % i 2000 til – 8,5 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 11

(213)

Nogle af selskaberne finansierer deres aktiviteter gennem den finanskoncern, som de er en del af, enten ved »cash pooling«-ordninger eller ved koncerninterne lån fra moderselskaberne. I andre tilfælde anvendes selskabets likvide midler som finansieringskilde. Nogle andre selskaber øgede deres egenkapital ved at indgå i et risikokapitalfællesskab med finansielle enheder, som i visse tilfælde bidrog til yderligere finansiering af de deltagende selskaber gennem aktionærlån.

(214)

På denne baggrund har de fleste selskaber i EF-erhvervsgrenen ikke haft væsentlige problemer med at rejse kapital. Et af de kontrollerede selskaber har imidlertid haft meget svært ved at finansiere sine aktiviteter, både med hensyn til gæld og egenkapital.

(215)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 7 % i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenen indskrænkede således personalet med 84 medarbejdere. Et af selskaberne indgav ikke pålidelige oplysninger om lønningerne for år 2000. I resten af den betragtede periode steg de samlede lønninger med 5 %, hvilket var langt under den gennemsnitlige stigning i det harmoniserede forbrugerindeks for den samme periode i de fire lande, som EF-erhvervsgrenen er beliggende i (dvs. 9,1 %).

Tabel 12

(216)

Produktiviteten var stabil for det samlede marked i den betragtede periode og faldt kun med 2 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Denne stagnerende produktivitet er et resultat af EF-erhvervsgrenens ringe investeringsniveau (både med hensyn til kvalitet og kvantitet, jf. betragtning 206 ff.).

Tabel 13

(217)

Generelt set faldt EF-erhvervsgrenens markedsandele med 2 procentpoint, hvilket viser, at dens vækst ikke steg i samme takt, som forbruget faldt på det samlede marked (med 1 %).

(218)

Virkningerne for EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen kan ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea.

(219)

Tværtimod anses den betydelige stigning i dumpingimporten til Fællesskabet fra Kina og Saudi-Arabien samt den utilfredsstillende udvikling i priserne på importen fra Sydkorea for at have hindret EF-erhvervsgrenen i at rejse sig igen efter den tidligere dumping.

(220)

Importmængden fra Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea er vokset betydeligt, både i absolutte tal og målt i markedsandele. I den betragtede periode voksede disse landes markedsandel således med 2 procentpoint. Den vejede gennemsnitlige pris på importen fra disse lande er desuden faldet med 18 % i den betragtede periode. Dette fald er en konsekvens af det betydelige prisunderbud, der blev konstateret.

(221)

Der var en negativ udvikling i de fleste skadesindikatorer for EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode, hvilket tyder på, at der er tale om væsentlig skade: hvor det samlede forbrug af polyesterfibre i Fællesskabet stagnerede, faldt EF-erhvervsgrenens samlede salgsmængde med 6 %, hvilket svarede til et tab af markedsandele på 2 procentpoint; produktionsmængden gik ned; produktionskapaciteten stagnerede, og kapacitetsudnyttelsen blev 6 % mindre; den gennemsnitlige salgspris pr. enhed faldt med 8 %; rentabiliteten af nettoomsætningen blev negativ, idet den faldt med 7,6 procentpoint i den betragtede periode; andre rentabilitetsindikatorer, som f.eks. likviditet og afkast af nettoaktiverne blev også forværret i den betragtede periode; beskæftigelsen og produktiviteten faldt med henholdsvis 7 % og 2 %. Den positive udvikling i investeringer og lønninger rokker ikke ved det samlede billede af den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, idet investeringsniveauet var lavt for denne kapitalintensive erhvervsgren, og lønstigningen hovedsagelig kompenserede for inflationen i den betragtede periode.

(222)

På denne baggrund kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen er i en vanskelig økonomisk og finansiel situation og har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen.

(223)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen blev det undersøgt, om den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 7, i grundforordningen blev andre kendte faktorer end dumpingimporten, der kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, desuden undersøgt for at sikre, at skade, der forvoldes af disse andre faktorer, ikke fejlagtigt blev tilskrevet dumpingimporten.

(224)

I den betragtede periode steg importen fra de pågældende lande mængdemæssigt med 12 % og med 2 procentpoint udtrykt i markedsandele. Priserne på importen med oprindelse i Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea faldt med 18 % og underbød EF-erhvervsgrenens priser betydeligt, nemlig med henholdsvis 16 %, 16,8 % og 24 %.

(225)

Stigningen i importmængden med oprindelse i Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea og dens voksende markedsandel til priser, der lå et godt stykke under EF-erhvervsgrenens priser, faldt tidsmæssigt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens situation.

(226)

EF-erhvervsgrenens salg er faldet med hensyn til såvel mængde som markedsandele. Salgsmængden er faldet med 6 %, og markedsandelene er gået 2 procentpoint ned. Dumpingimporten fra Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea har fuldstændig overtaget de markedsandele, som EF-erhvervsgrenen har mistet.

(227)

Nedgangen i EF-erhvervsgrenens priser gik hånd i hånd med den stadigt faldende udvikling i priserne på den pågældende vare, der indførtes fra Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea. EF-erhvervsgrenens priser begyndte således at falde efter 2001, hvilket var samtidig med faldet i gennemsnitspriserne på importen fra Kina, Saudi-Arabien og Sydkorea (jf. betragtning 199 og 209 samt tabel 3 og 9). Det kunne således tydeligt fastslås, at dumpingimporten trykkede priserne.

(228)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet blev kraftigt forværret fra og med begyndelsen af den betragtede periode og var negativ i 2002 og i undersøgelsesperioden. De tab, som EF-erhvervsgrenen led fra og med 2002, faldt sammen med stigningen i importen af polyesterfibre fra de pågældende lande til særligt lave priser. Det skal også bemærkes, at en af producenterne i EF-erhvervsgrenen påviste, at selskabets rentabilitet af nettoomsætningen for såkaldte grundlæggende eller almindelige varer, dvs. hvor EF-erhvervsgrenen er mest udsat for konkurrence fra de pågældende lande, faldt mere end den samlede rentabilitet for alle typer polyesterfibre, der blev fremstillet af denne producent.

(229)

Den gradvise stigning i omfanget af dumpingimporten fra de pågældende lande skete også i takt med den negative udvikling i andre indikatorer for den skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen, som f.eks. den ugunstige udvikling i beskæftigelsen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen.

(230)

På denne baggrund konkluderes det, at dumpingimporten fra de pågældende lande har spillet en afgørende rolle for forværringen af EF-erhvervsgrenens situation.

(231)

Som nævnt i betragtning 183 var forbruget i Fællesskabet stabilt fra 2000 til undersøgelsesperioden. Dette kan således ikke være en årsag til skaden.

(232)

Aftagerindustrien blev ved med at fremføre, at EF-erhvervsgrenen havde undladt at investere i en moderniseret produktionsproces og derfor (i det mindste delvis) selv var ansvarlig for den skade, den havde lidt. Som nævnt i betragtning 207 anses niveauet og arten af investeringerne (navnlig udskiftninger og vedligeholdelse) for at ligge i den nedre ende af spektret for en kapitalintensiv erhvervsgren.

(233)

På baggrund af de omstændigheder, der er beskrevet i betragtning 202 ff., var EF-erhvervsgrenen imidlertid ikke i stand til at foretage betydelige nye investeringer. Som det fremgår af analysen i dette afsnit, blev der ikke fundet andre omstændigheder end dumpingimporten, som havde en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenen. På denne baggrund bør det utilstrækkelige investeringsniveau ikke anses for at være årsag til skaden, men snarere for at være endnu en virkning af dumpingimporten.

(234)

I undersøgelsesperioden blev der også indført polyesterfibre fra USA, Tyrkiet, Japan, Tjekkiet, Polen, Nigeria og Sydafrika. Importen fra Taiwan indgik også i undersøgelsen af, om importen fra andre lande kunne have påført EF-erhvervsgrenen skade. Som nævnt i betragtning 145 var dumpingimporten fra Taiwan minimal i undersøgelsesperioden.

(235)

Omfanget af importen fra andre tredjelande steg en smule, nemlig fra 133 798 tons i 2000 til 137 123 tons i undersøgelsesperioden. Denne lille stigning medførte sammen med det stabile forbrug af polyesterfibre, at markedsandelen for importen fra andre tredjelande end de pågældende lande stagnerede (19 % i 2000 og i undersøgelsesperioden).

(236)

Ifølge tal fra Eurostat og oplysninger, der blev efterprøvet ved kontrolbesøg på stedet, lå de vejede gennemsnitlige priser for den pågældende vare med oprindelse i de øvrige store eksportlande (1,25 EUR/kg) endvidere på stort set det samme niveau i undersøgelsesperioden som EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige priser. Det konkluderes derfor, at denne import ikke kan have forårsaget EF-erhvervsgrenen nogen skade.

(237)

Visse eksporterende producenter hævdede, at den tyrkiske eksport til Fællesskabet skete til dumpingpriser, hvilket bidrog til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(238)

Langt størstedelen af de polyesterfibre, der indføres fra Tyrkiet til Fællesskabet, distribueres af et af de klagende selskaber, som er forretningsmæssigt forbundet med den tyrkiske eksporterende producent. Der er imidlertid indhentet dokumentation for, at det klagende selskab købte polyesterfibrene fra det tyrkiske forretningsmæssigt forbundne selskab til almindelige markedspriser, og at de skulle supplere den pågældende EF-producents varesortiment i perioder med stor markedsefterspørgsel. Årsagen til denne import var heller ikke, at investeringsprojekter, der kunne have ført til en faldende produktionskapacitet for det forretningsmæssigt forbundne selskab i Fællesskabet, var blevet opgivet eller forsinkede. Det blev endvidere kontrolleret, at den forretningsmæssigt forbundne importør i Fællesskabet videresolgte polyesterfibrene med tyrkisk oprindelse til priser, der lå på samme niveau som for de varer, der blev fremstillet og solgt af det pågældende selskab, og at de ikke underbød gennemsnitspriserne for de andre selskaber i EF-erhvervsgrenen.

(239)

De ikke-klagende EF-producenter af den pågældende vare havde en markedsandel på 31,5 % i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode faldt deres salgsmængde med 7 % og deres markedsandel med 2 procentpoint.

(240)

Ifølge de foreliggende oplysninger ligger de ikke-klagende producenters gennemsnitspriser desuden på samme niveau som de klagende producenters gennemsnitspriser. Dette tyder på, at de er i samme situation som EF-erhvervsgrenen, dvs. at de har lidt skade af dumpingimporten. Det kan derfor ikke konkluderes, at andre EF-producenter har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(241)

Omkostningerne til råmaterialer udgør en betydelig del (ca. 60 %) af de samlede produktionsomkostninger for polyesterfibre. Priserne på polyesterfibre afhænger derfor i høj grad af omkostningerne til råmaterialer.

(242)

De såkaldt nyfremstillede polyesterfibre fremstilles af oliebaserede produkter (navnlig monoethylenglykol (»MEG«) og renset terephthalatsyre (»PTA«)). Producenterne i EF-erhvervsgrenen fremstiller også i et mindre, men stigende omfang såkaldte regenererede polyesterfibre baseret på genbrugte materialer (polyethylenterephthalat (»PET«) fra flasker og andet affald). Endelig kan polyesterfibre fremstilles af en kombination af begge former for råmaterialer, både oliebaserede produkter og genbrugt PET-affald.

(243)

Da MEG og PTA er oliebaserede produkter, afhænger deres priser af svingningerne i oliepriserne. Som det blev konstateret under kontrolbesøgene, er udviklingen i priserne på genbrugte materialer som regel knyttet til udsvingene i priserne på MEG og PTA.

(244)

På denne baggrund hævdede visse eksporterende producenter, at den skade, der angiveligt er forvoldt EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af udsving i omkostningerne til råmaterialer, navnlig af den globale stigning i oliepriserne.

(245)

I den forbindelse blev det på grundlag af oplysninger fra råmaterialeproducenterne konstateret, at priserne på MEG og PTA steg med henholdsvis 14 % og 13 % fra 2002 indtil udgangen af undersøgelsesperioden. Denne stigning i råmaterialepriserne førte imidlertid ikke til en stigning i gennemsnitspriserne på de polyesterfibre, der solgtes af EF-erhvervsgrenen (jf. betragtning 209), selv om fibre er prisfølsomme varer. Tværtimod faldt EF-producenternes priser en smule i denne periode. Selv om producenterne af den pågældende vare i tredjelande også må have oplevet tilsvarende prisstigninger på de vigtigste oliebaserede materialer, som f.eks. MEG og PTA, faldt importpriserne på polyesterfibre fra de pågældende lande betydeligt i den samme periode. Det blev konstateret, at EF-producenterne ikke var i stand til at overvælte de øgede råmaterialeomkostninger på deres kunder på grund af konkurrencen fra dumpingimporten.

(246)

Desuden vil eventuelle virkninger for polyesterfiberpriserne af udsving i råmaterialepriserne påvirke både EF-erhvervsgrenen og eksportørerne i de pågældende lande, da oliepriserne er ens over hele verden. Påstanden blev derfor afvist.

(247)

Virkningerne af udsving i valutakurserne mellem euroen og den amerikanske dollar blev undersøgt. Langt størstedelen af importtransaktionerne fra de pågældende lande til Fællesskabet foretages i amerikanske dollars. Euroen er steget i forhold til dollaren fra midten af 2002, og stigningen var betydelig i undersøgelsesperioden, hvilket gavnede eksporten til euroområdet i denne periode. På denne baggrund har visse interesserede parter hævdet, at dollarens faldende værdi i forhold til euroen »uvægerligt« må have gavnet importen af polyesterfibre til Fællesskabet, da der er tale om dollarbaserede transaktioner.

(248)

I dette tilfælde har importen af polyesterfibre fra andre lande end dem, der konstateredes at sælge til dumpingpriser, også nydt godt af den styrkede euro. Mængden fra disse andre lande stagnerede imidlertid i den betragtede periode (og faldt endda lidt mellem 2002 og undersøgelsesperioden), mens importen fra dumpinglandene steg med 12 % i den samme periode. Selv om det ikke umiddelbart kan udelukkes, at den styrkede euro i forhold til dollaren kan have gavnet importen af polyesterfibre fra de pågældende lande, tyder det faktum, at valutakursudsvingene ikke påvirkede importen fra andre lande, på, at dette ikke kan anses for en medvirkende årsag til den kraftige stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande.

(249)

Desuden kan enhver påstand om, at euroens stigende værdi i forhold til dollaren var en årsag til den skade, der blev forvoldt EF-erhvervsgrenen, kun vedrøre den periode, hvori nævnte stigning fandt sted, dvs. fra midten af 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden, og navnlig i denne sidstnævnte periode, hvor forskellene mellem de to valutaer var mere udtalte.

(250)

Det blev derfor konkluderet, at selv om det kan have fremmet eksporten af polyesterfibre til Fællesskabet, at euroens værdi steg i forhold til dollaren, forklarer det ikke, hvorfor importmængden fra de pågældende lande steg så kraftigt i forhold til importen fra de øvrige eksportlande.

(251)

På baggrund af det tidsmæssige sammenfald mellem den øgede dumpingimport fra de pågældende lande, dens voksende markedsandel og det konstaterede underbud på den ene side og EF-erhvervsgrenens forværrede situation på den anden side kan det konkluderes, at dumpingimporten er årsag til den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. Det er navnlig konstateret, at den faldende prisudvikling for importen og EF-erhvervsgrenens trykkede gennemsnitspriser kronologisk set er foregået sideløbende. Dette har medført en faldende rentabilitet, som i 2002 og i undersøgelsesperioden, dvs. hvor importen fra de pågældende lande voksede mest, og nedgangen i priserne var mest udtalt, gav negative resultater.

(252)

Efter at have analyseret visse faktorer, som f.eks. udviklingen i forbruget, importen fra andre lande end de pågældende lande, de ikke-klagende producenters markedsadfærd og EF-erhvervsgrenens lave investeringsniveau, kan det konkluderes, at disse faktorer ikke kan have forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Selv om det ikke kan udelukkes, at andre faktorer, som f.eks. svingningerne i råmaterialepriserne og valutakursudsvingene, kan have bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, kan virkningerne af disse faktorer imidlertid ikke ændre konklusionen om, at der er en reel og betydelig årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(253)

I overensstemmelse med artikel 21 i grundforordningen blev det undersøgt, om det ville være i strid med Fællesskabets interesser som helhed at indføre antidumpingforanstaltninger. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser baseredes på en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes og brugernes interesser.

(254)

For at vurdere, hvilke virkninger det sandsynligvis ville få, hvis der henholdsvis indførtes og ikke indførtes foranstaltninger, anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle interesserede parter, som den vidste var berørt af sagen, eller som gav sig til kende. På dette grundlag sendte Kommissionen spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, 10 andre EF-producenter, 23 brugere og 3 leverandører af råmaterialer. De 6 klagende producenter i EF-erhvervsgrenen, 2 ikke-klagende producenter, 5 forretningsmæssigt forbundne importører, 15 brugere og 2 leverandører af råmaterialer besvarede spørgeskemaet (8).

(255)

Der var kendskab til 31 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører ved indledningen af proceduren. I betragtning af det store antal ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besluttede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen at basere undersøgelsen på en stikprøve af nævnte importører. Stikprøven blev udvalgt på grundlag af den største repræsentative importmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(256)

I den forbindelse blev fem selskaber oprindeligt udvalgt til at indgå i stikprøven på grundlag af omfanget af deres import fra de pågældende lande. Et af de fem udvalgte selskaber blev efterfølgende anset for at være usamarbejdsvilligt, da det undlod at udfylde hele det spørgeskema, det havde fået tilsendt, og blev udelukket fra stikprøven. De resterende fire selskaber i stikprøven tegnede sig for 14,6 % af den samlede import af den pågældende vare. Den endelige stikprøve bestod af følgende selskaber:

(257)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der på trods af konklusionerne om dumping, EF-erhvervsgrenens situation og årsagssammenhængen var tvingende grunde til, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

(258)

EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. betragtning 202 ff.

(259)

Hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen kunne opnå den rentabilitet, som denne ville have haft uden dumpingimporten, og drage fordel af udviklingen på markedet i Fællesskabet. Dermed vil EF-erhvervsgrenens produktion af polyesterfibre blive levedygtig.

(260)

Selv om EF-erhvervsgrenen har formået at udvikle vigtige nichemarkeder hvad angår segmentet for polyesterfibre med høj værditilvækst eller specielle polyesterfibre, skal det understreges, at EF-erhvervsgrenens kerneaktivitet er og bliver standardfibre til både vævede og ikke-vævede formål, dvs. hvor importen fra de pågældende lande gør sig stadig mere gældende, og EF-erhvervsgrenens produktion er mest udsat for illoyal konkurrence.

(261)

Specialfibrene giver stor fortjeneste, men sælges kun i begrænsede mængder. For at udnytte kapaciteten mest muligt og dække de faste produktionsomkostninger er EF-erhvervsgrenen nødt til at sælge store mængder almindelige eller grundlæggende fibre. Indførelsen af told skal derfor både sikre en levedygtig produktion af almindelige eller grundlæggende polyesterfibre og en fortsat produktion af polyesterfibre med høj værditilvækst, som i høj grad afhænger af, at produktionen af grundlæggende polyesterfibre er levedygtig. Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenen selv er den største leverandør af specialvarer i verdenen, og at sådanne materialer med høj værditilvækst ikke kan skaffes fra de lande, der er berørt af denne procedure. Det anses derfor for at være i EF-erhvervsgrenens interesse, at der indføres foranstaltninger.

(262)

Som nævnt i betragtning 254 og 256 modtog Kommissionen 15 besvarelser af spørgeskemaet fra brugere, 4 fuldstændige besvarelser fra ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, der var udvalgt til at indgå i stikprøven, og 5 fra forretningsmæssigt forbundne importører. Desuden har tre brugersammenslutninger indgivet oplysninger og bemærkninger til Kommissionen og anmodet om, at den nuværende procedure afsluttes, uden at der indføres foranstaltninger.

(263)

Brugerne af den pågældende vare befinder sig i tekstilsektoren. Polyesterfibermarkedet er inddelt i forbrug til spinding (dvs. fremstilling af filamenter til tekstilproduktion, eventuelt blandet med andre fibre, såsom bomuld og uld), til ikke-vævede anvendelsesformål (dvs. ark og fiberdug, der ikke er omdannet til garn, men som bindes sammen ved friktion, kohæsion eller adhæsion, med undtagelse af papir) og som fyldemateriale (dvs. til udstopning eller polstring af visse tekstilvarer såsom puder eller bilsæder). De fleste samarbejdsvillige brugere i denne procedure fremstiller ikke-vævede varer. Disse brugere er medlemmer af en af de tre brugersammenslutninger, der samarbejdede i forbindelse med denne procedure, og som repræsenterer industrien for ikke-vævede produkter på europæisk niveau (9). Ifølge de oplysninger, som de samarbejdsvillige brugere havde anført om deres køb i besvarelserne af spørgeskemaet, tegnede de sig i undersøgelsesperioden for ca. 5 % af det samlede forbrug i Fællesskabet af polyesterfibre og ca. 13 % af den samlede import fra de pågældende lande. Brugere og importører har fremsat en række argumenter imod indførelsen af told.

(264)

For det første har aftagerindustrien fremført, at markedet for polyesterfibre i Fællesskabet hovedsagelig er afhængigt af eksterne leverandører af den pågældende vare (EF-producenterne kan højst dække 60 % af markedsefterspørgslen på polyesterfibre). To af de lande, der er omfattet af undersøgelsen, nemlig Taiwan og Sydkorea, er de største leverandører af polyesterfibre på verdensplan hvad angår kapacitet og markedsandele i Fællesskabet. Antidumpingtoldens størrelse påvirker derfor uvægerligt væsentlige aspekter af Fællesskabets interesser.

(265)

Brugerne af polyesterfibre har også hævdet, at de driver virksomhed på et meget prisfølsomt marked, og at selv en lille omkostningsstigning ikke kan overvæltes på den endelige kunde, da konkurrencen allerede er voldsom på markedet for de endelige varer (f.eks. puder, tekstiler osv.), navnlig fra sydøstasiatiske lande og Kina. Disse lande sælger allerede deres varer til meget lave priser, og mange europæiske tekstilproducenter har været nødt til i det mindste delvis at flytte deres produktionsanlæg til tredjelande.

(266)

En række brugere af polyesterfibre har desuden hævdet, at visse typer af den pågældende vare (de såkaldte konjugerede hulfibre) ikke fremstilles i Fællesskabet og heller ikke vil blive fremstillet af EF-producenterne i den nærmeste fremtid, fordi de mangler det nødvendige tekniske udstyr. Disse typer polyesterfibre må derfor importeres (navnlig konjugerede hulfibre fremstillet i Sydkorea).

(267)

Endelig er aftagerindustrien, i modsætning til polyesterfiberindustrien, arbejdskraftintensiv. Som nogle af de interesserede parter har anført, er der langt flere ansatte i aftagerindustrien end i den kapitalintensive polyesterfiberindustri. I den europæiske industri for ikke-vævede produkter er 16 000 personer f.eks. direkte beskæftigede med produktionen, i forhold til 1 180 personer i polyesterfiberindustrien. Som anført af producenterne af ikke-vævede produkter udgør polyesterfibre gennemsnitligt 40 % af de samlede produktionsomkostninger for den vare, de fremstiller. Det blev hævdet, at indførelsen af told kunne medføre tabte arbejdspladser, eller at produktionsanlæg flyttes til udlandet.

(268)

Hvad angår EF-markedets påståede afhængighed af eksterne leverandører skal det bemærkes, at tolden på importen fra Kina og Saudi-Arabien i gennemsnit vil udgøre 27 %, men at disse lande kun havde en markedsandel på 7 % i undersøgelsesperioden. På den anden side foreslås det at ophæve de gældende foranstaltninger over for importen fra Taiwan og at nedsætte den told, der i øjeblikket gælder for importen fra Sydkorea. Det skal understreges, at Taiwan og Sydkorea med foranstaltningernes nuværende niveau (jf. betragtning 3) havde en markedsandel på 19 % i undersøgelsesperioden. På den anden side oplyste et fremtrædende konsulentfirma på fibermarkedet, at store polyesterfiberproducenter i lande, der ikke er omfattet af antidumpingtold (navnlig USA, Mexico, Tyrkiet og Sydafrika), havde en overskudskapacitet i undersøgelsesperioden, der svarede til ca. 50 % af det samlede forbrug i Fællesskabet. Importen fra disse lande udgør desuden allerede en betydelig del af markedet i Fællesskabet, som i undersøgelsesperioden nåede op på 5,3 %.

(269)

På baggrund af ophævelsen af foranstaltningerne over for Taiwan og nedsættelsen af tolden over for Sydkorea vil brugerne i Fællesskabet derfor på trods af den foreslåede indførelse af told på importen fra Kina og Saudi-Arabien stadig kunne benytte sig af (eller skifte til) betydelige leverandører af den pågældende vare, som f.eks. Sydkorea, eller andre større leverandører i lande, der ikke er omfattet af antidumpingtold, bl.a. Taiwan.

(270)

Med hensyn til påstanden om, at brugerne af polyesterfibre ikke vil kunne overvælte den omkostningsstigning, der eventuelt vil være forbundet med indførelsen af antidumpingtold, bør det fremhæves, at produktionsomkostningerne for de samarbejdsvillige brugere i aftagerindustrien (der næsten udelukkende producerer ikke-vævede produkter), som køber den pågældende vare fra Kina, Saudi-Arabien og Taiwan, kun vil stige med ca. 0,40 % som følge af de foranstaltninger, der indføres, idet det skal huskes på, i) at den gennemsnitlige antidumpingtold for Kina og Saudi-Arabien beløber sig til 34,6 %, men at nævnte lande kun havde en markedsandel på 7,8 % i undersøgelsesperioden, ii) at den gennemsnitstold, der vil blive indført på importen fra Sydkorea, er 2 procentpoint lavere end den gennemsnitstold, der blev indført over for landet ved forordning (EF) nr. 2852/2000, og at foranstaltningerne over for Taiwan vil bortfalde, iii) at Sydkorea og Taiwan tilsammen havde en markedsandel i Fællesskabet på 19,3 % i undersøgelsesperioden, og iv) at polyesterfibre i gennemsnit udgør 40 % af produktionsomkostningerne for de færdige varer, der fremstilles af de samarbejdsvillige brugere (af ikke-vævede produkter).

(271)

Hvis brugerne, som de hævder, ikke vil kunne overvælte disse øgede produktionsomkostninger på deres kunder, vil det ikke få betydelige virkninger for deres finansielle situation. Da virkningerne for aftagerindustriens finansielle situation vil være så begrænsede, formodes der heller ikke at opstå negative konsekvenser for arbejdsstyrken i denne industri.

(272)

Det blev også konstateret, at forbruget i markedssegmentet for ikke-vævede produkter steg i den betragtede periode, selv om ca. 50 % af importen af den pågældende vare fra samtlige tredjelande er omfattet af antidumping- og/eller udligningsforanstaltninger. Ifølge oplysninger fra den sammenslutning, der repræsenterer de europæiske producenter af ikke-vævede produkter, steg produktionen i denne sektor med ca. 17 % mellem 2000 og 2002.

(273)

Det blev også konstateret, at konjugerede hulfibre rent faktisk også kan fremstilles af EF-erhvervsgrenen, som har de nødvendige tekniske forudsætninger og maskiner. Som nævnt leverer EF-erhvervsgrenen i øjeblikket ikke denne vare på grund af det kraftige pristryk fra dumpingimporten. Under alle omstændigheder vil de nuværende foranstaltninger over for Republikken Korea, der er den største leverandør af konjugerede hulfibre, gennemsnitligt set blive reduceret.

(274)

På grundlag af ovenstående og i betragtning af niveauet for de foranstaltninger, der vedtages, og afslutningen af proceduren over for Taiwan, konkluderes det, at foranstaltningerne ikke vil forværre situationen for brugerne og importørerne af den pågældende vare.

(275)

To leverandører af råmaterialer samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og indgav en besvarelse af spørgeskemaet. Der er tale om petrokemiske industrier, som leverer PTA og MEG til polyesterfiberindustrien. Begge selskaber har givet udtryk for klar støtte til indførelsen af told. Set ud fra Fællesskabets interesser må disse selskabers holdning i denne procedure imidlertid ses i forhold til det faktum, at deres salg af råmaterialer til polyesterfiberindustrien udgår en minimal del af deres omsætning, og at det derfor ikke vil ændre deres finansielle og salgsmæssige situation nævneværdigt, hvis der indføres foranstaltninger.

(276)

Som nævnt kan polyesterfibre være nyfremstillede af oliebaserede produkter (MEG og PTA), regenererede af PET-flasker og andet affald eller baseret på en kombination af begge typer. Kommissionen har konstateret, at EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden anvendte ca. 60 % nyfremstillede råmaterialer og 40 % genbrugte råmaterialer til produktionen af polyesterfibre. EF-erhvervsgrenen har planer om gradvis at øge mængden af genbrugte råmaterialer, der anvendes i produktionen af polyesterfibre. To af selskaberne i EF-erhvervsgrenen har allerede etableret genbrugslinjer i deres produktionsanlæg. Et andet selskab har planer om at indføre en sådan genbrugslinje i løbet af 2004 og 2005.

(277)

Ifølge artikel 6 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (»traktaten«) anses miljøbeskyttelse for en fælles politik eller aktivitet med det formål at nå målene i artikel 2 om bl.a. bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed. I den forbindelse betragter Fællesskabet affaldsforebyggelse og -håndtering som en af sine vigtigste prioriteter.

(278)

Fællesskabet har navnlig vedtaget lovgivning om emballage og emballageaffald (10). Denne lovgivning er bl.a. baseret på princippet om genvinding og genbrug: Hvis emballageaffald ikke kan forebygges, bør så mange materialer som muligt genanvendes, fortrinsvis ved hjælp af genvindingsmetoder. I den forbindelse har Fællesskabet for nylig sat sig som mål, at man senest den 31. december 2008 skal nå op på genvinding af mindst 22,5 % af alt plastmateriale i emballageaffald (11).

(279)

Det blev konstateret, at polyesterfiberindustrien i Fællesskabet forbrugte 70 % af de PET-flasker, der blev genbrugt i undersøgelsen, og den var langt den største endelige bruger at dette emballageaffald (12). Det fremgår af disse oplysninger, at genbrug af PET-emballageaffald i Europa i høj grad hviler på polyesterfiberindustrien, som er den største aftager af de genbrugte produkter.

(280)

Efter Kommissionens opfattelse vil indførelsen af told være med til at sikre levedygtigheden for en industrisektor, der som den vigtigste aftager har en central betydning for genbrug af PET-emballageaffald.

(281)

Ovennævnte konklusion ændres ikke af, at genbrugsindustrien i Fællesskabet, som visse interesserede parter har påpeget, også eksporterer PET-affald til Kina. Det blev rent faktisk konstateret, at langt størstedelen af PET-emballageaffaldet forbruges af EF-producenter af polyesterfibre.

(282)

I betragtning af alle ovenstående faktorer konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger.

(283)

I betragtning af konklusionerne i betragtning 143 ff. er de antidumpingforanstaltninger, der i øjeblikket gælder over for varer med oprindelse i Taiwan, ikke længere nødvendige. I henhold til artikel 11 sammenholdt med artikel 9 i grundforordningen skal undersøgelsen eller proceduren afsluttes, når det efter høring findes, at beskyttelsesforanstaltninger er unødvendige, og når der ikke rejses indvendinger i det rådgivende udvalg.

(284)

På denne baggrund har Kommissionen konkluderet, at en videreførelse af de beskyttelsesforanstaltninger, der i øjeblikket gælder over for importen fra Taiwan, er unødvendig, og at denne procedure bør afsluttes.

(285)

Antidumpingforanstaltningerne bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning skulle gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde dens omkostninger og opnå en samlet fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det formodes, at EF-erhvervsgrenen uden dumpingimporten kunne have opnået en rentabilitet på 5 % før skat, hvilket blev anset for et passende niveau i klagen fra EF-erhvervsgrenen. Af mangel på andre oplysninger blev dette fortjenstniveau igen anset for at være passende.

(286)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning i samme handelsled mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på den samme vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen på markedet i Fællesskabet.

(287)

Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med den nævnte fortjenstmargen på 5 %. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(288)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen indføres en antidumpingtold på importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina, Saudi-Arabien og Republikken Korea med en sats, der svarer til den laveste af enten den konstaterede skades- eller dumpingmargen.

(289)

På grundlag af ovenstående fastsættes toldsatserne til følgende:

(290)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder således (i modsætning til den landsomfattende told, der gælder for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i de pågældende lande, som er fremstillet af de nævnte selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med den specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(291)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (13) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter høring af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(292)

En af de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Saudi-Arabien afgav et pristilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. De mindstepriser, som denne eksporterende producent oprindeligt tilbød at overholde, kunne imidlertid ikke afhjælpe dumpingens skadelige virkninger. Det samme var tilfældet for et revideret tilsagn fra det pågældende selskab. Desuden gør selskabets salgsstruktur det ikke muligt at sikre en effektiv overvågning af tilsagnet. Tilsagnet måtte derfor afvises.

(293)

To kinesiske eksporterende producenter afgav et tilsagn, der blev støttet af en brugersammenslutning. Dette tilsagn kunne imidlertid ikke godtages, da en vis importmængde dermed ville blive undtaget fra de endelige foranstaltninger, og det derfor ikke ville være tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. Som et alternativ afgav disse eksportører tilsagn om en mindstepris for hele importen til Fællesskabet, men det pågældende prisniveau ville ikke kunne bringe dumpingens skadelige virkninger til ophør. Tilsagnet måtte derfor afvises. Det kunne desuden ikke godtages, at der fastsattes forskellige mindstepriser for forskellige varetyper, som kan være svære at skelne imellem ved importen. Dermed ville det være nemt at omgå tilsagnet om at overholde mindstepriserne. Undersøgelsen viste desuden, at eksportørernes regnskaber ikke blev ført i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, hvorved det ville blive særlig vanskeligt at overvåge tilsagnet.

(294)

En anden kinesisk eksporterende producent, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, afgav et tilsagn om at øge sine eksportpriser til Fællesskabet. Ud over det faktum, at den tilbudte prisstigning ikke ville afhjælpe den skadevoldende dumping, er det desuden Kommissionens praksis ikke at godtage tilsagn fra selskaber, der hverken blev indrømmet markedsøkonomiske eller individuel behandling, da det ikke er muligt at fastsætte en individuel dumpingmargen i sådanne tilfælde. På dette grundlag måtte tilsagnet fra denne eksporterende producent afvises —