19.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 48/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 281/2005

af 18. februar 2005

om ændring af forordning (EØF) nr. 2921/90 for så vidt angår støttebeløbet for skummetmælk med henblik på fremstilling af kasein og kaseinater

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 15, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2921/90 af 10. oktober 1990 om ydelse af støtte til skummetmælk med henblik på fremstilling af kasein og kaseinater (2) fastsættes støttebeløbet for skummetmælk, der er forarbejdet til kasein eller kaseinater. Som følge af udviklingen i markedsprisen for skummetmælkpulver på EF-markedet og prisen for kasein og kaseinater på EF-markedet og verdensmarkedet bør støttebeløbet nedsættes.

(2)

Der bør derfor foretages ændringer i forordning (EØF) nr. 2921/90.

(3)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2921/90 ændres »2,70 EUR« til »1,30 EUR«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 279 af 11.10.1990, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1826/2004 (EUT L 321 af 22.10.2004, s. 3).