|
25.1.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 21/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 109/2005
af 24. januar 2005
om definitionen af medlemsstaternes økonomiske område med henblik på gennemførelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) (1), særlig artikel 5, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Det fremgår af artikel 2, stk. 7, i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (2) at der ved bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI) forstås bruttonationalindkomsten i markedspriser, således som den beregnes af Kommissionen efter reglerne i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS). ENS fra 1995 (ENS 95), der erstatter to tidligere nationalregnskabssystemer fra henholdsvis 1970 og 1979, blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (3), og var indeholdt i bilaget hertil. Fra budgetåret 2002 har BNI opgjort efter ENS 95 været anvendt i forbindelse med egne indtægter. |
|
(2) |
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 indeholder bestemmelser om medlemsstaternes indsendelse af BNI-data og procedurer for og kontrol af beregningen af BNI og om nedsættelse af BNI-udvalget. |
|
(3) |
For at kunne definere bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI) i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 er det nødvendigt at præcisere den i ENS 95 anvendte definition af økonomisk område. |
|
(4) |
Med henblik på gennemførelse af artikel 1 i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (4), er medlemsstaternes økonomiske område defineret i Kommissionens beslutning 91/450/EØF, Euratom (5). En tilsvarende definition bør fastlægges i forbindelse med BNI. |
|
(5) |
De i denne foranstaltning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra BNI-udvalget — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forbindelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 tillægges begrebet »økonomisk område« den betydning, som fremgår af afsnit 2.05 og 2.06 i bilag A til forordning (EF) nr. 2223/96, mens der ved begrebet »geografisk territorium« forstås de områder, der er opført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2005.
På Kommissionens vegne
Joaquín ALMUNIA
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1.
(2) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42.
(3) EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1267/2003 (EUT L 180 af 18.7.2003, s. 1).
(4) EFT L 49 af 21.2.1989, s. 26. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(5) EFT L 240 af 29.8.1991, s. 36. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
BILAG
Medlemmernes område:
|
— |
Kongeriget Belgiens område |
|
— |
Den Tjekkiske Republiks område |
|
— |
Kongeriget Danmarks område, bortset fra Færøerne og Grønland |
|
— |
Forbundsrepublikken Tysklands område |
|
— |
Republikken Estlands område |
|
— |
Den Hellenske Republiks område |
|
— |
Kongeriget Spaniens område |
|
— |
Den Franske Republiks område, bortset fra de lande og oversøiske territorier, som den har overherredømme over, jf. bilag II til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab |
|
— |
Irlands område |
|
— |
Den Italienske Republiks område |
|
— |
Republikken Cyperns område |
|
— |
Republikken Letlands område |
|
— |
Republikken Litauens område |
|
— |
Storhertugdømmet Luxembourgs område |
|
— |
Republikken Ungarns område |
|
— |
Republikken Maltas område |
|
— |
Kongeriget Nederlandenes område, bortset fra de lande og oversøiske territorier, som det har overherredømme over, jf. bilag II til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab |
|
— |
Republikken Østrigs område |
|
— |
Republikken Polens område |
|
— |
Den Portugisiske Republiks område |
|
— |
Republikken Sloveniens område |
|
— |
Den Slovakiske Republiks område |
|
— |
Republikken Finlands område |
|
— |
Kongeriget Sveriges område |
|
— |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område. |