6.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 318/19

(1)

I henhold til direktiv 2002/32/EF er det forbudt at anvende produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger de maksimumsindhold, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I.

(2)

Da direktiv 2002/32/EF blev vedtaget, erklærede Kommissionen, at bestemmelserne i bilag I til nævnte direktiv ville blive taget op til fornyet behandling på grundlag af ajourførte videnskabelige risikovurderinger og under hensyntagen til forbuddet mod at fortynde kontaminerede produkter til foderbrug, som ikke overholder bestemmelserne.

(3)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedtog den 2. juni 2004 en udtalelse om en anmodning fra Kommissionen angående bly som uønsket stof i foderstoffer.

(4)

Forurening af fødevarer med bly udgør en risiko for folkesundheden. Bly akkumuleres i et vist omfang i nyre- og levervæv, muskelvæv indeholder meget små restkoncentrationer af bly, og overførslen til mælk er begrænset. Animalske fødevarer er derfor ikke en væsentlig kilde til menneskers eksponering for bly.

(5)

Kvæg og får synes at være de mest følsomme dyrearter, for så vidt angår blys akutte giftighed. Der er indberettet forgiftningstilfælde hos enkeltdyr som følge af indtagelse af fodermidler fra forurenede områder eller utilsigtet indtagelse af blykilder. De niveauer, der findes i kommercielle fodermidler i EU, frembyder dog ingen kliniske tegn på giftighed.

(6)

De gældende lovbestemmelser om bly i produkter til foderbrug er generelt passende til at sikre, at produkterne ikke udgør nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed og ikke kan påvirke den animalske produktion ugunstigt.

(7)

Da kvæg og får synes at være de mest følsomme dyrearter, og grønfoder er en væsentlig bestanddel af deres daglige ration, er det vigtigt at foreskrive, at der foretages en revision i lyset af en mulig yderligere nedsættelse af det maksimale blyindhold for grønfoder.

(8)

Derudover bør der fastsættes et maksimalt blyindhold for tilsætningsstoffer, der hører til den funktionelle gruppe af sporstoffer, bindemidler og antiklumpningsmidler, og for forblandinger. Det maksimumsindhold, der er fastsat for forblandinger, tager hensyn til tilsætningsstofferne med det højeste blyindhold og ikke til de enkelte dyrearters følsomhed for bly. For at beskytte dyrs sundhed og folkesundheden er det derfor producenterne af forblandinger, der har ansvaret for at sikre, at de maksimumsindhold, der er fastsat for forblandinger, bliver overholdt, og at brugsvejledningen på forblandingen er i overensstemmelse med de maksimumsindhold, der er fastsat for tilskudsfoder og fuldfoder.

(9)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedtog den 22. september 2004 en udtalelse om en anmodning fra Kommissionen angående fluor som uønsket stof i foderstoffer.

(10)

Fluorid akkumuleres specielt i kalcificerende væv. Overførslen til spiseligt væv, herunder mælk og æg, er derimod begrænset. Fluorkoncentrationer i animalske fødevarer bidrager derfor kun marginalt til menneskers eksponering.

(11)

I EU er fluoridindholdet i græsser, planter og foderblandinger generelt lavt, og dyrs eksponering for fluorid ligger derfor generelt under det niveau, der har skadelige virkninger. I visse bestemte geografiske områder og i øvrigt i nærheden af industrianlæg med en høj fluoridemission sættes overeksponering for fluorid dog i forbindelse med abnormaliteter i tænder og knogler.

(12)

De gældende lovbestemmelser om fluor i produkter til foderbrug er passende til at sikre, at produkterne ikke udgør nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed og ikke kan påvirke den animalske produktion ugunstigt.

(13)

Den ekstraktionsmetode, der anvendes, har stor indflydelse på analyseresultatet, og derfor bør ekstraktionsmetoden fastsættes. Der kan anvendes tilsvarende metoder med en dokumenteret ekstraktionseffektivitet af samme omfang.

(14)

Fluorindholdet i marine krebsdyr, f.eks. krill, skal ændres for at tage hensyn til nye forarbejdningsmetoder, der skal forbedre den ernæringsmæssige kvalitet og begrænse tabet af biomasse, men som også medfører større fluorindhold i det endelige slutprodukt.

(15)

I Kommissionens direktiv 84/547/EØF af 26. oktober 1984 om ændring af bilagene til Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer (3) fastsættes det maksimale fluorindhold for vermiculit (E 561). Anvendelsesområdet for direktiv 2002/32/EF åbner mulighed for at fastsætte maksimumsindhold for uønskede stoffer i fodertilsætningsstoffer, og bestemmelserne om uønskede stoffer bør for klarhedens skyld samles i en enkelt tekst.

(16)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedtog den 2. juni 2004 en udtalelse om en anmodning fra Kommissionen angående cadmium som uønsket stof i foderstoffer.

(17)

Forurening af fødevarer med cadmium udgør en risiko for folkesundheden. Akkumuleringen af cadmium i animalsk væv er en funktion af koncentrationen i foderet og eksponeringens varighed. Den korte levetid, dyr som f.eks. slagtesvin og fjerkræ har, mindsker risikoen for uønskede cadmiumkoncentrationer i spiseligt væv fra disse dyr. Drøvtyggere og heste kan derimod eksponeres for cadmium i græsser i hele deres levetid. Det kan i bestemte områder medføre en uønsket akkumulering af cadmium, specielt i nyrerne.

(18)

Cadmium er giftigt for alle dyrearter. For de fleste arter af tamdyr, herunder svin, der betragtes som de mest følsomme arter, er det usandsynligt, at der vil være alvorlige kliniske symptomer, hvis cadmiumkoncentrationen i foderet forbliver under 5 mg/kg foderstof.

(19)

De gældende lovbestemmelser om cadmium i produkter til foderbrug er passende til at sikre, at produkterne ikke udgør nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed og ikke kan påvirke den animalske produktion ugunstigt.

(20)

Der er ikke i øjeblikket fastsat noget maksimumsindhold for foder til selskabsdyr og mineralske fodermidler, undtagen fosfater. Der bør fastsættes et maksimumsindhold for disse produkter til foderbrug. Det nuværende maksimale cadmiumindhold, der er fastsat for fiskefoder, bør ændres for at tage hensyn til den nye udvikling i sammensætningen af fiskefoder, hvori indgår højere andele af fiskeolie og fiskemel. Derudover bør der fastsættes et maksimalt cadmiumindhold for tilsætningsstoffer, der hører til den funktionelle gruppe af sporstoffer, bindemidler og antiklumpningsmidler, og for forblandinger. Det maksimumsindhold, der er fastsat for forblandinger, tager hensyn til tilsætningsstofferne med det højeste cadmiumindhold og ikke til de enkelte dyrearters følsomhed for cadmium. For at beskytte dyrs sundhed og folkesundheden er det som fastsat i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1831/2003 producenten af forblandinger, der har ansvaret for at sikre, at de maksimumsindhold, der er fastsat for forblandinger, bliver overholdt, og at brugsvejledningen på forblandingen er i overensstemmelse med de maksimumsindhold, der er fastsat for tilskudsfoder og fuldfoder.

(21)

Direktiv 2002/32/EF og direktiv 84/547/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(22)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —