29.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 199/103


RÅDETS FÆLLES AKTION 2005/589/FUSP

af 28. juli 2005

om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, artikel 18, stk. 5, og artikel 23, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 8. december 2003 vedtog Rådet fælles aktion 2003/870/FUSP (1) om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(2)

Den 26. juli 2004 vedtog Rådet fælles aktion 2004/565/FUSP (2) om udnævnelse af Michael SAHLIN til Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(3)

På grundlag af en fornyet gennemgang af fælles aktion 2003/870/FUSP bør mandatet for den særlige repræsentant forlænges med yderligere to og en halv måned —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Mandatet for Michael SAHLIN som Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, jf. fælles aktion 2003/870/FUSP, forlænges indtil den 15. november 2005.

Artikel 2

Artikel 5, stk. 1, i fælles aktion 2005/870/FUSP affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med den særlige repræsentants mandat udgør 195 000 EUR.«

Artikel 3

Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2005.

På Rådets vegne

J. STRAW

Formand


(1)  EUT L 326 af 13.12.2003, s. 39.

(2)  EUT L 251 af 27.7.2004, s. 18.