24.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 342/81

(1)

Den 13. november 2002 afsluttede Kommissionen den procedure, som den efter traktatens artikel 88, stk. 2, havde indledt over for Frankrigs likviditetsstøtte på 450 mio. EUR til Bull, ved beslutning 2003/599/EF (2), hvorved den godkendte støtten på betingelse af, at den blev tilbagebetalt senest den 17. juni 2003. Den 26. november 2003 indbragte Kommissionen sag ved EF-Domstolen mod Frankrig for tilsidesættelse af denne beslutning (3). I slutningen af 2003 og begyndelsen af 2004 fandt der flere møder sted, hvor de franske myndigheder og Bull forklarede indholdet af Bulls omstruktureringsplan og specielt tredje etape i den, hvor der skulle ske en rekapitalisering. Frankrig anmeldte den her omhandlede støtte ved brev af 20. februar 2004.

(2)

Ved brev af 16. marts 2004 meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, mod den anmeldte støtte.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede procedure i sagen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4). Kommissionen opfordrede samtidig alle interesserede til at fremsætte deres bemærkninger til denne støtte.

(4)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra medarbejderrepræsentanter i Bull. Et møde mellem en delegation af disse repræsentanter og Kommissionen fandt sted den 8. juni 2004, hvorefter disse medarbejderrepræsentanter fremsendte supplerende oplysninger til Kommissionen. Kommissionen videresendte dem til Frankrig for at indhente Frankrigs bemærkninger hertil og stillede samtidig en række spørgsmål om flere af sagens aspekter. Den modtog bemærkninger og svar fra Frankrig ved brev af 28. maj 2004 og 29. juli 2004. Et møde mellem Kommissionen, de franske myndigheder og Bull fandt sted den 10. september 2004.

(5)

Bull er en international it-koncern med hjemsted i Europa og aktiviteter i over 100 lande (5). Bull-koncernens hovedaktiviteter ligger inden for følgende to områder:

(6)

Bull havde i 2003 en samlet omsætning på 1 265 mio. EUR, der fordeler sig således: produkter 46 %, vedligeholdelsestjenester 27 % og serviceydelser 27 %.

(7)

Bull er et fransk aktieselskab. Efter rekapitaliseringen i juli 2004 og de tidligere obligationsejeres udnyttelse af deres aktietegningsrettigheder er Bulls hovedaktionærer France Télécom og NEC med hver 10,1 %, Axa Private Equity og Artemis med 8,6 %, medlemmer af Bulls ledelse med 5,1 %, Motorola med 3,0 % og Debeka med 2,9 %. Den franske stat har i dag kun 2,9 %, og de resterende 57,3 % er spredt på et stort antal forskellige aktionærer.

(8)

Siden 1994 har Bull for at få løst en række problemer, der går tilbage til begyndelsen af 90'erne, iværksat en foregående omstruktureringsplan i overensstemmelse med de tilsagn, Frankrig afgav, og som dannede grundlag for Kommissionens beslutning 94/1073/EF af 12. oktober 1994 om Frankrigs statsstøtte til Bull-koncernen i form af en ikke anmeldt kapitalforhøjelse (6). Bl.a. blev Zenith Data Systems afhændet, og OSS-divisionen (»open systems and software«) blev nedlagt. Desuden foretog Frankrig en privatisering af Bull og åbnede op for nye aktionærer. Efter 1999 blev Bull igen nødsaget til at afhænde aktiver og foretage afskedigelser. I 2000 iværksatte Bull en plan gående ud på at koncentrere sig om sine strategiske kerneområder, afhænde aktiver uden strategisk betydning og skære ned på omkostningerne. Ved udgangen af 2001 beskæftigede Bull kun ca. 9 500 ansatte i hele Europa, mod 11 500 i 1999.

(9)

Til trods for de under betragtning 8 nævnte foranstaltninger strandede planen i 2001. Dels havde børskrisen inden for teknologiaktier gjort det umuligt for Bull at få afhændet den stærkt underskudsramte Integris-division, og dels var krisen i internet-sektoren gået hårdt ud over internet-relaterede teknologiaktiviteter. Telemarkedet styrtdykkede, internet-boblen bristede, virksomhedernes indtjening gik kraftigt tilbage, der begyndte at opstå internationale spændinger, og det resulterede alt sammen i et kraftigt fald i efterspørgslen. Erhvervslivets udgifter til computere faldt kraftigt i 2002 (– 25 % for mellemstore, avancerede servere). På servicemarkedet kunne der konstateres en drastisk afmatning i forhold til det tidligere opsving på grund af problemerne med overgangen til år 2000 og overgangen til euroen. Den almindelige økonomiske afmatning efter 11. september 2001 resulterede i en yderligere forværring af Bulls situation.

(10)

Bull havde i en årrække investeret kraftigt i internet-teknologi og koncentreret sit udbud om »e-services« og »net infrastructure«. Krisen i internet-sektoren viste, at Bull i den sammenhæng havde foretaget de forkerte teknologivalg og koncentreret sig om markeder, hvor det ikke fik succes. I øvrigt har Bull også udvist en betydelig mangel på kohærens mellem sine ambitioner på kernemarkederne og med hensyn til produktsortiment og de beløb, man har brugt på investeringer i teknologisk udvikling og markedsføring.

(11)

Bull blev desuden ramt af de meget høje udgifter til pensionsordningerne for koncernens ansatte i USA. Ifølge de amerikanske regler skulle udgifterne til pensioner, som er forskellen mellem aktiverne i pensionsfonden (nutidsmarkedsværdi) og nutidsværdien af de forventede pensionsrettigheder, opføres på aktivsiden. I 2002 besluttede Bull at overføre alle sine pensionsforpligtelser til forsikringsselskaberne. Sammen med aktiefaldet gav denne beslutning sig udslag i et tab på 87 mio. EUR for årene 2002 og 2003.

(12)

Usikkerheden omkring Bulls økonomiske kapacitet gjorde kunderne noget tilbageholdende med at iværksætte større projekter, eftersom de ikke længere følte sig sikre på, at Bull kunne opfylde sine forpligtelser i de kommende år. Leverandørerne skærpede betalingsvilkårene, samtidig med at Bull havde vanskeligt ved at få stillet bankgarantier.

(13)

Den 2. december 2001 fik Bull en ny formand. Hans omstruktureringsplan, der blev vedtaget af bestyrelsen i marts 2002, omfatter en massiv nedskæring af generalomkostningerne og af personalet og en omlægning af aktiviteterne, således at man koncentrerer sig om virksomhedens stærke sider, hvilket bl.a. indebærer afhændelser af betydelige industriaktiver. Udviklingsstrategien bygger på tre hovedpunkter:

(14)

Hovedlinjerne i den finansielle del af planen er følgende:

(15)

Efter alle disse foranstaltninger skulle Bull-koncernen få en kapital på 59,2 mio. EUR. Tabellen indeholder de finansielle prognoser, som planen bygger på

Tabel

(16)

Den anmeldte støtte ydes i form af et tilskud fra den franske stat på 517 mio. EUR, der tidligst udbetales den 31. december 2004. Dette beløb svarer til den redningsstøtte, der må ydes i henhold til beslutning 2003/599/EF, inkl. renter siden udbetalingen i december 2001 og juni 2002. Den nye støtte vil reelt først blive udbetalt, når Bull har tilbagebetalt denne redningsstøtte. Til gengæld kræver staten, at Bull tilbagebetaler støtten, når koncernen igen er blevet rentabel, idet Bull skal betale staten et beløb svarende til 23,5 % af sit koncernresultat før skat i otte år fra det regnskabsår, der slutter den 31. december 2005.

(17)

Ifølge de franske myndigheder repræsenterer denne klausul en nutidsværdi på mellem 50 og 60 mio. EUR. Den maksimale støtte udgør følgelig 467 mio. EUR, dvs. ca. 90 % af den eksisterende fordring. De franske myndigheder har derigennem søgt at sikre, at staten behandles på lige fod med obligationsindehaverne, der også giver afkald på ca. 90 % af deres fordringer.

(18)

I beslutningen om at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, blev der foretaget en foreløbig vurdering af støtteforanstaltningen, bl.a. i lyset af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (10) (»rammebestemmelserne«). I sin beslutning udtrykte Kommissionen tvivl om, at planen kunne sikre, at Bull igen blev rentabel. De seneste finansielle tal viste, at Bull ville genvinde sin rentabilitet, hvis det lykkedes at sanere balancen, men Kommissionen fandt, at et år var for kort tid til at godtgøre, at Bull ville blive rentabel. Prognoserne for de berørte markeder var ikke særlig udførlige, de forekom uensartede, og der så ud til fortsat at være vanskeligheder på flere markeder, navnlig på kort sigt. Af større betydning var det, at oplysningerne fra de franske myndigheder ikke muliggjorde en vurdering af, om Bull ville være i stand til at udnytte en eventuel vækst på markederne, eftersom koncernens tilbageværende aktiviteter i vid udstrækning var baseret på konstruktion af systemer, hvor der var en meget hård konkurrence. Desuden indebar rekapitaliseringsprojektet ikke nogen ny partner ud over de aktører, der allerede var impliceret, nemlig France Télécom og NEC.

(19)

I betragtning af støttens størrelsesorden frygtede Kommissionen desuden, at der kunne opstå uacceptable konkurrencefordrejninger, at støtten ikke blev begrænset til det strengt nødvendige, og at den ville give virksomheden en overskydende likviditet, som den kunne bruge til aggressive handlinger, der kunne skabe fordrejninger på markedet og ikke var forbundet med omstruktureringen. F.eks. var der ikke klarhed om, hvordan Bulls solvens- og likviditetsnøgletal ville udvikle sig efter støttens udbetaling, og hvordan de ville ligge sammenlignet med konkurrenterne på de berørte markeder.

(20)

Frankrig har fremsendt opdaterede prognoser over udviklingen på de berørte markeder, nærmere oplysninger om de største konkurrenter, de finansielle data og begivenhederne igennem de seneste måneder, bl.a. den vellykkede gennemførelse af rekapitaliseringen.

(21)

Frankrig understreger, at støtten bliver fulgt op af betydelige finansielle tilsagn fra visse aktionærers og private fordringshaveres side. Set ud fra et konkurrencesynspunkt vil Bulls overlevelse nok snarere fremme konkurrencen på det europæiske marked end hæmme den. Bulls markedsandel vil ikke sætte selskabet i stand til at blive prisførende, det vil snarere komme til at spille en konkurrencestimulerende outsiderrolle. Bulls strategi, der fokuserer på Itanium og »open source«, vil styrke denne rolle i fremtiden.

(22)

Frankrig peger på, at der har kunnet konstateres en tydelig bedring i virksomhedens resultater igennem hele 2003 til trods for de dårlige konjunkturer. Prognoserne for 2004, hvor konjunktursituationen fortsat vil være vanskelig, tyder på et driftsresultat svarende til resultatet i 2003 — en EBIT på 17 mio. EUR og et nettoresultat på 2 mio. EUR for første halvår 2004. Det viser ifølge de franske myndigheder, at det er lykkedes virksomheden at få bragt sit breakeven-punkt godt ned. Under disse omstændigheder vil den omsætningsstigning, der ventes fra og med næste år på grund af det forventede opsving på markedet i 2005, lanceringen af Bulls nye tilbud og genopretningen af den finansielle situation ikke kunne undgå at resultere i en yderligere forbedring af indtjeningen. På basis af virksomhedsplanen for årene 2004-2007 er der desuden sikkerhed for, at genoprettelsen af virksomhedens rentabilitet vil være varig.

(23)

Bull har desuden ved at basere sin udvikling på Intel 64 bits-servere truffet et teknologivalg, der stemmer overens med kundernes behov i de kommende år. Endvidere vil brugen af denne teknologi på Bull-serverne åbne op for nye vækstmuligheder, navnlig inden for videnskabelige beregninger.

(24)

Inden for serviceydelser bygger Bulls strategi på en kombination af tre forskellige kompetencer og tre kerneområder. Bulls kompetenceområder er: 1) integrering og udvikling af åbne infrastrukturer, 2) sikkerhed i it-systemer og 3) informationsstyring i distribuerede systemer. Kerneområderne er de områder, hvor Bull har sine mest trofaste kunder — offentlig forvaltning, teleoperatører og offentlige forsyningsselskaber.

(25)

Disse kompetencer og valg falder helt i tråd med de overordnede tendenser på markedet ifølge ekspertanalyser: optimering og reduktion af infrastrukturomkostninger (hvilket øger behovet for open source-infrastrukturer), urbanisering og konsolidering af it-systemer (hvor Bull står meget stærkt), administration og sikkerhed (hvor Bull både optræder som leverandør af kryptografi og software og integrerer det). Bull har også meget hurtigt opnået en position på flere helt nye markeder, bl.a. mobile platforme, elektronisk administration, elektronisk identificering og signatur.

(26)

Da Bull ikke hører til blandt de store aktører på markedet, og da det berørte marked er præget af stærk koncentration, vil støtten til Bull ikke kunne føre til uacceptable konkurrencefordrejninger. På visse særlige markeder vil Bull være det eneste troværdige alternativ til IBM. I øvrigt vil Bulls »open source«-baserede strategi kunne stimulere konkurrencen på servermarkedet i de kommende år.

(27)

Støtten vil være begrænset til et minimum. En forudsætning for, at virksomheden igen kan blive rentabel, er netop, at den får genoprettet sin egenkapital, og heri indgår støtte og gældssanering som vigtige elementer. De forskellige investorer ville ikke have accepteret at investere, hvis en del af de nødvendige midler til at genoprette virksomhedens rentabilitet var kommet fra lån.

(28)

Bull vil ikke komme til at råde over overskydende likviditet efter støttens udbetaling. Støtten vil gøre det muligt at genoprette en egenkapital, der kun lige er tilstrækkelig, men ikke for stor, hvilket fremgår af virksomhedens nøgletal for forholdet mellem gæld og egenkapital og mellem kortfristet gæld og omsætningsaktiver i forhold til de vigtigste konkurrenters nøgletal.

(29)

Hvad angår den private sektors bidrag til omstruktureringsplanen, må der tages hensyn til tre elementer, nemlig virksomhedens egen indsats i årene 2002-2003, kapitalforhøjelsen og bidraget fra obligationsindehaverne.

(30)

Frankrig minder om, at Kommissionen i betragtning 60 og 70 i beslutning 2003/599/EF om godkendelse af redningsstøtten til Bull udtrykkeligt anførte, at Frankrig ikke måtte yde omstruktureringsstøtte til Bull før den 31. december 2004.

(31)

Bulls medarbejderrepræsentanter støtter omstruktureringsplanen og understreger støttens betydning for virksomhedens overlevelse og bevarelsen af arbejdspladser. De støtter det af de franske myndigheder fremførte og har indsendt yderligere oplysninger, specielt angående virksomhedens rentabilitet og konkurrencedygtighed. Deres bemærkninger er blevet videresendt til de franske myndigheder, der har erklæret sig enige med dem.

(32)

I traktatens artikel 87, stk. 1, hedder det, at »enhver støtte, som ydes af medlemsstaterne eller ved hjælp af statsmidler under enhver form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet«.

(33)

Den af Frankrig anmeldte foranstaltning udgør statsstøtte som defineret i traktatens artikel 87, stk. 1. Støtten ydes af staten og finansieres med statsmidler, og den ydes til en bestemt virksomhed, Bull. Den stemmer ikke overens med det markedsøkonomiske investorprincip. Specielt vil man ikke kunne hævde, at staten optræder på samme måde og vilkår som obligationsindehaverne, fordi Frankrigs fordring består i en redningsstøtte til virksomheden, hvis tilbagebetalingsfrist er udløbet, og eftergivelsen af en sådan fordring eller ydelse af en ny støtte af tilsvarende størrelse ikke stemmer overens med en investors adfærd og derfor ikke kan anses for at være i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Desuden adskiller den anmeldte foranstaltning sig både i form og indhold fra den finansielle indsats, aktionærerne og obligationsejerne yder. Under alle omstændigheder modsvares den anmeldte foranstaltning ikke af et tilsvarende engagement fra de andre aktionærers side. Støtten påvirker samhandelen mellem medlemsstater og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen, eftersom Bull er en international virksomhed, hvis produkter er genstand for international handel. Endvidere har Bull konkurrenter på fællesmarkedet, bl.a. IBM, Fujitsu/Siemens, Sun og HP. De franske myndigheder har ikke anfægtet denne vurdering.

(34)

Den anmeldte foranstaltning skal betragtes som ad hoc-statsstøtte. Traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, indeholder undtagelser fra det almindelige uforenelighedsprincip i stk. 1.

(35)

Artikel 87, stk. 3, litra c), fastsætter, at statsstøtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene er forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. På grundlag af denne bestemmelse har Kommissionen vedtaget særlige rammebestemmelser for støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (11). I lyset af tallene for Bulls egenkapital er det klart, at virksomheden skal betragtes som kriseramt som defineret i punkt 5, litra a), i rammebestemmelserne, og at også hele koncernen er kriseramt som omhandlet i rammebestemmelsernes punkt 4-8 (12). Efter en gennemgang finder Kommissionen ikke, at der er nogen EU-rammebestemmelser eller andre bestemmelser, efter hvilke støtten vil kunne erklæres forenelig med fællesmarkedet. Frankrig har i øvrigt heller ikke påberåbt sig nogen anden undtagelse fra traktaten, men støtter udelukkende sin påstand om, at støtten er forenelig med fællesmarkedet, på disse rammebestemmelser. Kommissionen har derfor taget stilling til støtten på grundlag af rammebestemmelserne.

(36)

Rammebestemmelserne opstiller fire kumulative betingelser for, at en omstruktureringsplan kan godkendes, nemlig at der iværksættes en plan, der kan sikre en varig genoprettelse af rentabiliteten, at der ikke skabes nogen konkurrencefordrejninger, at støtten begrænses til et minimum, og at omstruktureringsplanen gennemføres fuldt ud. Desuden gælder et princip om, at støtten skal være et engangsfænomen (»one time — last time«), ligesom også de principper, der blev opstillet i Domstolens Deggendorf-dom (13) finder anvendelse.

(37)

I overensstemmelse med rammebestemmelserne er ydelse af støtte betinget af, at der iværksættes en omstruktureringsplan, som for al individuel støtte skal godkendes af Kommissionen. Omstruktureringsplanen, der skal strække sig over en så kort periode som muligt, skal inden for en rimelig tidshorisont og på basis af en realistisk vurdering af de fremtidige driftsvilkår kunne gøre virksomheden rentabel på længere sigt. Omstruktureringsstøtten skal derfor være knyttet sammen med en bæredygtig omstruktureringsplan, som medlemsstaten forpligter sig til at følge.

(38)

Den her omhandlede støtte er knyttet sammen med omstruktureringsplanen fra marts 2002 og planens finansielle del, som der blev redegjort indgående for, da støtten blev anmeldt. Denne plan dækker over en periode helt frem til udgangen af 2007, hvorefter virksomhedens finansielle situation skulle være genoprettet og den nye struktur på plads. Størsteparten af foranstaltningerne er allerede iværksat, og rekapitaliseringen er afsluttet. En periode helt frem til udgangen af 2007 kan imidlertid anses for at være et rimeligt og nødvendigt tidsrum til omlægning af virksomhedens produktudbud og tilpasning af dens aktiviteter til udviklingen på de berørte markeder.

(39)

Planen forekommer at bygge på en realistisk vurdering af de fremtidige driftsvilkår. Den tager højde for den langsomme bedring af markederne og virker ikke overdrevent optimistisk. Planen indeholder tre scenarier for rekapitaliseringen, og det er det mest optimistiske af disse scenarier, der ligger tættest på det aktuelle resultat. Planen lægger vægt på, at der skal skabes sammenhæng mellem virksomhedens strategi, dens stærke sider, kundernes behov og den teknologiske udvikling. I betragtning af usikkerheden om den teknologiske og kommercielle udvikling forekommer planen med de supplerende oplysninger, de franske myndigheder har indsendt, at være tilstrækkelig konkret.

(40)

Det er primært interne foranstaltninger, navnlig afhændelse af aktiviteter, der ikke er kerneaktiviteter, omlægning af produktudbuddet og nedbringelse af generalomkostningerne, der skal føre til en bedre rentabilitet.

(41)

Virksomhedens problemer er især forårsaget af forkerte teknologivalg og satsning på markeder, hvor Bull ikke har haft succes. Disse aktiviteter er nu opgivet, herunder også servicenettene i flere europæiske lande. Flere af de årsager, der lå til grund for specifikke tab, bl.a. i forbindelse med pensionsordningerne, vil ikke kunne opstå igen. Størsteparten af de øverste ledere er blevet udskiftet. Bull har på ny koncentreret sig om sine stærke sider.

(42)

I årene 2000-2002 lå bruttoavancen på mellem 21 % og 25 % af omsætningen. Tilsammen oversteg forsknings- og udviklingsudgifterne, markedsføringsudgifterne og de administrative udgifter imidlertid langt bruttoavancen med ca. 100 mio. EUR om året. Ifølge omstruktureringsplanen skal der rettes op på denne situation: udgifterne til forskning og udvikling skal reduceres fra 160 mio. EUR i 2000 til […]* mio. EUR i årene 2005–2007. Markedsførings- og administrationsudgifterne skal reduceres fra 706 mio. EUR i 2000 til […]* mio. EUR i årene 2006-2007. I disse prognoser er der indregnet hensættelser i forbindelse med eventuelle retsafgørelser (»contingency«). Denne post vil stige til […]* % af omsætningen i 2007. På basis af disse prognoser anslås EBIT at ville ligge på […]* % efter »contingency«-hensættelserne. De faktiske udgifter i 2003 og første halvår 2004 understøtter disse prognoser. Ud fra den synsvinkel finder Kommissionen, at omstruktureringsplanen åbner mulighed for et tilfredsstillende driftsresultat.

(43)

Efterspørgslen ventes fremover at ville stige lidt langsommere end i det foregående årti, hvilket hænger sammen med flere forskellige faktorer: de faldende teletakster, udviklingen af højhastighedsnet, udbredelsen af teleprocedurer i den offentlige sektor, den øgede softwaredeling via internet, den øgede mobilitet og den stigende bevidsthed om sikkerhedsproblemer og endelig udbredelsen af digitalteknologien, der overalt vil fortrænge den hidtidige analoge teknologi. Ifølge de seneste prognoser fra IDC (International Data Corporation) for årene 2003-2007 bliver der en vækst på det europæiske marked for servere på 44 %, inden for mellemstore servere og avancerede servere bliver der tale om en vækst på 39 %. Markedet for Intel 64 bits-baserede servere, der er et af de områder, Bull satser mest på, ventes at opleve et betydeligt opsving. Dette marked anslås til en værdi på tæt ved 2,4 mia. USD i 2007, svarende til 16 % af servermarkedet (mod under 1 % i 2003).

(44)

I en rapport fra december 2002 forudser IDC således en stigning i Vesteuropa på 30 % i virksomhedernes udgifter til serviceydelser og på tæt ved 20 % i deres udgifter til servere frem til 2006. De nyeste prognoser fra Gartner (november 2003) for serviceydelser i Vesteuropa viser en vækst på 3 % i 2004 og en gennemsnitlig årlig vækstrate på 6,2 % i årene mellem 2002 og 2007. For servere vil væksten især afhænge af, hvilken teknologi der benyttes, og specielt for Intel Itanium-servere, der er hjørnestenen i Bulls nye produktsortiment og blev lanceret i 2003, ventes en omsætning på 8 mia. EUR i 2008. Servicemarkedet er præget af stor spredning, hård konkurrence og bestandige omstruktureringer, men på lidt længere sigt vil væksten være større dér end på produktmarkedet. Udviklingen på de berørte markeder vil således ikke kunne anfægte Bulls rentabilitetsudsigter, men vil åbne mulighed for, at serviceydelserne kommer til at tegne sig for en større del af indtjeningen, således som det forudses i omstruktureringsplanen.

(45)

Flere andre analyser har bekræftet vækstprognoserne inden for de nicher, Bull satser på, og udviklingspotentialet inden for de valgte teknologier (14).

(46)

Bestanden af store servere, GCOS-serverne, hos de nuværende kunder udgør en betydelig malkeko for Bull. Men efter […]* vil alle GCOS-serverne stort set være udskiftet, og Bull kommer til at konkurrere og søge at virkeliggøre sine ret beskedne ambitioner under helt andre vilkår. I den forbindelse har Kommissionen især hæftet sig ved følgende forhold (betragtning 47-54).

(47)

Det ser ud til, at Bull med valget af Intel 64 bits-baserede løsninger til »open source«-software og udnyttelse af standardiseringen af komponenter har truffet det rette teknologivalg, der stemmer overens med udviklingen på markedet og kundernes behov. Udviklingen vil føre til en hårdere konkurrence på servermarkederne og servicemarkederne, men Bull er i kraft af sin størrelse i stand til at investere ikke ubetydelige summer i forskning og udvikling og tilbyde et bredere sortiment end nye udbydere og mere specialiserede små udbydere. I kraft af sin størrelse vil Bull også kunne fremstå som en mere pålidelig leverandør over for de kunder, for hvem serverleverandøren har en strategisk betydning. De helt store udbydere som IBM, HP og Dell har derimod snarere specialiseret sig i masseprodukter med et bredere anvendelsesområde, hvor kunderne ikke har det samme behov for skræddersyede produkter.

(48)

Bull satser på de sektorer, hvor kunderne er mest loyale — den offentlige sektor, forsvars- og sikkerhedssektoren samt teleoperatørerne. Bull har ikke ambitioner om at fremstå som andet end en nicheaktør.

(49)

Markedsføringen af de nye NovaScale-servere, der skal erstatte GCOS-systemet, har fået en positiv bedømmelse af uafhængige eksperter (15). Bull har allerede haft et betydeligt salg af dem til vigtige nøglekunder, og denne produktlinje anses for at adskille sig fra konkurrenternes hvad angår pris, pålidelighed, brugervenlighed og fleksibilitet.

(50)

Med omstruktureringen får Bull genskabt sammenhængen mellem sin knowhow, sit udbud, sin organisation og sine kortsigtede mål. Det var netop mangelen på en sådan sammenhæng, der var en væsentlig årsag til virksomhedens problemer. Foryngelsen af Bulls medarbejderstab, der stort set blev gennemført i 2002, og de mange strategiske partnerskaber må ventes at give garanti for teknologisk succes i fremtiden.

(51)

Den nye serverserie, der er baseret på Intel-processoren, især 64 bits-processoren, skal spille en central rolle: i 2007 budgetteres der med en omsætning på […]* % af det samlede salg, med en bruttoavance på […]* %. Eftersom der ikke længere er tale om en patentbeskyttet teknologi, er det helt logisk, at avancen ikke vil komme op på samme niveau som for de gamle GCOS-servere. 64 bits-serverne kan anvendes til mere komplekse og større systemer, men er naturligvis også dyrere end standardserverne med 32 bits. Bull vil søge at vinde kunder ved at slå på 64 bits-servernes tekniske kvalitet kombineret med udbuddet af serviceydelser til disse servere, hvor Bulls specialiserede kompetence er almindeligt anerkendt. Bull vil etablere et samarbejde mellem sine egne medarbejdere og kundernes. Kommissionen anerkender, at denne strategi hænger godt sammen med Bulls satsning på bestemte sektorer.

(52)

På servicemarkedet har Forrester i den allerede omtalte rapport draget en række konklusioner, som er værd at bemærke (16). Inden for »open source« anses Bull for at have betydeligt større ekspertise end de store ikke-specialiserede aktører som IBM. Blandt de store og mellemstore ikke-specialiserede udbydere er Bull den eneste, der dækker hele det teknologiske spektrum. Rapporten nævner kun en lille specialist inden for »open source«, der dækker det samme spektrum.

(53)

Der er ingen ny industriel partner ud over de hidtidige partnere, France Télécom og NEC, der er impliceret i rekapitaliseringen. At forsikringsselskabet Debeka kommer med, vil understøtte den strategiske satsning på færre sektorer. I øvrigt har Bull flere partnerskaber og er med i flere teknologiudviklingsprojekter af stor betydning for de fremtidige aktiviteter. Endelig kan det også nævnes, at man har indgået den første »Original Equipment Manufacturer«-kontrakt med den førende russiske Intel-serverfabrikant Kraftway. Der er desuden indgået en kontrakt om distribution af servere i Kina.

(54)

Kommissionen konkluderer følgelig, at omstruktureringsplanen vil sætte Bull i stand til at opnå en tilfredsstillende position på markedet. Den mener, at der til trods for den iboende teknologiske og kommercielle risiko på disse markeder er tilstrækkelig sikkerhed for, at Bulls rentabilitet vil blive genoprettet.

(55)

For at Kommissionen skal kunne godkende en omstruktureringsstøtte, er der en anden betingelse, der skal være opfyldt, nemlig at der skal træffes foranstaltninger for mest muligt at afbøde støttens skadelige virkninger for konkurrenterne.

(56)

Som Frankrig har understreget det, har Bull kun ubetydelige markedsandele på server- og servicemarkederne. På serverområdet må det relevante geografiske marked anses at være hele verden eller i det mindste Europa. I 2002 havde Bull på hele servermarkedet i EU-15 en markedsandel på 3 %. Inden for mellemstore, avancerede servere holdt Bull sig på ca. 5 %, hvilket er langt under de største konkurrenter, nemlig IBM (40 %), HP-Compaq (24 %), Sun (17 %) og Fujitsu (9 %). Inden for store avancerede servere var markedsandelen noget større. Bull ønsker at fremstå som den førende europæiske udbyder af Intel 64 bits-servere og »open source«-software på udvalgte markeder. Markedet for Intel 64 bits-servere anslås at ville repræsentere en værdi på ca. 2,4 mia. USD i 2007, svarende til 16 % af hele servermarkedet (mod under 1 % i 2003).

(57)

På serviceområdet er der flere faktorer, der tyder på, at det relevante geografiske marked er Europa, selv om det ikke kan udelukkes, at markedet kan være regionalt eller nationalt. På servicemarkedet i EU-15 havde Bull i 2002 en markedsandel på ca. 0,4 %, og siden 2002 har Bull satset endnu mere på sine infrastrukturtjenester og andre specialiserede områder, og Bulls omsætning inden for serviceydelser er faldet kraftigt. I en analyse fra september 2003 fra Institut Gartner figurerer Bull ikke blandt de ti største på det verdensomspændende marked for it-tjenester og lå i 2002 kun på 22.-pladsen på det europæiske marked. Dette marked er i øvrigt præget af hård konkurrence, og det kan nævnes, at Kommissionen har godkendt fusioner, hvori flere af Bulls konkurrenter var involveret (HP - Compaq (17), Cap Gemini - Transiciel (18), ATOS Origin - SEMA (19), fordi de ikke ville være konkurrenceskadelige på markederne for it-tjenester.

(58)

Det er klart, at Bull står stærkere i visse geografiske områder, især i Frankrig. Men der er fortsat også hård konkurrence i disse geografiske områder.

(59)

På nogle segmenter af servermarkedet i Europa vil Bulls overlevelse snarere virke stimulerende på konkurrencen, navnlig på de segmenter, hvor IBM er stærkest. Inden for højhastighedssystemer ser Bulls udbud f.eks. ud til at udgøre det eneste alternativ til IBM for alle de kunder, der ikke uden vanskeligheder kan skifte til Sun, HP eller Wintel (banker, forsikringsselskaber, sociale institutioner, socialvæsen osv.. Af […]* fremgår det, at denne type kunder gerne vil bevare Bull. Der er imidlertid tale om meget specielle nichemarkeder, og Bulls fortsatte beståen har ingen større indvirkning på konkurrencen på hele markedet for avancerede servere.

(60)

Kommissionen hæfter sig desuden ved Bulls strategiske satsning på »open source«. Størsteparten af Bulls konkurrenter er i øvrigt også med i flere udviklingsprojekter. Ingen af konkurrenterne pegede på konkurrencefordrejninger, da Kommissionen indledte denne procedure.

(61)

Der er ingen planer om nogen form for ekstern vækst bortset fra den hvervning af dygtige medarbejdere, der er en almindelig praksis i denne sektor. Bull mener, at ethvert større opkøb vil være i strid med strategien i omstruktureringsplanen og vil rejse organisatoriske problemer.

(62)

Bull har afhændet betydelige aktiver. På produktsegmentet har Bull afhændet alle aktiviteter i forbindelse med pengeautomater, betalingsterminaler, mikrochipkort samt en betydelig del af sin middleware. På servicemarkedet afhændede Bull størsteparten af sit salgsnet uden for Frankrig og Italien, da Integris blev solgt til Steria. Omstruktureringsplanen går ud på, at Bull skal koncentrere sig om sine kerneaktiviteter. Dette begrænser også støttens negative indvirkninger på konkurrencen mellem medlemsstater. I den forbindelse er det vigtigt, at strategien i omstruktureringsplanen føres ud i livet.

(63)

I lyset af det ovenstående finder Kommissionen, at betingelsen om forhindring af urimelige konkurrencefordrejninger er opfyldt. Når omstruktureringsplanen føres ud i livet og Bull koncentrerer sig om sine kerneaktiviteter, vil virksomhedens position på de berørte markeder bevirke, at det ikke er nødvendigt med yderligere modydelser.

(64)

For at støtten skal kunne godkendes, skal også en tredje betingelse være opfyldt, og den går ud på, at støttens størrelse og intensitet skal være begrænset til det strengt nødvendige minimum, så omstruktureringen gennemføres som en funktion af virksomhedens, aktionærernes eller den pågældende koncerns finansielle muligheder. Støttemodtageren skal selv yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanene af egne midler. Under alle omstændigheder skal Kommissionen have sikkerhed for, at støtten kun anvendes til at genoprette virksomhedens rentabilitet og ikke giver støttemodtageren mulighed for at udvide produktionskapaciteten under omstruktureringen.

(65)

Støttemodtageren og dennes aktionærer yder et betydeligt bidrag. Siden 31. december 2001 har Bull brugt 160 mio. EUR på omstruktureringen, og pengene er kommet fra afhændelse af aktiver, der ikke var kerneaktiviteter, i 2002 og første halvår 2003. Desuden havde Bull til omstruktureringen afsat 94 mio. EUR fra de likvide midler, der var til rådighed pr. 2001 (20). De nye og de gamle aktionærer har bidraget med 44,2 mio. EUR, hvilket er et betydeligt bidrag. At det især er virksomheder, der har partnerskaber med Bull (France Télécom, NEC), kunder (Debeka) og ledende medarbejdere i Bull-koncernen, der har tegnet aktierne, ændrer intet ved denne konstatering. Kommissionen kan også medregne den kapital, der blev tilvejebragt af de obligationsindehavere, der udøvede deres aktietegningsret og derved bidrog med 17 mio. EUR, fordi de ikke var tvunget til at gøre det.

(66)

Efter udbetalingen af støtten — der betragtes som en gæld — vil Bulls solvens- og likviditetsnøgletal ligge på nogenlunde samme niveau som konkurrenternes. Den økonomiske sanering vil især sætte Bull i stand til at opnå bankgarantier til den løbende drift. Ifølge planerne skal Bull fortsat fremskaffe kapital ved at udstede værdipapirer på i alt mellem […]* og […]* mio. EUR. I betragtning af den iboende risiko på disse markeder og Bulls strategi som nicheaktør forekommer det ikke særlig sandsynligt, at pengeinstitutterne skulle være rede til at yde Bull nye kreditfaciliteter til aggressive aktiviteter, der ikke er forbundet med omstruktureringsprocessen.

(67)

De franske myndigheder fremfører, at hvis støtten havde haft mere begrænset omfang, ville de øvrige partnere ikke have accepteret at investere i Bull, og obligationsindehaverne ville ikke have ombyttet deres obligationer til nye aktier. Hvad angår det væsentligste alternativ, et tilbud fra en amerikansk investeringsfond, der ikke blev accepteret, har de franske myndigheder givet den tilfredsstillende forklaring, at denne løsning ikke ville have resulteret i mindre statsstøtte. Denne fond ville indskyde en større kapital end de 33 mio. EUR, investeringsgruppen ville indskyde, men forskellen dækkes af obligationsindehavernes garanti på 11 mio. EUR.

(68)

Kommissionen konkluderer, at støtten ikke giver virksomheden en overskydende likviditet, som den kunne bruge til aggressive aktiviteter, der kunne skabe konkurrencefordrejninger på markedet og ikke var knyttet til omstruktureringsprocessen.

(69)

For at undgå misbrug af støtte fastsættes det i punkt 48 i rammebestemmelserne, at der kun må ydes omstruktureringsstøtte én gang. Hvis virksomheden allerede tidligere har fået statsstøtte til omstrukturering, og hvis omstruktureringsperioden er afsluttet for mindre end ti år siden, vil Kommissionen normalt ikke godkende en ny omstruktureringsstøtte, medmindre der foreligger ekstraordinære og uforudseelige omstændigheder, der ikke kan tilskrives virksomheden. Den her anmeldte støtte udbetales tidligst den 31. december 2004. I 1993 og 1994 ydede den franske stat omstruktureringsstøtte til Bull, som blev godkendt af Kommissionen ved udgangen af 1994. Den daværende omstruktureringsplan dækkede imidlertid en periode frem til udgangen af 1995. I beslutning 2003/599/EF, hvorved Kommissionen godkendte redningsstøtten (21), henvises der i betragtning 60 til datoen 31. december 2004 som den dato, hvorfra der kan ydes ny omstruktureringsstøtte, hvilket er forkert. Tiårsgrænsen er således ikke nået.

(70)

Princippet om éngangsstøtte finder dog ikke altid anvendelse. Domstolen har — ganske vist i forbindelse med EKSF-traktaten, men det gælder i endnu højere grad for EF-traktaten — fastslået (22), at statsstøttereglerne tager sigte på at tillægge Kommissionen kompetence til at gribe ind over for uforudsete situationer under hensyn til udviklingen på markedet. En anvendelse af princippet om »én gang for alle« ville således være en urimelig begrænsning af de former for statsstøtte, som kunne anses for uomgængeligt nødvendige i henhold til bestemmelsen, og Kommissionen ville herved være afskåret fra i hvert enkelt tilfælde at undersøge, om en påtænkt omstruktureringsstøtte er uomgængelig nødvendig for at opfylde traktatens målsætninger. På samme måde vil Kommissionen i princippet heller ikke kunne afvise senere støtte til samme virksomhed udelukkende under henvisning til en tidligere beslutning (23).

(71)

Der er i den kontekst, at det i rammebestemmelserne slås fast, at princippet om éngangsstøtte kan fraviges, når der foreligger ekstraordinære og uforudseelige omstændigheder, som ikke kan tilskrives virksomheden. I den forbindelse bemærkes, at selv om krisen i it- og telesektoren i 2001 hverken var ekstraordinær eller uforudseelig, var dens omfang, især på det segment, der omfatter internet- og teleteknologi, usædvanligt og uforudseeligt og kunne ikke tilskrives Bull. En anden faktor, der bør tages med i betragtning i den konkrete sag, er, at den teknologiske udvikling i den berørte sektor går meget hurtigt.

(72)

I øvrigt må det i denne sammenhæng understreges, at Bull og den franske stat nøje havde overholdt den foregående omstruktureringsplan, bl.a. med hensyn til privatiseringen, partnerskabet med NEC og France Télécom og afhændelsen af flere aktiver, således som en uafhængig ekspert havde anbefalet og Kommissionen opfordret til, og at denne plan ikke kunne forhindre de nuværende problemer. På daværende tidspunkt hang de økonomiske vanskeligheder især sammen med divisioner og datterselskaber, som blev afhændet som led i omstruktureringsplanen, bl.a. Zenith Data Systems i mikrocomputersektoren og OSS-divisionen. Bull har allerede gennemført en omstrukturering, hvor virksomheden søgte at tilpasse sig det miljø, den skulle operere i. Denne radikale ændring afspejles i nedskæringen i antallet af ansatte — antallet af ansatte i Bull er således blevet reduceret fra 44 500 i 1990 til 24 000 i 1995 og 11 500 i 1999. De aktuelle problemer, som er beskrevet under betragtning 9-12, er af en anden karakter end dem, der førte til omstruktureringerne i 1993-1995.

(73)

Heraf følger, at den filosofi, der ligger til grund for princippet om éngangsstøtte, nemlig at man skal undgå enhver form for misbrug, er blevet overholdt i den konkrete sag. Staten har ikke på kunstig vis holdt en virksomhed med tilbagevendende problemer i live, tværtimod tog den her omhandlede støtte sigte på at imødegå problemer af en ny karakter.

(74)

Det kan i øvrigt tilføjes, at tiårsgrænsen næsten er nået.

(75)

Kommissionen konkluderer følgelig, at i denne sag er princippet om éngangsstøtte ikke til hinder for, at den anmeldte støtte kan godkendes.

(76)

Ifølge Domstolens dom i Deggendorf (24) gælder, at når Kommissionen undersøger, om en statsstøtte er forenelig med fællesmarkedet, skal den tage hensyn til alle relevante forhold, herunder en eventuel kumulativ virkning mellem denne støtte og anden støtte, der ikke er blevet tilbagebetalt. I den konkrete sag har Bull modtaget redningsstøtte, hvis godkendelse var betinget af, at den blev tilbagebetalt af Bull senest den 17. juni 2003. Ifølge de franske myndigheder vil den anmeldte støtte imidlertid først blive udbetalt, når redningsstøtten er blevet tilbagebetalt. Under disse omstændigheder er »Deggendorf-princippet« overholdt, men Kommissionen må sikre sig, at dette også bliver tilfældet.

(77)

I overensstemmelse med punkt 43 i rammebestemmelserne skal den omstruktureringsplan, Kommissionen har fået forelagt med senere uddybninger og tilføjelser, overholdes fuldt ud.

(78)

I overensstemmelse med punkt 45 og 46 i rammebestemmelserne skal der indsendes årlige rapporter til Kommissionen.

(79)

Kommissionen finder, at den af Frankrig anmeldte omstruktureringsstøtte til Bull kan erklæres forenelig med fællesmarkedet under forudsætning af, at alle de af Frankrig afgivne tilsagn og de pålagte betingelser opfyldes —