(1)

Ved brev af 30. december 1999 gav Tyskland Kommissionen meddelelse om forskellige støtteforanstaltninger til fordel for Jahnke Stahlbau GmbH, Halle (i det følgende benævnt »Jahnke«). Sagen blev registreret under nummer NN 9/2000.

(2)

Ved brev af 2. marts 2001 gav Kommissionen Tyskland meddelelse om, at den havde besluttet at indlede en procedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for disse støtteforanstaltninger og det anmeldte salg af formueværdier. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til støtten.

(3)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (3) anmodede Kommissionen Tyskland om at forelægge alle nødvendige oplysninger, så det kunne efterprøves, om et konsolideringslån fra delstaten Sachsen-Anhalt var ydet i henhold til en godkendt støtteordning.

(4)

Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger fra andre interesserede parter.

(5)

Den 17. maj 2001, den 22. november 2002 og den 17. januar 2003 forelagde Tyskland sine bemærkninger til indledningen af proceduren.

(6)

Den 17. januar 2003 meddelte Tyskland Kommissionen, at Jahnke havde indgivet en begæring om insolvens. Den 31. juli 2003 meddelte Tyskland desuden, at der i februar 2003 var indledt en insolvensprocedure.

(7)

Stålkonstruktionsvirksomheden Jahnke ligger i Halle (Sachsen-Anhalt, Tyskland), et støtteområde i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

(8)

Jahnke blev grundlagt den 12. november 1999 af Bernd Jahnke, driftsdirektør i stålkonstruktionsvirksomheden Jahnke Stahlbau GmbH (i det følgende benævnt »Jahnke Lenzen«) med det formål at overtage formueværdierne i HAMESTA Steel GmbH (i det følgende benævnt »HAMESTA«), som havde indgivet en konkursbegæring i maj 1999. HAMESTA var den virksomhed, der efterfulgte Hallische Metall- und Stahlbau GmbH i.Gv., som havde været under konkursbehandling siden 1998. Hallische Metall- und Stahlbau GmbH blev privatiseret i 1995 af Treuhandanstalt med Thuringia AG som køber. I den forbindelse blev der ydet lovlig støtte på omkring 37 mio. EUR.

(9)

I november 1999 meddelte HAMESTA’s bobestyrer Bernd Jahnke, at han ville kunne sælge HAMESTA’s formueværdier med kreditorernes samtykke. Med henblik på et senere salg stillede han i udsigt, at Jahnke kunne benytte formueværdierne for et månedligt gebyr på ca. 13 000 EUR fra den 1. januar 2000.

(10)

Den 3. februar 2001 blev der udarbejdet et udkast til aftale om overtagelse mellem bobestyreren og Bernd Jahnke, hvorefter investoren kunne erhverve formueværdierne til den planlagte salgspris på ca. 2,5 mio. EUR. I mellemtiden havde kreditorerne på skiftesamlingen imidlertid besluttet ikke at gennemføre overtagelsesaftalen, men i stedet at sælge formueværdierne på auktion. Overtagelsesaftalen blev derfor ikke attesteret og er ikke trådt i kraft.

(11)

I maj 2000 underskrev bobestyreren og Bernd Jahnke en ny lejeaftale for en månedlig leje på ca. 11 300 EUR af ubegrænset varighed og med en opsigelsesfrist på seks måneder frem til et års afslutning.

(12)

I november 2002 meddelte Tyskland Kommissionen, at Jahnke for at erhverve formueværdierne nu havde til hensigt først at overtage ejendomspanterettigheder fra to af HAMESTA’s kreditorer for at sikre sin stilling som køber. Jahnke indgik derfor en aftale med de to kreditorer om overtagelse af panterettighederne mod betaling af 1,54 mio. EUR.

(13)

Ifølge Tyskland blev salget af HAMESTA’s formueværdier ved auktion ikke gennemført. Jahnke befinder sig stadig i en insolvensprocedure. Den offentlige auktion over HAMESTA's formueværdier skulle oprindelig have fundet sted i 2002 og skal nu finde sted ved udgangen af 2003. Insolvensproceduren mod Jahnke vil ikke blive afsluttet før midten af 2004.

(14)

I marts 2001 havde Jahnke med omkring 80 ansatte en omsætning på ca. 5 mio. EUR (i 2000 ca. 2 mio. EUR) og et overskud på ca. 18 000 EUR (i 2000 ca. 100 000 EUR). I 2001 havde Jahnke Lenzen en omsætning på ca. 3,3 mio. EUR (i 2000 ca. 4,4 mio. EUR) og et overskud på ca. 21 000 EUR (i 2000 ca. 71 000 EUR). Jahnke Lenzen har ca. 40 ansatte.

(15)

De anslåede omkostninger ved omstruktureringen har ændret sig væsentligt i forhold til de tal, der oprindelig blev oplyst til Kommissionen i 1999 og 2000. Ved brev af 4. september 2000 blev der oplyst følgende finansieringsbehov:

(16)

Købsprisen for formueværdierne skulle finansieres ved et banklån på 2,5 mio. DEM, hvoraf de 80 % skulle sikres ved en garanti fra delstaten Sachsen-Anhalts side. De resterende 20 % skulle sikres ved panterettigheder i fast ejendom og ved formue.

(17)

Delstaten Sachsen-Anhalts garanti skulle ydes på grundlag af en godkendt garantiordning (4). En af betingelserne i ordningen er, at kriterierne i Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«) skal være opfyldt (5).

(18)

Ifølge Tyskland blev hverken banklånet til købet af formueværdierne eller garantien ydet.

(19)

Jahnke havde brug for driftskapital på 1,08 mio. EUR til afholdelse af etableringsomkostningerne, især finansiering af ordrer og virksomhedens kontokurantkredit. Til dette formål stillede investoren 260 000 EUR, Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (i det følgende benævnt BvS) to lån på i alt 560 000 EUR og delstaten Sachsen-Anhalt et lån på 260 000 EUR til rådighed (6).

(20)

Med forbehold af Kommissionens samtykke skal lånene fra BvS omdannes til tilskud.

(21)

Driftskapitalen skulle bruges til vedligeholdelsesforanstaltninger, mellemfinansiering af udestående fordringer og finansiering af ordrer. Ifølge de tyske myndigheder er det almindeligt i stålindustrien, at omkring 10 % af ordreværdien i begyndelsen kautioneres af en bank. Efter arbejdets afslutning og ved leveringen har kunden et garantikrav på 5 % i to til fem år.

(22)

Ifølge Tyskland støtter investorens omstruktureringsplan sig i alt væsentligt på den af ham erhvervede knowhow, indførelse af en virkningsfuld kontrol og en stramning af driftsledelsen, administrativ forenkling, omstrukturering af driftsområder og i stadig større grad brug af Jahnke Lenzens afsætningsnet. Omstruktureringsperioden blev opgivet til 1. december 1999 — 30. november 2002.

(23)

Ifølge omstruktureringsplanen andrager omsætningen/årsresultatet i 2000 omkring 8 mio./250 000 EUR, i 2001 9 mio./600 000 EUR og i 2002 10 mio./600 000 EUR. I 2000 beløb omsætningen/årsresultatet sig til 2 mio./100 000 EUR og i 2001 til 5 mio./15 000 EUR.

(24)

Omstruktureringsplanen bestod ifølge Tyskland af de i det følgende beskrevne foranstaltninger:

(25)

Ifølge Tyskland var den mangelfulde ledelse en af grundene til, at HAMESTA til slut måtte erklære sig insolvent. HAMESTA havde for meget personale på afsætnings- og administrationsområdet, hvilket førte til for høje omkostninger og ineffektiv ledelse.

(26)

Antallet af beskæftigede faldt med 80, heraf 45 i produktionen. Især blev der skåret ned på det ledende personale. Ud over stampersonalet skal to eksterne rådgivere, en advokat og en virksomhedsrådgiver overtage nogle af de opgaver, der tidligere blev varetaget inden for huset.

(27)

Efter Tysklands opfattelse var HAMESTA’s effektuering af ordrerne tidligere ikke særlig professionel. Man forsømte at medregne de supplerende ydelser, der blev præsteret i forbindelse med kontraktopfyldelsen, hvorfor kunderne ikke skulle betale for disse. Dette førte på sin side til en ukorrekt omkostningsberegning i forbindelse med ordrerne.

(28)

Som et led i omstruktureringen blev der i december 1999 indført et virksomhedskoncept med måltal for formulering, styring og opfyldelse af virksomhedsmål, som bygger på moderne software til regnskaber og virksomhedsplanlægning. På denne måde er det muligt at foretage en aktuel beregning af de til enhver tid effektuerede ordrer.

(29)

Med et lagerstyringssystem skulle lagrene gøres nøjagtigt op og forvaltes. For at undgå affald og afklip skulle Jahnke bestille det stål, virksomheden havde brug for, direkte fra stålværket. Efter konceptet skulle råmaterialet allerede skæres til på stålværket i de størrelser, der var brug for til hver enkelt ordre, og leveres direkte til Jahnke via privat sportilslutning.

(30)

Ved at gå ind på nyere, mere indbringende aktivitetsområder skulle kundekredsen udvides. Mens HAMESTA’s ledelse bestræbte sig på at forarbejde så store mængder stål som muligt på kort tid, har Jahnke sat sig som mål at fremstille krævende, komplekse stålkonstruktioner.

(31)

Mens HAMESTA ikke specialiserede sig i specielle stålkonstruktioner, har Jahnke udviklet en bred vifte af højt forædlede produkter. I samarbejde med en arkitekt har ledelsen udviklet en bred vifte af halkonstruktioner, hvor der indgår glas- og træelementer i stålkonstruktionerne. For på egen hånd at kunne tilbyde nøglefærdige haller blev der i 1998 i et samarbejde med Jahnke Lenzen oprettet en ny virksomhed, Jahnke Bau GmbH, som skulle overtage arbejder såsom fremstilling af betonfundamentet til en stålhal.

(32)

Jahnke skulle inddrages i Jahnke Lenzens eksisterende afsætningssystem og markedet bearbejdes systematisk. Ifølge Tyskland har Jahnke allerede en fast kundekreds, der omfatter betydelige virksomheder, som Jahnke anser som kvalificerede og pålidelige leverandører, og som er interesseret i en yderligere uddybelse af forretningsforbindelserne.

(33)

Jahnke er virksom inden for stålkonstruktionsindustrien (Nace-inddeling 1 28.1).

(34)

Det vigtigste marked er Tyskland, hvor Jahnke har en markedsandel på omkring 0,3 %. Virksomhedens andel af det europæiske marked andrager mindre end 0,01 %. Ifølge de tyske myndigheder havde Jahnke indtil nu først fået en leveringsordre til det europæiske marked på 154 000 EUR.

(35)

Efter de tyske oplysninger er der hverken overskudsproduktionskapacitet på det tyske marked (omkring 80 % kapacitetsudnyttelse i Vesttyskland og omkring 90 % i Østtyskland) eller på markedet i EU.

(36)

Jahnke har siden 1990 til stadighed reduceret sin kapacitet og opgivet en række aktivitetsområder for at forbedre sin omkostningsstruktur. Desuden skar virksomheden i 1991 ned på antallet af beskæftigede fra 650 til nu 80. Målet med støtten er ikke at sætte støttemodtageren i stand til at udvide sin produktionskapacitet, men frem for alt at finansiere dennes etableringsomkostninger.

(37)

Ved brev af 28. februar 2001 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede en procedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for følgende uafklarede spørgsmål:

(38)

Kommissionen anmodede de tyske myndigheder i medfør af artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999 om at forelægge de nødvendige oplysninger, der skulle gøre det muligt at efterprøve, om konsolideringslånet fra Sachsen-Anhalt er ydet i overensstemmelse med den anvendte støtteordning.

(39)

I sit svar på indledningen af undersøgelsesproceduren giver Tyskland udtryk for den opfattelse, at et brev af 30. november 1999 fra HAMESTA's bobestyrer til Bernd Jahnke skal betragtes som en overtagelsesaftale, og at Jahnke derfor er omfattet af undtagelsen fra det almindelige forbud mod omstruktureringsstøtte til en nystartet virksomhed, jf. rammebestemmelsernes fodnote 10. De tyske myndigheder henviste til, at Jahnke allerede i perioden mellem 2000 og 2002 havde overtaget HAMESTA's lagre og foretaget investeringer på 237 000 EUR til reparationer.

(40)

Tyskland står fast på, at omstruktureringsplanen var egnet til at genoprette Jahnkes rentabilitet på lang sigt uden at fordreje konkurrencen i strid med gældende regler.

(41)

De tyske myndigheder gav yderligere oplysninger om anvendelsen af den ordning, hvormed delstaten Sachsen-Anhalt havde ydet konsolideringslånet. Efter deres opfattelse var lånet i overensstemmelse med samtlige betingelser i denne ordning.

(42)

Tyskland har mindet Kommissionen om, at der er ydet omstruktureringsstøtte til nystartede virksomheder tidligere, og henviser i den forbindelse til Kommissionens beslutning af 2. august 2000 om støtte til Homatec Industrietechnik GmbH (i det følgende benævnt »Homatec«) og Ambau Stahl- und Anlagenbau GmbH (i det følgende benævnt »Ambau«) (7).

(43)

I januar og juli 2003 meddelte Tyskland Kommissionen, at Jahnke havde begæret en insolvensprocedure, som ville vare til mindst indtil midten af 2004.

(44)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet. I henhold til EF-Domstolens retspraksis er kriteriet for påvirkning af samhandelen opfyldt, når den begunstigede virksomhed udøver en erhvervsvirksomhed, der påvirker handelen mellem medlemsstater.

(45)

Jahnke har fra BvS fået to lån på 560 000 EUR og et konsolideringslån fra delstaten Sachsen-Anhalt på 260 000 EUR. Delstaten var rede til at yde en supplerende garanti for et banklån, som skulle ydes til finansiering af salgsprisen for formueværdierne. Med disse foranstaltninger får Jahnke en række fordele, som en virksomhed med tilsvarende økonomiske vanskeligheder ikke ville have kunnet opnå på finansmarkedet.

(46)

Delstaten Sachsen-Anhalt er en lokal/regional myndighed (Gebietskörperschaft) og BvS er ligeledes et offentligt organ, der får sine aktiviteter finansieret ved hjælp af statslige midler. BvS handler som offentlig-retlig korporation, der i henhold til sine vedtægter er forpligtet til at privatisere virksomheder, som er i dens varetægt, for de statslige myndigheder i offentlighedens interesse. Af disse grunde skal de foranstaltninger, som BvS træffer, også betragtes som værende statslige foranstaltninger.

(47)

De pågældende foranstaltninger træffes med brug af statslige midler til fordel for en virksomhed, hvorved de omkostninger sættes ned, som denne normalt ville have skullet afholde for at gennemføre sit omstruktureringsforehavende. Den begunstigede virksomhed, Jahnke, er aktiv inden for stålsektoren og fremstiller produkter, som handles mellem medlemsstater. Da støtten truer med at fordreje konkurrencen, falder den ind under EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(48)

Der kan indrømmes en undtagelse fra forbuddet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, jf. samme artikels stk. 2 og 3.

(49)

Tyskland har ikke gjort gældende, at støtten skulle fritages i henhold til denne artikels stk. 2. Denne finder helt klart ikke anvendelse.

(50)

Derimod kan EF-traktatens artikel 87, stk. 3, anvendes, idet Kommissionen ifølge denne bestemmelse kan fritage statsstøtte under bestemte omstændigheder. Undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 3, litra b), d) og e) blev ikke gjort gældende og er heller ikke af betydning. Ifølge artikel 87, stk. 3, litra a) kan Kommissionen godkende statsstøtte, som tjener til at fremme den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse. Delstaten Sachsen-Anhalt er et sådant område. I dette tilfælde er hovedformålet med støtten dog at fremme udviklingen i en bestemt økonomisk sektor og ikke den økonomiske udvikling i en region. Derfor skal støtten til omstrukturering af denne virksomhed ifølge den forelagte omstruktureringsplan vurderes på grundlag af litra c) og ikke litra a) i EF-traktatens artikel 87, stk. 3.

(51)

Jahnke er en lille og mellemstor virksomhed (SME) i den betydning, dette begreb er anvendt i Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 om definition af små og mellemstore virksomheder (8).

(52)

I sin beslutning om at indlede undersøgelsesproceduren konstaterede Kommissionen, at delstaten Sachsen-Anhalt havde til hensigt at yde en lånegaranti i overensstemmelse med delstaten Sachsen-Anhalts garantiretningslinjer (9), som er en ordning, som Kommissionen har godkendt under N 413/91 (i det følgende benævnt »garantiordningen«). Garantien på 2 mio. EUR skulle udgøre 80 % af et lån på 2,5 mio. EUR.

(53)

Desuden har delstaten Sachsen-Anhalt ydet et konsolideringslån på 260 000 EUR. Ifølge Tyskland skete dette i henhold til retningslinjerne om ydelse af konsolideringslån til mellemstore virksomheder i delstaten Sachsen-Anhalt, som ligeledes blev godkendt af Kommissionen under nr. N 452/97 (i det følgende benævnt »den anden ordning«).

(54)

For begge ordningers vedkommende skal visse forudsætninger opfyldes, for at støtten kan ydes: I tilfælde af en omstrukturering skal støtten være begrænset til omstruktureringsplaner, hvormed den begunstigede virksomheds rentabilitet kan genoprettes på lang sigt; desuden skal der indgå en betydelig egenbetaling fra den begunstigede virksomheds side i støttebeløbet, og endelig må det kun udgøre det minimum, der er nødvendigt for at genoprette den begunstigede virksomheds konkurrenceevne. Ingen af de to ordninger giver mulighed for at yde investeringsstøtte til nystartede virksomheder.

(55)

Med hensyn til konsolideringslånet fra delstaten Sachsen-Anhalt havde Kommissionen anmodet om oplysninger i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999 for at finde ud af, om samtlige betingelser i den anden ordning var opfyldt i forbindelse med denne foranstaltning.

(56)

Med hensyn til den planlagte garanti har Kommissionen givet udtryk for betænkeligheder om, hvorvidt samtlige betingelser i garantiordningen (genoprettelse af den langfristede rentabilitet; ingen støtte til nystartet virksomheds førstegangsinvesteringer) er opfyldt. Kommissionen har følgelig kategoriseret den planlagte garanti som ad hoc-støtte.

(57)

I sit svar på anmodningen om oplysninger og beslutningen om at indlede en formel undersøgelsesprocedure har Tyskland givet udtryk for den opfattelse, at begge foranstaltninger blev/ville blive godkendt i overensstemmelse med betingelserne i de to respektive ordninger.

(58)

Hvad angår begrundelserne i afsnit IV.3 er Kommissionen af den opfattelse, at den forelagte omstruktureringsplan ikke opfylder retningslinjernes rentabilitetskriterium. Derfor kan Jahnke ikke komme i betragtning ved ydelse af omstruktureringsstøtte. Dermed kan/kunne lånet og garantien fra delstaten Sachsen-Anhalt ikke ydes i overensstemmelse med samtlige betingelser i de to respektive ordninger.

(59)

Da begge foranstaltninger ikke opfylder betingelserne i de for hver af dem gældende ordninger, må de kategoriseres som ad hoc-støtte.

(60)

Det samlede beløb for den ad hoc-støtte, der skal vurderes i forbindelse med denne beslutning på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er således 2,82 mio. EUR.

(61)

I rammebestemmelserne om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (10) har Kommissionen gennemgået kriterierne for vurdering af omstruktureringsstøtte i enkeltheder.

(62)

Ifølge punkt 3.2.2 i rammebestemmelserne kan en nystartet virksomhed ikke få rednings- eller omstruktureringsstøtte, selv når den finansielle situation i begyndelsen skulle være usikker. Dette er f.eks. tilfældet, når en ny virksomhed opstår som resultat af en likvidering af den tidligere virksomhed eller blot overtager dennes formueværdier. De eneste undtagelser fra denne regel er tilfælde, som behandles af BvS som led i dennes privatiseringskommissorium eller tilsvarende sager i de nye delstater, hvor der indtil 31. december 1999 er opstået nye virksomheder på grundlag af likvidationer eller ved overtagelse af formueværdier.

(63)

I sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure konstaterede Kommissionen, at Jahnke, som blev registreret i november 1999, var en nystartet virksomhed. Den gav heri udtryk for tvivl om, hvorvidt Jahnke falder ind under undtagelsen fra det generelle forbud mod omstruktureringsstøtte til en nystartet virksomhed, fordi HAMESTA’s formueværdier ikke blev likvideret, og fordi Jahnke heller ikke havde overtaget disse i egentlig forstand, da kreditorerne på skiftesamlingen havde besluttet ikke at afhænde Jahnke Halles formueværdier privat, men at sælge dem på offentlig auktion.

(64)

I sit svar gør Tyskland gældende, at et brev af 30. november 1999 fra bobestyreren til Bernd Jahnke skal betragtes som en overtagelsesaftale. I dette brev stiller bobestyreren i udsigt, at Jahnke kunne benytte formueværdierne, indtil de blev solgt. De tyske myndigheder henviste endvidere til, at Jahnke siden december 1999 havde varetaget HAMESTA’s forretninger, og at Bernd Jahnke og hans virksomhed Jahnke Lenzen havde indgået forpligtelser.

(65)

Tyskland gør endvidere gældende, at Kommissionen allerede i flere tilfælde har godkendt støtte til nystartede virksomheder. I den forbindelse henviser de især til Homatec og Ambau.

(66)

Ifølge de tyske myndigheder skete Jahnkes overtagelse af HAMESTA’s formueværdier på følgende måde:

(67)

Den 30. november 1999 meddelte bobestyreren Bernd Jahnke, at han havde til hensigt at sælge formueværdierne til Jahnke, såfremt han kunne få skiftesamlingens tilslutning. I mellemtiden ville Bernd Jahnke med tilslutning fra de andre panthavere i formueværdierne kunne benytte disse formueværdier til en pris af ca. 13 000 EUR efter den 1. januar 2000.

(68)

I februar 2000 blev der udarbejdet et udkast til salgskontrakt. Det viste sig dog, at kreditorerne i HAMESTA ikke ville godkende denne salgskontrakt, men foretrak at sælge formueværdierne ved en offentlig auktion, hvorfor der blev indgået en ny lejeaftale med ubegrænset varighed i maj 2000.

(69)

Tyskland regnede i første omgang med, at auktionen ville finde sted i 2002, og dernæst, at den ville finde sted i 2003. For at sikre at Jahnke kunne erhverve formueværdierne på denne auktion, skulle virksomheden først erhverve panterettighederne i fast ejendom fra HAMESTA’s kreditorer og dernæst formueværdierne.

(70)

Jahnke overtog desuden HAMESTA’s lagerbeholdninger til en pris af 76 694 EUR og investerede i årene 2000-2002 omkring 237 000 EUR i reparationer af formueværdierne.

(71)

Bobestyreren for HAMESTA meddelte med brev af 30. november 1999 Jahnke, at han havde til hensigt at sælge HAMESTA’s formueværdier til Jahnke for 2,5 mio. EUR, såfremt han kunne få tilslutning fra skiftesamlingen. Formueværdierne var på daværende tidspunkt bortforpagtet frem til senest den 31. marts 2000. Desuden tilbød han Bernd Jahnke, at denne efter aftale med forpagteren ville kunne benytte formueværdierne for det beløb på ca. 13 000 EUR, der skulle betales efter den 1. januar 2000.

(72)

Den salgskontrakt, der blev indgået mellem bobestyreren og Jahnke i februar 2000, blev aldrig gennemført, da HAMESTA's skiftesamling foretrak at sælge formueværdierne på offentlig auktion.

(73)

I maj 2000 blev der indgået en ny forpagtningsaftale mellem bobestyreren og Jahnke, som kunne opsiges med et seksmåneders varsel frem til et års afslutning. Aftalen ville udløbe samtidig med afslutningen af behandlingen af HAMESTA’s bo.

(74)

Kommissionen er af den opfattelse, at det ikke entydigt fremgår af brevet af 30. november 1999, at bobestyreren lagde sig fast på Jahnkes endelige overtagelse af formueværdierne. Han tilbød udelukkende Bernd Jahnke, at denne efter aftale med forpagteren ville kunne benytte formueværdierne i en ikke nærmere bestemt periode. Bernd Jahnke kunne benytte formueværdierne, indtil bobestyreren opsagde aftalen inden for den ved lov fastsatte frist.

(75)

Åbenbart kunne bobestyreren i november 1999 ikke træffe aftale om en overtagelse af formueværdierne på længere sigt, da han ikke havde skiftesamlingens samtykke. I februar 2000 blev det tydeligt, at skiftesamlingen ikke gik ind for et direkte salg af formueværdierne til Jahnke, men foretrak at sælge disse ved offentlig auktion.

(76)

Den planlagte auktion over HAMESTA’s formueværdier har endnu ikke fundet sted. Ifølge de tyske myndigheder skal værdien af disse formueværdier fastsættes på ny, for at auktionen kan finde sted, og denne er nu planlagt til at finde sted ved udgangen af 2003. Kommissionen kan derfor ikke gå ud fra, at Jahnke vil være i stand til at erhverve formueværdierne eller benytte disse for en længere tidsperiode.

(77)

Det foreliggende tilfælde adskiller sig fra tilfældene Homatec og Ambau, som begge faldt ind under rammebestemmelserne fra 1994 om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (11). På grund af de ganske særlige omstændigheder i de nye delstater godkendte Kommissionen i henhold til rammebestemmelserne fra 1994 også omstruktureringsstøtte til nystartede virksomheder i form af »overgangsløsninger« (12). Da det i tilfældene Homatec og Ambau drejede sig om overgangsløsninger, hvor alle kriterier i rammebestemmelserne fra 1994 var opfyldt, kunne Kommissionen tilslutte sig omstruktureringsstøtte til begge virksomheder på daværende tidspunkt.

(78)

Det foreliggende tilfælde vedrører imidlertid anvendelse af rammebestemmelserne fra 1999, hvor begrebet overgangsløsninger blev begrænset til tilfælde, som var blevet behandlet før den 31. december 1999. I det foreliggende tilfælde er der desuden saglige forskelle, da HAMESTA's forretningsaktiviteter ikke blev overtaget af Jahnke på lang sigt, men kun på grundlag af et tilbud fra bobestyreren om udelukkende at leje formueværdierne, indtil bobehandlingen var afsluttet. Heri adskiller det foreliggende tilfælde sig fra begge de førnævnte tilfælde. Da dette tilfælde skal bedømmes på grundlag af de nye strengere rammebestemmelser, skal Kommissionen benytte en anden målestok end i tilfældene Homatec og Ambau.

(79)

Af de grunde der allerede er redegjort for, kan Kommissionen ikke gå ud fra, at Jahnke opfylder forudsætningerne for en fritagelse fra det generelle forbud mod omstruktureringsstøtte til en nystartet virksomhed.

(80)

Kommissionen tror, at disse overvejelser med hensyn til forbuddet mod omstruktureringsstøtte er begrundelse nok for at fastslå, at støtten ikke opfyldte forudsætningerne for at anvende EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). For at få konstateret, om foranstaltningerne opfylder de øvrige kriterier i de godkendte støtteordninger, har Kommissionen undersøgt rammebestemmelsernes øvrige anvendelige kriterier.

(81)

I henhold til rammebestemmelserne skal omstruktureringsplanen føre til genoprettelse af virksomhedens langfristede rentabilitet og sundhed inden for passende frister på grundlag af realistiske antagelser med hensyn til de fremtidige driftsmæssige betingelser. For at opfylde rentabilitetskriteriet skal omstruktureringsplanen være sådan udformet, at den sætter en virksomhed i stand til at afholde alle omkostninger, inklusive afskrivninger og rentebetalinger og nå op på et mindsteafkast af kapitalen, så at den efter omstruktureringen ikke længere behøver yderligere støtte og er i stand til at klare sig i konkurrencen på markedet af egen kraft.

(82)

I sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure fastslog Kommissionen, at samarbejdet med Jahnke Lenzen er en hovedbestanddel i omstruktureringsplanen. Hertil bemærkede Kommissionen, at den ikke kunne tilslutte sig en omstruktureringsplan, når støttemodtageren ikke i det mindste var i stand til selv at gennemføre omstruktureringsforanstaltningerne. Desuden ytrede den tvivl om, hvorvidt investoren ville have de nødvendige finansielle midler til erhvervelse af formueværdierne. I betragtning af at omstruktureringsperioden ville være afsluttet i november 2002, mens den offentlige auktion først skulle finde sted mellem marts og september 2002, gav Kommissionen udtryk for betænkeligheder med hensyn til, om omstruktureringsplanen ville kunne genoprette Jahnkes langfristede rentabilitet i overensstemmelse med rammebestemmelserne.

(83)

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Jahnke hidtil ikke har været i stand til endeligt at erhverve HAMESTA's formueværdier, hvilket allerede i sig selv bekræfter, at virksomheden ikke er levedygtig. Af de i det følgende anførte grunde forekommer det næppe muligt, at Jahnke vil kunne erhverve formueværdierne i den nærmeste fremtid:

(84)

Svagheden i omstruktureringskonceptet ligger i, at forudsætningen for at omsætte den til virkelighed, dvs. overtagelse af formueværdierne, på intet tidspunkt var sikret finansielt. De oplysninger, Kommissionen har fået siden beslutningen om at indlede proceduren, giver ikke anledning til at konkludere, at der på et eller andet tidspunkt har været tale om et bindende tilsagn fra den finansierende bank. Af forklaringerne i sagen fremgår det heller ikke, at investor selv ville have kunnet finansiere de manglende finansielle midler med egne ressourcer, som allerede var anvendt til finansiering af etableringsforanstaltninger, eller med de planlagte overskud fra virksomheden, da sidstnævnte ligeledes ville have været utilstrækkelige.

(85)

Desuden skal det slås fast, at Kommissionens tvivl er blevet bestyrket ved, at de resultater, som Jahnke faktisk har opnået, ikke lever op til forventningerne. Mens omstruktureringsplanen gik ud fra et årsresultat på 250 000 EUR i 2000 og 600 000 EUR i 2001, nåede de faktiske resultater op på 100 000 EUR i 2000 og 15 000 EUR i 2001.

(86)

Kommissionen kan ikke gå ud fra, at der ligger realistiske antagelser til grund for omstruktureringsplanen, og at Jahnkes langfristede rentabilitet kan genoprettes inden for passende frister.

(87)

Der skal i omstruktureringsplanen være forudset foranstaltninger, der kan udligne eventuelle negative virkninger for konkurrenterne, da den ydede støtte ellers vil være i strid med den fælles interesse og ikke vil kunne komme i betragtning for en fritagelse efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(88)

Dette betinger, at omstruktureringsplanen yder et mærkbart bidrag til omstruktureringen af den til det relevante marked i EU svarende økonomiske sektor; dette bidrag skal stå i et rimeligt forhold til den modtagne støttes størrelse og bestå i en definitiv nedskæring eller afskaffelse af kapacitet, hvis den pågældende virksomhed er aktiv på et marked, hvor der efter en objektiv bedømmelse på grundlag af udbud og efterspørgsel findes en strukturelt betinget overskudsproduktionskapacitet. Hvis der ikke findes en strukturelt betinget overskudskapacitet, forlanger Kommissionen normalt ingen nedskæring af kapaciteten som modydelse for støtten.

(89)

Tyskland har forelagt Kommissionen detaljerede oplysninger om situationen på markedet for stålkonstruktioner og heri påvist, at der ikke findes nogen strukturelt betinget overskudsproduktionskapacitet på det tyske marked, hvor Jahnke Halle i overvejende grad er aktiv, og hvor virksomhedens markedsandel er mindre end 1 %, samt på det europæiske marked, hvor Jahnkes markedsandel ligger på under 0,001 %.

(90)

Da Jahnke er en SMV, og da omstruktureringsplanen ikke forudser nogen udvidelse af produktionskapaciteten, finder Kommissionen, at rammebestemmelsernes tilsvarende kriterium er opfyldt.

(91)

Støttebeløb og –intensitet skal være begrænset til et mindstemål for at muliggøre omstruktureringen og skal fra Kommissionens synspunkt stå i et rimeligt forhold til de forventede fordele. Derfor skal investor yde et mærkbart bidrag til omstruktureringsomkostningerne af egne midler.

(92)

Ifølge de oplysninger, Tyskland har fået forelagt, beløber investors eget bidrag sig til omkring 21 % af de samlede omkostninger. Da Jahnke er en mellemstor virksomhed, kan Kommissionen foretage en mindre streng vurdering af støtten. Den er derfor af den opfattelse, at investors eget bidrag er passende.

(93)

Med hensyn til det ovenfor anførte fastslår Kommissionen, at selv om dens tvivl hvad angår urimelige konkurrencefordrejninger og proportionalitet i støttebeløbet kunne bortvejres, er hverken rammebestemmelsernes forudsætning om virksomhedens støtteberettigelse eller rentabilitetskriteriet opfyldt. Derfor må støtten anses for at være uforenelig med det fælles marked.

(94)

Kommissionen konstaterer, at Forbundsrepublikken Tyskland uretmæssigt har ydet støtte på omkring 820 000 EUR i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

(95)

Den uretmæssigt ydede støtte, der består af to lån fra BvS til et beløb af 560 000 EUR og et lån fra delstaten Sachsen-Anhalt til et beløb af 260 000 EUR skal kræves tilbagebetalt af modtageren, såfremt dette ikke allerede er sket —