22.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/71


RÅDETS AFGØRELSE 2005/927/FUSP

af 21. december 2005

om gennemførelse af fælles holdning 2004/694/FUSP om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til fælles holdning 2004/694/FUSP (1), særlig artikel 2, sammenholdt med artikel 23, stk. 2, andet led, i traktaten om Den Europæiske Union, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved fælles holdning 2004/694/FUSP vedtog Rådet foranstaltninger med henblik på at indefryse alle midler og økonomiske ressourcer, der tilhører de fysiske personer, mod hvem Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) har rejst tiltale.

(2)

Rådet vedtog den 6. oktober 2005 fælles holdning 2005/6896/FUSP, ved hvilken fælles holdning 2004/694/FUSP blev forlænget, og listen i bilaget blev ændret.

(3)

Efter at Ante GOTOVINA er overført til ICTY’s forvaringsenhed, bør hans navn fjernes fra listen.

(4)

Listen i bilaget til fælles holdning 2004/694/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listen over personer i bilaget til fælles holdning 2004/694/FUSP erstattes af listen i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2005.

På Rådets vegne

B. BRADSHAW

Formand


(1)   EUT L 315 af 14.10.2004, s. 52. Senest forlænget ved fælles holdning 2005/689/FUSP (EUT L 261 af 7.10.2005, s. 29).


BILAG

»BILAG

LISTE OVER DE I ARTIKEL 1 OMHANDLEDE PERSONER

1)

Navn: DJORDJEVIC Vlastimir

Fødselsdato: 1948

Fødested: Vladicin Han, Serbien og Montenegro

Nationalitet: serbisk-montenegrinsk

2)

Navn: HADZIC Goran

Fødselsdato: 7.9.1958

Fødested: Vinkovci, Republikken Kroatien

Nationalitet: serbisk-montenegrinsk

3)

Navn: KARADZIC Radovan

Fødselsdato: 19.6.1945

Fødested: Petnjica, Savnik, Montenegro, Serbien og Montenegro

Nationalitet: bosnisk-hercegovinsk

4)

Navn: LUKIC Milan

Fødselsdato: 6.9.1967

Fødested: Visegrad, Bosnien-Hercegovina

Nationalitet: bosnisk-hercegovinsk

Muligvis serbisk-montenegrinsk

5)

Navn: MLADIC Ratko

Fødselsdato: 12.3.1942

Fødested: Bozanovici, Kalinovik kommune, Bosnien-Hercegovina

Nationalitet: bosnisk-hercegovinsk

Muligvis serbisk-montenegrinsk

6)

Navn: TOLIMIR Zdravko

Fødselsdato: 27.11.1948

Fødested:

Nationalitet: bosnisk-hercegovinsk

7)

Navn: ZELENOVIC Dragan

Fødselsdato: 12.2.1961

Fødested: Foca, Bosnien-Hercegovina

Nationalitet: bosnisk-hercegovinsk

8)

Navn: ZUPLJANIN Stojan

Fødselsdato: 22.9.1951

Fødested: Kotor Varos, Bosnien-Hercegovina

Nationalitet: bosnisk-hercegovinsk.«