16.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/31

(1)

Ved brev af 24. november 2000, registreret den 28. november 2000, anmeldte Italiens faste repræsentation ved Den Europæiske Union i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 3, Kommissionen Sardiniens regionallov nr. 22 (1) om kompensation til producenterne i forbindelse med dyresygdommen »katarralsk feber« (bluetongue), i det følgende »Sardiniens regionallov nr. 22/2000«. I henhold til lovens artikel 10 forudsætter visse støtteydelser, at Kommissionen godkender dem efter fremgangsmåden i traktatens artikel 87-88.

(2)

Ved brev af 15. december 2000, registreret den 19. december 2000, meddelte Italiens faste repræsentation ved Den Europæiske Union Kommissionen de yderligere oplysninger, der var blevet anmodet om i brev af 13. december 2000.

(3)

Ved brev af 2. februar 2001 meddelte Kommissionen Italien sin beslutning om at indlede fremgangsmåden i traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende den pågældende støtteforanstaltning.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtteordning.

(5)

I den samme beslutning godkendte Kommissionen støtteydelserne i artikel 2, 3 og 4 i regionallov nr. 22/2000, idet de opfyldte de nødvendige betingelser for at blive anset for at være støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(6)

De italienske myndigheder har ikke fremsat bemærkninger til de pågældende foranstaltninger. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra andre interesserede parter.

(7)

Støtten er baseret på artikel 5 i Sardiniens regionallov nr. 22/2000 om støtte til forarbejdnings- og afsætningskooperativer som kompensation for skader som følge af katarralsk feber (»blue tongue«).

(8)

I august 2000 dukkede katarralsk feber (i det følgende bluetongue) op på Sardinien og spredte sig til hele øen på trods af de offentlige myndigheders foranstaltninger. De vejrmæssige forhold (varmt og tørt) var medvirkende til at fremme sygdommens spredning. For at bekæmpe kvægsygdommen indførte de italienske sundhedsmyndigheder den 28. august 2000 forbud mod transport af husdyr og vilde dyr fra Sardinien (herunder sæd, æg og embryoner) til resten af Italien og til de andre EU-medlemsstater. Det blev ligeledes forbudt at transportere de pågældende dyr fra Cagliari-provinsen til resten af Sardinien, og dyrlægetjenester fra andre regioner blev pålagt at foretage sundhedskontrol på bedrifter, hvor der var blevet tilført kvæg fra Sardinien i de seneste to måneder. Herefter vedtog de regionale myndigheder dekret nr. 34 af 5. september 2000 om hasteforskrifter til bekæmpelse af bluetongue (3), der forbød enhver flytning fra bedrifterne på hele Sardinien af får, geder, kvæg, bøfler og opdrættede arter af vilde dyr. Med dekretet blev det ligeledes obligatorisk at bekæmpe de insekter, der spreder sygdommen. Den 16. oktober 2000 vedtog de regionale sundhedsmyndigheder planen for bekæmpelse og udryddelse af bluetongue på Sardinien, og den 25. oktober 2000 vedtog Sardiniens regionalråd lov nr. 22/2000 om kompensation til producenterne i forbindelse med dyresygdommen »katarralsk feber« (bluetongue), der blev anmeldt til Kommissionen med henblik på undersøgelse af foreneligned med traktatens artikel 87, 88 og 89. Støtte i medfør af artikel 2, 3 og 4 i lov nr. 22/2000 blev skønnet forenelig med fællesmarkedet (4). Kommissionen besluttede at indlede fremgangsmåden i traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til støtten i nævnte lovs artikel 5.

(9)

Ifølge artikel 5 i regionallov nr. 22/2000 kan den regionale administration yde støtte til virksomheder og kooperativer med lovligt hjemsted på Sardinien, der høster, forarbejder, emballerer og afsætter landbrugs- og husdyrbrugsprodukter, hvoraf leverancerne ifølge lov- eller kontraktmæssige forpligtelser er faldet med mere end 20 % (ugunstigt stillede landbrugsområder) eller 30 % (andre områder) i forhold til gennemsnittet af de tre foregående år. Denne støtte er ment som kompensation for tab, der kan tilskrives mangel på råmaterialer til forarbejdning, og er tiltænkt tab i forbindelse med reduktion i leverancerne fra medlemmerne.

(10)

Omfanget af den pågældende støtte er på 5 mia. ITL (ca. 2 582 280 EUR) for 2000.

(11)

Kommissionen besluttede at indlede fremgangsmåde i traktatens artikel 88, stk. 2, på grund af tvivl omkring den pågældende støtteordnings forenelighed med fællesmarkedet. Tvivlen drejede sig især om det forhold, at det i punkt 11.4 i rammebestemmelserne ikke er fastsat, at der kan ydes kompensation til forarbejdningsvirksomheder for tab, som skyldes dyresygdomme.

På trods af de italienske myndigheders valg at begrænse støtten til kooperativer, er der ifølge Kommissionen ikke ført bevis for, at der er en forbindelse mellem bluetongue-sygdommen og faldet i leverancerne. Regionen var bl.a. ramt af tørke (jf. støtte N 745/2000), hvilket også kunne have haft betydning for de faldende leverancer. Faldet i råstofferne kunne desuden i visse kooperativer skyldes andre forhold end bluetongue (og tørken).

(12)

Med henvisning til punkt 11.3.8 i rammebestemmelserne, som kun tillader, at der ydes kompensation til landbrugere eller producentorganisationer, hvis medlemmer er landbrugere, er det ikke muligt analogt at anvende disse regler for forarbejdningsvirksomheder for tab forårsaget af bluetongue. Det var generelt Kommissionens opfattelse, at der var mulighed for fleksibilitet i de agroindustrielle virksomheders forvaltning af forsyningskilderne. Dette kunne naturligvis medføre yderligere udgifter til råvarer og en rentabilitetsnedgang, men det syntes ikke at være nok til at berettige til en direkte anvendelse af de regler, der gælder for landbrugsproduktionen.

(13)

Da der ikke fandtes noget andet retsgrundlag for gennemgangen og den eventuelle godkendelse af støtteforanstaltningen i artikel 5 regionallov nr. 22/2000, så det ud til, at denne støtte måtte betragtes som driftsstøtte, dvs. støtte, der tager sigte på at fritage de agroindustrielle virksomheder for udgifter, de normalt selv afholder i den daglige forvaltning af deres aktiviteter. Sådan støtte skal i princippet anses for uforenelig med fællesmarkedet.

(14)

Efter beslutningen om at indlede fremgangsmåden i traktatens artikel 88, stk. 1, har de italienske myndigheder ikke indgivet bemærkninger til Kommissionens tjenestegrene.

(15)

I henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(16)

I henhold til artikel 40 i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (5), finder traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på produktion af og handel med de i forordningen nævnte produkter, medmindre andet er fastsat i nævnte forordning. Noget tilsvarende er fastsat i artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød (6), der siger, at medmindre andet bestemmes i denne forordning, finder traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på produktion af og handel med de i artikel 1 i denne forordning nævnte produkter.

(17)

Ifølge artikel 5 i regionallov nr. 22/2000 er støtten bestemt til at kompensere virksomheder og landbrugskooperativer for tab, der kan tilskrives mangel på råmaterialer til forarbejdning og på grund af medlemmernes reducerede leverancer som følge af sygdommen bluetongue. De pågældende virksomheder og kooperativer får økonomiske fordele, som de ellers ikke ville have fået til udførelse af deres aktivitet og følgelig forbedres deres konkurrencemæssige position i forhold til andre landbrugere i Fællesskabet, der ikke modtager samme støtte.

(18)

Sådan støtte påvirker således konkurrencen og samhandlen mellem medlemsstaterne. Støttemodtagerne udøver en økonomisk aktivitet i en sektor (fåre- og oksekødsektoren), der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne. I 2001 bestod den italienske kvægbestand af 6 932 700 dyr, heraf 273 900 fra opdræt på Sardinien. Samme år var fårebestanden på 8 311 400 dyr, heraf 3 602 200 på Sardinien, medens det samlede antal geder var på 1 024 800 dyr, heraf 240 200 på Sardinien.

(19)

Den her undersøgte foranstaltning omfattes således af definitionen på statsstøtte omhandlet i artikel 87, stk. 1.

(20)

Forbudet mod statsstøtte er ikke absolut. Men i det pågældende tilfælde kan den ikke anvendes, og de italienske myndigheder har i øvrigt heller ikke påkaldt anvendelse af undtagelserne i artikel 87, stk. 2.

(21)

Artikel 87, stk. 3, litra a), finder heller ikke anvendelse, da der ikke er tale om støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse.

(22)

Hvad angår artikel 87, stk. 3, litra b), skal støtten heller ikke fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi.

(23)

Med hensyn til artikel 87, stk. 3, litra d), har støtten heller ikke de der anførte mål.

(24)

I betragtning af den anmeldte støtteforanstaltnings natur er den eneste anvendelige undtagelse den, der er anført i artikel 87, stk. 3, litra c). Det bør derfor undersøges, om anvendelsen af de pågældende foranstaltninger kan omfattes af denne undtagelse.

(25)

Da den pågældende lov er blevet behørigt anmeldt af de italienske myndigheder i henhold til artikel 88, stk. 3, gælder der for vurderingen heraf de regler, der er fastsat i rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren (7) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«). Ifølge pkt. 23.3 i rammebestemmelserne gælder disse fra den 1. januar 2000 for ny statsstøtte, herunder medlemsstaternes anmeldelser af støtteforanstaltninger, som Kommissionen endnu ikke havde truffet afgørelse om.

(26)

Ifølge pkt. 11.1.1 i rammebestemmelserne indgår der i statsstøtten til landbruget en række foranstaltninger, der skal beskytte landbrugerne mod skader på landbrugsproduktionen eller produktionsmidlerne, herunder bygninger og beplantninger, som følge af uforudsete begivenheder, såsom naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller udbrud af dyre- eller plantesygdomme.

(27)

Heraf følger, at der i tilfælde af skader som følge af dyresygdom kun kan gives kompensation for tab i produktionssektoren og ikke i forarbejdnings- og afsætningssektorerne for landbrugsprodukter. Støtte til kompensation for sådanne tab skal desuden være forenelige med punkt 11.4 i rammebestemmelserne, der specifikt vedrører støtte til bekæmpelse af dyre- og plantesygdomme.

(28)

De italienske myndigheder har ikke indgivet nogen bemærkninger herom. Kommissionen har i øvrigt ikke modtaget supplerende oplysninger, der fjerner tvivlen med hensyn til at indlede fremgangsmåden i traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til den pågældende støtte.

(29)

De italienske myndigheder har desuden klart og tydeligt forklaret den direkte forbindelse mellem reduktionen i leverancerne fra medlemmerne af virksomheder og kooperativer som følge af katarralsk feber hos får og indtægtstabene i samme periode. Hvis der ikke havde været en sådan direkte forbindelse, ville de pågældende tab kunne have været forårsaget af andre faktorer, såsom tørke, markedskrise, de pågældende virksomheders finansielle forvaltning, osv. Enhver støtte til kompensation for denne type tab ville således udgøre en driftsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet i henhold til pkt. 3.5 i rammebestemmelserne (8).

(30)

På baggrund af ovenstående kan Kommissionen konkludere, at den i regionallovens artikel 5 omhandlede støtte udgør statsstøtte i medfør af traktatens artikel 87, stk. 1, og kan ikke omfattes af undtagelserne i artikel 87, stk. 3.

(31)

Da lov nr. 22/2000, meddelt i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, i artikel 10 fastsætter, at den i artikel 3, 4 og 5 omhandlede støtte først gives af regionalmyndighederne efter Europa-Kommissionens godkendelse, kan der ikke blive tale om tilbagebetaling af støtte givet i henhold til artikel 5 i ovennævnte lov —