19.10.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 273/26 |
RÅDETS AFGØRELSE 2005/728/RIA
af 12. oktober 2005
om fastsættelse af datoen for anvendelse af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 871/2004 om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse (1), særlig artikel 2, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det fastsættes i forordning (EF) nr. 871/2004, at bestemmelserne i den pågældende forordnings artikel 1 anvendes fra en dato, der fastsættes af Rådet, så snart de nødvendige forudgående betingelser er opfyldt, og at Rådet kan beslutte at fastsætte forskellige datoer for forskellige bestemmelsers anvendelse. Disse betingelser er opfyldt for så vidt angår artikel 1, stk. 6, i forordning (EF) nr. 871/2004. |
(2) |
Det er hensigtsmæssigt at lade artikel 1, stk. 10, i Rådets afgørelse 2005/211/RIA af 24. februar 2005 om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med terrorismebekæmpelse (2), som er enslydende med artikel 1, stk. 6, i forordning (EF) nr. 871/2004, få virkning fra samme dato. |
(3) |
Artikel 1, stk. 10, i afgørelse 2005/211/RIA sættes i kraft ved en særskilt rådsafgørelse. |
(4) |
For så vidt angår Schweiz er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (3), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (4) sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF (5) og 2004/860/EF (6) om undertegnelse på henholdsvis Den Europæiske Unions vegne og Det Europæiske Fællesskabs vegne af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i nævnte aftale — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 1, stk. 6, i forordning (EF) nr. 871/2004 finder anvendelse fra den 1. januar 2006.
Artikel 2
Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2005.
På Rådets vegne
C. CLARKE
Formand
(1) EUT L 162 af 30.4.2004, s. 29.
(2) EUT L 68 af 15.3.2005, s. 44.
(3) Rådsdokument 13054/04 tilgængeligt på http://register.consilium.eu.int.
(4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
(5) EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26.
(6) EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78.