19.10.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 273/21 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 17. oktober 2005
om ændring af beslutning 2005/464/EF om gennemførelse af undersøgelsesprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle i medlemsstaterne
(meddelt under nummer K(2005) 3960)
(2005/726/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 20, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I beslutning 90/424/EØF er det fastsat, at Fællesskabet yder et tilskud til iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet. |
(2) |
Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel henstillede i en rapport af 27. juni 2000, at fjerkræflokke og vilde fugle undersøges for aviær influenza, særlig for at bestemme prævalensen af aviær influenzavirus af undertype H5 og H7. |
(3) |
Ved Rådets direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (2) er det fastsat, hvilke fællesskabsbekæmpelsesforanstaltninger der skal anvendes i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ. Der er imidlertid ikke fastsat bestemmelser om regelmæssige undersøgelser af sygdommens forekomst hos fjerkræ og vilde fugle. |
(4) |
I henhold til Kommissionens beslutning 2005/464/EF af 21. juni 2005 om gennemførelse af undersøgelsesprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle i medlemsstaterne (3) skal der i 2005 gennemføres undersøgelser for aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle i medlemsstaterne, idet programmerne til gennemførelse af disse undersøgelser forinden skal godkendes af Kommissionen. Formålet med undersøgelserne er at påvise eventuelle infektioner hos fjerkræ og således bidrage til en eventuel revision af de nuværende bestemmelser og til et bedre kendskab til, i hvilket omfang vildtlevende dyr kan udgøre en trussel for dyr og mennesker. I henhold til beslutning 2005/464/EF skal medlemsstaterne senest den 30. juni 2005 forelægge Kommissionen programmer til godkendelse, der vedrører gennemførelse af sådanne undersøgelser, i overensstemmelse med bilaget til nævnte beslutning. |
(5) |
Medlemsstaterne har pr. 30. juni 2005 forelagt sådanne programmer. På baggrund af den seneste udvikling i situationen med hensyn til aviær influenza i Asien og overvågning af trækfugle konkluderede en ekspertgruppe, der mødtes den 25. august 2005 og den 6. september 2005, imidlertid, at der under hensyntagen til den eksisterende viden om trækruterne for de fuglearter, der kommer fra Central- og Vestasien, bør ske en styrkelse af overvågningen af vilde fugle og en udbygning af de overvågningsprogrammer, der allerede er planlagt for 2005/2006, ved at der tages flere prøver af trækkende vandfugle langs de trækruter, hvor der evt. er risiko for indslæbning af sygdommen. |
(6) |
Medlemsstaterne har ændret deres programmer i overensstemmelse med konklusionerne og har forelagt Kommissionen ændringerne med henblik på godkendelse. For at de ændrede programmer kan godkendes i tide, og for at der i tide kan træffes beslutning om fællesskabstilskuddet, bør fristen for forelæggelse af programmerne, listen over test, der skal ydes tilskud til, og betingelserne i bilaget til beslutning 2005/464/EF ændres. |
(7) |
Beslutning 2005/464/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING
Artikel 1
I beslutning 2005/464/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 1 ændres »30. juni 2005« til »13. september 2005«. |
2) |
I artikel 3 indsættes som litra e):
|
3) |
Del D i bilaget affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning. |
4) |
Del F indsættes i bilaget. |
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31).
(2) EFT L 167 af 22.6.1992, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(3) EUT L 164 af 24.6.2005, s. 52.
BILAG
I bilaget til beslutning 2005/464/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Del D affattes således: »D. UNDERSØGELSE FOR AVIÆR INFLUENZA HOS VILDE FUGLE I medlemsstater, hvor overvågningen også omfatter vilde fugle, gælder nedenstående retningslinjer. D.1. Udformning og gennemførelse af undersøgelsen
D.2. Prøvetagningsmetoder
|
2) |
Følgende indsættes som del F: »F. Liste over arter af vilde fugle, der udgør en forhøjet risiko med hensyn til aviær influenza (1)
|
(1) Alle naturligt forekommende arter af vilde fugle i Fællesskabet, herunder de arter, der er opført i skemaet i denne del, er omfattet af beskyttelsesordningen i henhold til direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle, og der skal derfor i forbindelse med al overvågning af aviær influenza i fuldt omfang tages hensyn til direktivets krav.«