17.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 241/57


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE DARFUR/1/2005

af 29. juli 2005

om udnævnelse af en militærrådgiver for den særlige repræsentant for Den Europæiske Union for Sudan

(2005/653/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 25, tredje afsnit,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2005/557/FUSP af 18. juli 2005 om Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 18. juli 2005 fælles aktion 2005/556/FUSP om udnævnelse af en særlig repræsentant for Den Europæiske Union (EUSR) for Sudan (2).

(2)

EUSR sikrer koordinering af og sammenhæng i EU’s bidrag til AMIS. En EU-koordineringscelle i Addis Abeba bestående af en politisk rådgiver, en militærrådgiver og en politirådgiver sørger under EUSR’s myndighed for den daglige koordinering med samtlige relevante EU-aktører og med det administrative kontrol- og ledelsescenter (ACMC) inden for Den Afrikanske Unions kommandostruktur i Addis Abeba for at sikre en sammenhængende og rettidig EU-støtte til AMIS II.

(3)

EUSR’s militærrådgiver bidrager til at sikre sammenhæng i den militære komponent af EU’s støtteaktion i Addis Abeba og er ansvarlig for den daglige koordinering af den militære komponent af EU’s støtteaktion med ACMC.

(4)

Generalsekretæren/den højtstående repræsentant har efter anbefaling fra EUSR foreslået, at Oberst Philippe Mendez udnævnes til EUSR’s militærrådgiver.

(5)

Rådet har i medfør af artikel 4 i fælles aktion 2005/557/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at udnævne EUSR’s militærrådgiver.

(6)

I overensstemmelse med artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oberst Philippe MENDEZ udnævnes herved til militærrådgiver for EU’s særlige repræsentant for Sudan.

Artikel 2

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2005.

På vegne af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

J. KING

Formand


(1)  EUT L 188 af 20.7.2005, s. 46.

(2)  EUT L 188 af 20.7.2005, s. 43.