16.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/45


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 20. oktober 2004

om statsstøtte C 38/03 ekstra omstruktureringsstøtte til de statsejede skibsværfter i Spanien

(meddelt under nummer K(2004) 3918)

(Kun den spanske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2005/652/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1013/97 af 2. juni 1997 om støtte til bestemte skibsværfter, der er under omstrukturering (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1540/98 af 29. juni 1998 om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien (2),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i henhold til ovennævnte bestemmelser (3), under henvisning til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFORLØB

(1)

På basis af forordning nr. 1013/97 af 2. juni 1997 om støtte til bestemte skibsværfter, der er under omstrukturering, godkendte Kommissionen ved beslutning af 6. august 1997 (4) omstruktureringsstøtte til de statsejede skibsværfter i Spanien til en værdi af omkring 1,9 mia. EUR. I henhold til såvel beslutningen som forordning nr. 1013/97 blev godkendelsen givet på den betingelse, at der ikke blev ydet yderligere omstruktureringsstøtte.

(2)

I årene 2000, 2001 og 2002 indskød det statsejede holdingselskab Sociedad Estatal de Participationes Industriales (i det følgende benævnt »SEPI«) i alt 1,477 mia. EUR i IZAR Construcciones navales (i det følgende benævnt »IZAR«). Ved breve af 8. november 2002 og 14. januar 2003 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger om disse kapitalindskud.

(3)

Ved beslutning af 27. maj 2003 indledte Kommissionen proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for SEPI's kapitalindskud i IZAR på 1,477 mia. EUR. De spanske myndigheder blev underrettet herom ved brev af 28. maj 2003.

(4)

Spanien indsendte bemærkninger til indledningen af proceduren ved breve af 11. juli 2003, 29. juli 2003, 11. august 2003, 19. januar 2004, 23. februar 2004, 14. april 2004 og 26. juli 2004.

(5)

Efter at have indledt proceduren modtog Kommissionen bemærkninger fra Royal Van Lent Shipyard ved brev af 24. september 2003, fra en part, der ønskede at forblive anonym, ved brev af 24. september 2003 og fra IZAR ved brev af 6. oktober 2003. Disse bemærkninger blev sendt videre til de spanske myndigheder ved brev af 13. oktober 2003. De spanske myndigheder indsendte bemærkninger hertil ved brev af 13. oktober 2003. De spanske myndigheder indsendte bemærkninger hertil ved brev af 10. november 2003. Den 17. november 2003 anlagde IZAR sag mod Kommissionen ved Førsteinstansretten (5) med påstand om annullation af den indledte procedure.

II.   DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN

(6)

I juli 2000 besluttede SEPI at fusionere alle de statsejede militære og civile skibsværfter samt de hermed beslægtede enheder, der på det tidspunkt fungerede som særskilte virksomheder, i én koncern. Alle de civile skibsværfter og beslægtede enheder blev derfor overtaget af Bazán den 20. juli 2000 og derpå fusioneret i Bazán, der efterfølgende skiftede navn til IZAR.

(7)

IZAR's civile aktiviteter varetages hovedsagelig af Astilleros de Cádiz (‘Cádiz’), Astilleros de Puerto Real (‘Puerto Real’), Astilleros de Sestao (‘Sestao’), Astilleros de Sevilla (‘Sevilla’), Juliana Constructora Gijonesa (‘Juliana’), Fábrica de Manises (‘Manises’), Astilleros de Fene (‘Fene’). IZAR har også tre hovedsagelig militære værfter, nemlig Ferrol, Cartagena and San Fernando.

(8)

Undersøgelsen vedrører følgende kapitalindskud fra SEPI: 1 322,227 mio. EUR (220 mia. ESP), som blev tilført Bazán den 28. juli 2000, 105,171 mio. EUR, der blev tilført IZAR i 2001, og 50 mio. EUR, der blev tilført IZAR i 2002.

(9)

I sin beslutning om at indlede proceduren bemærkede Kommissionen, at kapitaltilførslen fra SEPI til IZAR kunne medføre økonomiske fordele for den civile skibsbygning, som den næppe ville have opnået fra kommercielle kilder. Foranstaltningerne udgjorde derfor sandsynligvis støtte, som pr. definition kunne fordreje konkurrencen.

(10)

Med udgangspunkt i de civile værfters seneste historie nærede Kommissionen derfor mistanke om, at de civile værfter havde modtaget finansiel støtte via kapitalindskuddene i IZAR, og den nærede tvivl med hensyn til, om denne støtte var forenelig med reglerne for statsstøtte til skibsbygningsindustrien. Formålet med denne statsstøtteprocedure er derfor at få afklaret, om en del af den kapital, der er blevet tilført IZAR, er kommet de civile værfter eller andre civile aktiviteter til gode.

III.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(11)

Kommissionen modtog bemærkninger fra tre sider. Den ene af parterne, der anmodede om at forblive anonym, fremsatte en fælles bemærkning til denne sag og statsstøttesag C 40/00 (6) Denne part understregede, at den her omhandlede støtte havde skabt alvorlige konkurrencefordrejninger på markedet for fritidsfartøjer. En anden fælles bemærkning til denne sag og sag C 40/00 blev modtaget fra Royal van Lent Shipyard BV., der hævdede, at de seneste års støtte fra den spanske stat havde været til alvorlig skade for mange af konkurrenterne på markedet for megayachter.

(12)

Kommissionen modtog også bemærkninger fra IZAR, der hævdede, at de pågældende kapitalindskud faldt ind under EF-traktatens artikel 296, og at eventuelle konkurrenceproblemer skulle behandles inden for rammerne af samarbejdsproceduren i traktatens artikel 298. IZAR hævdede også, at kapitalindskuddet fra SEPI ikke blev foretaget med statsmidler og under alle omstændigheder levede op til markedsinvestorprincippet. Endelig hævdede IZAR, at muligheden for at tilbagesøge eventuel støtte ydet til de spanske skibsværfter i 1997 var uacceptabel, eftersom der var tale om en eksisterende støtteordning.

IV.   BEMÆRKNINGER FRA DE SPANSKE MYNDIGHEDER

(13)

Som led i proceduren forsynede de spanske myndigheder Kommissionen med følgende argumenter for, hvorfor kapitalindskuddene efter deres opfattelse ikke indeholdt statsstøtte.

(14)

For det første hævdede de, at SEPI optrådte som en privat investor i en markedsøkonomi, der søgte at maksimere sin fortjeneste, og at Kommissionen ikke havde bevist, at SEPI's midler stammede fra staten eller kunne tilregnes staten.

(15)

Desuden var kapitalen blevet indskudt i Bazán, der tidligere var et militært selskab, som led i en samlet plan for værftet. Den indskudte kapital skulle benyttes til at dække forskellige udgifter forbundet med denne plan, der stammede fra 1998. Således havde de […] (7) mio. EUR relation til den såkaldte eksternalisering af de sociale udgifter forbundet med førtidspensioneringen af tidligere Bazán-ansatte. Dette beløb blev betalt til forsikringsselskaber i 2000-2002, der så udbetaler pensionen. De stigende udgifter til sådanne forpligtelser forklarer ifølge de spanske myndigheder SEPI's ekstra kapitalindsprøjtninger i IZAR i 2001 og 2002.

(16)

Der blev desuden udbetalt omkring […] mio. EUR direkte fra Bazán til dækning af omkostningerne forbundet med førtidspensioneringen af nogle af koncernens ansatte.

(17)

Resten af kapitalindskuddet var ifølge de spanske myndigheder nødvendigt for at dække investeringer i det nye selskab IZAR's militære aktiviteter ([…] mio. EUR) og for at dække det ekstra behov for driftskapital til militære skibsbygninger.

(18)

De spanske myndigheder gjorde også gældende, at disse foranstaltninger skulle vurderes med udgangspunkt i EF-traktatens artikel 296, eftersom kapitalen blev stillet til rådighed for Bazán, der ifølge de spanske myndigheder var et rent militært selskab på det tidspunkt, hvor kapitalindskuddet fandt sted.

(19)

De spanske myndigheder bestred endvidere muligheden for, at en del af den støtte, der blev godkendt i 1997, ville være at betragte som uforenelig med fællesmarkedet, hvis Kommissionen fastslog, at der var blevet ydet yderligere ulovlig støtte til de statsejede spanske skibsværfter.

(20)

Som reaktion på bemærkningerne fra tredjeparter tilsluttede de spanske myndigheder sig alt, hvad IZAR havde udtalt, og benægtede, at IZAR var en vigtig aktør på markedet for luksusyachter.

(21)

På et senere tidspunkt i proceduren indsendte de spanske myndigheder en række supplerende oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om, herunder et skøn over IZAR's tab på sine civile aktiviteter fra 1. juli 2000 til 31. december 2003 og oplysninger om IZAR's indirekte omkostninger i samme periode.

V.   VURDERING

(22)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge Domstolens og Førsteinstansrettens faste retspraksis er kriteriet vedrørende påvirkning af samhandelen opfyldt, hvis støttemodtageren udøver en økonomisk aktivitet, hvor der optræder handel mellem medlemsstater.

(23)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra e), kan visse former for støtte, hvorom Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, betragtes som forenelige med fællesmarkedet. Kommissionen noterer sig, at Rådet på dette grundlag vedtog forordning nr. 1540/98, der var gældende fra 1. januar 1999 til 31. december 2003. Skønt forordningen udløb den 31. december 2003 og ikke er omfattet af Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (8) agter Kommissionen — for at sikre en ensartet praksis og ved at udnytte sine vide skønsbeføjelser — at anvende forordningen i denne sag.

(24)

Skibsbygning er en økonomisk aktivitet, hvor der optræder handel mellem medlemsstaterne. Derfor falder støtte til skibsbygningsindustrien ind under EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(25)

Kommissionen noterer sig, at i henhold til forordningen om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien forstås ved ‘skibsbygning’ bygning af selvdrevne, søgående handelsskibe. Kommissionen noterer sig endvidere, at IZAR bygger sådanne skibe og derfor er en virksomhed, der er omfattet af nævnte forordning. Kommissionen noterer sig også, at i henhold til forordningens artikel 2 kan støtte til nybygning, reparation og ombygning af skibe kun betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder forordningens bestemmelser. Det gælder ikke blot støtte til virksomheder, der er involveret i sådanne aktiviteter, men også beslægtede enheder.

(26)

I august 1997 godkendte Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1013/97 en pakke af omstruktureringsstøtte til de statsejede spanske skibsværfter med det formål igen at gøre dem rentable inden udgangen af 1998. Når den tidligere godkendte støtte medregnes, beløb den samlede pakke sig til 318 mia. EPS (1,9 mia. EUR).

(27)

Rådet understregede ved den lejlighed, at støttepakken skulle betragtes som en engangsforanstaltning. Den spanske regering havde givet tilsagn om, at værfterne ikke ville modtage ny støtte til omstrukturering, redning, godtgørelse af tab eller privatisering. Dette fremgik også af betingelserne knyttet til Kommissionens beslutning om at godkende støtten, og samme princip var fastsat i artikel 5, stk. 1, andet afsnit, første led, i forordningen om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien. Heri hedder det, at der ikke må ydes rednings- eller omstruktureringsstøtte til en virksomhed, der tidligere har modtaget denne form for støtte i henhold til forordning nr. 1013/97.

(28)

Det betyder, at støtte, der ligger ud over den støtte, der blev godkendt ved Kommissionens oprindelige beslutning fra august 1997, vil skulle betragtes som uforenelig med fællesmarkedet, medmindre den godkendes på et andet retsgrundlag.

(29)

Kommissionen noterer sig, at skibsværfterne Sestao, Puerto Real, Sevilla, Cádiz og Juliana var omfattet af forordning (EF) nr. 1013/97 og ovennævnte kommissionsbeslutning fra 1997. Manises og Fene (tidl. Astano) er beslægtede enheder, eftersom de var ejet af skibsbygningskoncernen IZAR i den periode, der undersøges, og de er derfor også omfattet af forordningen om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien, jf. forordningens artikel 1, litra g).

1)   SEPI'S ROLLE

(30)

I sin beslutning om at indlede den formelle procedure fandt Kommissionen, at SEPI handlede på vegne af staten, dvs. at SEPI's adfærd i forbindelse med de forskellige transaktioner kunne tilregnes staten. De spanske myndigheder har bestridt dette og hævdet, at SEPI fungerer uafhængigt af staten, hvorfor selskabets adfærd ikke kan tilregnes staten. Under alle omstændigheder er de spanske myndigheder af den opfattelse, at SEPI optrådte som en markedsinvestor, og at de midler, som SEPI stillede til rådighed i denne sag, derfor ikke kan betragtes som statsstøtte.

(31)

Kommissionen noterer sig, at SEPI er et statsejet holdingselskab, der er direkte underlagt det spanske finansministerium. Som sådant betragtes det som en offentlig virksomhed i henhold til Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (9) eftersom de offentlige myndigheder, som følge af ejerforhold eller kapitalindskud, direkte eller indirekte kan øve bestemmende indflydelse på SEPI.

(32)

Domstolen har fastsat, hvornår økonomiske midler skal betragtes som statsmidler. Den har således bestemt, at selv om beløbene i henhold til den pågældende foranstaltning ikke permanent besiddes af det offentlige, er den omstændighed, at de hele tiden kan kontrolleres af det offentlige og således står til rådighed for de kompetente nationale myndigheder, tilstrækkelig til at karakterisere dem som statsmidler (Domstolens dom i sag C-83/98 P, Frankrig mod Ladbroke Racing og Kommissionen (10)). Dette gælder tydeligvis for SEPI's økonomiske midler.

(33)

Domstolen har desuden taget stilling til kriterierne for, hvornår staten kan tilregnes en støtteforanstaltning, der er truffet af en offentlig virksomhed (Domstolens dom i sag C-482/99, Stardust Marine (11)). Tilregnelsen kan ifølge Domstolen baseres på en bedømmelse af sagens omstændigheder som helhed og den sammenhæng, hvori foranstaltningen er truffet.

(34)

Som eksempler på sådanne omstændigheder nævner Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt den offentlige virksomhed er integreret i den offentlige forvaltning, karakteren af dens aktiviteter, og om disse udøves på markedet under normale konkurrencevilkår med deltagelse fra private erhvervsdrivende, virksomhedens juridiske status — det være sig, om den henhører under den offentlige ret eller privatrettens regler for selskaber — udstrækningen af de offentlige myndigheders kontrol med administrationen af virksomheden eller enhver anden omstændighed, som i det konkrete tilfælde indicerer, at de offentlige myndigheder er impliceret deri, eller som tværtimod sandsynliggør, at de ikke er impliceret i vedtagelsen af en foranstaltning, når endvidere henses til dennes rækkevidde, indhold eller hermed forbundne betingelser.

(35)

SEPI er et selskab med en særlig retlig status. Eksempelvis er dets årsberetninger ikke tilgængelige via det offentlige spanske selskabsregister. Tilsynet med selskabet varetages af bestyrelsen, der i vid udstrækning består af ministre og andre personer med direkte forbindelse til regeringen. Selskabet beskæftiger sig bl.a. med privatisering af statsejede virksomheder, der er en aktivitet, som har tætte forbindelser til den offentlige politik, der føres. Desuden har SEPI's adfærd over for skibsværfterne historisk set været en adfærd, der kan tilregnes staten, idet det f.eks. ydede en del af den godkendte omstruktureringsstøtte i 1997 og den ulovlige støtte i 1998 (12). Det skal også bemærkes, at SEPI under andre omstændigheder tildeler statsstøtte, f.eks. til den spanske kulindustri (13).

(36)

Det følger af punkt 31 og 32 ovenfor, at SEPI's midler er statsmidler. Endvidere følger det af punkt 33-35 ovenfor, at den i denne sag omhandlede tilrådighedsstillelse af midler til skibsbygningsindustrien må tilregnes staten, for så vidt som de stilles til rådighed på andre vilkår end markedsvilkår.

(37)

Det generelle princip, der gælder for finansielle transaktioner mellem staten og offentlige virksomheder, er det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip. Eftersom SEPI's økonomiske midler er statsmidler, er det vigtigt, at selskabet handler i fuld overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip i forbindelse med sine økonomiske transaktioner med sine skibsbygningsdatterselskaber (hvad enten datterselskaberne er selskaber med økonomiske aktiviteter eller holdingselskaber for sådanne selskaber).

(38)

Det markedsøkonomiske investorprincip er nøje beskrevet i Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne (14) om anvendelse af EØF-traktatens artikel 92 og 93 og af artikel 5 i Kommissionens direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (15). Også Domstolen har fastslået (f.eks. i sag C 40/85 (16)), at med henblik på at afgøre, om en given foranstaltning udgør statsstøtte, skal der anvendes et kriterium, som hviler på virksomhedens muligheder for at rejse de pågældende beløb på det private kapitalmarked på samme vilkår. Domstolen fastslår videre, at det navnlig skal vurderes, »om en privat virksomhed ud fra udsigterne til rentabel drift under lignende omstændigheder ville have foretaget en sådan kapitalforhøjelse, idet der herved skal ses bort fra ethvert socialt, politisk eller regionalt hensyn til den pågældende sektor«.

(39)

Kommissionen udelukker ikke, at kapitalen fra SEPI kan være fri for støtte, så længe SEPI handler i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. For så vidt angår den her omhandlede kapitaltilførsel vil Kommissionen derfor undersøge, om SEPI har handlet i overensstemmelse med netop det markedsøkonomiske investorprincip.

2)   STØTTE INDEHOLDT I KAPITALINDSKUDDENE FRA SEPI TIL BAZÁN/IZAR

a)   Støtte til et rent militært selskab

(40)

De spanske myndigheder hævder, at da Bazán modtog størsteparten af kapitalindskuddet den 28. juli 2000, var det et rent militært selskab, da det endnu ikke havde fusioneret med sine nyerhvervede civile skibsværfter. Derfor hævder de spanske myndigheder, at den støtte, som Bazán måtte have modtaget, falder ind under undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 296.

(41)

Kommissionen er ikke enig heri og noterer, at da kapitalen blev tilført Bazán, ejede Bazán alle de berørte skibsværfter og beslægtede enheder. Det kan ikke være relevant, om Bazán ejede de civile aktiviteter som 100 %-ejede datterselskaber eller som aktiver. Det skal også bemærkes, at de civile datterselskaber blev fusioneret med Bazán to måneder senere. Det er støttemodtagerens endelige anvendelse af den tilførte kapital, der er afgørende for, om støtten potentielt fordrejer konkurrencen blandt de civile skibsværfter i EU.

b)   Brug af den tilførte kapital til dækning af sociale udgifter

(42)

Ved indledningen af proceduren tilkendegav Kommissionen, at den nærede tvivl med hensyn til, om de sociale udgifter forbundet med Bazáns fortid (dvs. før juli 2000) var knyttet til ren militær produktion, eftersom Bazán tidligere havde bygget et antal civile skibe. Kommissionen betvivlede derfor, at den kapital, der var blevet tilført Bazán til dækning af disse udgifter, kunne henføres under traktatens artikel 296.

(43)

Kommissionen noterer sig, at de sociale udgifter forbundet med Bazáns fortid rent faktisk tegner sig for en del af den samlede tilførte kapital. De spanske myndigheder har påvist, at der blev betalt […] mio. EUR til eksterne forsikringsselskaber til dækning af de tidligere militære værfters pensionsudgifter. Dette beløb repræsenterer en del af den kapital, der blev tilført i 2000, og hele den kapital, der blev tilført i 2001 og 2002. De supplerende kapitalindskud i 2001 og 2002 var begrundet i den uventede stigning i udgifterne til førtidspension. De spanske myndigheder har også hævdet, at Bazán selv direkte havde betalt yderligere […] mio. EUR til dækning af udgifter forbundet med førtidspensioneringen af nogle af koncernens ansatte.

(44)

De sociale udgifter forbundet med Bazáns militære fortid modsvarer imidlertid ikke al den kapital, som SEPI tilførte koncernen. Kommissionen har desuden ikke modtaget overbevisende oplysninger om behovet for ekstra driftskapital til de militære værfter og ej heller overbevisende argumenter for, hvorfor investeringerne i den militære skibsbygning skulle finansieres ved hjælp af egenkapital alene i stedet for primært lån, som ville være den normale markedsadfærd. De spanske myndigheder har derfor ikke påvist, at kapitalen fra SEPI til IZAR udelukkende blev brugt til militære formål.

c)   Dækning af tab på de civile aktiviteter

(45)

De spanske myndigheder har forsynet Kommissionen med et skøn over de finansielle resultater af IZAR's civile aktiviteter i årene 2000 til 2003. Disse oplysninger indicerer et samlet tab på de pågældende aktiviteter på 290 mio. EUR, jf. tabel 1.

Tabel 1

Skøn over resultatet af IZAR's civile aktiviteter 2000-2003) (17)

(mio. EUR)

 

Gijón

Sestao

Pto Real

Sevilla

Cádiz

Fene

Manises

I alt

2000

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

– 80,2

2001

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

– 103,6

2002

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

– 59,9

2003

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

– 46,4

I alt

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

[…]

– 290,1

(46)

Resultaterne inkluderer ekstraordinære gevinster, der især påvirkede den bogførte værdi af Puerto Real, Sestao og Sevilla, der var positiv på det tidspunkt, hvor de blev overtaget af Bazán for et symbolsk beløb. Af tabellen kan det sluttes, at IZAR har dækket tab på sine civile aktiviteter på i alt 290 mio. EUR i perioden 1. juli 2000 til 31. december 2003.

(47)

De spanske myndigheder har desuden givet oplysninger om IZAR's centrale omkostninger, som ikke er blevet henført til de civile aktiviteter ved beregningen af resultaterne i tabel 1. De samlede centrale omkostninger i perioden 2000-2003 udgjorde […] mio. EUR. De civile aktiviteter udgjorde […] % af IZAR's omsætning i denne periode. Benyttes det tal til at fordele de centrale omkostninger, vil tabet på de civile aktiviteter have udgjort yderligere 74 mio. EUR i den pågældende periode.

(48)

I alt tabte IZAR således omkring 364 mio. EUR på sine civile aktiviteter i perioden 2000 til 2003.

(49)

Da Bazán erhvervede de civile aktiviteter, havde koncernen kun begrænsede finansielle ressourcer (en egenkapital på 100 mio. EUR ultimo 1999). Den synes endvidere (ifølge IZAR's årsberetning) at have lidt tab på sine militære aktiviteter i 2000 og 2002 på omkring […] mio. EUR. Det kan derfor fastslås, at IZAR's tab på de civile aktiviteter skulle dækkes ved hjælp af kapitalindskuddet i 2000.

(50)

Det næste spørgsmål, der skal tages stilling til, er, om en privat virksomhed ud fra udsigterne til en rentabel drift under lignende omstændigheder ville have stillet den pågældende kapital til rådighed, idet der ses bort fra alle sociale, politiske eller regionale hensyn til den pågældende sektor. Domstolen har fastslået, at med henblik på at afgøre, om et kapitalindskud udgør statsstøtte, skal der anvendes et kriterium, som hviler på virksomhedens muligheder for at rejse de pågældende beløb på det private kapitalmarked på samme vilkår, dvs. privatinvestorkriteriet (18).

(51)

Det fremgår klart af oplysningerne fra de spanske myndigheder, at de civile virksomheder, som Bazán købte i juli 2000, var i økonomiske vanskeligheder (se tabel 2).

Tabel 2

Bogførte værdier og finansielle risici (beregnet af de spanske myndigheder) i juli 2000

(mio. EUR)

Virksomhed

Bogført værdi

Beregnede risici

Beregnet nettoværdi

Virksomheder solgt af AESA til Bazán/IZAR

Puerto Real

[…]

[…]

[…]

Sestao

[…]

[…]

[…]

Sevilla

[…]

[…]

[…]

Virksomheder solgt af SEPI til Bazán/IZAR

Cádiz

[…]

[…]

[…]

Juliana

[…]

[…]

[…]

Manises

[…]

[…]

[…]

Fene

[…]

[…]

[…]

I alt

130,5

192,6

– 62,1

(52)

Der var desuden intet, der tydede på en forbedring af den vanskelige økonomiske situation for de civile aktiviteter, som havde været tabsgivende i adskillige år. Det kan derfor udelukkes, at de civile aktiviteter under Bazáns/IZAR's ejerskab ville generere et acceptabelt afkast, når henses til de hidtidige resultater og det forhold, at der ikke var planer om at gennemføre omstruktureringsforanstaltninger. Dette bekræftes også af oplysningerne fra de spanske myndigheder, hvoraf det fremgår, at hver enkelt af IZAR's civile aktiviteter har lidt driftstab hvert eneste år siden 2000 med ganske få mindre undtagelser.

(53)

Af disse årsager kan det fastslås, at IZAR ikke ville have været i stand at optage lån eller rejse kapital på de private kapitalmarkeder til dækning af tabene på sine civile aktiviteter. Derfor opfyldte kapitaltilførslen til disse aktiviteter ikke privatinvestorkriteriet. Af samme årsager kunne SEPI ikke have forventet et afkast af denne kapital. Derfor opfyldte SEPI's tilførsel af kapital til IZAR ikke det markedsøkonomiske investorprincip, og derfor udgør kapitalindskuddet til brug for de civile aktiviteter statsstøtte til IZAR. Denne statsstøtte var ulovlig, da den ikke blev anmeldt til Kommissionen.

(54)

Det kan endvidere konkluderes, at denne støtte ikke var forenelig med fællesmarkedet, da den ikke kan godkendes som omstruktureringsstøtte, eftersom denne form for støtte ikke var tilladt for skibsværfterne af de årsager, der er redegjort for ovenfor. Den kan heller ikke godkendes for de øvrige berørte aktiviteters vedkommende, dvs. for Fene og Manises, eftersom de spanske myndigheder ikke har fremlagt nogen omstruktureringsplan. Støtten kan heller ikke godkendes i henhold til nogen anden bestemmelse i forordningen om nye regler for støtte til skibsbygningsindustrien. Med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger kan støtten heller ikke godkendes i henhold til en anden af undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3.

(55)

I beslutningen i statsstøttesag C 40/00 blev det fastslået, at IZAR havde tilbagebetalt lån på i alt 192,1 mio. EUR, inkl. renter, til SEPI den 12. september 2000. De pågældende midler var i 1999 blevet tilført Juliana, Cádiz og Manises, der efterfølgende blev overtaget af Bazán/IZAR i juli 2000. Som nævnt i beslutningen ville oplysningerne om tilbagebetalingen af lånet blive anvendt som led i denne undersøgelse.

(56)

Ifølge de spanske myndigheder er tilbagebetalingen af ovennævnte lån ikke medregnet i de tabstal for de civile aktiviteter i 2000, der er indeholdt i tabel 1 ovenfor.

(57)

Det er tydeligt, at de midler, som SEPI stillede til rådighed i 1999, tilgodeså de civile virksomheder Juliana, Cádiz og Manises. Tilbagebetalingen af disse lån foregik imidlertid over IZAR's generelle regnskab, og det betød, at de tre virksomheder, der senere blev opløst i forretningsenheder, blev tilgodeset ved ikke at skulle tilbagebetale de pågældende lån. Det står således klart, at det var IZAR, der ved hjælp af egne midler befriede Juliana, Cádiz og Manises for den finansielle byrde forbundet med tilbagebetalingen af lånene.

(58)

Kommissionen har foretaget en vurdering af, om de lån, som IZAR tilbagebetalte, kunne være blevet finansieret med midler tilvejebragt gennem et nyt lån optaget af IZAR på markedsvilkår. På dette punkt mener Kommissionen, at uden kapitalindskuddet i 2000, der som påvist ovenfor blev benyttet til at understøtte IZAR's civile aktiviteter, ville IZAR have befundet sig i en meget værre økonomisk situation, end tilfældet var. Derfor kan det udelukkes, at IZAR kunne have optaget et lån på markedsvilkår, hvis IZAR ikke havde modtaget den ulovlige og uforenelige støtte i form af et kapitalindskud på 364 mio. EUR.

(59)

IZAR's tilbagebetaling af 192,1 mio. EUR til SEPI bør derfor betragtes som endnu et eksempel på, at det her omhandlede kapitalindskud blev benyttet til at tilgodese IZAR's civile aktiviteter. Af samme årsager som dem, der er skitseret ovenfor med hensyn til dækningen af tab, var denne anvendelse af en del af indskuddet på de civile aktiviteter ikke i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, hvorfor den hertil svarende andel af den kapital, der blev skudt ind i IZAR, udgør statsstøtte til IZAR, der er uforenelig med fællesmarkedet.

(60)

På grundlag af vurderingen i det foregående konkluderer Kommissionen, at IZAR's civile aktiviteter blev tilgodeset af SEPI's kapitalindskud i 2000 i form af dækning for tab på 364 mio. EUR, jf. punkt 48 ovenfor, plus tilbagebetalingen af støtte på 192,1 mio. EUR, jf. punkt 51 ovenfor. Den samlede støtte beløber sig således til 556,1 mio. EUR. SEPI's supplerende kapitalindskud i IZAR i 2001 og 2002 blev benyttet til dækning af uventede stigninger i udgifterne til førtidspension på de tidligere militære værfter og udgør ikke støtte.

(61)

Eftersom tvivlen med hensyn til, om der er blevet tildelt yderligere statsstøtte til de statsejede civile skibsværfter i Spanien, er blevet bekræftet, skal Kommissionen som anført ved indledningen af proceduren undersøge, om en del af den omstruktureringsstøtte, der blev tildelt i 1997, skal betragtes som uforenelig med fællesmarkedet og tilbagesøges.

(62)

Med hensyn til dette punkt mener Kommissionen, at når henses til bemærkningerne fra de spanske myndigheder og IZAR inden for rammerne af denne procedure, er der ingen grund til at betragte en del af den i 1997 godkendte omstruktureringsstøtte som uforenelig med fællesmarkedet. Begrundelsen herfor er, at i henhold til beslutningen om at godkende støtten (19) bortfaldt Kommissionens ret til at kræve tilbagesøgning af den i 1997 godkendte støtte ved offentliggørelsen af den sidste overvågningsrapport (20) dateret 13. oktober 1999. Den i 1997 godkendte støtte blev derfor til eksisterende støtte, da overvågningsperioden udløb.

(63)

De spanske myndigheder hævder, at kapitalindskuddet falder ind under EF-traktatens artikel 296 og derfor ikke er omfattet af statsstøttereglerne, eftersom Bazán var et militært selskab på det tidspunkt, hvor værfterne blev opkøbt.

(64)

Det kan ikke bestrides, at de civile aktiviteter havde behov for finansiel støtte for at kunne overleve efter juli 2000. Den kendsgerning, at de udgjorde en del af en skibsbygningskoncern, der byggede orlogsfartøjer, ændrer intet ved disse skibsværfters og de beslægtede enheders karakter. Derfor falder støtten til sådanne enheder ind under forbuddet i traktatens artikel 87.

VI.   KONKLUSION

(65)

Kommissionen konkluderer, at Spanien ulovligt har gennemført støtteforanstaltninger til en værdi af 556 mio. EUR i strid med traktatens artikel 88, stk. 3. Støtten blev tildelt i form af et kapitalindskud på 1 322 mio. EUR fra SEPI til IZAR i 2000, hvoraf 556,1 mio. EUR gik til IZAR's civile enheder.

(66)

Hele den ulovlige støtte skal tilbagebetales af de pågældende enheders nuværende ejer, IZAR —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den statsstøtte på et beløb af 556,1 mio. EUR, som Spanien i strid med traktatens artikel 88, stk. 3, ulovligt har ydet IZAR, er uforenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

1.   Spanien træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den i artikel 1 nævnte ulovlige støtte hos IZAR.

2.   Tilbagesøgningen skal ske øjeblikkeligt og i overensstemmelse med national lovgivning, forudsat at den giver mulighed for at efterkomme beslutningen hurtigt og effektivt. Det beløb, der skal tilbagebetales, pålægges renter i hele perioden fra den dato, hvor det blev stillet til rådighed for støttemodtageren, og indtil det er tilbagebetalt. Renterne beregnes på basis af den referencesats, der anvendes til at beregne subventionsækvivalenten af regionalstøtte. Renterne beregnes med renters rente i hele ovennævnte periode.

Artikel 3

Spanien underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er planlagt og allerede truffet for at efterkomme beslutningen. Disse oplysninger gives på det spørgeskema, der er knyttet som bilag 1 til denne beslutning.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 148 af 6.6.1997, s. 1.

(2)  EFT L 202 af 18.7.1998, s. 1.

(3)  EUT C 201 af 26.8.2003, s. 3.

(4)  EFT C 354 af 21.11.1997, s. 2.

(5)  EUT C 21 af 24.1.2004, s. 42, sag T-382/03.

(6)  EUT C 199 af 23.8.2003, s. 9.

(7)  Fortrolige oplysninger.

(8)  EFT C 119 af 22.5.2002, s. 22 (jf. sidste sætning: »Denne meddelelse påvirker ikke fortolkningen af Rådets og Kommissionens forordninger på statsstøtteområdet«).

(9)  EFT L 193 af 29.7.2000, s. 75.

(10)  Sml. 2000, s. I-3271, præmis 50.

(11)  Sml. 2002, s. I-4397, præmis 55-56

(12)  EFT L 37 af 12.2.2000, s. 22.

(13)  EFT L 296 af 30.10.2002, s.73.

(14)  EFT C 307 af 13.11.1993, s. 3.

(15)  EFT L 195 af 29.7.1980, s. 35.

(16)  Sml. 1986, s. 2321.

(17)  I resultaterne i denne tabel er ikke medregnet Sestaos, Puerto Reals og Sevillas tab, der blev dækket ved hjælp af de ekstraordinære gevinster, der er omtalt i punkt 46 og 51.

(18)  Dom i sag C-342/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1999, s. I-2459, præmis 41 og 42, og dom i sag C-256/97, DMT, Sml. 1999, s. I-3913, præmis 22–24, og forslag til afgørelse fra generaladvokat Jacobs i samme sag, præmis 34-36.

(19)  EFT C 354 af 21.11.1997, s. 2, jf. næstsidste afsnit på s. 7.

(20)  KOM(1999) 480 endelig udg.


BILAG

OPLYSNINGER OM GENNEMFØRELSEN AF KOMMISSIONENS BESLUTNING K(2004) 3918

1.   Beregning af det beløb, der skal tilbagebetales

1.1.

Der ønskes følgende oplysninger om størrelsen af den ulovlige statsstøtte, der er ydet støttemodtageren:

Dato (1)

Støttebeløb (2)

Valuta

Støttemodtagerens navn og adresse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger:

1.2.

Giv en detaljeret redegørelse for beregningen af de renter, der skal betales af den støtte, som skal tilbagesøges.

2.   Planlagte og allerede trufne foranstaltninger for at tilbagesøge støtten

2.1.

Giv en detaljeret redegørelse for, hvad der allerede er blevet gjort, og hvad der er planer om at gøre for at sikre en hurtig og effektiv tilbagebetaling af støtten. Beskriv også, hvilke alternative foranstaltninger der kan træffes i henhold til national lovgivning for at effektuere tilbagebetalingen. Hvor det er relevant, angives desuden retsgrundlaget for de trufne eller planlagte foranstaltninger.

2.2.

Hvornår vil tilbagebetalingen være fuldført?

3.   Allerede tilbagesøgte beløb

3.1.

Der ønskes følgende oplysninger om de støttebeløb, der allerede er tilbagesøgt hos støttemodtageren:

Dato(er) (3)

Tilbagesøgt beløb

Valuta

Støttemodtagerens navn og adresse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.2.

Der bedes vedlagt dokumentation for tilbagebetalingen af de beløb, der er angivet i tabellen under punkt 3.1.


(1)  Datoerne for, hvornår støtten (eller støtterater) blev stillet til støttemodtagerens rådighed (hvis en foranstaltning består af flere rater og tilbagebetalinger, benyttes særskilte linjer).

(2)  Støttebeløb stillet til rådighed for støttemodtageren (i bruttosubventionsækvivalent).

(3)  Tilbagebetalingsdato.