RÅDETS AFGØRELSE 2005/211/RIA

af 24. februar 2005

om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med terrorismebekæmpelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra a) og b), artikel 31, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til Kongeriget Spaniens initiativ (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Schengen-informationssystemet, i det følgende benævnt »SIS«, der er oprettet i henhold til bestemmelserne i afsnit IV i Schengen-konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (3), i det følgende benævnt »Schengen-konventionen af 1990«, er et vigtigt instrument for anvendelsen af bestemmelserne i Schengen-reglerne, således som de er integreret i Den Europæiske Union.

(2)

Det erkendes, at det er nødvendigt at udvikle en ny, andengenerationsudgave af Schengen-informationssystemet, i det følgende benævnt »SIS II«, dels med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union, dels for at give mulighed for at indføre nye funktioner med udgangspunkt i den seneste udvikling inden for informationsteknologien, og de første skridt er taget til at udvikle dette nye system.

(3)

Der kan allerede gennemføres visse tilpasninger af eksisterende bestemmelser og indføres visse nye funktioner i den nuværende udgave af SIS, navnlig hvad angår bestemmelsen om adgang til visse typer oplysninger i SIS for myndigheder, for hvem muligheden for at søge i disse oplysninger vil lette udøvelsen af deres arbejde, herunder Europol og de nationale medlemmer af Eurojust, udvidelse af kategorierne af eftersøgte genstande, som kan indberettes, og registrering af videregivelse af personoplysninger. De nødvendige tekniske faciliteter skal først være på plads i de enkelte medlemsstater.

(4)

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15. december 2001 og navnlig konklusion 17 (samarbejde mellem specialiserede tjenester vedrørende bekæmpelse af terrorisme) og 43 (Eurojust og politisamarbejde med hensyn til Europol) samt handlingsplanen af 21. september 2001 til bekæmpelse af terrorisme omtaler behovet for at styrke SIS og øge dets muligheder.

(5)

Desuden bør der vedtages bestemmelser om udveksling af supplerende oplysninger gennem de myndigheder, der i alle medlemsstaterne er udpeget til dette formål (Supplementary Information REquest at National Entry), (anmodning om supplerende oplysninger ved det nationale grænseovergangssted), og fastlægges et fælles retsgrundlag for disse myndigheder inden for rammerne af Schengen-konventionen af 1990 samt regler om sletning af oplysninger, der opbevares af disse myndigheder.

(6)

De bestemmelser i denne afgørelse, der vedrører Europol, fastlægger udelukkende retsgrundlaget for adgangen til Schengen-informationssystemet og foregriber ikke den senere vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til fastlæggelse af den tekniske løsning og de finansielle følger i forbindelse dermed.

(7)

De bestemmelser i denne afgørelse, der vedrører de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, fastlægger udelukkende retsgrundlaget for adgangen til Schengen-informationssystemet og foregriber ikke den senere vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til fastlæggelse af den tekniske løsning og dennes finansielle følger.

(8)

De bestemmelser, der vedrører adgang til SIS-oplysninger for Europol og nationale medlemmer af Eurojust samt de personer, der bistår dem, udgør kun en første fase og foregriber ikke videre drøftelser om en udvidelse af denne mulighed til at omfatte andre bestemmelser i Schengen-konventionen af 1990.

(9)

De ændringer, der med henblik herpå skal foretages af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som vedrører Schengen-informationssystemet, består af to dele: denne afgørelse og en rådsforordning, der er baseret på artikel 66 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Årsagen hertil er, som det hedder i artikel 93 i Schengen-konventionen af 1990, at Schengen-informationssystemet har til formål at bevare den offentlige orden og sikkerhed, herunder også statens sikkerhed, og sikre anvendelsen af denne konventions bestemmelser om persontrafik på medlemsstaternes område ved hjælp af bestemmelserne i SIS og i overensstemmelse med konventionen. Eftersom nogle af bestemmelserne i Schengen-konventionen af 1990 skal anvendes til begge formål samtidig, er det hensigtsmæssigt at affatte disse bestemmelser ens ved hjælp af parallelle retsakter på grundlag af hver af traktaterne.

(10)

Denne afgørelse foregriber ikke den senere vedtagelse af den nødvendige lovgivning, som i detaljer beskriver den retlige struktur, formålene, driften og anvendelsen af SIS II, som f.eks., men ikke kun, regler om, hvilke kategorier af oplysninger der skal registreres i systemet, formålet med registreringen og kriterierne herfor, regler vedrørende SIS-registrenes indhold, sammenkædning af indberetninger, kompatibilitet mellem indberetningerne og yderligere regler om adgang til SIS-oplysninger og beskyttelse af personoplysninger samt kontrollen hermed.

(11)

Hvad angår Island og Norge, er denne afgørelse en udbygning af de bestemmelser i Schengen-reglerne i overensstemmelse med aftalen som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i anvendelsen, gennemførelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (4), som hører under det område, hvortil der henvises til i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale.

(12)

Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (5).

(13)

Irland deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (6).

(14)	Denne afgørelse berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengen-reglerne, som fastlagt i henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF.

(15)	Denne afgørelse udgør en udbygning til Schengen-reglerne eller har på andre måder forbindelse til dem i henhold til artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bestemmelserne i Schengen-konventionen af 1990 ændres hermed således:

I artikel 92 tilføjes følgende stykke:

»4. Medlemsstaterne udveksler i henhold til national lovgivning og gennem de myndigheder, der er udpeget til dette formål (Sirene), alle supplerende oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med indberetninger, og som giver mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af, at personer og genstande, hvorom der er optaget oplysninger i Schengen-informationssystemet, findes som følge af søgninger i dette system. Sådanne oplysninger anvendes kun til det formål, de blev meddelt til.«

Artikel 94, stk. 2), litra b), affattes således:

»b)	genstande som nævnt i artikel 99 og 100.«

Artikel 94, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3. Om personer må højst følgende oplysninger indberettes:

a)	efternavn og fornavne, med henvisning til et eventuelt særskilt registreret kaldenavn

b)	særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

[…]

d)	fødested og fødselsdato

køn

f)	nationalitet

g)	om vedkommende er bevæbnet, voldelig eller er flygtet

h)	indberetningsgrund

i)	forholdsregler

j)	i tilfælde af indberetninger i henhold til artikel 95: overtrædelse(r)n(e)s art«.

4)	Artikel 99, stk. 1, affattes således: »1. Under overholdelse af den indberettende medlemsstats lovgivning optages oplysninger om personer eller motorkøretøjer, både, luftfartøjer og containere med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol i overensstemmelse med stk. 5.«

5)	Artikel 99, stk. 3, sidste punktum, affattes således: »Den medlemsstat, der foretager indberetningen i henhold til dette stykke, skal give de andre medlemsstater underretning herom.«

Artikel 99, stk. 5, første punktum, affattes således:

»5. I forbindelse med den målrettede kontrol, der er nævnt i stk. 1, kan der i overensstemmelse med national lovgivning foretages undersøgelser af personer, motorkøretøjer, både, luftfartøjer, containere og medbragte genstande med de i stk. 2 og 3 nævnte formål.«

Artikel 100, stk. 3, affattes således:

»3. Der optages oplysninger om følgende kategorier af let identificerbare genstande:

a)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cc, både og luftfartøjer

b)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg, campingvogne, industriudstyr, påhængsmotorer og containere

c)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne skydevåben

d)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne blankodokumenter

e)	stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte udstedte identitetspapirer såsom pas, identitetskort, kørekort, opholdstilladelser og rejsedokumenter

f)	stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte registreringsbeviser og nummerplader til køretøjer

g)	pengesedler (med registrerede numre)

h)	stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne værdipapirer og betalingsmidler såsom checks, kreditkort, obligationer og aktier.«

I slutningen af artikel 101, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

»Imidlertid har de nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, også adgang til oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, således som de er fastsat i den nationale lovgivning.«

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 101 A

1. Den Europæiske Politienhed (Europol) skal inden for rammerne af sit mandat og for egen regning have adgang til og ret til direkte at kunne foretage søgning i oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet i henhold til artikel 95, 99 og 100.

2. Europol må kun søge de oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver.

3. Såfremt en søgning foretaget af Europol viser, at der findes en indberetning i Schengen-informationssystemet, underretter Europol ad de kanaler, der er fastlagt i Europol-konventionen, den indberettende medlemsstat.

4. Brug af oplysninger, der er tilvejebragt gennem søgning i Schengen-informationssystemet kan kun finde sted med den pågældende medlemsstats samtykke. Hvis medlemsstaten giver tilladelse til at benytte sådanne oplysninger, skal behandlingen heraf finde sted i overensstemmelse med Europol-konventionen. Europol kan kun meddele tredjelande og eksterne organisationer sådanne oplysninger med den pågældende medlemsstats samtykke.

5. Europol kan anmode den pågældende medlemsstat om supplerende oplysninger i overensstemmelse med Europol-konventionens bestemmelser.

6. Europol:

a)	registrerer enhver søgning, den foretager, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 103

må ikke forbinde dele af Schengen-informationssystemet eller overføre de deri indeholdte oplysninger, som det har adgang til, til noget computersystem vedrørende dataindsamling og databehandling, der anvendes i eller af Europol, eller downloade eller på anden måde kopiere dele af Schengen-informationssystemet, jf. dog bestemmelserne i stk. 4 og 5

c)	begrænser adgangen til oplysninger i Schengen-informationssystemet til særligt bemyndiget Europolpersonale

d)	vedtager og anvender foranstaltningerne i artikel 118

e)	tillader Den Fælles Kontrolinstans, jf. artikel 24 i Europol-konventionen, at overvåge Europols virksomhed, når den udøver sin ret til adgang til og søgning i oplysninger i Schengen-informationssystemet.

Artikel 101 B

1. De nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, skal have adgang til, og ret til at foretage søgninger, i oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet i henhold til artikel 95 og 98.

2. De nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, må kun søge de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver.

3. Såfremt en søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust viser, at der findes en indberetning i Schengen-informationssystemet, underretter den pågældende den indberettende medlemsstat. Fremsendelse af oplysninger, der er skaffet ved en sådan søgning, må kun ske til tredjelande og tredjemand med den indberettende medlemsstats samtykke.

4. Intet i denne artikel må fortolkes som en indskrænkning af bestemmelserne i Rådets afgørelse om oprettelse af Eurojust for så vidt angår databeskyttelse og det ansvar, som de nationale medlemmer af Eurojust eller de personer, der bistår dem, har for uautoriseret eller ukorrekt behandling af sådanne data, eller som en indskrænkning af de beføjelser der er tillagt Den Fælles Kontrolinstans, som er oprettet i henhold til artikel 23 i ovennævnte rådsafgørelse.

5. Enhver søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust eller en person, der bistår det, registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 103, og enhver anvendelse af oplysninger, de har fået adgang til, registreres.

6. Ingen dele af Schengen-informationssystemet eller de heri indeholdte oplysninger, som de nationale medlemmer eller de personer, der bistår dem, har adgang til, må overføres til noget computersystem vedrørende dataindsamling og databehandling, der anvendes i eller af Eurojust, eller på anden måde downloades.

7. Adgangen til oplysninger, der er optaget i Schengen-informationssystemet, er begrænset til de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, og må ikke udvides til at omfatte Eurojustpersonale.

8. Der træffes og gennemføres foranstaltninger som omhandlet i artikel 118.«

10)

Artikel 103 affattes således:

»Artikel 103

Hver enkelt medlemsstat påser, at den instans, der forvalter databasen, registrerer hver enkelt overførsel af personoplysninger i den nationale del af Schengen-informationssystemet for at kontrollere, om søgningen er tilladt. Registreringen må kun anvendes til dette formål og slettes tidligst efter ét år og senest efter tre år.«

11)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 112 A

1. Personoplysninger, der opbevares af de i artikel 92, stk. 4, omhandlede myndigheder som følge af en udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, bevares kun så længe, som det er nødvendigt for at tjene de formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at indberetningen eller indberetningerne om den pågældende person eller genstand er slettet i Schengen-informationssystemet.

2. Stk. 1 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale registre at bevare oplysninger om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er truffet forholdsregler på dens område. Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger må bevares i disse databaser, er underlagt den nationale lovgivning.«

12)	Artikel 113, stk. 1, affattes således: »1. Andre oplysninger end dem, der er nævnt i artikel 112, bevares i højst ti år, og oplysninger om genstande, der er omhandlet i artikel 99, stk. 1, i højst fem år.«

13)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 113 A

1. Andre oplysninger end personoplysninger, der opbevares af de i artikel 92, stk. 4, omhandlede myndigheder som følge af en udveksling af oplysninger i henhold til det stykke, bevares kun så længe, som det er nødvendigt for at tjene de formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at indberetningen eller indberetningerne om den pågældende person eller genstand er slettet i Schengen-informationssystemet.

Artikel 2

1. Artikel 1, nr. 1), 5) og 8), i denne afgørelse får virkning 90 dage efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Artikel 1, nr. 11) og 13), i denne afgørelse får virkning 180 dage efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Artikel 1, nr. 1), 5), 8), 11) og 13), i denne afgørelse får virkning for Island og Norge 270 dage efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

4. Artikel 1, nr. 2), 3), 4), 6), 7), 9), 10) og 12) får virkning fra en dato, der fastsættes af Rådet med enstemmighed, så snart de nødvendige forudgående betingelser er opfyldt.

Rådet kan beslutte at fastsætte andre datoer, hvor følgende bestemmelser får virkning:

—	Artikel 1, nr. 2), 4) og 6)

—	Artikel 1, nr. 3)

—	Artikel 1, nr. 7)

—	Artikel 1, nr. 9), og ny artikel 101A

—	Artikel 1, nr. 9), og ny artikel 101B

—	Artikel 1, nr. 12).

5. Enhver beslutning, der træffes af Rådet i overensstemmelse med stk. 4, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2005.

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand

(1) EFT C 160 af 4.7.2002, s. 7.

(2) EUT C 31 E af 5.2.2004, s. 122.

(3) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

(4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(5) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(6) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.