15.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/42


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 11. marts 2005

om ændring af beslutning 2004/288/EF for så vidt angår forlængelsen af den midlertidige adgang for Australien og New Zealand til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener, som er bevilget i henhold til nævnte beslutning

(meddelt under nummer K(2005) 561)

(EØS-relevant tekst)

(2005/209/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (1), særlig artikel 83, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2004/288/EF af 26. marts 2004 om midlertidig adgang for Australien og New Zealand til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener (2) foreskriver, at disse lande gives adgang til EF-beredskabslagrene af antigener til formulering af mund- og klovesygevacciner indtil den 31. december 2004.

(2)

Australien har forpligtet sig til at øge sine beholdninger af mund- og klovesygevirusantigener og har tilkendegivet, at landet agter at tiltræde en ordning med Fællesskabet om gensidig adgang til beholdninger af visse mund- og klovesygevirusantigener. Indtil der foreligger en eventuel ordning, har Australien anmodet om en forlængelse af den midlertidige adgang til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener.

(3)

New Zealand har anmodet om en forlængelse af den midlertidige adgang til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigener på grund af uforudsete forsinkelser i opbygningen af egne beholdninger af sådanne antigener.

(4)

Under hensyntagen til kapaciteten af og rådigheden over mund- og klovesygevirusantigener i EF-antigenberedskabslagrene ser det ud til, at den forlængelse, som Australien og New Zealand anmoder om, kan gives, uden at det i unødigt omfang går ud over Fællesskabets beredskabsplaner.

(5)

Australiens og New Zealands anmodning om forlængelse af den midlertidige adgang til EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevirusantigen bør derfor imødekommes, og beslutning 2004/288/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I artikel 1, nr. 1), i beslutning 2004/288/EF ændres datoen »31. december 2004« til »31. december 2005«.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2005.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1.

(2)  EUT L 91 af 30.3.2004, s. 58.