19.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 177/10

1)

Den 8. marts 2005 gennemgik Rådet Litauens opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007. Programmet opfylder i det store og hele kravene i den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form. Visse påkrævede data vedrørende eksterne forudsætninger foreligger ikke, og der mangler også nogle valgfrie oplysninger, selv om dette ikke vanskeliggør vurderingen af programmet. Litauen opfordres derfor til at opfylde datakravene i adfærdskodeksen.

2)

I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes den reale BNP-vækst at falde fra 6,5 % i 2004 til 6,2 % i gennemsnit i resten af programperioden. På grundlag af de aktuelt foreliggende oplysninger synes scenariet at afspejle troværdige vækstantagelser. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer også realistiske, selv om tallet for 2006 forekommer noget lavt.

3)

Hovedmålsætningen for den mellemfristede budgetstrategi, der er fastsat i programmet, er en tilnærmelse til et konjunkturmæssigt afbalanceret offentligt budget. I programmet forventes det offentlige underskud at forblive på 2,5 % af BNP i 2005 og derefter gradvis at falde til 1,5 % i 2007. Det primære underskud forventes forbedret marginalt fra 1,5 % af BNP i 2004 til 1,4 % i 2005 og derefter at falde gradvis til 0,5 % i 2007. Konsolideringen skal hovedsagelig opnås gennem en forøgelse af indtægtskvoten fra et lavt udgangspunkt, men efter 2005 vil udgiftssiden også bidrage. Indtægterne ventes at stige fra 33 % af BNP i 2004 til 34,5 % i 2007 efter at være toppet i 2006. Udgifterne forventes i første omgang at stige fra 35,5 % af BNP i 2004 til 36,9 % i 2005 og derefter at falde gradvis til 36 % i 2007. Et omfattende offentligt investeringsprogram er ved at blive gennemført, hvilket vil hæve de offentlige investeringer fra 3,4 % af BNP i 2004 til 5 % i 2007 og give en gennemsnitlig offentlig investeringskvote for programperioden på ca. 4,6 % af BNP mod et EU-gennemsnit på 2,4 % af BNP i 2004. Sammenlignet med programmet fra maj 2004 anslås underskuddet for 2004 at blive lavere end budgetteret. Målene for 2005-2007 opretholdes på trods af en betydelig nedadgående revision af BNP-væksten.

4)

Risiciene i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være i balance. På den ene side har regeringen i de senere år kunnet fremvise gode resultater med hensyn til at nå sine finanspolitiske mål. De nye vækstantagelser er forsigtige, og risiciene for en negativ makroøkonomisk udvikling forekommer begrænsede. Den største risiko for de finanspolitiske fremskrivninger er usikkerheden om gennemførelsen af de budgetforanstaltninger, der er bebudet i programmet. Det kan især blive vanskeligt at nå målet for skatteindtægterne i 2005, hvis der ikke træffes foranstaltninger for at udligne afskaffelsen af omsætningsafgiften. Gennemføres de planlagte foranstaltninger for at begrænse udgiftsoverskridelser ikke, kan det true budgetmålene i programperioden. Andre risici er den forholdsvis store usikkerhed om omkostningerne ved pensionsreformen, de omfattende udestående eventualforpligtelser, budgetrestancer, udestående forpligtelser i forbindelse med restitution af opsparing og fast ejendom og udgifter i forbindelse med nedlukningen af atomkraftværket Ignalina.

5)

I lyset af denne risikovurdering synes budgetstillingen i programmet ikke at give en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen til at hindre underskuddet i at overskride grænseværdien på 3 % af BNP med normale makroøkonomiske udsving i hele programperioden, især i 2005. Den er også utilstrækkelig til at sikre, at stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance kan nås. På baggrund af de gode økonomiske resultater og det store underskud på de løbende poster er en forsigtig budgetpolitik nødvendig, også for at forebygge risici for overophedning.

6)

Gældskvoten anslås at være nået op på 20,1 % af BNP i 2004, altså langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I programmet ventes gældskvoten at være på samme niveau i 2007 efter at være toppet med 20,9 % i 2005.

7)

Litauens synes at stå ret stærkt med hensyn til holdbarheden på lang sigt af de offentlige finanser med de forventede budgetudgifter til en aldrende befolkning som et vigtigt element. Den forholdsvis lave gældskvote og de gennemførte foranstaltninger i forbindelse med pensionsreformen, herunder indførelsen af de finansierede søjler, vil medvirke til at mindske budgetvirkningerne af den aldrende befolkning. Den strategi, der er skitseret i programmet, bygger på et begrænset budgetunderskud på mellemlang sigt og de langfristede budgetvirkninger af pensionsreformen. Der skal dog holdes et vågent øje med risici i forbindelse med omkostningerne ved pensionsreformen. Endvidere kan reformforanstaltninger inden for sundhedssektoren medføre højere udgifter. Litauen har dog en forholdsvis lav skattekvote. Det holdbarhedsgab, der opstår på lang sigt, kan modvirkes ved at hæve denne kvote.

8)

Alt i alt er den økonomiske politik, der er skitseret i opdateringen, stort set forenelig med de landespecifikke overordnede økonomiske retningslinjer med hensyn til de offentlige finanser. Der er truffet foranstaltninger for at anvende uventet store indtægter og besparelser i budgetteret EU-samfinansiering til at nedbringe underskuddet og begrænse udgiftsoverskridelser. De bebudede foranstaltninger er ikke udvidet til at omfatte besparelser i poster, der ikke vedrører EU-samfinansiering.

i)

gennemføre de fiskale foranstaltninger i tide, som regeringen har bebudet i konvergensprogrammet (ejendomsskat, motorkøretøjsafgift) for at gøre yderligere fremskridt i retning af en budgetstilling tæt på balance. Dette er især nødvendigt for at klare presset fra den indenlandske efterspørgsel, der for øjeblikket stimuleres af en kraftig stigning i låntagningen, så man undgår en forværring af underskuddet på betalingsbalancens løbende poster og en stigning i den underliggende inflation

ii)

gennemføre budgettet for 2005 konsekvent for at mindske risikoen for at overskride referenceværdien på 3 % og

iii)

anvende uventet store eller ekstra indtægter og uudnyttede udgiftsposter til at nedbringe underskuddet.