19.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 177/4

(1)

Den 8. marts 2005 gennemgik Rådet Cyperns opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2008. Programmet er i overensstemmelse med datakravene i den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form.

(2)

Konvergensprogrammet indeholder fire forskellige scenarier for de makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger: et centralt scenario, et optimistisk scenario, et pessimistisk scenario og et scenario med højere rente. Det centrale scenario betragtes som referencescenariet i forbindelse med vurderingen af budgetfremskrivningerne, fordi det i henhold til de foreliggende oplysninger synes at afspejle de realistiske vækstantagelser. Den reale BNP-vækst forventes at falde fra 3,6 % i 2004 til 4,3 % i gennemsnit i resten af programperioden. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer også realistiske.

(3)

Den 5. juli 2004 vedtog Rådet en beslutning om, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern, og henstillede til, at man bragte denne situation til ophør senest i 2005. I opdateringen sigter man på at nedbringe underskuddet til under referenceværdien på 3 % af BNP i 2005, i overensstemmelse med Rådets henstilling efter artikel 104, stk. 7. I forhold til konvergensprogrammet fra maj 2004 opretholder opdateringen underskudsmålet for 2005, men skærper kravene efter 2005. Det offentlige underskud ventes at falde kraftigt fra 4,8 % af BNP i 2004 til 2,9 % i 2005 og derefter at falde mere gradvis til 0,9 % i 2008. Da renteudgifterne skønnes at ligge konstant omkring 3,5 % af BNP, vil primærsaldoen udvikle sig ligesom de offentlige saldo og forbedres fra – 1,3 % i 2004 til 2,5 % ved programperiodens udløb. Med henblik herpå forestiller man sig i opdateringen en række hovedsagelig strukturelle foranstaltninger for at begrænse udgifterne og øge indtægterne. Udgiftslofter bidrager med 2,3 procentpoint til den samlede nedbringelsen af underskuddet med næsten 4 procentpoint af BNP i perioden 2004-2008. Tilpasningskursen afspejler regeringens engagement i at forbedre de offentlige finanser for hurtigt at kunne indføre euroen. Det er det vigtigste argument for at fremrykke den finanspolitiske tilpasning, som vil begrænse det offentlige budgetunderskud med 1,9 procentpoint af BNP i 2005.

(4)

Risiciene i forbindelse med opdateringens budgetfremskrivninger synes i det store og hele at være i balance. De største risici for en negativ makroøkonomisk udvikling er de økonomiske udsigter i USA og EU (især Det Forenede Kongerige og Tyskland, hvorfra størstedelen af turisterne kommer), spændinger i Mellemøsten og udviklingen i olieprisen (2). I opdateringen hedder det endvidere, at en række planlagte foranstaltninger i 2005 og fremover vil blive undersøgt nærmere, hvilket skaber en vis usikkerhed. På den anden side er det anslåede underskudsresultat for 2004 bedre end ventet. Dette positive resultat blev opnået på trods af forsinkelser med en række konsoliderende foranstaltninger, der oprindelig skulle være gennemført i 2004. De skal nu gennemføres i 2005, og deres budgetmæssige virkning betragtes forsigtigt som en sikkerhedsmargen for 2005, hvis f.eks. andre foranstaltninger skulle blive forsinkede, for at holde målet på 2,9 % af BNP som en øvre grænse, mens udgifterne samtidig holdes under nøje kontrol. Selv om udgiftsoverskridelser var et stort problem tidligere, lægger konsolideringsforanstaltningerne nu vægt på strukturel udgiftskontrol, især når det gælder det offentlige forbrug. Desuden er en række af de planlagte foranstaltninger i 2005 nu forhandlet på plads med arbejdsmarkedets parter. I Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2004 regnede man med et underskud på 3,0 % af BNP i 2005 på grund af en lidt lavere anslået BNP-vækst i årets løb. Det gentages dog i opdateringen, at der vil blive truffet supplerende foranstaltninger, hvis lavere vækst skulle føre til et større underskud i 2005. Alt dette vil lette justeringen til 2,9 % af BNP i 2005. Alt i alt ser planerne om nedbringelse af underskuddet i 2005 udfordrende, men stadig mere realistisk ud. For perioden 2006-2007 er justeringskursen strammet en smule for at nå ned på lavere underskud end i programmet fra maj 2004. Det er dog uklart, hvordan denne stramning vil blive foretaget, eftersom de planlagte foranstaltninger og den forventede BNP-vækst i det store og hele er uændrede. Justeringskursen bør understøttes af varige foranstaltninger.

(5)

I lyset af denne risikovurdering synes budgetstillingen i programmet at være tilstrækkelig til at bringe underskuddet ned under 3 % af BNP i 2005 og at give en tilstrækkelig sikkerhedsmargin mod at overskride referenceværdien med normale makroøkonomiske udsving fra og med 2006. Den er dog ikke tilstrækkelig til at sikre, at stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance nås i løbet af programperioden.

(6)

Gældskvoten skønnes at være nået op på 74,9 % af BNP i 2004, altså over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I programperioden forventes gældskvoten at falde med næsten 17 procentpoint. Udviklingen i gældskvoten skyldes delvis gældsbegrænsende stock-flow-tilpasninger i forbindelse med den gradvis afvikling af amortisationsfonde, hvor akkumulering heraf tidligere førte til gældsforøgende stock-flow-justeringer.

(7)

Cyperns offentlige finanser synes at være udsat for en vis risiko med hensyn til bæredygtighed på længere sigt, hvilket fremgår af de forventede budgetudgifter til en aldrende befolkning. Den strategi, der er skitseret i opdateringen, er hovedsagelig baseret på budgetkonsolidering i de nærmeste år, og der skal gennemføres yderligere reformer af pensions- og sundhedssystemerne i fremtiden. Det er altafgørende, at reformprocessen videreføres for at mindske de bæredygtighedsrisici, der er forbundet med den kommende udvikling i de aldersrelaterede udgifter, og at den planlagte og påkrævede budgetkonsolidering foretages på mellemlang sigt.

(8)

Den økonomiske politik, der er skitseret i programmet, er i det store og hele forenelig med de landespecifikke generelle økonomiske retningslinjer med hensyn til de offentlige finanser. Især tager det finanspolitiske konsolideringsprogram sigte på at nedbringe det samlede underskud på de offentlige finanser i løbet af en årrække. De finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger er både på udgifts- og indtægtssiden hovedsagelig af strukturel karakter, og der hersker stadig en vis usikkerhed om gennemførelsen af nogle af de planlagte konsolideringsforanstaltninger. Planen for nedbringelse af underskuddet, især for 2005, er ambitiøs, men tilsyneladende ikke urealistisk.

i)

konsekvent gennemføre alle de foranstaltninger, der er skitseret i det opdaterede konvergensprogram, for at bringe underskuddet ned under 3 % af BNP i 2005, og ved varige foranstaltninger sikre, at budgetkonsolideringen i retning af en budgetstilling på mellemlang sigt tæt på balance eller med overskud opretholdes, når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret

ii)

sikre at gældskvoten begynder at falde fra og med 2005, og

iii)

videreføre reformerne af pensions- og sundhedssystemerne for at mindske de bæredygtighedsrisici, der er forbundet med den kommende udvikling i de aldersrelaterede udgifter, sammen med den planlagte og påkrævede budgetkonsolidering på mellemlang sigt.