3.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 136/15

(1)

Den 17. februar 2005 gennemgik Rådet opdateringen af Irlands stabilitetsprogram, der dækker perioden 2004-2007. Programmet opfylder kravene i »adfærdskodeksen om stabilitets- og konvergensprogrammers indhold og form«.

(2)

Ifølge det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes en vækstrate i realt BNP på 5,3 % i 2004 for derefter at ligge på omkring 5,2 % i resten af programperioden. På grundlag af de oplysninger, der nu er til rådighed, lader dette scenario til at afspejle sandsynlige vækstforudsætninger. Programfremregningerne for HICP-inflationen virker imidlertid lavt sat.

(3)

Efter et overskud i 2004, der ikke var planlagt, og som afspejlede indtægter, som lå over forventning, herunder engangsfaktorer og mindre udgifter end budgetteret, udviser strategien i opdateringen et beskedent og stort set stabilt underskud fra og med 2005. Både udgifts- og indtægtskvoten er for nedadgående i programperioden, selv om førstnævnte stiger i 2005 som følge af budgetforanstaltninger i den seneste tid. Samtidig er der ved at blive gennemført et væsentligt offentligt investeringsprogram, hvilket medfører en gennemsnitlig offentlig investeringskvote i programperioden på lidt under 4 % af BNP (svarende til lidt under 5 % af BNI). Når der justeres for den forventede konsekvens af konjunkturen efter den almindelige metode, er den konjunkturjusterede balance i overskud i hele fremregningsperioden, bortset fra 2005, hvor der er et mindre underskud i 2005. Det skal dog bemærkes, at skønnet for produktionsgabet og dermed for den konjunkturjusterede budgetsaldo er behæftet med en usædvanlig høj grad af usikkerhed på grund af de særlige træk ved den irske økonomi. I forhold til det tidligere program lægges der i den nuværende opdatering op til en mere solid offentlige balance fremover på baggrund af et gunstigt makroøkonomisk scenario.

(4)

Risiciene ved budgetfremskrivningerne forekommer i det store og hele afbalancerede. På den ene side virker indtægtsprognosen plausibel, og budgethensættelserne i fremskrivningerne for 2006 og 2007 kan tyde på, at resultaterne bliver bedre end forventet. På udgiftssiden har Irland i den seneste tid også gjort gode fremskridt med at holde sig til udgiftsmålene, hvilket tyder på, at den seneste tids foranstaltninger med henblik på at styrke kontrollen med udgifterne er begyndt at virke. Omvendt er der også risiko for overordnede underskud. Specielt gælder det, at vækstraten i udgifterne virker noget tilbageholden i programmets senere år.

(5)

I lyset af denne risikovurdering lader budgetstillingen i programmet til at være tilstrækkelig til at opnå den mellemlange målsætning i stabilitets- og vækstpagten om en konjunkturjusteret stilling, der er tæt på balance eller udviser overskud senest i 2007. Der er også en tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride tærsklen på 3 % af BNP for underskudskvoten ved normale makroøkonomiske udsving i løbet af programperioden.

(6)

Den offentlige gældskvote vurderes til at være faldet til 30,5 % af BNP i 2004, hvilket er langt under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Gældskvoten forventes i programmet at stabilisere sig på omkring 30 % af BNP i perioden fra 2005 til 2007. Uden opkøb af ikke-statslige aktiver i den nationale pensionsreservefond (NPRF) ville gældskvoten være faldende igennem hele perioden.

(7)

Irland lader til at stå med et gunstigt udgangspunkt med hensyn til de offentlige finansers bæredygtighed på længere sigt. Den relative lave gældskvote i Irland, de allerede gennemførte foranstaltninger som led i pensionsreformen og akkumuleringen af reserver i NPRF bidrager samlet til budgettets bæredygtighed og hjælper på konsekvenserne af en aldrende befolkning. Den strategi, der skitseres i programmet, bygger overvejende på overholdelse af rammerne i stabilitets- og vækstpagten samt yderligere aktivakkumulering i NPRF. Samlet set bør Irlands forholdsvis lave skattekvote gøre det lettere at rette op på eventuelle problemer med bæredygtigheden på længere sigt.

(8)

Opdateringen giver et overblik over statens strukturelle reformprogram, som er rettet mod at forbedre de offentlige tjenesteydelser, anvende de offentlige udgifter mere effektivt og arbejde på de strukturelle behov i den irske økonomi. Generelt falder den økonomiske politik i opdateringen stort set i tråd med de landespecifikke henstillinger i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2003-2005, hvori det henstilledes, at de irske myndigheder skulle effektivisere de offentlige udgifter, forbedre budgetrammerne på mellemlang sigt og opprioritere realiseringen af infrastrukturelementerne i den nationale udviklingsplan.