30.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 389/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2259/2004

af 28. december 2004

om fastsættelse for fangståret 2005 af EF-salgspriser for de fiskerivarer, der er anført i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1), særlig artikel 25, stk. 1 og 6, og,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For hver af de varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 104/2000, fastsættes der inden fangstårets begyndelse en EF-salgspris på mindst 70 % og højst 90 % af orienteringsprisen.

(2)

Ved Rådets forordning (2) fastsættes der for fangståret 2005 orienteringspriser for alle de pågældende varer.

(3)

Markedspriserne varierer betragteligt alt efter fiskeart og behandlingsgrad, navnlig for tiarmet blæksprutte og kulmule.

(4)

Der bør derfor fastsættes tilpasningskoefficienter for de forskellige arter og behandlingsgrader for frosne varer, der landes i EF, med henblik på at fastlægge det prisniveau, der udløser interventionsforanstaltningen i artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 104/2000.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

EF-salgspriserne for fangståret 2005 for de varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 104/2000, og de behandlingsgrader og tilpasningskoefficienter, som de vedrører, er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. december 2004.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.


BILAG

SALGSPRISER OG TILPASNINGSKOEFFICIENTER

Art

Behandlingsgrad

Tilpasningskoefficient

Interventionsniveau

Salgspris

(EUR/t)

Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides)

Hel eller renset, med eller uden hoved

1,0

0,85

1 663

Kulmule (Merluccius spp.)

Hel eller renset, med eller uden hoved

1,0

0,85

1 053

Enkeltfileter

 

 

 

med skind

1,0

0,85

1 274

uden skind

1,1

0,85

1 402

Blankestenarter (Dendex dentex et Pagellus spp.)

Hel eller renset, med eller uden hoved

1,0

0,85

1 362

Sværdfisk (Xiphias gladius)

Hel eller renset, med eller uden hoved

1,0

0,85

3 416

Rejer Penaeidae

Frosne

 

 

 

a)

Parapenaeus Longirostris

 

1,0

0,85

3 396

b)

Andre Penaeidae-arter

 

1,0

0,85

6 852

Tiarmet blæksprutte (Sepia officinalis og Rossia macrosoma) Tiarmet blæksprutte (Sepiola rondeletti)

Frosset

1,0

0,85

1 654

Tiarmede blækspruttearter (Loligo spp.)

a)

Loligo patagonica

hel, ikke renset

1,00

0,85

993

renset

1,20

0,85

1 191

b)

Loligo vulgaris

hel, ikke renset

2,50

0,85

2 482

renset

2,90

0,85

2 879

Ottearmede blækspruttearter (Octopus spp.)

Frosset

1,00

0,85

1 819

Illex argentinus

hel, ikke renset

1,00

0,80

689

tube

1,70

0,80

1 171

Behandlingsgrad:

:

hel, ikke renset

:

uforarbejdet fiskerivare

:

renset

:

vare, der er renset for indvolde

:

tube

:

blækspruttekrop, der er renset for indvolde, og som er uden hoved