|
7.12.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 360/19 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2084/2004
af 6. december 2004
om fravigelse af forordning (EØF) nr. 2837/93 for så vidt angår perioden for udbetaling af støtten for opretholdelse af olivenlunde i områder, hvor der traditionelt dyrkes oliven på de mindre øer i Det Ægæiske Hav
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 af 19. juli 1993 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (1), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 2, stk. 1, tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2837/93 af 18. oktober 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 for så vidt angår opretholdelse af olivenlunde i områder, hvor der traditionelt dyrkes oliven (2) er det fastsat, at den faste hektarstøtte for opretholdelse af olivenlunde i områder, hvor der traditionelt dyrkes oliven på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, udbetales i perioden fra 16. oktober til 30. november hvert år. |
|
(2) |
Undertiden udbetales støtten på øerne i Det Ægæiske Hav via et programmel, der omfatter hele det pågældende præfektur. Dette programmel blev indført som pilotprojekt i 2003, og det behøver nu visse justeringer. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, at Grækenland for år 2004 kan forlænge perioden for udbetaling af den faste hektarstøtte fra den 16. oktober 2004 til den 31. januar 2005 i stedet for fra den 16. oktober til den 30. november i hvert kalenderår. |
|
(3) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Uanset artikel 2, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EØF) nr. 2837/93 bemyndiges Grækenland til i 2004 at udbetale den faste hektarstøtte for opretholdelse af olivenlunde, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2019/93, i perioden fra den 16. oktober 2004 til den 31. januar 2005.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2004.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 184 af 27.7.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).
(2) EFT L 260 af 19.10.1993, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2384/2002 (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 124).