5.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 307/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. 1730/2004

af 4. oktober 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 1185/2004 for så vidt angår fristerne for indgivelse af bud vedrørende dellicitationerne med henblik på eksport af rug, som er i det tyske interventionsorgans besiddelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er i artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1185/2004 af 25. juni 2004 om åbning af en løbende licitation med henblik på eksport af rug, som er i det tyske interventionsorgans besiddelse (2) fastsat, at fristerne for indgivelse af bud vedrørende dellicitationerne udløber hver torsdag, bortset fra visse datoer.

(2)

Da den 1.-2. november 2004 og den 30. december 2004 er fridage i de fleste medlemsstater, bør de dellicitationer, der udløber den 4. november 2004 og den 30. december 2004, af administrative årsager ophæves for at opnå en god forvaltning.

(3)

Forordning (EF) nr. 1185/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1185/2004 affattes således:

»2.   Fristen for indgivelse af bud vedrørende de efterfølgende dellicitationer udløber hver torsdag, kl. 9.00 (belgisk tid), bortset fra den 22. juli 2004, den 5. august 2004, den 19. august 2004, den 2. september 2004, den 4. november 2004, den 23. december 2004, den 30. december 2004, den 24. marts 2005, den 5. maj 2005 og den 26. maj 2005.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. oktober 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)   EUT L 227 af 26.6.2004, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1410/2004 (EUT L 256 af 3.8.2004, s. 13).