30.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 303/21


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1685/2004

af 29. september 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 1327/2004 om en løbende licitation for produktionsåret 2004/05 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 22, stk. 2, artikel 27, stk. 5 og 15, og artikel 33, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 4, stk. 2, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1327/2004 (2) fastsættes fristerne for udløbet af hver dellicitation. Da den 1. og 2. november er helligdage i de fleste medlemsstater, finder licitationen torsdag den 4. november 2004 ikke sted af administrative grunde. Artikel 4, stk. 2, litra b), bør derfor ændres.

(2)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1327/2004 affattes fjerde led således.

»—

den 11. og 25. november 2004«.

Artikel 2

Medlemsstaterne ændrer licitationsbekendtgørelserne for at bringe dem i overensstemmelse med den ændring, der er fastsat i artikel 1.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EUT L 246 af 20.7.2004, s. 23.