21.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 296/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1645/2004

af 20. september 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 2287/2003 for så vidt angår fiskerimulighederne for lodde i grønlandske farvande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse for 2004 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (1), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

EF’s fiskerimuligheder for lodde i område V og XIV (grønlandske farvande) for 2004 er foreløbigt fastsat i bilag IC til forordning (EF) nr. 2287/2003.

(2)

Ifølge den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (2) tildeles EF 7,7 % af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for lodde i område V og XIV (grønlandske farvande), hvilket svarer til 70 % af Grønlands andel af TAC'en.

(3)

Ved brev af 9. juli 2004 meddelte de grønlandske myndigheder Kommissionen, at den samlede tilladte fangstmængde for lodde for 2004 er blevet fastsat til 335 000 t. EF’s endelige fiskerimuligheder for lodde for 2004 bør derfor fastsættes til 25 795 t i område V og XIV (grønlandske farvande).

(4)

TAC-nedsættelsen må ikke medføre, at fangster, der er lovligt taget inden denne forordnings ikrafttræden, omfattes af kvotenedsættelser som omhandlet i artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 (3), artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) og artikel 26 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 (5).

(5)

Forordning (EF) nr. 2287/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IC til forordning (EF) nr. 2287/2003 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Artikel 23, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93, artikel 5 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 26 i forordning (EF) nr. 2371/2002 gælder ikke for fangster af lodde, der er taget i område V og XIV (grønlandske farvande) inden denne forordnings ikrafttræden, og som overstiger kvoten fastsat i bilag IC til forordning (EF) nr. 2287/2003 som ændret ved denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 344 af 31.12.2003, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 867/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 144).

(2)   EFT L 209 af 2.8.2001, s. 2. Ændret ved protokol (EUT L 237 af 8.7.2004, s. 1).

(3)   EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1954/2003 (EUT L 289 af 7.11.2003, s. 1).

(4)   EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

(5)   EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.


BILAG

I bilag IC til forordning (EF) nr. 2287/2003 affattes oplysningerne om lodde i område V og XIV (grønlandske farvande) således:

»Art

:

Lodde

Mallotus villosus

Område

:

V, XIV (grønlandske farvande)

CAP/514/GRN

Alle medlemsstater

0  (1)

 

EF

25 795  (2)

 

TAC

Ikke relevant

 


(1)  Til rådighed for alle medlemsstater.

(2)  Denne kvote er udelukkende tildelt Færøerne, Island og Norge på grundlag af bilaterale fiskeriaftaler.«