15.9.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 292/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1599/2004
af 10. september 2004
om indstilling af fiskeri efter tobis fra fartøjer, der fører en medlemsstats flag, med undtagelse af Danmark og Det Forenede Kongerige
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 21, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse for 2004 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (2) fastsættes der kvoter for tobis for 2004. |
(2) |
For at sikre, at bestemmelserne om kvantitativ begrænsning af fangsterne af kvoterede bestande overholdes, må Kommissionen fastsætte den dato, på hvilken fiskeriet fra fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, har medført, at medlemsstaternes kvote må anses for at være opbrugt. |
(3) |
Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter tobis i farvandene i ICES-afsnit II a, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen (EF-farvande) fra fartøjer, der fører en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, med undtagelse af Danmark og Det Forenede Kongerige, nået et sådant omfang, at kvoten for 2004 er opbrugt — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Fiskeriet efter tobis i farvandene i ICES-afsnit II a, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen (EF-farvande) fra fartøjer, der fører en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, med undtagelse af Danmark og Det Forenede Kongerige, har medført, at medlemsstaternes kvote for 2004 må anses for at være opbrugt.
Fiskeriet efter tobis i farvandene ICES-afsnit II a, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen (EF-farvande) fra fartøjer, der fører en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, med undtagelse af Danmark og Det Forenede Kongerige, er forbudt, og det samme gælder opbevaring om bord, omladning og landing af fisk fra ovennævnte bestand fanget af de nævnte fartøjer efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. september 2004.
På Kommissionens vegne
Jörgen HOLMQUIST
Generaldirektør for fiskeri
(1) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1954/2003 (EUT L 289 af 7.11.2003, s. 1).
(2) EUT L 344 af 31.12.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 867/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 144).