19.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/33


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1476/2004

af 18. august 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 97/2004 om berigtigelse af forordning (EF) nr. 2281/2003 og (EF) nr. 2299/2003 om fastsættelse af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse, særlig protokol nr. 4 om bomuld (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1051/2001 af 22. maj 2001 om støtte til bomuldsproduktion (2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 97/2004 (3) anvendes fejlagtigt efter anmodning fra de pågældende. Denne fejl bør korrigeres.

(2)

Da det haster med at korrigere fejlen, bør denne forordning træde i kraft på datoen for offentliggørelsen —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 97/2004 foretages følgende ændring: I artikel 3, stk. 2, ændres udtrykket »Efter anmodning fra den pågældende finder artikel 1« til udtrykket »Artikel 1 finder«. I artikel 3, stk. 3, ændres udtrykket »Efter anmodning fra den pågældende finder artikel 2« til udtrykket »Artikel 2 finder«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 22. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. august 2004.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug


(1)  Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1050/2001 (EFT L 148 af 1.6.2001, s. 1).

(2)  EFT L 148 af 1.6.2001, s. 3.

(3)  EUT L 15 af 22.1.2004, s. 12.