(1)

Forordning (EF) nr. 2792/1999 (2) indeholder bestemmelser om beskyttelse og udvikling af de akvatiske ressourcer og udvikling af EF's akvakultursektor.

(2)

Ifølge fællesskabslovgivningen er der mulighed for supplerende ophugningsstøtte, når der er vedtaget en genopretningsplan. I så tilfælde, eller hvis hasteforanstaltninger vedtaget af Kommissionen eller medlemsstaterne sandsynligvis vil få samme virkninger, bør støtten til besætningsmedlemmer, der er tvunget til at opgive at fiske på grund af planen eller foranstaltningerne, også sættes op. Det samme bør gælde besætningsmedlemmer, der mister deres job, selv om fartøjet ikke ophugges, fordi der vedtages en genopretningsplan eller hasteforanstaltninger.

(3)

Kommissionen sendte den 19. september 2002 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen ”En strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur”. Gennemførelsen af denne strategi forudsætter, at forordning (EF) nr. 2792/1999 ændres.

(4)

Beskyttelse og udvikling af akvatiske ressourcer vedrører ikke udelukkende foranstaltninger til havs, men også i ferskvandsområder og herunder især anadrome og katadrome fiskearter. I denne forbindelse er genetablering og genåbning af migrationsruter og gydeområder særlig vigtig.

(5)

Der bør ikke opmuntres til produktionsstigninger, der ligger ud over den sandsynlige udvikling i efterspørgslen. Der skal etableres bedre markedsføringsstrategier, men der mangler ofte pålidelige statistikker om fiskeforbruget såvel som økonomiske analyser af markederne og markedsføringen af akvakulturprodukter.

(6)

Fremvæksten af giftige alger er blandt de alvorligste trusler mod skaldyrsproduktionens fremtid i Europa. Undertiden kan algeforekomsten vare i usædvanligt lange perioder eller forekomme i en periode med koncentreret salg, og det kan være berettiget at yde erstatning til de berørte skaldyrsproducenter, undtagen når der er tale om et tilbagevendende fænomen.

(7)

En udvidelse af erhvervets vidensgrundlag omfatter alle aspekter af fiskeopdræt og er af afgørende betydning for akvakulturen. Da der ikke er afsat tilstrækkeligt med midler til dette formål, er det vigtigt yderligere at fremme anvendt forskning og teknologisk udvikling inden for akvakultur gennem en udvidelse af mulighederne for offentlig finansiering og fremme af private initiativer på dette område.

(8)

Akvakulturvirksomhederne bør opmuntres til at forbedre deres miljøindsats og til at tage frivillige initiativer, som rækker videre end de lovpligtige minimumskrav til miljøbeskyttelse.

(9)

Hvis det skal være muligt at opretholde den offentlige støtte til servicefartøjer inden for akvakultur, bør der klart skelnes mellem servicefartøjer og fiskerfartøjer som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (3), da det for nogle fartøjers vedkommende forholder sig således, at de måske udelukkende anvendes inden for akvakultur, men at de kan omstilles til fiskeri.

(10)

For at tilskynde til en permanent reduktion af fiskeriindsatsen, hvis Rådet har vedtaget en genopretningsplan eller Kommissionen eller medlemsstaterne har vedtaget hasteforanstaltninger, skal støtte, der tidligere er udbetalt til fartøjer, der er omfattet af planen eller foranstaltningerne, ikke betales tilbage.

(11)

Hvis et fiskerfartøj bliver nødt til at udskifte fiskeredskaber som følge af en genopretningsplan, bør den første udskiftning af fiskeredskaberne kunne anses for en støtteberettiget udgift.

(12)

Der kan stilles krav om, at fællesskabsfartøjer anvender akustiske alarmer i visse former for fiskeri for at nedbringe utilsigtet fangst og drab af hvaler. Omkostningerne i forbindelse med efterkommelsen af et sådant krav bør kunne omfattes af moderniseringsstøtte til fartøjer.

(13)

Den offentlige intervention til fordel for akvakulturen, som har fundet sted siden slutningen af 70'erne, har fremmet væksten i produktionen, men i dag er situationen ændret, og inden for visse brancher er der risiko for overproduktion. Der bør derfor fastsættes nye prioriteter for akvakulturforanstaltningerne i programmerne vedrørende det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet, og på visse områder bør støttesatsen reduceres.

(14)

Nogle former for opdræt af fisk kan have en positiv betydning for miljøet, da det forener en erhvervsaktivitet med bevarelse og udvikling af vådområder. Under disse omstændigheder er det berettiget at lade den offentlige støtte stige.

(15)

Forordning (EF) nr. 2792/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 10, stk. 3, litra a), affattes således:

2)

I artikel 12, stk. 3, tilføjes følgende som litra e):

3)

I artikel 12, stk. 4, affattes litra c) således:

4)

Artikel 13, stk. 1, litra a), affattes således:

5)

Artikel 15, stk. 3, litra n), affattes således:

6)

Artikel 16 ændres således:

7)

I artikel 17, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»Mindre initiativer vedrørende anvendt forskning med samlede omkostninger på højst 150 000 EUR og en varighed på højst tre år, som gennemføres af økonomiske aktører, videnskabelige eller tekniske organer, repræsentative erhvervsorganisationer eller andre kompetente organer, kan opnå støtte som pilotprojekter, forudsat at de er med til at fremme en bæredygtig udvikling inden for EF's akvakultur.«

8)

Bilag III ændres således: