16.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1299/2004

af 15. juli 2004

om fastsættelse af den faktiske olivenolieproduktion og enhedsbeløbet for produktionsstøtten for produktionsåret 2002/03

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (1), særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2261/84 af 17. juli 1984 om almindelige regler for støtte til olivenolieproduktion og til producentorganisationer (2), særlig artikel 17a, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 5 i forordning nr. 136/66/EØF reduceres enhedsbeløbet for produktionsstøtten i en medlemsstat, hvis den faktiske produktion overstiger den nationale garantimængde, som er fastsat i samme artikels stk. 3. For at vurdere, hvor stor overskridelsen er, bør der for Grækenlands, Spaniens, Frankrigs, Italiens og Portugals vedkommende tages hensyn til den anslåede produktion af spiseoliven, udtrykt som olivenolieækvivalent på grundlag af de dertil svarende koefficienter, som for Grækenlands vedkommende er nævnt i Kommissionens beslutning 2001/649/EF (3), for Spaniens vedkommende i Kommissionens beslutning 2001/650/EF (4), for Frankrigs vedkommende i Kommissionens beslutning 2001/648/EF (5), for Italiens vedkommende i Kommissionens beslutning 2001/658/EF (6) og for Portugals vedkommende i Kommissionens beslutning 2001/670/EF (7).

(2)

For at enhedsbeløbet for produktionsstøtten, der kan udbetales som forskud, kan beregnes, skal den anslåede produktion bestemmes for det pågældende produktionsår i henhold til artikel 17a, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2261/84. Dette beløb skal fastsættes således, at enhver risiko for uberettigede udbetalinger til olivendyrkerne undgås. Beløbet vedrører også spiseoliven udtrykt som olivenolieækvivalent. For produktionsåret 2002/03 er den anslåede produktion og enhedsbeløbet for produktionsstøtten, der kan udbetales som forskud, fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2003 (8).

(3)

For at kunne fastsætte den faktiske produktion, som retten til støtte er anerkendt for, skal de pågældende medlemsstater i henhold til artikel 14, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2366/98 (9) inden den 15. maj efter hvert produktionsår give Kommissionen meddelelse om den mængde, der er ydet støtte for. Ifølge de modtagne meddelelser ser det ud til, at der for produktionsåret 2002/03 er ydet støtte for 473 820 t i Grækenland, 960 716 t i Spanien, 3 344 t i Frankrig, 686 342 t i Italien og 28 771 t i Portugal.

(4)

Når medlemsstaterne yder støtte for disse mængder, betyder det, at der er foretaget kontrol i henhold til forordning (EØF) nr. 2261/84 og forordning (EF) nr. 2366/98. Fastsættelsen af den faktiske produktion på basis af de af medlemsstaterne meddelte oplysninger om de mængder, der er ydet støtte for, foregriber dog ikke de konklusioner, der kan drages af kontrollen af disse oplysningers nøjagtighed i forbindelse med proceduren for regnskabsafslutning.

(5)

Under hensyn til den faktiske produktion bør enhedsbeløbet for produktionsstøtten, som er nævnt i artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 136/66/EØF, og som skal betales for den støtteberettigede faktiske produktion, også fastsættes.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   For produktionsåret 2002/03 er den faktiske produktion, der skal lægges til grund for støtten til olivenolie som nævnt i artikel 5 i forordning nr. 136/66/EØF:

473 820 t for Grækenland

960 716 t for Spanien

3 344 t for Frankrig

686 342 t for Italien

28 771 t for Portugal.

2.   For produktionsåret 2002/03 er enhedsbeløbet for produktionsstøtten, der skal betales for den støtteberettigede faktiske produktion som nævnt i artikel 5 i forordning nr. 136/66/EØF:

118,35 EUR/100 kg for Grækenland

103,43 EUR/100 kg for Spanien

130,40 EUR/100 kg for Frankrig

102,85 EUR/100 kg for Italien

130,40 EUR/100 kg for Portugal.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2004.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 865/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 97).

(2)  EFT L 208 af 3.8.1984, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1639/98 (EFT L 210 af 28.7.1998, s. 38).

(3)  EFT L 229 af 25.8.2001, s. 16. Ændret ved beslutning 2001/880/EF (EFT L 326 af 11.12.2001, s. 42).

(4)  EFT L 229 af 25.8.2001, s. 20. Ændret ved beslutning 2001/883/EF (EFT L 327 af 12.12.2001, s. 43).

(5)  EFT L 229 af 25.8.2001, s. 12. Ændret ved beslutning 2001/879/EF (EFT L 326 af 11.12.2001, s. 41).

(6)  EFT L 231 af 29.8.2001, s. 16. Ændret ved beslutning 2001/884/EF (EFT L 327 af 12.12.2001, s. 44).

(7)  EFT L 235 af 4.9.2001, s. 16. Ændret ved beslutning 2001/878/EF (EFT L 326 af 11.12.2001, s. 40).

(8)  EUT L 262 af 14.10.2003, s. 11.

(9)  EFT L 293 af 31.10.1998, s. 50. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1780/2003 (EUT L 260 af 11.10.2003, s. 6).