15.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/23


RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 1292/2004

af 30. april 2004

om ændring af forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom om lønningsregulativet for Kommissionens formand og medlemmer og for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær samt for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten i Første Instans

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 210,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 123,

under henvisning til udkast til forordning forelagt af Kommissionen den 2. april 2004, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det påhviler Rådet at fastsætte lønningsregulativet for Kommissionens formand og medlemmer og for Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær samt for præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten i Første Instans.

(2)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 (1) ændrede forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (2) om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber.

(3)

I henhold til forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom (3) finder en række bestemmelser i ovennævnte vedtægt anvendelse på medlemmerne af Kommissionen, Domstolen og Retten i Første Instans ved analogi, og denne forordning bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning nr. 422/67/EØF, nr. 5/67/Euratom ændres således:

1)

I artikel 1 indsættes følgende som stk. 2:

»I henhold til denne forordning behandles et ægteskabslignende forhold på lige fod med ægteskab, forudsat at samtlige betingelser i artikel 1, stk. 2, litra c), i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber er opfyldt. Et medlems eller tidligere medlems ugifte partner behandles som ægtefælle i forbindelse med sygeforsikringsordningen, hvis betingelserne i stk. 2, litra c), nr. i), ii) og iii), i nævnte artikel er opfyldt.«

2)

a)

I artikel 2 og i artikel 21a erstattes udtrykket »sidste løntrin i lønklasse A 1« med udtrykket »lønklasse 16, tredje løntrin«.

b)

I artikel 2 tilføjes følgende stykke:

»3.   Fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2006 læses udtrykket »lønklasse 16, tredje løntrin« i stk. 1 og 2 imidlertid som »lønklasse A* 16, tredje løntrin«.«

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 4b

Artikel 17 i bilag VII til vedtægten finder tilsvarende anvendelse på Kommissionens formand og medlemmer og på Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretær samt på præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæren i Retten i Første Instans.«

4)

I artikel 6, litra c), udgår udtrykket »for tjenestemænd i lønklasse A 1«.

5)

Artikel 9 ændres således:

I stk. 1 ændres »4,50 %« til »4,275 %«.

Følgende stykke tilføjes:

»Uanset stk. 1 udgør den pension, der udbetales til medlemmer af Kommissionen og Domstolen, der gjorde tjeneste inden den 1. maj 2004, og indtil de ophører med at udøve deres funktioner i henholdsvis Kommissionen og Domstolen, for hvert fulde tjenesteår 4,50 % af den sidst oppebårne grundløn.«

6)

Artikel 11 ændres således:

a)

Stk. 3 affattes således:

»Tidligere medlemmer af Kommissionen eller Domstolen er imidlertid omfattet af bestemmelserne i artikel 72 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, hvis de ikke har nogen indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse og ikke er dækket af en national sygeforsikringsordning.«

b)

I stk. 4 og 5 ændres »60.« til »63.«.

c)

I stk. 5, første punktum, udgår udtrykket »hvorved de kan dækkes af en anden offentlig sygeforsikringsordning«.

7)

Artikel 15 ændres således:

a)

Stk. 1 ændres således:

I første afsnit ændres »Enken og de forsørgelsesberettigede børn efter et medlem« til »Den længstlevende ægtefælle efter et medlem eller tidligere medlem af Kommissionen og Domstolen, som havde opnået pensionsret ved sin død, og det pågældende medlems børn, der var forsørgelsesberettigede ved medlemmets død, oppebærer efterladtepension.«

I andet afsnit, første led, ændres »enken« til »den længstlevende ægtefælle«.

I andet afsnit, andet led, ændres »faderløst barn« til »fader- eller moderløst barn«.

I tredje afsnit, første led, ændres »enken« til »den længstlevende ægtefælle«.

b)

I stk. 5 ændres »En kvinde« til »En mand eller kvinde«.

c)

I stk. 6 ændres »Enkens« til »Den længstlevende ægtefælles«, og »hun« ændres til »den pågældende«.

d)

I stk. 7 ændres »en enke« til »en enke/enkemand«.

e)

I stk. 8 ændres »Enken« til »Den længstlevende ægtefælle«.

8)

Artikel 19 ændres således:

a)

I stk. 1 ændres »udbetales i det lands valuta, hvor institutionen har sit midlertidige tjenestested« til »udbetales i euro«.

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Der anvendes ingen justeringskoefficient på ydelser i henhold til artikel 7, 8, 10 og 15.

Disse ydelser udbetales i euro til modtagere, der er bosiddende i Den Europæiske Union, gennem en bank i bopælslandet.

Til modtagere med bopæl uden for Den Europæiske Union udbetales pensionen i euro gennem en bank i bopælslandet. Den kan undtagelsesvis udbetales i euro gennem en bank i det land, hvor institutionen har hovedsæde, eller i bopælslandets valuta omregnet ved hjælp af den seneste vekselkurs, der anvendes til gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.«

9)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 21b

1.   Artikel 14, 15, 16, 17 og 19 i bilag XIII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber finder tilsvarende anvendelse på Kommissionens formand og medlemmer og på Domstolens præsident, dommere, generaladvokater og justitssekretærer samt på præsidenten for, medlemmerne af og justitssekretæreren i Retten i Første Instans.

2.   Artikel 20, 24 og 25 i bilag XIII i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber finder tilsvarende anvendelse på modtagerne af ydelser i henhold til artikel 7, 8, 10 og 15 i nærværende forordning.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. maj 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2004.

På Rådets vegne

B. COWEN

Formand


(1)  EUT 124 af 27.4.2004, s. 1.

(2)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004.

(3)  EFT 187 af 8.8.1967, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2778/98 (EFT L 347 af 23.12.1998, s. 1).